Great new, I think?

[Deleted]

Adrian Russo
Kl. 19.00
Adrian's hus
Juni, 2056

Så længe havde de jo faktisk ikke datet, lige omkring et halvt år, og Kendall måtte da nok indrømme at det bare var en stormene forelskelse der føltes helt fantastisk. Adrian var en dejlig fyr, han var en god far og hun var alt hun nogensinde havde drømt om. Hun boede naturligvis i sin lejlighed og han i et sit hus, men hun brugte langt de fleste dage efter arbejdet, hjemme ved ham. Selvom hun ikke boede der, så følte hun nok at de efterhånden var blevet virkeligt tætte. Hun havde haft en rigtig træls fornemmelse, som hun i dag havde fået bekræftet efter en tur ved lægen i formiddags. Hun havde aftalt med Adrian at de skulle ses efter arbejde. Egenltigt havde hun sagt hun ville få fri omkring klokken fem, men der havde været lidt overarbejde efter en mindre skandale ved en af modellerne. Sådan var det at have sådan en virksomhed, nogengange så skete tingene og det gik virkeligt sjældent som man havde planlagt. Dog var Kendall lidt nervøs, for selvom de havde det godt sammen, så var det jo ikke ligefrem fordi de havde været sammen i super lang tid. Hun bankede ikke på, men gik bare ind: "Sorry! Det trak helt vildt ud" sagde hun i et smil som hun gik ind af døren.

♛

[Adrian Russo]

Adrian var ved at fylde den gamle schæferhunds madskål med foder som Kendall trådte ind af døren. Han så op med et varmt smil og gik hende i møde. De mødtes i gangen hvor han slog armene om hende og trak hende ind i sin favn med et varmt kys.
”Hej smukke. Haft en god dag?” Spurgte han ind og rettede lidt på det forklæde han havde været iført siden madlavningen for knap en time siden.
”Er du sulten? Jeg lavede en ekstra portion.” Forklarede han letsindigt. Det var godt nok ikke noget særligt. Så simpelt som spaghetti med kødsovs, men det kunne nu også være lækkert under de rette omstændigheder.
Han slap hende og lod hende lige smide sko og overtøj, dog uden at smilet forlod hans læber. ”Det var da irriterende, hvad skete der?” Spurgte han ind af interesse. De var trods alt begge vandt til at deres aftaler godt kunne blive skubbet lidt eftersom begge deres jobs sommetider krævede at de blve hængende lidt længere. Derfor var han heller ikke den mindste smule sur, bare glad for at hun var her nu.

[Deleted]

Kendall havde det virkeligt godt sammen med adrian, og det var uden tvivl et godt valg at date en fyr igen. han var bare så rolig og afslappet, der var ikke alt det tøse drama og sådan noget, og Kendall følte virkeligt at hun kunne slappe af omkring ham. "Tjoh, stille og rolig" sagde hun i et smil og tog i mod hans kys, han var så sød en fyr og Kendall vidste bare at hun var verdens heldigste, udover ham så var hans to børn jo også helt fantastiske og hun nød virkeligt at bruge tid sammen med ham. Hun smilede let: "Tjoh, når du nu alligevel tilbyder dig" sagde hun i et smil. "Bare en masse bøvl i nogen regenskaber og nogen modeller der ikke vidste hvad de ville i livet... nogengange er kvinder bare så røv irriterende!" brokkede hun sig og sukkede så: "Så nu er jeg bare glad for at være her" sagde hun i et suk der fortalte at hun slappede en del mere af nu. Hun havde virkeligt bare brug for at slappe lidt af: "Jeg har forresten noget vi er nødt til at snakke om" sagde hun i en rolig stemme og smilede til ham, som hun kunne mærke sit hjerte hamre, de havde jo sket ikke snakke om at få børn. Så der var jo en chance for at han blev vred.

♛

[Adrian Russo]

Adrian følte virkelig at han var nået til et godt sted i sit liv. Han havde datet Kendall længe efterhånden og han var faktisk virkelig glad for hende, hun var så dejlig ukompliceret. Smilet gled over i et mere drilsk et af slagsen, "altså du ved jeg altid gerne tilbyder mig, men nu var det aftensmaden jeg mente." Drillede han og blinkede kækt til hende.
Han bevægede sig tilbage til køkkenet for at gå igang med at lune lidt mad til hende, da han godt havde optanget at det havde været maden hun havde hentydet til. Han måtte bide sig en smule i kinderne for ikke at le, som hun brikkede sig over hunkønnet. "Jeg ville gerne give dig ret, men jeg frygter lidt at jeg får ballade hvis jeg gør." Svarede han ude fra køkkenet og rørte lidt rundt i gryden.
Skønt tonen i hendes stemme virkede rolig med hendes "der er noget vi skal snakke om," mærkede han alligevel nervøsiteten snige sig ind på ham. Som regel førte den sætning aldrig noget godt med sig. "Noget jeg skal være bekymret for?" Spurgte han og så på hende fra pladsen foran komfuret. Han blå øjne søgte hendes, som prøvede han at gennemskue hvad det kunne dreje sig om. Nu virkede Kendall bare ret rolig og ikke som typen der ville lade taget flade ned over hovedet på ham, så han forsøgte ikke at hidse sig selv op til at tro en helt masse før hun havde forklaret sig.

[Deleted]

Hun grinede i mod ham. Han var bare så nem at være sammen med og hun følte sig altid rolig og afslappet i hans selskab. Desuden så var det jo også ret romantisk den måde de havde mødt hinanden på. De var bare ægte, og de havde gået roligt frem. Selvom de ikke havde kendt hinanden mere end lidt over det halve år, så var Kendall jo nærmest flyttede ind. Hun arbejdede alligevel så meget at hun jo lige så godt kunne sove ved ham når hun havde fri, og det virkede jo til at han havde det på samme måde. Desuden var det lettere for hende at komme til ham, end at han skulle pakkerne ungerne. "Du er dum" drillede hun og rakte tunge af ham. "Lige i det her tilfælde må du godt give mig ret" drillede hun, selvom hun naturligvis forventede at han ikke mente hende. "Det kommer nok lidt an på så meget" påpegede hun, ja hun kunne da godt lige have ventet lidt, men det var nu engang bare sådan at hun ikke ville kunne holde fokus før hun havde sat det. "Jeg tror at jeg er gravid" sagde hun og skar en let grimasse, som hun afventede hans reaktion.

♛

[Adrian Russo]

Han sendte hende bare et rebelsk smil som svar. Han følte sig virkelig altid afslappet omkring hendes og han elskede det. Hun var så nem og dramafri hvilket gjorde at han virkelig også bare kunne slappe af og være sig selv.
Adiran nikkede så og rørte lidt rundt i gryden hvor han genvarmede portionen til hende. "I så fald give jeg sig ret." Dette blev sagt med en lettere drillende undertone. Han var godt klar over at kvinder kunne være nogen hidsige sataner, men det var de nu ikke ene om. Mænd kunne også være røvhuller engang imellem.
Hovedet blev tippet let på skrå og han stoppede med at røre i gryden. I stedet skruede han lidt ned for hende og vendte sig imod hende med et lettere bekymret udtryk skrevet på ansigtet. "Okaay." Sagde han lidt ledende. Havde hun mon fået arbejde i udlandet eller noget i den stil? Han håbede det ikke. Han var virkelig glad for måden deres forhold kørte på og han ville gerne at det skule blive ved på den måde.
Hendes ord tog ham fuldkommen off guard. Han anede ikke hvad han skulle sige, munden gled let op og han lukkede den hurtigt igen. Han havde efterhånden lært hvordan man ikke skulle reagerer når man fik en sådan nyhed. "Hvor sikker er du?" Spurgte han så og forsøgte at forholde sig fuldkommen rolig. Det kunne jo både være små tegn som gode en lidt i tvivl eller massive hints som gjorde man var næsten sikker på sagen. Hans stemme var rolig. Der var trods alt ingen grund til panik. Han måtte tro på at de nok skulle finde ud af det hele skønt det måske var ret tidligt i deres forhold at kaste et barn ind i ligningen. 

[Deleted]

Kendall havde været nervøs for at fortælle ham det, mest fordi de jo slet ikke havde snakket om at få børn og deres forhold var jo også relativt nyt. Der var jo ingen der vidste om de to skulle være sammen resten af livet. Ting kunne jo ske, og Kendall havde jo før været i forhold hvor hun troede at det var med den eneste ene, uden at det havde været det. Men hun var glad for Adrian og hun følte for en gangs skyld at hun var i et virkeligt modent forhold. hvor de forhåbenligt begge to ønskede det skulle gå i samme retning. hun kiggede på ham: "Ehm, okay lad os bare sige healeren var sådan riiiimeligt sikker" sagde hun, hun kunne jo lige så godt fortælle ham at hun havde været ved lægen og at det ikke bare var hende der gave et gæt fordi hun følte sig lidt tyk. "Jeg ved godt det kommer som en kæmpe overraskelse... Jeg er også ret... Overrasket" sagde hun og kiggede på ham, stadig afventede, hun kunne ikke rigtigt aflæse om han overhovedet syntes det var noget godt. HUn vidste heller ikke selv hvad hun mente.

♛

[Adrian Russo]

Stilheden bredte sig lidt i køkenet og blev kun afbrudt af det regelmæssige sprutten fra gryden under opkogning. Adrian var ikke helt sikker på hvad an skulle sige for ærlig talt bekymrede det ham en smule nu hvor de ikke havde været sammen så længe igen.
Han løbe en hånd gennem håret og rømmede sig en smule imens han tænkte. Han var jo glad for Kendall, de havde det godt sammen og deres forhold var nyt, men stabilt. ”Hvad er dine tanker omkring det?” Spurgte han så ind. Han ville ikke begynde at snakke aborter og den slags hvis hun nu var virkelig opsat på at få det her barn. Ærlig talt skræmte tanken ham heller ikke så meget for han havde jo fundet ud af at han var godt til børn og at han elskede dem -sine egne i hvert fald.
”Hvor langt er du henne?” Hvis en healer var ”rimelig sikker” kunne det jo ikke være flere måneder. Hvilket nok var ret godt, for skulle de gennnemfører dette her skulle det gøres ordentligt og helhjertet. Det var i hvert fald hans mening. Nu havde han fået 2 børn under stressende omstændigheder, han havde brug for at der skulle være ro på denne her gang. Igen også fordi at han faktisk gerne ville have det skulle lykkedes hvis de gik ind til det.

[Deleted]

Kendall vidste godt at det måske ikke lige var den fedeste timing i verden.
Altså hun drømte da om at få børn og en rigtig lille familie, og på det seneste havde hun da også drømt om at det skulle være sammen med Adrian, det var bare lidt som om hun ikke havde troet det skulle være allerede.
"Jeg ved ikke helt hvad jeg tænker.." sagde hun ærligt og skar lidt en grimasse: "Jeg tror jeg tænker at det føltes rigtigt, måske bare lidt før jeg havde tænkt det..." sagde hun, ja det var jo ikke noget de rigtigt havde snakket om, så hun kunne jo godt gætte sig til det var før hvad nogen af dem havde tænkt.

"Omkring 5 uger" sagde hun, det var jo ikke ligefrem en evighed og hun vidste derfor også de havde tid til at tænke sig om og lige snakke om det: "Det er sgu lidt mærkeligt" sagde hun roligt.
Det var da fordelen ved at have datet en kvinde i nogen år, det var jo at graviditet ikke rigtigt var en risiko, hvilket egentligt føltes ganske rart - selvom hun da drømte om børn en dag. Generelt var hendes hoved lidt et mess lige nu.
"Åh Adrian, jeg ved nærmest ikke hvad jeg tænker" sagde hun og lod en hånd glide igennem sit hår, ærligt så følte hun sig bare frustreret og en smule ved siden af sig selv over dette her.

[Adrian Russo]

Han lyttede som hun snakkede. Hans fortagende med kokkereringen var nær opgivet. Han havde jo også spist, det var blot en genvarmning til hende. Han blev opmærksom på maden da den begyndte at boble ret voldsomt og han måtte skynde sig at fjerne den fra den lille flamme der havde holdt den i kog. "Woops...sådan.." kommenterede han som han reddede den fra at brænde på.
Han skyndte sig at finde en tallerken frem til hende og fyldte den med en portion mad. Han fandt bestik og gik frem mod hende. "Skal vi ikke sætte os ind i stuen?" Forslog han roligt og guidede hende ind.
Han satte sig i sofaen og stillede hendes tallerken foran hende på stuebordet. "Så fem uger." Gentog han. Det betød det ikke var for sent at få en abort hvis det var det de endte med at beslutte. Det gav ham lidt mere ro i sjælen for i det mindste ville det så være deres beslutning.
"Ja lidt." Indrømmede han og skar en lille grimasse, "Men bare rolig, vi skal nok finde ud af det." Forsikrede han hende med et roligt smil. "Jeg ved ærligt hellere ikke helt hvad jeg skal sige. Altså jeg er ikke afskræmt fra ideen, men vi skal bare tænke os godt om, for så længe har vi ikke været sammen. Altså ikke at jeg har planer om at smutte eller noget." Han smilede til hende og fangede hendes hånd.

[Deleted]

Kendall sukkede dybt, nok mest fordi hun følte sig lidt lettet over at hun havde fortalt ham det, hun havde jo gået rundt med bekymringen i lidt over en uge, men hun ville gerne være sikker inden hun begyndte at sige et eller andet.
Hun drømte helt sikkert om at starte en familie med Adrian, men det her var lidt hurtigere end hun havde planlagt.
På den anden side så skete det jo når man gik i seng sammen, og eftersom Kendall ikke havde været vant til den risiko, så havde hun heller ikke rigtigt tænkt over det: "Jo" sagde hun i et roligt smil og gik så med ind i stuen, for at sætte sig ned i sofaen.

Hun nikkede let, og var egentligt bare glad for at han begyndte at tale, for hun følte sig nok bare lidt lammet.
"Ja jeg ved det heller ikke rigtigt.... jeg føler mig nok lidt forvirret." sagde hun: "Jeg håber da og tror på at vi er sammen i mange år, og jeg ønsker mig da også at få børn, men jeg havde nok ikke troet det var lige nu" sagde hun blot.
"Men på den anden side så er jeg heller ikke helt glad for tanken om ikke at få det.. Bare fordi at ja.. Det ved jeg ikke, det føltes bare ikke rigtigt" sagde hun, hun var nok i alt fredsommelighed, en smule i mod aborter.
Det var jo ikke børns skyld, at forældre dummede sig eller ikke tænkte sig om.

[Adrian Russo]

Adrian kunne godt forstå at hun havde været nervøs for at fortælle ham om det, igen havde de jo ikke været sammen så længe. Han smilede lidt forsigtigt til hende og rettede en smule på sine bukser.
Han fugtede læberne med tungespidsen og rystede let på hovedet, "nej heller ikke mig." Indrømmede han, "men altså tanken skræmmer mig ikke." Roligt lagde han en arm omkring hende. "Jeg satser også på at vi bliver sammen." forsikrede han hende og kyssede hendes kind.
Han lyttede til hendes ord. I det mindste var han ikke længere helt så afvisende overfor ideen om at få børn, han var på ingen måder stolt over hvordan han var gået amok dengang Harper havde fortalt ham at hun var gravid, hele hans verden var brudt sammen.
Skønt han ikke var forberedt forsøgte han bare at tage det lidt cool. "Som sagt er det måske lidt tidligt i vores forhold..." Begyndte han, men tog så hendes hånd. "Men jeg tror alligevel på at vi kan finde ud af det. Jeg tror på os." Sagde han roligt. Han følte sig virkeligt godt tilpas sammen med hende.
"Desuden har jeg set dig sammen med Hope og Phoenix, vi har jo nærmest allerede en familie." Han smilede kærligt til hende.

[Deleted]

Hun nikkede let: "Det er virkeligt pænt af dig at tage det så pænt" smilede hun til ham, men hun vidste jo godt at Adrian var en god fyr, men derfor havde det jo ikke været sikker at han syntes det her var den ffedeste ting, for Kendall måtte da også indrømme det kom lidt mere pludseligt end hvad hun havde tænkt sig.
Hun smilede som han kyssede hende på kinden og kunne mærke hun rødmede let: "Nej jeg må også sige at jeg har en god fornemmelse omkring dette her" sagde hun, tænk at man bare kunne møde en fyr i parken sådan helt tilfældigt.
Også det alligevel ville ende med på en eller anden måde at være ægte kærlighed, sådan følte hun det ihvertfald.

Hun smilede: "Jamen så lad os gøre det" sagde hun roligt og lænede sig over til ham for at kysse hans læber, ganske roligt: "Jeg elsker dig" tilføjede hun og det mente hun skam, hun elskede ham virkeligt.
han var en sød og åben fyr og hun var helt sikker på at hun ikke kunne finde nogen bedre end ham. Adrian var altid forstående og lige nu hvor de stod i en lidt træls situation, så var han stadig cool, støttende og forstående.
"Nåh tak... Lad os få noget mad" smilede hun.

//Out