I'm hopeless and awkward and desperate for love!

[Mark Eriksen]

Marks hjem

Onsdag kl. 00.15

Outfit

@abbygail

---

Mark listede hen til hoveddøren ved den store villa, som han i lang tid efterhånden, havde kaldt sit hjem. Det var underligt at bo med tre tøser, men han havde efterhånden vænnet sig til det. De sidste par uger, havde han sagt til pigerne, at de helst ikke skulle komme ind på hans værelse. Han havde brug for sit privatliv, når han nu var den eneste mand i huset. Om de accepterede det, vidste han ikke. Dog var det mest fordi, han nu havde Abbygail med hjem. Hun blev nødt til at skjule sig på hans værelse, da det allerede var blevet undersøgt af hans kollegaer. Hans hytte var det næste og den ville de sikkert holde øje med. De holdt nok ikke så meget øje med hans hus, da der jo også boede andre.

Han vendte sig mod Abbygail, som var bag ham. Han havde lige hentet hende og nu skulle hun smugles ind på hans værelse, uden at tøserne opdagede dem. Han gik ud fra, at de alle sammen sov. Han tvivlede omkring Tati, men han kunne vel håbe.

"Bliv her et øjeblik." Hviskede han til Abbygail og gik hen og åbnede forsigtigt døren. Han var blevet utrolig glad for hende og det var svært for ham at skulle give slip på hende, så det gjorde hende ikke. Han så gerne, at hun meldte sig selv, men det ville hun ikke og han kunne  jo ikke tvinge hende.

"Jeg tror, der er fri bane." Sagde han og tog roligt hendes hånd og førte hende indenfor.

[Deleted]

Abbygail havde ikke været meget for det, da Mark var kommet til hytten, for at hente hende, men hun vidste også godt, at alternativet var, at aurorerne fandt hende og enten overlod hende til mugglernes politi for al det lort hun havde lavet, for sin far, eller i værste fald hun ville blive sendt tilbage til sin far, fordi de ikke havde nok på hende.
Det var heldigvis rimelig mørkt udenfor, så hun kunne gemme sig bag sin hætte på sin trøje. Hun var så bange for, at hive Mark med i sit fald, men hun havde prøvet at advare ham mod det, og kunne ikke rigtigt andet nu, end at stole på ham. Han var samtidig den eneste hun stolede på i den her verden, selv ikke hendes alt for mange søskende, stolede hun på. Hun nikkede lidt, da han sagde hun skulle vente der. Som han forsvandt ind i huset, overvejede hun kort, som hun skulle stikke af, så han kom ud af farezonen, men hvor skulle hun stikke af hen? Han var hendes bedste chance for at overleve.
"Mark, hvad hvis dine rommies opdager mig?" spurgte hun, som hun tog imod hans hånd og fulgte med indenfor. Hun skubbede ikke hætten ned, for hvad hvis en af de tre piger han boede med, kom. Hun lod dog sit blik glide rundt i huset, som de kom indenfor. Hun var ikke vant til, så smukke omgivelser og følte sig allerede utilpas. "Du burde ikke gøre det her for mig," sagde hun stille, hendes hjerte bankede kun for ham, hun ville ham det bedste, men det følte hun på ingen måder, var hende eller hun kunne give ham.

Outfit

[Mark Eriksen]

Mark vidste godt, at det her var risky business, men han kunne ikke gøre for det. Han ville gøre alt for hende. At han så hurtigt havde forelsket sig i hende igen, kom bag på ham. Han havde været så vred på hende i så mange år, men bare det at se hende igen, havde vagt minder og følelser frem i ham, som han slet ikke kunne forklare. Det var ikke nemt, når hun var på flugt og han var auror, men hvis det havde været en pladderromantisk roman, så havde det da været vildt spændende for læseren. Nu var det så hans liv og ikke helt så spændende.

Han vendte sig mod Abbygail og tog hendes hånd.
"De ved nok ikke, hvem du er. Og hvis de ser dig, så tager vi den derfra." Sagde han og plantede et let kys på hendes kind og førte hende indenfor i den store villa. Han hadede sig selv for dette, men på den anden side, så var han glad for, at han havde truffet dette valg. Han ville blive fyret noget så grumt, hvis Ministeriet opdagede dette.
"Der er så meget, man ikke burde gøre. Man burde ikke spise chips eller krumme på Rebeccas gulv, men oh well." Han blinkede til hende og så en pose chips på vejen, som han da lige nuppede med. Nu havde han jo nævnt chips, så ville han også have nogle.
Han listede op ad trappen og lyttede efter lyde, som ikke burde være der. Dog havde han værelse tæt på hoveddøren, hvilket han var lykkelig over nu, og de kom ind på hans værelse, hvor han lukkede døren.

[Deleted]

Abby vidste virkelig ikke, hvordan hun skulle have det med dette her. På den ene side, så var hun utrolig taknemlig for Marks hjælp og hun vidste, at der ikke var nogen vej tilbage for hende nu, for hvis hun tog hjem nu, så ville hendes far slå hende halvt ihjel. På den anden side, så ville hun ikke sætte Mark i yderligere fare, hverken for at miste sit job eller hvis hendes far fandt ud af, at han hjalp hende. Hun smilede svagt, da hun mærkede kysset mod sin kind, "Men.." lød det stille fra hende, men hun stoppede sig selv, for men hvad? Nej, hans roomies vidste nok ikke, hvem hun var og ja, så måtte de jo tage den derfra.
Hun fulgte med ham inden for i den store villa. Det var utroligt så smuk den var. "Der er forskel på, at spise chips og på at gemme en kriminel på sit værelse," hviskede hun stille, mens hun så til da han tog chipsposen og fulgte med ham op på hans værelse. Hun så på ham, da han lukkede døren, "Hvad er planen så nu?" spurgte hun stille og satte sin taske med hendes tøj og andre ejendele på gulvet.

[Mark Eriksen]

Mark vidste godt, at det her var det dummeste, han nogensinde havde gjort. Faktisk havde han gjort en masse dumme ting på grund af Abbygail, men han fortrød det ikke. Endnu. Han elskede sit job, men han vidste, at hvis de nogensinde fandt ud af, hvad han havde gjort, så ville han blive sparket ud med det samme. Faktisk ville de sparke ham ind i en celle i Azkaban. Det lød ikke som et rart sted, men alligevel fortsatte han med at gære dumme ting.
"Ikke noget men." Hviskede han og gav hendes hånd et klem. Hvis hun dog bare ville melde sig selv. Hun ville nok få fængselsstraf, men han kunne ikke forestille sig, at den ville være lang. Lidt var da også træls, men han ville gøre alt, hvad han kunne for at hjælpe. Han ville skifte job til fangevogter og passe på hende.
Han vendte sig mod Abbygail og smilede.
"Du kender vist ikke Rebecca." Han grinede en smule og trak hende det sidste stykke op på værelset. Efter han havde lukket døren, vendte han sig mod hende, som hun stillede ham det spørgsmål, som han længe selv havde tænkt på, men ikke havde svaret på. I stedet for at svare, gik han hen til hende og lagde armene om hende og kyssede hende.
"Jeg har fandme savnet dig." Sagde han og holdt hende ind til sig. Det var lidt tid siden, de havde set hinanden, da der lige skulle være styr på nogle ting. Han ved, at han burde svare hende, men han anede ikke, hvad han skulle sige.

[Deleted]

Abby havde det så skidt med al det lort, hun vidste hun var skyld i, at Mark endte i på grund af hende, men hun vidste også godt, at det eneste der kunne få ham til at stoppe, var hvis hun meldte sig selv, hvilket havde været en af grundene til, at hun flere gange havde overvejet, at gøre det, men tanken om fængsel var simpelthen for skræmmende til hun kunne få sig selv til det. Hun bed sig i læben, ved hans svar. Hun ville ødelægge hele sin fremtid, på at stå frem, hun fik trods alt gode karakterer selvom hun nok blev smidt ud på grund af for meget fravær snart, men hun havde gået på en god skole og de havde jo ikke noget på hende sådan rigtigt endnu, udover at hun var datter af Judas og hun var løbet fra politiet mere end ti gange.
"Nej, og når du siger det på dén måde, så er jeg faktisk ret glad for, jeg ikke gør," svarede hun smilede retur til ham. Hun anede virkelig ikke, hvad det var ved ham, men noget kunne han, som gjorde hende helt blød i knæene. Hun kørte sin skulder lidt rundt, da tasken havde været tung at have over den, før hun mærkede hans arme omkring sig og kort efter hans læber mod sine egne. Hun var ikke mange sekunder om, at lade sine arme glide om han også, og gengælde hans kys. Her kunne hun godt stå til evig tid. Hun smilede lidt ind mod hans skulder, "Godt svar," hviskede hun og lagde hovedet mod hans skulder. Hun var ikke altid lige god til berøring, primært fordi det ikke var noget hun havde lært hjemme fra. Hverken hendes far eller mor havde været de mest kærlige og omsorgfulde mennesker på jorden, så det at kramme og stå som de gjorde lige nu, skete meget sjældent.

[Mark Eriksen]

Mark ville gøre alt for Abby og det var en skræmmende tanke. Bare det, at han var villig til at opgive sin frihed for hende, var grund nok til, at han burde stoppe deres forhold med det samme. Det var tydeligvis ikke et sundt forhold for nogen af dem, men han elskede hende, og det havde han altid gjort.
Han kom til at grine lidt til hendes kommentar.
"Det tror jeg også, at du skal være glad for. Hun er super flink, men hun kan være ret skræmmende." Han prøvede at holde sit grin lidt tilbage, da de stadig var på trappen. Han skyndte sig op med hende, så han ikke vækkede nogen. Det ville ikke se godt ud, selvom de andre nok ikke vidste hvem Abby var. Der var bare ikke nogen grund til, at de skulle stille unødvendige spørgsmål. Han havde dog en feeling af, at han kunne stole på Tati, men han turde ikke tage chancen.

Da han stod og holdt om Abby, vidste han, at det ville være det hele værd. De skulle nok komme igennem det. Han kunne ikke tvinge hende til at melde sig selv, så han ville lade det være op til hende.
"Vi finder ud af det." Sagde han og kyssede hende ovenpå hovedet. "Nu synes jeg, at du skal få noget søvn. Jeg sørger for, at ingen kommer herop, imens du er her, så du kan bare slappe af." Sagde han og kiggede på hende med et lille smil.

[Deleted]

Abby havde siddet mange aftner og nætter i Marks hytte alene, og ja, hun havde også flere gange overvejeret at stikke af. Hun elskede ham og hun vidste godt, hun vidste bragte ham i fare også. At være i hendes nærvær alene, var farligt for ham. Hendes far var en af Storbritaniens mest frygtede mænd. Hun ville kunne beskytte ham, hvis hun stak af og aldrig så sig tilbage, men hendes hjerte kunne ikke få hendes ben til, at gøre det. Abby viftede lidt med den ene hånd, "Pff, jeg har dealet med queen bees på min skole, så tror jeg kan håndtere det meste," sagde hun med et drillende glimt i sine blå øjne.
Hun nikkede lidt. Det var rart, at stå i hans arme. Hun mærkede kysset mod sit hoved, og så derefter op på ham. Hun lod sin hånd glide op til hans brystkasse og lod en pegefinger danse, blidt op og ned, fra hans kravebens samling og ned til hans buksekant og tilbage op igen. "Jeg ved ikke med dig, men jeg er ikke træt," sagde hun lokkende og strakte sig lidt op efter hans læber og kyssede ham dybtsindigt.