Summerbreak

[Lillith Malfoy]

@eleanor

Floriish&Blotts - Diagonalstræde

Juli 2056 - Sat efter plottet på Hogwarts

Kl. 16.30

---

Lillith bladrede lidt rundt i den bog hun havde taget ned fra hylden. Det var en bog af @edwin som hun virkelig havde glædet sig til at læse. En bog i serien Taylor Wyatt. Hun kiggede på prismærket og lyste op da den faktisk var en smule billigere end hun havde regnet med. 
I dag var hun i Diagonalstræde med sin far som skulle ordne nogle erinder og derfor var de blevet enige om at hun kunne gå ind og købe bogen og derefter kunne de mødes på Floridas Iscafé. Der ville nok gå et par timer, men det gjorde hende ikke noget så kunne hun sidde og læse lidt. 
Selvfølgelig kunne hun tage susenetværket hjem hvis ikke hun havde gidet at vente, men hun værdsatte familietiden og på trods af at hendes far ikke var der lige nu havde de snakket om at spise en is sammen når han kom tilbage.
Blondinen vejede bogen lidt i hånden og så op mod kassen, der var ikke så lang kø lige nu, men hun var ikke helt færdig med at kigge og hun havde jo ikke ligefrem travlt.

[Deleted]

Da det endelig var lykkes Eleanor at komme hjem fra Hogwarts, havde hun efterfølgende brugt det meste af sin tid med sin mor på deres stutteri. Der var altid nok at se til, og det var nemt at glemme at tænke på sig selv, når der var arbejde at lave fra man stod op og til man gik i seng.
Derfor havde Eleanor besluttet sig for at hun i dag ville tage sig en tur til London, til Diagonalstræden.

Hun havde selvfølgelig ikke fået en officiel liste over hvilke bøger der skulle bruges til undervisningen det kommende skoleår, men alligevel var hun havnet i Florish & Blotts boghandel, som havde et hav af bøger der kunne forberede hende på det næste år. Eleanor var lidt af en stræber og det kunne ses på den stak bøger hun havde fået samlet i favnen efter et kvarters tid.

Det var på det tidspunkt hun fik øje på Lillith. Kort tøvede hun... skulle hun sige hej? Eleanor havde trods alt associeret sig med typen, som Izzy. Izzy havde ikke været rar ved Lillith.
Alligevel trådte hun modigt frem og sendte et venligt smil ”Lillith, hey! Er du også ude og kigge på bøger?” hun greb lidt fastere om sine bøger, som næsten var på vej ud af favnen på hende.

[Lillith Malfoy]

Hun havde netop fundet en anden bog som hun lige ville kigge lidt nærmere på, da hun hørte sit navn blive nævnt. Den unge slange stoppede sit fortagende og vendte sig imod ørnen. Hendes grålige øjne var en smule hårde i forhold til hvordan hun ellers normalt så på folk. Lillith var normalt et virkelig blidt og imødekommende menneske, men hun havde ikke glemt hvad @izzy havde sagt om hendes familie før sommerferien, og hun vidste at Eleanor var en af de piger der hang efter Izzy.
Blondinen lod sit blik falde på bogen i sn hånd og så tilbage på Eleanor som var hun ikke helt sikker på hvad hun skulle svare. "Jah.." sagde hun så en smule tøvende, "hør jeg orker altså ikke nogen problemer." Indrømmede hun og himlede let med øjnene. Hun gik nok bare automatisk ud fra at hvis Eleamor henvendte sig til hende var det for at skabe et eller andet form for drama og det orkede blondinen simpelthen ikke og da slet ikke i tilfælde af hendes far skulle komme forbi og overhøre det. Hun ønskede ikke at han skulle bekymre sig om hendes trivsel på Hogwarts for udover de små sammenstød med folk der ikke brød sig om hendes familie havde hun det jo egentlig helt fint på skolen.

[Deleted]

Fra første blik kunne Eleanor mærke at hendes tilstedeværelse ikke faldt Lillith i god jord, og hun mærkede et sug i maven, da Malfoy pigen sagde at hun ikke ønskede nogen problemer... var det virkelig sådan hun tænkte om hende? Var det sådan andre tænkte om hende, fordi hun blev set sammen med Izzy...

Det var sårende at høre, men hun kunne sagtens forstå hvorfor Lillith havde den reaktion. Izzy havde været trådt over en grænse, og Eleanor havde intet gjort for at forsvare offeret - hun var medskyldig i mobningen der havde funet sted.

”Nej, selvfølgelig ikke..” forsikrede hun hende, mens hun nu slog blikket en ned i gulvet og greb lidt fastere om bøgerne. Hun tænkte sig kort om, for at finde de rigtige ord, men hun kiggede så op på Lillith igen ”Hør... undskyld.. Jeg ved jeg burde have gjort mere for dig. Den måde Izzy var på var helt forkert, og jeg håber du ved at jeg ikke er venner med hende længere, efter det der skete.” hun rømmede sig, fordi samtalen var så ubehagelig for hende. ”Jeg er virkelig ked af det, og jeg håber du kan tilgive mig.” tilføjede hun.

[Lillith Malfoy]

Indrømmet var det nok de sidste ord Lillith havde forventet ville komme ud af Eleanors mund. Overraskelsen stod da også tydelig skrevet i hendes ansigt. "Du er ikke venner med Izzy mere?" Der var tydelig skepsis i stemmen. Var dette her et trick? Indledningen til et eller andet ondt plot hvor Lillith skulle ende med at stole på Eleanor for at @izzy så pludselig kunne komme springene som trolden af en æske og hivet tæppet væk under benene på hende?
De blågrå øjne blev knebet en smule sammen i en let skulen. "Det er jo ikke kun mig, Izzy er efter alle der ikke passer ind i hendes "perfekte" billede." Lillith himlede kort med øjnene over tanken. Hun brød sig virkelig ikke om sin medslange hvis nogen skulle være i tvivl.
Hun sukkede let. Der skulle træffes et valg. Egentlig var hun ikke en speciel hadefuld type, og hun brød sig ikke om at være sur eller være uvenner med folk, men hun ville også gerne passe lidt på sig selv. På den anden side, var der nogen som kendte til det at blive set ned på for dumme fejl, så var det nok hendes familie. Måske hun bare skulle tilgive og så tage den derfra.
Med endnu et overvejende blik der gled op og ned over Eleanor bed hun sig kort i underlæben. "Okay..jeg tager imod din undskyldning." Endte hun så. Med de ord blev hele hendes holdning også omgående mindre fjendtlig.

[Deleted]

Hun rystede hastigt på hovedet, mens hun stod og følte sig skamfuld over at hun nogensinde havde kaldt sig veninde med en som Izzy, der så åbenlyst havde spredt så meget tristhed... Eleanor havde været en del af problemet og hun var nu lykkelig over at Tristan havde givet hende det sidste skub hun havde haft brug for. Nu hvor Tristan ikke længere gik på skolen, måtte hun i stedet stole på at kunne skubbe sig selv.

Lillith havde fortsat ikke accepteret hendes undskyldning, hvilket fik hende til at synke en klump. Alligevel fin hun langsomt nikket ”Det er det hun er bedst til...” for Izzy havde trods alt også været god til at være efter dem hun kaldte veninder, selvom man burde tro at de var fredet. Det her år måtte det virkelig høre op.

Eleanor havde det næsten pinligt over sig selv og hvor stille hun var blevet, nu hvor hun stod her og ventede på sin dom. Da den endelig kom, kunne hun mærke anspændtheden falde og hun hørte sig selv sukke over den befriende følelse.
”Tak... jeg lover dig at du ikke fortryder det..” hun vidste næsten ikke hvad hun skulle gøre, så med et smil på læberne lagde hun kort og forsigtigt en hånd mod Lilliths skulder, mens hun så hende i øjnene ”..Jeg lover dig at jeg står i gæld til dig. Du siger bare til, så skal jeg nok være der for dig... jeg vil gøre alt for at vise at jeg er bedre end Izzy.” hun rettede sig stolt op. Eleanor vidste at hun blev nødt til at snakke med sin mor om det her... fordi hun var så stolt, som hun var lige nu, over at have taget det der føltes som den rette beslutning.

[Lillith Malfoy]

Lillith så på pigen foran sig. Det var underligt at tænke sig at hun havde været en af den store queenbees efterfølgere. Blondinen nikkede. Det måtte være det Izzy var bedst til. Men det betød jo ikke at dem der støttede hende, havde været meget bedre.
Dog var en af de ting man måtte have respekt for, var når folk indså deres fejl og forsøgte at rette op på dem. Igen lå det hendes familie meget nært og dermed var det noget der lå hende meget nært. "Nej det håber jeg ikke." Der var intet truende i hendes stemme, det var sagt i komplet ærlighed, for hun orkede ikke det drama der kunne komme ud af det hvis Eleanor tog røven på hende.
Den blonde pige lod blikket falde på hånden der havde lagt sig på hendes skulder, og så tilbage til ørnen overfor sig. Hun rystede let på hovedet, "du står ikke i gæld til mig Eleanor," sagde hun så og sukkede let, "bare...lad vær med at misbruge det." Hun lod den ene mundvig fortrække sig i et let smil. "Det har du allerede vist. Du har indset dine fejl, det er en god begyndelse." Det smil hun sendte denne gang var langt mere oprigtigt.
Hendes blik faldt tilbage på bogreolen et kort øjeblik før de så på ny fandt vej til Eleanor. "Men øhm...må jeg spørge om noget?" Hun førte en vildfaren blond tot om bag sit øre, "hvad fik dig til at skifte mening omkring Izzy?" Spurgte hun så lidt nysgerrigt.

[Deleted]

Eleanor havde lyst til at protestere, det selv samme sekund, som Lillith erklærede at hun ikke stod i gæld til hende, men hun strammede i stedet læberne sammen. Hun ville ikke gå imod Lilliths ønske lige nu, men hun ønskede at huske hvad Malfoy pigen havde tilgivet hende for, og en dag gøre gengæld, hvis hun nogensinde fik brug for det. I stedet for at sige noget, valgte hun bare langsomt at nikke til at hun nok skulle lade være med at misbruge det. 
Blikket faldt igen på Lillith, da hun blev stillede et spørgsmål, og læberne skiltes ad igen, mens hun overvejede hvilket svar hun kunne give hende, for hun var faktisk ikke helt sikker på hvordan det startede og hvornår. "Ehm, jeg tror..."..."Izzy bare har været en del af mit liv så længe, at hvad Izzy gjorde bare blev normalt for mig. Jeg lod det glide forbi mig, fordi jeg undskyldte hendes opførsel. Jeg troede ikke det ville blive så slemt, som det blev." hun trak på skuldrene og foldede derefter sine arme under brystet igen, en smule utilpas over at snakke om det "...Men efter det der skete med dig, og efter en samtale jeg havde med Tristan om det, så tror jeg bare at jeg har fået nok af al den drama. Jeg har andre venner, der er bedre for mig og for andre end Izzy," Ethel Emsworth var et godt eksempel på en fantastisk veninde, og det var nok hende hun ville holde sig til fra nu af. 

[Lillith Malfoy]

Den blonde pige lyttede til hvad hun fortalte. Hovedet var tiltet en anelse på skrå og hendes gråblå øjne hvilede imod den anden. Hun sukkede let og trak så på skuldrene. "Well, bedre sent end aldrig." Kommenterede hun med et voksende smil, der dog dalede med lige så stor hast idet Tristans navn blev nævnt. Hun blinkede et par gange og kunne mærke en rødlig nuance indtage sine blege kinder.
Lidt befippet rømmede hun sig en smule og førte en blond lok bag øret fær hun atter dristede sig til at kigge på Eleanor. Hvorfor skulle hun reagerer så åndsvagt bare fordi Tristan Plainwood s navn blev nævnt? Det var for dumt.
"En samtale med Tristan? Jeg troede han datede @izzy ," hun var nok en smule forvirret omkring deres forhold. Tristan havde jo også stået op for Lillith foran Izzy før sommerferien. Hvad var det med den dreng? Et kort stik af savn skyllede lidt ind over hende, men hun slog det hurtigt ud af hovedet. Så meget måtte et par kys ikke betyde. Han havde sikkert allerede hygget med en hel håndfuld piger efter det uden at ligge noget i det, og det burde hun heller ikke gøre. Hun havde bare -som så mange før hende, ladet sig forføre lidt af hans drengede charme og uretfærdig flotte udseende.
Det gik op for hende at hun nok havde lydt lidt for interesseret da hun havde hørt hans navn, så hun skyndte sig at forsøge at spore sig tilbage til det der var blevet sagt i storsalen. "Desværre er det ikke noget jeg ikke har hørt før...altså det Izzy sagde." Var det bare hende eller var der blevet ret varmt her i boghandleren?

[Deleted]

Eleanor blinkede en smule forvirret i retningen mod Lillith, for det var ikke det hun havde regnet med at høre fra hende. ”Datede... Izzy? Tristan? Jeg tror ikke dét de lavede sammen betød at de datede. Tristan var bare rundt omkring... tror jeg,” hun trak på skuldrene og bed sig i læben. Hun var bange for at sige for meget, for hun lagde mærke til Lilliths kinder, der var begyndt at vise noget farve, og hun huskede samtidigt også den samtale hun havde haft med Tristan på biblioteket. Eleanor vippede en smule med den ene fod, før hun tog sig en dyb indånding og igen begyndte at tale ”Tristan virkede oprigtigt bekymret for dig... han vidste det ville være svært at hjælpe dig med Izzy, nu hvor han gik ud. Han nævnte at jeg kunne hjælpe dig... det var sødt af ham at tænke over dig,” hun smilede nu en smule, men hun var samtidigt også bange for at det fik det hele til at lyde som om Lillith bare var et hjælpeløst lille lam.

[Lillith Malfoy]

Nu var det Lilliths tur til at blinke lidt forvirret, ”gjorde det ikke?” Havde hun været fejlinformeret, ”Det de lave....nååh..” en mild rødmen gled over hendes kinder som det gik op for hende havd Eleanor nok mente de lavede sammen. Hun brød sig ikke helt om at tænke på det, for det mindede hende kun om at hun havde ret i at det var dumt at gøre sig nogen forhåbninger når det kom til Tristan.
Lillith sendte den anden et lidt skeptisk blik, ”gjorde han det?” Hvorfor skulle han dog være bekymret for hende? Nu blev hendes blik dog en smule hårdt igen, ”vent...bad han dig om at snakke med mig?” Armende blev forsvarende krydset over brystet, hun var ikke helt sikker på hvordan hun havde det med det. Var det grunden til Eleanor stod og undskyldte? Fordi Tristan havde bedt hende om det? ”Altså jeg kan udmærket passe på mig selv, jeg behøver ikke en bodyguard.” Tonen var lettere fornærmet, men ikke direkte sur. Der var dog en del af hende der igen blev en smule forvirret over at Tristan havde ment at hun var værd at beskytte. Den dreng kunne virkelig sætte hendes stakkels hjerne på overarbejde!

[Deleted]

Eleanor fangede Lillith i at rødme og det gjorde det svært for hende ikke at smile, da der helt klart var... et eller andet mellem Tristan og hende. Det måtte der være.
Alligevel tog samtalen sig lidt af et skift, da Lillith virkede til at misforstå Eleanor en anelse - nej!!! Tristan havde ikke været grunden til at Eleanor havde undskyldt over for Lillith og heller ej grunden til at hun var begyndt at tage afstand til Izzy. ”Åh, altså... nej han bad mig om... han sagde jeg kunne..” emnet gjorde hende en smule nervøs og hun mærkede hvordan hun begyndte at stamme en smule. Hun korsede sine arme en anelse stramt og prøvede at genvinde modet. Hun havde været alt for vant til at Izzy trådte på hende, når hun svarede igen, så det her gjorde hende en smule usikker. ”Jeg ved godt at du kan passe på dig selv. Det er jeg ikke i tvivl om, Lillith... men Tristan mente bare at jeg kunne hjælpe på en eller anden måde... så hvis du får brug for hjælp, så er jeg her nu.” Hun trak på skuldrene og tog sig en dyb indånding. Hun var nok selv en anelse rød i hovedet på nuværende tidspunkt. Dumt, dumt, dumt... så dum. Hun skulle ikke have nævnt samtalen mellem hende og Tristan.

[Lillith Malfoy]

Eleanors reaktion kom lidt bag på den blonde heks og det irriterede udtryk mildnedes næsten omgående. Hun brød sig ikke om hvis folk "krøb" for hende. Det var ikke den person hun ønskede at være, det var bare kommet bag på hende og hun frygtede om Eleanors intentioner var reelle. Hun tippede hovedet på skrå. De krydsede arme blev løsnet for at styrke det lidt mere milde udtryk, men den ene hånd blev dog sat på hoften -bare liiiige for at understrege at emnet ikke var helt tilgivet.
"Brug for hjælp til hvad?" Spurgte hun en anelse spidst, men fortrød alligevel hurtigt. Her stod Eleanor og forsøgte at redde tingene ud imellem dem. Lillith gik virkelig ind for at man skulle være tilgivende, igen vidste hun bedre end de fleste at man kunne gøre dumme ting i skyggen af en uheldig leder.
Hun rømmede sig let og lod så begge arme falde ned langs siden som hun tog en dyb indånding. "Undskyld, det var ikke for at gå total i forsvar..." Erkendte hun så, hun så lidt mod vinduet og ud på den travle gade udenfor. "Har du måske lyst til at gå med ind på Floridors Iscafé og få en is?" Hun var ikke sikker på om det ville gøre situationen mindre akavet, men det var vel forsøget værd.