Fredagsbar og fusere

[Deleted]

@charliebeckett
Fredag aften

Universitetslivet havde været en tilvænning for Joanne. Hun skulle selv strukturere meget af sin læsetid og desuden var der som jurastuderende en hel del hun skulle sætte sig ind i. Rigtig meget belastende fakta.
Det kunne drive enhver studerende til vanvid, med al den læseri. Derfor havde universitetet taget den rette beslutning (for mange år tilbage) at der også skulle åbnes en fredagsbar, styret af de studerende.
Her kunne folk komme og få sig en eller et par øl, eller en sodavand, og slå sig ned med medstuderende og spille nogle spil.

Joanne havde haft svært ved at socialisere med sine medstuderende, så hun havde den første time af fredagsbaren bare fulgt med og observeret i tavshed, mens de andre sad og spillede Uno og lignende spil. Imens sad hun og bappede på en ølflaske engang imellem.
Det var en smule svært at lade sig selv lære sine kammerater at kende, når hun havde en hel del hemmeligheder at holde... Eksempelvis at hendes far var leder af en berygtet mafia. De kendte ikke engang hendes rigtige navn, men troede derimod at hendes efternavn var ''Porter''… Og så var hun en fuser, som føltes helt umuligt at skulle forklare, når dette også betød at man skulle forklare begrebet ''magiker'' til dem… Hvilket heller ikke var tilladt.

Så nu sad hun her. Øl i hånden og med øjnene der for det meste var plantet på spilbordet, men som engang imellem drev rundt i lokalet, søgende.

[Deleted]

Hun havde kun lige knap nok gået på London University i en uges tid og allerede nu havde hun skabt sig et relativt solidt netværk på sin linje. Art & Design var det, men nu det bare det altså bare mest det kunstneriske perspektiv som Charlie havde det godt med og derfor var det også fagene relateret dertil der optog hende mest. Ikke at hun fik top-karakter. Det havde hun for travlt med at få venner til at få og det hjalp jo heller ikke, at hun i forvejen var lidt af en speciel pige. Stinkende rige forældre, der havde haft tid til hende.. Indtil hun var kommet op på en alder af 13 og de lige som begyndte at "miste interessen" for at hjælpe hende med lektierne og begyndte at distancere sig med hver deres arbejde. Det gik sådan set heller ikke godt mellem forældreparret, der var på grænsen til at skride fra hinanden. Det hele hang ligesom lidt i en tynd tråd, og det ødelagde lidt Charlies evne til at fokusere på de tungere fag.

Men nu var det tid til fredagsbar! Og når der var fredagsbar, så var Charlie rigtig på banen og havde lyst til at feste hårdt igennem! Som den unge kvinde bevægede sig ned til sofa-områderne fangedes hendes blik én af klassekammeraterne der sad sammen med nogle hun endnu ikke kendte. Men der var en plads fri så hun gik direkte derhen, øl i hånden og det hele og kravlede hen over sofaens ryg for at sætte sig, lige ved siden af en pige hun ikke kendte. "Hey Jake," hilste hun højt nok til at overdøve snakken, før hun sendte et smil til det meste af bordet, næsten helt uskyldigt. "Så hvad spiller vi? For jeg joiner altså lige," igen røg det uskyldige skæve smil frem.

[Deleted]

Imens hun havde skævet væk fra de andre studerende, havde en pige formået at slå sig ned ved siden af hende. Overrasket kiggede hun hen på brunetten, som ikke mindede hende om nogen hun havde siddet til forelæsning med i den tid hun havde studeret Jura. Det samme kunne man dog sige om så mange andre her i lokalet og her ved bordet.

"Af hvad jeg har kunne observere den sidste times tid, så har de spillet uno… I en time… Det er i hvert fald de samme farvede kort, der har været på bordet, siden baren åbnede." nåede hun at svare pigen, før Jake kunne. Det var nok nemt at høre på Joanne, at hun ikke ligefrem fandt Uno specielt interessant, men dog blev det hele sluttet af med et smil. Hun ville ikke støde dem rundt om bordet, men for hende handlede Uno kun om held, og Joanne var mere til enten hjerne-spil eller spil, hvor man var involveret i hinanden og lærte hinanden at kende.
"Joanne Porter," hilste hun og rakte hende hånden høfligt og advokatagtigt for at hilse på den nyankomne.

[Deleted]

Jake lignede én der skulle til at åbne munden og endte med at holde den åben et stykke tid mens den mørkhårede pige ved siden af Charlie forklarede hvad de spillede. Charlie sendte Jake et hævet øjenbryn til hvilket han hurtigt lukkede munden igen og så en anelse pinligt berørt ud. Hun tog det ikke særlig tungt. Det var bare lidt sjovt at se på og længere tog hun den ikke, mens hun vendte sin opmærksomhed tilbage til en præsentation og en udstrakt hilsende hånd, som hun dog alligevel tog, selvom det virkede en anelse for formelt til hende. Så igen havde hun oplevet det så mange gange, at det bare var ren reaktion at hun selv gjorde det samme en gang imellem.

"Charlie Beckett," hilste hun tilbage. "Bare kald mig Charlie," blev det hurtigt tilføjet som hun sendte Joanne et varmt smil og derefter rettede sin opmærksomhed til bordet og den flaske alkohol som Jake lige havde tømt. Hun rakte ud og tog den ud af hånden på ham, før hun lagde den på midten af bordet. "Så, nu kender jeg Jake og Joanne.. Men ikke resten af jer, og I kender heller ikke mig. Her var faktisk ret stille lige før, så skulle vi ikke ta' at lære hinanden lidt bedre at kende?" Jake vidste godt hvad det handlede om og han begyndte med det samme at smile drilsk, hvilket kun blev gengældt af et lige så drillende smil fra Charlie, der åbenbart virkelig havde fået det rigtige ben ud af sengen denne morgen. Det gik i hvert fald ret smooth ind til videre og det virkede ikke til at nogen af de andre ved bordet følte sig akavede over det. Med mindre Joanne var akavet? Hun havde ikke lige fået kigget på denne pige igen før nu her.

[Deleted]

Joanne så ikke at Jake havde siddet med halvåben mund, mens hun havde haft snakket løs om deres spil og havde præsenteret sig selv. Hun hilste på Charlie, som pigen viste sig at hedde. Charlie Beckett. Et eller andet ved den øl hun havde drukket gav hende lyst til at kalde pigen for ''Becky'', men hun valgte at holde den tanke for sig selv, selvom hun normalt ikke havde et problem med at sige sine tanker højt.

Da de havde hilst, havde Joanne egentlig været forberedt på at de alle ville begynde at spille kort igen, og Joanne havde overvejet om hun skulle prøve at snige sig væk fra selskabet. Alligevel var der noget ved det Charlie gjorde, der fangede hendes opmærksomhed. Hun havde placeret en tom flaske på midten af bordet. Det kunne vel ikke passe? Hun fik lyst til at grine, for det virkede som om at pigen havde tænkt sig at spille et spil, hun ikke havde spillet de sidste fem år eller mere.

"Så du foreslår flaskehalsen peger på?" spurgte Joanne og tog endnu en tår af sin øl. Hun prøvede at holde sit alvorlige ansigtsudtryk, men det var nok tydeligt for alle at det trak i hendes smilebånd. Det var en leg der enten var dømt til at dø - eller også så var det den mest brilliante plan, Joanne nogensinde var blevet foreslået til en baraften.

[Deleted]

Det hele gav pludselig pote, da det lykkedes for Charlie at få Joanne til at smile. Hun havde virket så alvorlig og måske en smule anspændt og stram i betrækket? Og nu trak det i hendes smilebånd, selvom det var tydeligt at hun forsøgte at lade være. Det var den slags folk, som Charlie fandt mest spændende at være sammen med. Dem der ikke bare viste deres farver det øjeblik man mødte dem for første gang. Den slags mennesker som man ikke bare blev klog på ud af det blå. Joannes spørgsmål fik de andre ved bordet til at lyse op lidt da de samlede Uno kortene sammen. De var i alt fem om spillet. Jake, Joanna og Charlie. De sidste to kendte hun ikke helt, andet end ved navn. Den ene af dem hed Addie, den anden hed Isaac. Hun vidste godt at Isaac var én af de største sportsdrenge på universitetet og Addie var efter sigende jura-studerende. Man fik mange hints når man sådan dukkede op midt på året.

Det gav Charlie en ny idé, midt i det hele. "Jep!" konstaterede hun, mens hun lagde hånden på flasken og snurrede den rundt en enkelt gang, mest for at se om det rent faktisk fungerede på det her bord. Det gjorde det. "Meeen... Nu er det jo normalt kun udfordringer, man sådan giver til hinanden og jeg kender knap nok nogen af jer," hendes blik ramte Jake, der næsten så såret ud, før han smilede skævt. "Ja, altså undtagen Jake, ikke? Men altså, der er også den der sandhed eller konsekvens leg. Så...Flaskehalsen peger på.. Med et twist?" de fleste havde opfattet det nu og begyndte at smågrine i enighed og Charlie vendte nu sin fulde opmærksomhed mod Joanne igen. Hun virkede overraskende nok til at være den der var mest spændende her, lige nu i hvert fald. "Game?"

[Deleted]

Hun havde besluttet sig for at det her nok hældte mest til den brilliante side. Noget ved Charlies udstråling gjorde at Joanne følte sig sikker på at det her nok skulle blive sjovt. Joanne stillede sin øl på bordet, for hun vidste at sådan nogle spil her ofte endte ud i at indholde mange druk udfordringer, og derfor behøvede hun ikke at hælde endnu mere på sig ved siden af.

Opmærksomheden lå på Charlie, fordi hun havde gjort sig selv til bordets tovholder. Joannes øjne fulgte flittigt Charlies hænder, som hun drejede flasken, og den drejende flaske gav allerede Joanne en idé om hvordan den her aften skulle komme til at forløbe.
”Jeg er game... og jeg starter,”svarede hun hurtigt, for at få en smule kontrol over situationen. Hurtigt greb hun flasken, før nogen anden kunne.
Uno kortene var knap nok blevet revet af bordet, før hun nu med et lettere legesygt smil om læberne, drejede flasken.

Som hun havde håbet, landede den på Charlie.
”Så Charlie... sandhed eller konsekvens?” Hun foldede sine arme under sit bryst og kiggede for sjov skyld intimiderende mod hende. Den her leg var meget mere hendes stil.

[Deleted]

Det gik hurtigt fra at folk om bordet fandt det sjovt, men samtidig var der ingen der bad om at starte, til at Joanne tog kontrollen over det og tog fat om flasken på bordet og Charlie kunne ikke helt undgå at smile skævt over det, fordi hun stadig ikke helt kunne finde ud af Joanne. Pigen virkede relativt alvorlig ved førstehåndsindtryk, men nu virkede hun som én af dem der var mest ivrig efter at starte den her leg. Det var ret sjovt at se den udvikling der skete. "Og prisen går til den vovede Joanne Porter," jokede hun med et grin, som hun lod tingene udfolde sig.

Flasken snurrede rundt og endte med at pege på Charlie, der lænede sig tilbage i sofaen med øllen i sin hånd, kiggende mod en nu meget "intimiderende" Joanne. Ej, hun måtte alligevel give hende det, der var noget meget fast og bestemt over den udstråling hun gav lige nu. Det var både ret cool og en smule.. Nuttet? Det var aldrig væk fra Charlies sind, hvordan mange af de piger hun mødte begyndte at virke tiltrækkende. Det var normalt og hun lod det altid ligge, når hun følte det, fordi hun godt vidste at det sgu var de færreste af dem, der havde interessen for det samme køn alligevel.

Charlie tog en tår af sin øl som for at "bygge modet op" og smilede derefter skævt igen. "You know what? Lad os starte med en sandhed.. Så kan konsekvenserne altid komme senere, jeg favoriserer ikke," smilet blev en smule drillende, som hun lænede sig frem, afventende hvad sandheden ville være. For det meste var hun ret åben og selv når det gjaldt konsekvenser var hun game på det meste, for hun gik normalt aldrig tilbage på at være en vovehals eller på at være hudløst ærlig. Med mindre det var noget der var mega klamt, eller en sandhed der var too close for comfort. Det.. Gad hun ikke rigtig.

[Deleted]

Joanne grinte lydløs, da Charlie kaldte hende for vovet. Tjo, hun havde måske været lidt hurtig på den og havde kastet sig ud i spillet før de andre, men det var måske også for at de andre ikke fik muligheden for at stoppe legen. Joanne elskede sandhed og konsekvens… mest af alt sandheds parten.

Nu hvor flasken pegede på Charlie, sad Joanne kun og ventede på at Charlie valgte sin gift. Mest af alt håbede hun på at hun ville vælge sandhed, så hun kunne få hende til at stille hende et eller andet dybt spørgsmål.

Til Joannes held, så var det lige præcis dette hun valgte. "Godt…" først klappede hun hænderne sammen og derefter gned hun dem mod hinanden, mens hun overvejede et godt spørgsmål, så hun kunne få hevet sandheden ud af Charlie. "Charlie… Fortæl mig… Hvad er dit værste barndomsminde?" Hun havde blikket rettet intenst imod hende og hun håbede på at få øjenkontakt, så hun forhåbentlig kunne fange hende i en løgn, hvis det var det hun prøvede på. Det var et lidt mørkt spørgsmål, men Joanne var næsten ligeglad.

[Deleted]

Måden hvorpå Joanne klappede sine hænder sammen og gned dem eftertænksomt på, fik Charlie til at kigge indgående og nysgerrig på hende. Hvad mon hun havde i sinde at spørge om? Det kunne umuligt være noget nemt og det kunne endda også vise kvinden hvorvidt et venskab ville være muligt overhovedet. For Charlie ville sgu da godt have så fin en veninde som Joanne, selvom hun knap nok kendte kvinden. Det handlede om at få venner på universitetet, især når man bare sådan kom brasende midt i det hele.

Det var lidt som at få en mavepuster da spørgsmålet kom. Det var direkte, det var mørkt og det var mere end bare en smule personligt. Det var mega personligt og havde Charlie været en hvilken som helst anden i dette lokale ville hun have taget en kæmpe slurk af sin drink for at undgå at sige det. Men sådan var Charlie ikke. Hun havde sagt at hun ville sige en sandhed og hun bakkede damning ikke ud af sådan en udfordring! Desuden, så var det meste af hendes barndom jo bare at rende rundt med en guldske oppe i røven, så så slemt var det nu heller ikke. I et kort øjeblik kiggede hun dybt seriøst på Joanne med et næsten intenst blik, før et skævt smil kom krybende frem og hun grinede lavt før hun lænede sig tilbage i sofaen og kiggede op mod loftet i lokalet. "Okay, så min far er stinkende rig, ikke? Og vi skulle ud at se på sådan et nyt hus i staterne.. Og jeg kom så med, fordi jeg var 10 og de havde ikke fået ansat sådan en barnepige til at "varte mig op", så jeg var med og de snakkede og snakkede i damning milliarder timer, ikke? Og jeg kedede mig sygt meget, så jeg gik da bare selv på rundvisning mens de ordnede det der papirsværk.. Men så tog de sgu bare af sted uden mig og jeg var låst inde resten af dagen i det der hus som de ikke havde købt endnu, indtil de kom tilbage og begyndte at skælde ud over at jeg havde gemt mig... "Bedste" dag. Ever.." inden i vidste hun godt at det var lidt cringy at høre om, men det var det, Joanne havde bedt om, og selvom hun havde flere minder, der var mindst lige så sårende og dårlige, så stak den her ud. For det var første gang at de havde glemt hende. Og det ville hun aldrig glemme. Men uden på trak hun blot på skuldrene, tog en slurk øl og snurrede flasken, måske en anelse hårdere end planlagt.

Der gik et par ture, med et par sandheder og et par konsekvenser. Til sidst landede den på Charlie igen og Jake gav hende konsekvensen, at hun skulle efterlade en voicemail til sin ekskæreste om at hun stadig var pissesur over at de havde slået op over telefon. Han vidste kun den detalje fordi Charlie havde fortalt ham om det et par dage forinden. Og han vidste også, at ekskæresten ville ringe igen og at de ville ende med at diskutere om det lort i timevis. Men hun gjorde det alligevel. For det var en udfordring.
Og så landede flaskehalsen ENDELIG på Joanne! "Aha.. Min tur.. Nå, Jo.. Sandhed eller konsekvens?" hun var allerede blevet en anelse beruset, men de havde heller ikke sparet det mindste på drikkevarerne og hun var en kæmpe svagdrikker. Det her ville kun gå ned af en skøjtende glat bakke fra nu af.

[Deleted]

Joanne fjernede ikke blikket fra Charlie et eneste øjeblik. Nej, hun ville gerne høre hvordan hun valgte at svare på spørgsmålet, også selvom hun i et øjeblik mistænkte Charlie for at bakke ud og tage sig en slurk af sin drink i stedet. Men hun blev hurtigt behageligt overrasket, da hun begyndte at fortælle om sit barndomsminde.

Det første hun lærte om Charlie var at hun havde stinkende rige forældre, hvilket Joanne på nogle punkter kunne relatere til med en far, der var på toppen af mafiaen. Men jo mere hun fortalte, jo minere føltes det som om at hende og Charlie kom fra en identisk baggrund. Hun var ikke selv et barn, som hendes mor nogensinde havde glemt... det var kun meget bestemte typer, der glemte deres eget barn og derefter skældte barnet ud for noget barnet ikke havde været skyld i. Hun hævede sine bryn kort over den modbydelige fortælling, men inderst inde ønskede hun at høre mere og vide mere. Hvis der var en ting den jurastuderende elskede, så var det at suge viden til sig.
”Det lyder som en fantastisk dag med familien..” gav hun hende sarkastisk ret i, før hun tog sig en tår af sin øl.

Spillet kørte videre og der kom mange sandheder på bordet og et enkelt opkald til en ekskæreste, som fik Joanne til at smile. Hun forstod ikke at Charlie turde.. Joanne ville have taget en slurk i stedet, hvis det havde været hende der fik sådan en konsekvens. Det værste Joanne blev udsat for var at slikke et dørhåndtag, som hun også blev nødt til at gå på jagt efter i lokalet.

Denne gang blev det Charlie der enten måtte give en konsekvens eller stille et spørgsmål. Fordi Joanne følte at hun skyldte hende en sandhed, holdte hun et suk inde, før hun med et beruset smil og et skuldertræk svarede: ”Sandhed. Tid til at få din hævn for mit hæslige spørgsmål, tidligere.” hun havde er drilsk smil på læberne, mens hun afventede sin skæbne.

[Deleted]

Lige gyldigt hvor meget Charlie så end kunne have hævnet sig gevaldigt og stille det mest horrible og personlige spørgsmål overhovedet muligt, så så hun ikke spillet som en hævnagt for noget som helst. Det var en leg der handlede om at lære andre at kende og om at prøve grænser af. Nærmest en prøvelse, hvis man så det på den måde? Det gjorde Charlie i hvert fald, og det var ikke hævngerrig lyst der fik hende til at komme i tanker om sit spørgsmål, tværtimod. Det var ren og skær nysgerrighed, for hun ønskede at vide mere om Joanne. Faktisk om alle ved bordet, men hun fandt stadig Joanne mest spændende. Hun virkede som den person ved bordet der kunne få mest alvor ud af noget der samtidig også var sjovt. Der var ingen akavethed over hende, selv når hun stillede de dybe spørgsmål og der var heller ingen ubehagelig vibe hos folk når hun gjorde det. Og det gjorde hende bare mere interessant end alle de andre.

"Hvis du kunne spole tiden tilbage og ændre på én ting i dit liv.. Ville du så gøre det?" spurgte hun som hun kiggede på Joanne, nysgerrighed skinnende ud af hendes øjne. Det var ikke bare et spørgsmål, hun fandt på ud fra at det var sjovt. Jo mere man tænkte over sådan et spørgsmål, jo flere bagtanker ville der være bag det, hvis man bare lige.. Tænkte sig om. Var Joanne mon typen der tænkte sig om? Ville hun komme i tanker om hvilke paradoxer og konsekvenser det kunne have at ændre på noget i fortiden? Eller var hele gruppen blevet fuld nok til at det var et alt for dybt spørgsmål.

[Deleted]

Det drilske smil forsvandt langsomt, mens hun nervøst ventede på at finde ud af hvad Charlie kunne finde på at stille hende af spørgsmål. Joanne havde på fornemmelsen at Charlie var skarp nok til at komme med et dybere spørgsmål end: hvem ville du helst kysse her i lokalet? Tihi.

Derfor stillede Joanne sig også parat til at få det værste sendt imod hende - eller det bedste. Og da spørgsmålet kom, følte hun sig kort mundlam og hun overvejede dybt om der var nogle ændringer hun havde ønsket at lave i sit liv.

Den første tanke var Tristan… Måske ville hendes liv have været anderledes, hvis hun ikke havde valgt at finde sammen med en mand, der var så uopnåelige og svær at komme ind på? Og hendes anden tanke var hendes familiesituation, for det havde bestemt aldrig været nemt at være en O’Conall, og selvom hun ikke anede hvordan hun skulle ændre på sin skæbne, så hun var forblevet en Porter, så var det bestemt noget hun tit havde fantaseret om at ændre på. På den måde kunne hun være hvor hun var nu, uden forventningerne om at deltage i kriminaliteter senere hen i livet.

Joannes sad og så meget undrende ud, og de fleste ville nok komme til den konklusion at hun havde fået for meget at drikke, hvis hun ikke sagde noget. Joannes øjne fandt Charlies og i det øjeblik bed hun sig i læben og rystede på hovedet, ”Jeg tror jeg er præcis hvor jeg burde være, på præcis det rette tidspunkt, fordi jeg har oplevet det jeg har oplevet - og det tror jeg ikke jeg har lyst til at lave om på.” Svarede hun med et smil, hvorefter hun tog sig en tår af sin øl. Dybt.