Professional Care

[Deleted]

@adrienne

Vejen til Skt. Mungos var den samme som den altid havde været. Men Ian var en travl, og ganske beslutsom mand. Og han havde bestemt ikke tid til at vandre igennem Londons gader, tale med en mannequin, osv. Og især ikke for noget så simpelt som et rutinetjek, og en behandling, der alligevel ikke ville få problemet til at forsvinde. Han var en minister af Ministeriet for Magi. Og en sådan stilling, bragte vel alligevel sine frynsegoder med sig? Så ikke langt fra modtagerheksen ved skranken, dukkede der pludselig tre magikere op ved hjælp af transferens. Alle tre klædt i mørkt tøj, og den ene bærende på en stok. Stokken blev båret af Ian, der roligt gik hen til skranken, og lagde sin frie hånd derpå for at få heksens opmærksomhed. Heksen kiggede op, og i det samme spærredes hendes øjne op i en mærkværdig blanding af frygt og glæde. "Minister!" Nåede hun at udtrykke, idet Ian gengældte den næsten akavede hilsen med et nik og; "Frue" ... "Jeg er her for mit rutinetjek." Klarificerede han lidt derefter, hvorved Heksen roede lidt i sine papirer og filer. Tålmodigt ventede Ian, nu med begge hænder mod det dekorerede guldbelagte hoved af stokken. Alt imens hans to følgesvende, selvfølgelig to vagter, så sig lidt omkring, og stillede sig passende afstand. Det var nu langt fra fordi Ian var hjælpeløs, men det var dog sjældent at et så højt rangeret medlem af Ministeriet kunne få lov til at vandre i offentligheden alene. Det var dog vagter og mænd han havde kontrol over; som Minister af Magiske Efterretninger, men dette var trods alt risikable tider.. "Jeg er bange for, at Mr. Zimmerman er aftrådt på pension." .. "Men jeg vil finde Dem en anden Healer. I mellemtiden kan De vente i Stue 3."

Og med dét, begyndte han at gå mod den anrettede stue. Hans højre hånd støttede sig til stokken, men dog ikke så meget at han haltede meget åbenlyst eller voldsomt. Han var ikke fuldkomment handikappet uden sin stok, men blot en anelse gangbesværet, som følge af en permanent skade, og et stort sort ar over hans højre lår, hofte, og helt op over hans øvre lyske, til under navlen... Påført af Doloroso Forbandelsen for en del år tilbage. Men stokken havde skam også andre funktioner, end blot til vandring og støtte af benet... Dets karakteristiske design var efterhånden blevet velkendt i Ministeriet, og ikke mindst iblandt de kriminelle hans jagtede eller som han havde krydset veje med. De to vagter stillede sig udenfor døren, imens Ian gik indenfor. Han hang sin frakke på en knagerække, og tog stokken i hånden, som han satte sig ned, og blot ventede tålmodigt. Travlt havde han nu ikke, men den anden gamle mand de sikkert ville sende hans vej, måtte skam gerne skynde sig lidt. Ian kom til Skt. Mungos til regelmæssige rutinetjek, for små behandlinger der gav midlertidige lindringer af smerte og gangbesvær.

[Deleted]

Adrienne var nærmest løbet i mod Skt. Mungos med kappen hængende efter sig og håret stående ud til alle sider, hvor var det dog bare typisk hende at sove over sig! Hun arbejdede normalt ikke disse dage, men hun havde lovet at dække for nogen af de andre på hospitalet, og som altid var hun for sent på den.
Adrienne mente da selv at hun var et ganske organiseret menneske, men hun vidste godt at hendes venner og familie nok så på det ganske anderledes. Hendes søster, Kendall Watson, havde netop overtaget et stort modefirma efter deres far, og Kendall havde flere gange tikket Adrienne om at stille op som model, men uden held. Det der med at stå i dyrt tøj og flashe prismærker, det ville nok aldrig rigtigt blive hendes stil.
Da Adrienne ankom til Mungos fik hun skiftet til den lysegrønne dragt og havde da også en chance for at få sat håret bare nogenlunde, imens hun tog et par dybe indåndinger for at samle sig selv og tage den professionelle hat på.

Hun vandrede ned i mod stue 3, og kiggede på journalen hun gik med i hånden, Minister Crowsmith? Det var da altid noget at hun ikke sådan lod sig bøje fra autoritæter, det havde hun nok lært i nogen af sine brancher. Hun gik ind på stuen med et forsigtigt smil på de røde læber og et evigt positivt glimt i øjet: "Mr. Crownsmith? Jeg skal være din healer i dag" sagde hun i et smil og lagde journalen fra sig på bordet: "Hvad kan jeg gøre for dig denne gang?" sagde hun, eftersom hun kunne se i journalen der ikke var noget bestemt behandling det planmæssige tjek pegede i mod.

[Deleted]

Det var så tydeligvis ingen gammel mand der skulle se til ham denne dag. Men derimod en ganske ung og øjeskøn kvinde. Hvis ikke det havde været for det noget så distraherende udseende, ville han næsten have dømt hende som en elev eller på anden vis uerfaren eller ubegavet. Men nej. Den slags stereotypiske iagttagelser nåede han slet ikke til, inden han med en smule besvær rejste sig op fra sin siddende position, og stod rank med stokken da hun var kommet ind på stuen. Kalkulerende som han altid var, betragtede han hende som hun talte, og rynkede kort brynene da hun stillede hendes spørgsmål. Godt.. skulle han nu til at forklare en healer hvad hans lidelse var? Den nu pensionerede Healer, Mr. Zimmerman, havde hidtil været den eneste Healer der havde behandlet og tjekket op på Ians skader. Så på en måde gav det da god mening, at ingen andre var indforstået med hvad der skete eller skulle ske... Ian puttede begge hænder mod stokken foran sig, og betragtede hende stadig. Denne gang, med et lille smil. "Ser du, jeg er kommet slemt til skade nogle år tilbage." ... "Mr. Zimmerman anbefalede mig at reservere tid til adskillige rutinetjek hvert år, for at kontrollere smerten og den potentielle spredning af tilstanden." At fortælle hende hvilken forbandelse der havde givet ham denne permanente skade, ville uden tvivl bane vej for an dybere forklaring, som han nødvendigvis ikke altid ønskede at dele. Han havde aldrig været én for at beklage sig eller så meget som ubevidst søge medlidenhed fra andre. Så detaljerne var i stedet erstattet af en næsten munter og lystig tone, og et ganske imødekommende blik. Mr. Zimmerman plejede som regel at give aret og de påvirkede områder salve, eller hvad nyt han ellers troede ville kunne hjælpe. Der var alligevel ingen kendte måder hvorpå at fjerne smerten helt, eller genoprette den fulde brug af benet og den påvirkede muskulatur. Så Ian tog som regel hvad han kunne få.. for nogle dage var smerten næsten for meget at håndtere.

[Deleted]

Adrienne vidste ikke om hun nødvendigvis var god til sit arbejde, men hun var meget professionel omkring det og ønskede altid at gøre det bedste hun kunne for at gøre alle glade. Adrienne satte sagsmakken på bordet, og kiggede så hen i mod manden der sad afventende i rummet: "Ja det kan jeg se" sagde hun i en professionel stemme og hentydede jo naturligvis til sagsmappen.
"Noget ny opstået smerte siden sidste tjek?" spurgte hun og gik hen for at hente en lille metal pind der lignede en hammer, og åbnede ligeledes skabet med de mange forskellige eliksirer, uden at vide hvad hun skulle behandle for endnu.

Adrienne var en kvinde der var opdraget til at gå efter en karrierer, hendes søster Kendall ejede storbritanniens største mode firma, og deres far have altid ønsket at de skulle gøre store ting i livet, hvilket Adrienne derfor forsøgte at leve op til.
Adrianne kiggede afventende i mod ham, ville ikke bare begynde at undersøge uden at vide hvad hun skulle kigge efter, og desuden passede det hende også fint at stå stille et par minutter og lige få roen i sig selv efter at være løbet hele vejen på arbejde, hun hadede virkeligt når hun sov over sig.

[Deleted]

Han havde aldrig brudt sig om dette øjeblik. Øjeblikket hvor han var i hænderne på en anden person, og hvor han uden tvivl måtte smide bukserne, og stå med stoffet om anklerne, næsten pinligt berørt eller på anden vis sårbar. Om denne kvinde var dygtig eller blot passioneret, betød som sådan ikke meget for Ian. Dette var jo ikke ligefrem et tjek der krævede en enorm ekspertise eller et større medicinsk engagement. Da det jo, ærlig talt, var ganske simpelt. Ian betragtede hende stadig som hun snakkede, til dels af manglen på andre ting at kigge på. "Smerten er ganske konstant, men håndterbart ved hjælp af stokken og disse behandlinger, samt andet." Han besøgte også muggler læger og praktikanter for at lindre smerten. En smerte der var langt højere end hvad hans afslappede tone gav udtryk for. Og selvom magi og magisk praksis kunne håndtere og lindre mange ting, var det ikke altid nok.
I et kort sekund, rynkede han let øjenbrynene idet hun blot stod afventende og kiggede på ham, inden han så indså at han nok hellere måtte smide bukserne. Med et lydløst suk lagde han vægten over mod sit venstre og raske ben. Stillede stokken fra sig. Hev bæltet af. Og knappede op, hvorefter bukserne gled ned til hans ankler. En dyb indånding derefter, og han stod nu blot iført sine underbukser. Med sin ene hånd løftede han også lidt op i sin sorte bluse, hvilket afslørede maven og resten af det store ar. Et ar der gik fra låret, op over hoften og maven, næsten helt op til navlen. En smule grotesk, da aret i sig selv virkede næsten mørkt eller sort. "De fleste healere har klassificeret det som et såkaldt magisk spaltear, men har ikke kunnet heale det med blandt andet Dittany eller de sædvanlige urter." ... "Men Zimmerman formåede at lindre smerten blot en smule, og midlertidigt, med en af hans egne urteblandinger."

[Deleted]

Adrienne kunne godt fornemme at han ikke helt ville komme med et klart svar selvom hun fiskede efter det, og hun ville helst ikke rode for meget rundt i det og ende med at få en eller anden sag på nakken over at hun ikke havde behandlet ham pænt. Hun var så bange for at miste sit job, primært på grund af hendes i forvejen dårlige økonomi. Kendall hendes søster, tjente jo kassen efter hun havde overtaget firmaet, men på mange punkter var Adrienne nok lidt en drenge-pige og hun hadede tanken om at skule rende rundt og snakke om mode hele dagen, det interesserede hende ikke rigtigt.

Adrienne kiggede i mod hans skade som han fik klædt sig af, og et øjeblik stod hun tøvende og tænkte over hvad nærmere hun skulle behandle med: "Jeg tænker om måske Skeletox kan gøre lidt af arbejdet, det er normalt til at behandle knogler med, men det burde nok også have en effekt på dine smerter..." sagde hun og fandt en flaske frem fra skabet.
"Denne her... Når du har drukket det skal du nok regne med at være senge liggende en dags tid" sagde hun, det gjorde ondt, men det var oftest ganske ganske effektivt.