Hvem er bange for den store stygge ulv

[Luna Clary Daniels]

Outfit

Tråd til Yuri Faa
Slut maj - 2056

---

Det var få dage siden at Spencer Lynch havde skræmt Luna til det inderste, hvis ikke hun havde stoppet ham, var hun sikker på at hvert fald den ene af eleverne var blevet kvalt til døde. Tanken var uhyggelig og alt imens fokusset lå på drengene, der havde hver deres seng på hospitalsfløjen, så gik Luna meget stille med dørene. Hun var flov over hvad der var sket og bange for om det nu var den indflydelse hun havde på Spencer. Ville han reagere sådan hver gang nogen var efter hende? Læben var snart helet igen, men det gjorde stadig ondt når hun skulle spise. Armen var også stadig rødlig, hun havde dog ikke sagt noget om det til nogen, sørgede bare for at smøge ærmet godt ned, så det ikke var til at se. På den måde ville hændelsen måske ikke blusse op til noget stort.

Det eneste der næsten kunne trøste hende, var at sidde og kigge i Spencers skitsebog, som han havde efterladt udenfor da det hele gik løs. Hun havde ikke turde aflevere den til ham endnu, mest fordi hun var bange for ham og ikke turde snakke med ham. Desuden havde det hele været enormt ydmygende, noget hun aldrig havde oplevet før og som det var lige nu, noget hun bestemt ikke ønskede at opleve igen. Hun var så flov, så ked af det og så pinlig. 

Roligt bladrede hun tegningerne igennem og så på hver enkelt af dem. Der var nogle af hende imellem. Nogen, hvor hun end ikke havde bemærket, at han havde tegnet hende. Forsigtigt strøg fingrene hen over tegningerne, mens hun ellers bare sad stille for sig selv. Hun snakkede ikke rigtig med nogen længere og havde ikke rigtig lyst tila t spille musik,  hvilket var tydelig tegn på at noget var galt.

[Yuri Faa]

Det havde været underligt at Luna slet ikke havde været med når de skulle spille i bandet. Timmy, og Ever var jo troligt dukket op. Men Luna var udblevet hvorfor? Det havde undret Yuri meget, især fordi de skulle få Timmy ordentligt ind i sangene, og hvad de skulle. For slet ikke at nævne hvis de snart skulle spille til en skolefest igen.
Som hun bevægede sig ind i storsalen kiggede hun sig lidt omkring. I armene havde hun nogle bøger og hun var ret så udkørt. Der var en masse lektier der skulle laves, og der skulle da også snart være en Quidditch kamp som hun skulle tage højde for. Hvis bare de kunne vinde den, hun var ikke sikker det var jo mod Gryffindor, og dem kunne man ikke vide om man ville vinde over. Hun havde hovedet rettet mod gulvet som hun bevægede sig ind. Med et hurtigt blik op kiggede hun lidt rundt. Straks fangede hendes ansigt Luna der sad helt optaget af et eller andet. "Luna!" råbte hun op, hvilket bare fik folk til at kigge på hende. Hun blev helt flov og kiggede ned i gulvet igen. Med hurtigt skridt gik hun over til bordet som Luna sad ved. "Luna, hej. Hvor har du været. Bandet har savnet dig." kom det roligt fra hende og satte sig ved siden af hende. Hun lagde bøgerne på bordet som hun havde haft i favnen. Hun håbede da ikke at Luna havde droppet bandet, det var trods alt hendes skyld at bandet eksisterede, for Yuri havde ikke haft den tanke om at starte noget op.

[Luna Clary Daniels]

Da nogen råbte Lunas navn højt i salen gav det et spjæt i hende, og hun krympede sig lidt sammen. Hvem end det var havde det skræmt Luna og hun var slet ikke glad for al den opmærksomhed hun fik ved at blive udpeget. Hun fik dog øje på Yuri og sank en klump, ja hun havde misset en del øvetimer med bandet, men humøret var bare slet ikke til musik. "... Yuri.. Hej.." Hun pakkede tegningerne sammen, de var trods alt ret private og hun ville helst ikke lade andre se dem. "Jeg kan ikke Yuri.. ikke nu.. jeg har slet ikke lyst til musik.." Hendes øjne var triste som hun så på Yuri og der var begyndte at være små sorte render under hendes øjne. Det var tydelig tegn på for lidt søvn. Læben så nogenlunde ud, den var ikke hævet længere, men et sår afslørede at den havde været brudt op.

[Yuri Faa]

Noget var galt med Luna og det var tydeligt at se, men hvad kunne det være? Det var slet ikke rart at kigge på. Hendes triste udseende, hun havde ikke lyst til at spille musik. For slet ikke at tale om læben der havde et mærke som om den var blevet brudt. "Hey er du ok?" spurgte hun og lagde en hånd på hendes ryg. Hun elskede Luna, og hun ville da gøre alt for Luna så at se hende på den måde, det var slet ikke sjovt at kigge på. Det var underligt at tænke på.

Hun kiggede lidt rundt på de andre der sad og stirrede på dem, hun brød sig ikke rigtig om at andre skulle kigge på dem. "Det ligner ikke dig at være så langt væk uden musik." hun strøg hende over ryggen og bed sig lidt i læben. Hun var ikke sikker på at Luna ville være ok, men Luna skulle da vide at Yuri var her for hende. Lige så meget som @jiro var for Yuri.

[Luna Clary Daniels]

At mærke omsorg fra Yuri var rart, men det var bare ligesom ikke nok. Skønt det åbnede lidt op for at være ked af det. Det var bare så svært lige nu, og Luna vidste slet ikke hvordan hun skulle klare den. Så nikkede hun dog alligevel til spørgsmålet om hun var okay. "Ja, det tror jeg. Der er bare..... JEg er bange for at jeg har mistet Spencer" Luna og Spence havde været nærmest u adskillelige siden festen, hvor The adorabes strangers havde optrådt, og nu var de ikke blevet set sammen i en uges tid. Luna gjorde hvad hun kunne for at undgå Spencer. bare tanken fik det til at gøre ond på hende, hun kunne ikke holde til at snakke om ham og samtidig var hun stadig så frygteligflov over det der var sket.. Det havde været så ydmygende! "Der bare ikke rigtig noget godt i at spille nu her."  Forklarede hun og trak på skuldrene.

[Yuri Faa]

Hun kiggede lidt på hende og trak lidt på smilebåndet. Spencer.. Spencer... Orh hvem var det nu det var? Hun var ikke sikker, og alligevel var der noget der vendte sig i hovedet på hende. Hun kiggede lidt ned på sine bøger for at finde ud af hvem det var. "Ham der Lynch ikke? Hvad er der med ham? Han virker da flink, eller det jeg har set af ham." hun havde godt nok set Luna og ham gået sammen på gangene og det var da sødt. Men alligevel anede hun ikke hvad der forgik. Hvordan kunne hun være bange for at miste en hun brugte så meget tid sammen med? "Der er vel ikke sket noget vel?" spurgte hun og fjernede hånden fra Luna's ryg. "Åh... Jeg er ked af du har det sådan... Men jeg savner dig..." kom det stille fra hende for ikke at få alle blikke hen på dem. Luna var hendes nærmeste og bedste veninde hun havde, og hun ville da ikke have at det skulle gå galt i mellem dem.

[Luna Clary Daniels]

“Ja... Flink...” Luna var lidt i tvivl om, hvorvidt men kunne kalde Spencer Lynch flink. Jo det kunne man han var jo flink, det vidste hun godt, men... kunne man bekræftes som flink når man sendte 3 elever på sygefløjen på den måde? 
Det gjorde ondt at tænke på og det sved i øjnene bare ved tanken om, at Spencer måske var farlig. Var det bedre hun holdt sig væk? På den måde ville han ikke gå amok, når nogen var efter hende, for det kunne nok ikke undgås. 
Det var svært at svare på hendes spørgsmål, da Luna ikke ligefrem havde lyst til at nævne, at Spencer var varulv. “Han... øhm... han gjorde mig virkelig bange for nogen dage side.  Han.. kunne ikke styre sit temperament og.. det gik ud over nogle 7. Årgangs løver. Jeg ved godt de var efter mig, men... han... han var tæt på at kvæle en af dem. Hadet i hans øjne var.. uhyggeligt” Det gjorde hende enormt ked af det at sige sådan om Spencer, men det var jo sådan det var og hun havde brug for at snakke om det. Måske hun faktisk snart skulle skrive brev til sin bror istedet. 
Det fjerne blik i øjnene talte sit tydelige sprog om, at Luna ikke havde det godt, men den dårlige samvittighed over at have svigtet bandet fik hende alligevel til at se op. “Jeg skal nok komme næste gang. Hvornår øver vi igen?”

[Yuri Faa]

Okey hvad var der med Stella? Hun virkede så fjern, og slet ikke til at komme i kontakt med. De få ord der kom ud af hende, lignede hende slet ikke. Hun var ikke engang sikker på at dette var den rigtige Luna hun havde med at gøre. "Luna jeg... Er du sikker på du er ok?" spurgte hun og kiggede bekymrende på hende. Hvis nogen havde gjort Luna noget så skulle hun nok.. Så skulle hun nok... Ja ikke en skid for hun var noget så genert. Men hun skulle nok hjælpe Luna hvis det var!
Hun vendte sig lidt rundt for at se om andre kunne høre Luna, men der var ingen der tog notis af dem. Hun vendte derfor blikket mod Luna igen og bed sig i læben. "Hey. Hvad er der sket helt præcist? Du virker så... Ja det ved jeg ikke, så fjern alligevel på en eller anden måde." hun lænede sig lidt ind imod Luna og tog fat i hendes hånd.
"Vi har ikke aftalt noget, jeg aftalte med drengene at snakke med dig først." hun klemte lidt om Luna's hånd og prøvede at fange hendes øjne med sine egne.

[Luna Clary Daniels]

Fedt! Var hun nu den der svigtede bandet og som de andre snakkede om bag hendes ryg? Var hun den der satte alting i stå? Hun havde bare slet ikke lige haft tanke på bandet de sidste par dage, der havde være så meget andet. 
Blikket faldt til venindens hænder, som holdte om hendes egne, det føltes rart. "Spencer han.. Faktisk så startede det med at nogle fyre fra Gryffindor var efter mig. Jeg sad og læste og pludselig slog de bogen ud af mine hænder, jeg bad dem give mig den igen, men så startede det. Den ene af dem kaldte mig en masse ting, og... Jeg kom til at slå ham i ansigtet, fordi han var en idiot. Det var her de to andre tog fat om mig og vred min arm om så jeg ikke kunne gøre noget."  Hun tav og så ned på sit håndled, der stadig virkede en smule ømt. "De ville have mig til at sige nogle ting om Spencer, som jeg nægtede, hvilket kun gjorde tingene være. Plus jeg så indrømmede at det var mig, der havde fået en af dem til at danse for nogle måneder siden. Det var han ikke tilfreds med og de endte med at slå mig i hovedet. Det flækkede min læbe." Hun tav og så ned i sine hænder. Hvorfor var hun dog ikke bare gået i stedet? Så havde Spencer ikke haft grund til at blande sig. "Spencer kom for at hjælpe mig, men mens han var optaget af at slå den ene, valgte den anden at kysse mig........... og...... Han.....Han slikkede mig i ansigtet...." Det sidste blev sagt med en knap hørlig hvisken. Det var simpelthen så flovt, og Luna havde aldrig oplevet noget mere ydmygende. Tårerne bankede på i hendes øjne igen. Det træk havde virkelig knækket hende og det havde fået Spencer til at gøre nogle forfærdelige ting.

[Yuri Faa]

Alt i mens Luna talte var Yuri overrasket over hvad der var sket, samtidig kunne hun da mærke en vrede stige op i hende. Hvor vovede de at gøre sådan noget, og så var de ikke engang Slytherin elever! Det var faktisk lidt for meget, det kunne ikke være rigtigt. Hun burde gøre noget, hun burde slå dem. Eller tage en troldmands duel imod dem. Hun ville helt sikkert tabe den, men hvad skulle hun ellers gøre? De kunne da ikke bare behandle et andet menneske på den måde, det var ikke sådan en Gryffindor elev skulle være.
Hun var så overrasket over Luna's fortælling at hun ikke anede hvad hun skulle sige. Hun sad blot og stirrede på Luna i stilhed. Hun var faktisk dybt forarget over hvad der var blevet gjort, og så lige frem slikke hende i ansigtet. Sådan en møgunge... "Møgunger, jeg skulle have været der, så skulle du have set... Mine ikke så gode besværgelses teknikker... Men de havde fået et møgfald. Jeg skulle have fortalt dem et par sandheder skulle jeg..." hun kiggede alvorligt på hende og hendes stemme var en anelse vred. "Sig mig hvem de er, så skal jeg forklare dem noget allerede nu. Sådan et par skvadderhoveder. At gå løs på en stakkels pige der bare sidder for sig selv..." hun slap Luna's hånd og knyttede sin egen.

[Luna Clary Daniels]

Yuri var en god ven. Den bedste måske. Hun fik hvert fald Luna til at smile lidt. Det var rart at vide, at veninden ville passe på hende og tage hende i forsvar, skønt det ikke var nødvendigt, den del havde Spencer sørget for. "Rolig, rolig Yuri... Spencer Lynch sendte dem alle tre på hospitalsfløjen, Så jeg tror ikke det bliver nødvendigt. Ellers tak" Det var svært at være ked af det samtidig med, at man grinte, men sådan var det altså nu. "Jeg ved nu altså heller ikke hvor stakkels jeg er, men.... Nej, jeg vil helst ikke snakke om det." Det var begyndt at slå knuder i maven på hende og jo mere hun tænkte over hvad der faktisk var sket, jo værre føltes det. Hun ville helst bare glemme det og så finde ud af om Hun og Spencer kunne løs deres problemer. "Yuri? Har du nogensinde været forelsket?"

[Yuri Faa]

Vreden ulmede i hende og hun havde nu knyttet begge sine hænder. Nu skulle hun bare finde ud af hvem det var for nogle paphoveder så skulle hun give dem en omgang, dog havde Spencer åbenbart kommet hende forkøbet. "Åh.... Jamen det var sikkert også fortjent, eller nej vent. Det er forkert... Eller nej rigtigt... Måske... Argh. Idioter!" kom det fra hende og begyndte at slappe lidt mere af. Ingen skulle gøre Luna noget, det var faktisk hendes bedste veninde hun havde her på Hogwarts. Hun var den eneste hun kunne snakke med ud over @jiro men det var ikke alt de kunne dele. Der var altså nogle ting som hun holdte for sig selv. "Selvfølgelig er det synd for dig, du fortjener ikke sådan noget." kom det fra hende og bed sig lidt i læben. Der skulle ikke ske noget dårligt for Luna, så hellere hende selv. Hun ville endda tage ballade for Luna's skyld hvis det kom der til!
Da Luna spurgte om hun havde været forelsket bed hun sig lidt i læben. Hvad skulle hun svare til det? Hun kunne ikke lyve for Luna. "Måske, jeg... Jeg ved det ikke. Jeg er måske lidt forelsket i en." kom det fra hende og blev lidt rød i hovedet. Bare tanken om Archibald J. W. Windsor fik hjertet til at hamre lidt. Han var så flot at kigge på.

[Luna Clary Daniels]

Luna holdt skitsebogen tæt ind til sig. Det var rart med en veninde som Yuri, skønt hun somme tider næsten virkede til at være ved at fare vild i sine egne følelser og holdninger, men det var noget af det Luna godt kunne lide. Gad ide egentlig hvordan hun og Spencer Lynch ville komme ud af det sammen? Hvis Luna da overhovedet kom til at snakke med ham igen. Lige nu var hun ikke sikker. "Det var fortjent, men... At brække ryggen på dem? Han kunne have... Tænk hvis ikke jeg havde stoppet ham." Tanken havde sat sig fast i hovedet på Luna. Det kunne virkelig være endt galt. Hvis det var hvad hun fik frem i Spencer, så var hun ikke sikker på at de burde ses. 
Hun havde dog stadig svært ved helt at se, hvorfor det var synd for hende. Jo det havde det været ubehageligt og voldsomt nedladende, men hun var jo ikke kommet til skade. Ikke alvorligt hvert fald, hun havde stadig ondt i håndledet, de havde vredet omkring, men det gik vel over. "Yuri jeg klare mig. Jeg har bare ikke rigtig lyst til at snakke med nogen, eller spille musik. Jeg tror ikke jeg ville kunne samle mig om en kærlighedsballade lige nu." Det var ikke fedt at svigte bandet, slet ikke når hun vidste hun lidt var den der normalt sørgede for at tingene skete, men ikke lige nu. Hun kunne bare ikke.
Hun glippede dog lidt med øjnene og tabte næsten underkæben, da Yuri proklamerede, at hun var forelsket."Du Hvad?! I HVEM??" Hele hendes iver fik hende til at råbe lidt højere end planen var.

[Yuri Faa]

Hun kiggede lidt op på hende og var ved at tabe både næse og mund. ”Bræk... Brække ryggen... Det kan vel ikke være dit alvor.... Selvfølgelig er det dit alvor.. Hvorfor skulle du ellers sige det.. Lynch virkelig? Wow... det er... Hey du stoppede ham, lad vær med at tænk på hvad han kunne have gjort. Det var jo ikke din fejl, han har måske bare et hidsigt temperament, eller også havde han vel bar en dårlig dag.. Nej han kan ikke have en dårlig dag, måske havde han bare noget imod dem, måske havde de været stride ved ham? Okey jeg stopper med at tale nu...” hun kiggede lidt ned i bordet, hun havde allerede sagt for meget på så lidt tid. Hun skulle jo også trække vejret i ny og næ. Hun bed sig i læben og blinkede nogle gange med øjnene. Hun skulle virkelig lære at holde sin tale strøm for sig selv en gang i mellem. Hun vendte blikket op imod Luna og sendte et svagt smil. Luna fortjente bedre end at blive mobbet af nogen, eller drillet i dette tilfælde, og så lige frem blive slikket på kinden, det var afskyeligt. Tænk at nogen kunne finde på sådan noget, det gik imod alle hendes regler, ikke at hun havde nogen, men det kunne hun da hurtigt få, og det kunne lige så godt starte fra nu af.
”Nej det er klart nok Luna, det var bare. Hey du ved da i det mindst hvor vi er henne når du føler for det igen.” Luna skulle nok komme tilbage i bandet, det var trods alt hendes ide at starte dette band, at Timmy så var kommet ind i det var jo bare en anden sag. Godt nok var Timmy en flink fyr, og han virkede da cool nok, hun havde bare ikke snakket så meget med ham, Ever var trods alt den dreng hun havde snakket mest med på skolen, som ikke var hendes bror.
Flov det var hun helt bestemt. Kinderne var nærmest lige så røde som et æble, var det sådan her at være forelsket? For det var ikke noget hun havde prøvet før. Cameron var noget helt andet, han havde bare været lækker, men han var ikke til at finde nogen steder mere lige meget hvor hun så havde kigget efter ham. Men her sad hun alligevel og havde ikke tænkt på cameron længe, og en ny fyr var dukket op foran hende og hun havde rent faktisk snakket med ham ”Archibald J. W. Windsor han er åbenbart Royal. Prins af England eller sådan noget i den dur.” hun var stadig flov og stirrede ned i bordet og fumlede med sine hænder. Hun var ikke så god til at snakke om ham, han var bare så sød og så var han jo pæn at kigge på!

[Luna Clary Daniels]

Det var svært at være stille under Yuris lange talestrøm. Der var selvfølgelig ting der blev sagt som var rare at høre, så var der det der bare var fjollet, men det værste var mængden at det, der mest bare fik hendes til at ønske at opgive alt og sætte sig grædende i et hjørne. Det var utroligt hvor ondt det kunne gøre, uden at man havde slået sig. Tænderne blev bidt hårdt sammen og øjnene lukket for et øjeblik. "Det var så uhyggeligt. Jeg... jeg... Hvis ikke jeg havde stoppet ham så... Hvad hvis det sker igen?" Spencer Lynch var sød, men efter dette her vidste hun ikke om hun overhovedet burde ses med ham, turde hun det? Hun tøvede lidt før hun så fortsatte. "Det var ikke ham de var efter... Det var mig. Eller måske os begge. De var tre mod en Yuri. Jeg ved godt jeg normalt kan klar mine ting selv, men det her.. det... det var...." Det hele snørede sig sammen i maven på hende. Måden de havde overfaldet hende på, havde sat sig dybere end hun selv endnu var klar over, Det var en form for kamp hun ikke havde oplevet før. En psykisk terror som var ved at væve sit mørke spor i hendes sind. Måde de havde slikket hende i ansigtet fra hage til pande, havde været så ydmygende og bare tanken om det fik stadig følelsen af det frem i hende. Hun rystede derfor på hovedet, for at prøve at ryste det af sig. 
Hun fik dårlig samvittighed over at svigte bandet, det var ikke hende der havde alt muligt ved siden af, som fx både Yuri og Timmy der begge havde quidditch. "Jeg kommer og øver med jer i morgen." lød det tonløst fra hende efterfulgt af et dybt suk. Hun havde virkelig ikke lyst, men hun havde også et ansvar. 
Det var yderst sjældent at Luna lod noget gå hende så meget på, men det her havde ramt hende virkelig dybt, og det gjorde så pokkers ondt. Derfor var det også helt rart at de kunne snakke om noget andet, hun var dog ved at tabe underkæben, da Yuri fortalte hvem hun var forelsket i. "Archibald?! Ja, han er royal. Yuri han er kronprins af England! Ved du overhovedet, hvad de skriver om ham? Ifølge nogle mugglerblade så behandler han virkelig pige som affald og er enormt selvoptaget." Men så igen, det kunne vel ikke være værre end at være en farlig varulv?