New Man

[Patrick Mason]

Harper Rider
Diskotek Grindelwald - England.
Pinseferien. Omkring klokken 23.

---

Patrick var så indebrændt og vred på Lawrence. Godt nok var de ikke venner mere, og havde ikke snakket sammen i noget der efterhånden nærmede sig de ti år, men at han var begyndt, at rende rundt med hans Tatianna, hans Tia, det var bare ikke i orden. Han havde flere gange måtte beherske sig, for ikke at opsøge røvhullet og slå ham ihjel på stedet. Men han havde en meget bedre plan i sit hoved.
Han havde via sit arbejde, fundet frem til, at Lawrence havde to kusiner. Selvfølgelig havde han udtænkt en plan, som involveret den ene af dem. Avery var for meget som Tia, og det kunne han ikke arbejde med. Harper var et langt nemmere offer, for at hans plan. Lawrence havde rørt hans dame uden hans tilladelse. Hvis den idiot, nu bare havde spurgt om lov først, så havde de sagtens kunne snakke om det, men det havde han ikke. Han havde bare rørt, Patricks dame. Det var ikke okay og nu var hævens time endelig inde.
Han havde ikke drukket andet en enkelt øl, da han godt vidste, at han ikke kunne styre sig, hvis han drak for meget og det ville ødelægge hans plan. Han skulle lokke Harper Rider i en fælde. Han satte kursen mod hende, som han så hende sidde alene oppe ved baren. Han stillede en drink foran hende, som var pyntet fint i farvestrålende farver, før han sendte hende et af sine charmende smil. "En smuk drink til en smuk kvinde," sagde han med et kækt smil på sine læber og et charmende glimt i sine øjne. 

[Harper Rider]

Harper var på en eller anden måde – uden hun helt kunne sige hvordan – blevet lokket med i byen af hendes kære tvillingesøster. I starten havde det egentlig været meget hyggeligt, til trods for hun modsat sin søster mere havde nippet til sin drink. Hun var ikke gammel nok til at indtage alkohol, og hun havde mest taget imod drinken fordi Avery havde fået en gratis, og manden der havde givet Avery en, havde mest af alt også kun givet en til Harper fordi hun var med. Hun havde rørt den for at gøre sin søster glad, og det var egentlig alt der var i det. Lige nu sad hun alene. Det var ikke lang tid siden Avery havde forladt hende. Om det så var for at gå på toilettet, danse eller have samleje med manden der havde givet dem drinks, det vidste hun ikke. Alt hun vidste lige nu var, Avery var væk og hun kunne ikke få øje på hende. Det var ganske enkelt for meget ansvar at give til en femten årig pige, at hun skulle holde øje med sin meget alkoholsglade søster. Harpers spejdende blik og tanker om hvor Avery kunne være blev straks fjernet, da en dyb, flot mandestemme lød. Hun lod sit blik glide over på ham og som ordene smuk kvinde for alvor ramte hendes ørergange, lød et tøset fnis fra hende. Det kække smil sendte helt op til skyerne. ”Hvem mig?” spurgte hun og kiggede sig kort rundt omkring. Hun spejdede ikke andre nær baren, hun delte køn med og hendes søster var der ikke. ”Men tak,” svarede hun både til hans ord om hende men også som tak til drinken. Hun var efterhånden blevet rød henover kinderne og næsen.

[Patrick Mason]

Patrick var ikke en mand, man ønskede at komme i den sorte bog hos. Han havde før slået ihjel, blandt andre sin egen far, han havde voldtaget, drugget og på andre måder kørt både fysisk og psykisk vold mod folk, som burde kunne stole på ham. Men han var ikke en mand, man skulle eller kunne stole på. Han gjorde hvad der kom ham mest til gode, og så var han fuldstændig ligeglad med, hvem han ramte på sin vej. Han havde bare et godt bagland, som sørgerede for, at han ikke kom i Azkaban.
Det tøset fnis, fra den unge pige, gav ham et selvtillidsboost, hvilket nok var noget af det farligste man kunne give en mand som ham. Ung, naiv og nem. Præcis ligesom Tia havde været, da han havde mødt hende første gang. Det skulle nok gå som smurt. Han så sig om, ved hendes spørgsmål, før hans tofarvet øjne vendte tilbage på hende, med et nyt charmende smil over sine læber, "Jeg ser ikke andre smukke kvinder her, så ja, dig," svarede han og blinkede til hende. "Velbekommen," svarede han med et let nik. Åh gud, nu rødmede hun også. Hun var allerede lettere end Tia havde været dengang og hun havde endda været yngre, men det gjorde det jo bare så meget nemmere for ham, så han klagede på ingen måder. "Må jeg spørger om dit navn?" spurgte han og hævede sit glas som et skål mod hende.

[Harper Rider]

Harper lod de store brune øjne hvile på den fremmed mand, som havde sat sig ved hende. Hun anede intet om ham. Intet om hvor dumt det var, hun lod sig hive ind i hans net. Hun nød blot at en mand gav hende opmærksomhed og så hende som værende smuk. Hun anede ikke hendes tøsede fnis var et selvtillidsboost for ham. Hun havde knapt selv bemærket det, da hun lige nu ikke rigtigt havde styr på, hvad det var hun havde gang i. Hun trak sine læber sammen, som han så sig omkring og derefter smilede charmerende til hende. Hun forsøgte at holde et nyt fnis tilbage. De brune øjne hvilede på hans læber, som han svarede hende. De fyldige, lyserøde læber, inden hun forcerede sit blik op på hans øjne. Et brunt, et blåt. Hun skimtede hans kindben ud af øjenkrogen og bed sig i læben. Hun mærkede en varm følelse sprede sig hen over hendes næse, som hendes hjerne opfattede hvad han egentlig sagde. Det blink han sendte hende gjorde hende umådelig blød i knæene og hun anede ikke hvad hun skulle stille op med sig selv. Alt hun kunne tænke på var hvor flot han var, hvor godt han…. ”Du dufter godt…” svarede hun ham så endelig, inden de store øjne om muligt blev større, som det gik op for hende, at hun sagde sine tanker højt. ”Øh… jeg.. mener, øh…” panikken spredte sig i blikket, som hun overvejede sine muligheder for at flygte inden hun gjorde det mere pinligt for sig selv. Hun løftede sit glas mod hans, inden hun svarede på hans spørgsmål. Denne gang drak hun hele glassets indhold. ”Jeg tror… jeg tror jeg går nu,” sagde hun med et blik der så ned, inden hun bevægede sig ned af den lille stol. Han behøvede ikke hendes navn, hun havde været underholdning nok for en aften.

[Patrick Mason]

Patrick vidste udmærket godt selv, at han var en flot mand og mange faldt for hans atypiske øjne. Han fik tit kommentarer på dem, som regel kun gode. Han grinte let og bed sig i læben, da hun kommenterede på hans duft. Her kunne han godt sige noget sjoflet som svar, men han aflæste hendes adfærd, som værende ikke typen han skulle være sjofle overfor. Han var god til, at aflæse folk og god til, at charme sig ind på stort set alle. "Tak," svarede han med et nyt charmende smil over sine læber og blinkede til hende på ny. Barnemad. Det var for nemt det her. Han tippede hovedet lidt til den ene side, som hun begyndte at prøve at redde i land. "Det okay, smukke. Jeg er glad for, du syntes jeg dufter godt," prøvede han at berolige hende, mens det blå og det brune øjne hvilede på hende. Hun var en køn pige, ingen tvivl om det. Hun havde nogle smukke øjne. Brune - ligesom Tias. Brunt hår - Ligesom Tia.
Han så en smule skuffet på hende, som hun sagde hun ville gå. Pis. Måske hun ikke var helt så nem, som han først lige havde antaget. Han greb blidt ud efter hendes hånd, "Vent, hvorfor?" spurgte han mens øjnene var blevet triste end charmende, som de havde været før. Han kunne sagtens spille på følelser, men det betød ikke, at han besad dem. Hans hjerne kunne ikke registrer følelser, på samme måde som en person som ikke havde hans diagnose, selvom den ikke stod nogle steder, så ville en psykiatrisk læge nok ikke være længe om, at stille den, selvom han var god til at holde samling på sig selv. "Mit navn er Rick. Må jeg ikke bede om dit, eller skal jeg bare kalde dig 'smukke' resten af aftenen?" spurgte han med et nyt charmende smil over sine læber.

[Harper Rider]

Harper var fuldstændig uforstående. Det ville være alment kendt den mand som havde henvendt sig til hende var en adonis. Hvorfor ville han henvende sig til hende? Hun lyttede til det lette grin, som forlod hans læber inden han bed det i sig. Selv hans grin var skønsang for guderne. Hun anede ikke manden som hun nu gjorde selskab med var følelsesmæssigt retarderet. Hun bed sig i læben, som han svarede hende. Hun anede det charmerende smil der pyntede hans læber ud ad øjenkrogen, men blinket så hun ikke. Hun så ikke på ham. Hans forsøg på at berolige hende, gjorde ikke hendes situation bedre. Hun kunne ligeså godt indrømme, når hun havde gjort sig selv til grin og der ikke var en mulighed for at redde i land. Hun trak på skulderen som svar uden hendes blik på noget tidspunkt veg fra jorden.

Hun mærkede et blidt greb i sin hånd, og et lydløst gisp forlod hendes læber. Hun lod de brune øjne hvile på ham, de var om muligt endnu større at se på nu. Hun var tom for ord ved hans spørgsmål. De triste øjne, manipulerede hende med det samme til at blive – om ikke andet blot for at svare ham på hans spørgsmål. ”Fo…fordi jeg.. øh… er ikke… øh….” hun tav. Hvad skulle hun svare ham? Være ærlig? Fortælle ham, at hun ikke var gammel nok til at være her så det generelt bare var bedst hun gik og han ville have bedre muligheder med de 99 andre piger, som var herinde? Hans fasination af hende ville alligevel forsvinde det sekund, han så Avery. Det var hun sikker på. ”Jeg si’r mærkelige ting,” påpegede hun ærligt. Som han nu præsenterede sig og tilmed igen kaldte hende smuk og endnu et charmerende smil brød det smukke ansigt, bad alt i hendes krop hende om at blive. Måske bare fem minutter mere. Hun kunne jo alligevel ikke gå uden Avery. Deres far ville jo blive stiktosset. ”Harper…” svarede hun i en forlegen hvisken, som hun nu igen blev rød hen over næsen og langsomt henover kinderne. Hun veg sit blik fra ham, da hun med det samme mærkede varmen som spredte sig.

[Patrick Mason]

Patrick havde gjort sit baggrundstjek. Han vidste, han var 11 år ældre, end den unge pige foran ham. Han vidste, hun var Lawrences kusine. Han vidste, hun hed Harper, gik på Hogwarts og dermed var magiker. Han vidste også godt, at hun havde en tvillingsøster, som var mere medgørelig, men det kunne han ikke bruge til noget, når han gerne ville have det skulle holde og virke seriøst. Harper ville være et let offer, for det var alt han så, når han kiggede på hende. Et lille lam, som havde brug for en til, at passe på hende - bare syndt, at han var en ulv i forklædning, som ikke havde andre i tankerne end Tia og han vidste godt, at han ikke bare, kunne dukke op hjemme på hendes adresse, uden det ville ende i et polititilhold.
Han blik veg ikke fra hende, som det lykkedes ham, at stoppe hende. Oooog de var tilbage til det rene barnemad. Hans smil formede sig op til et af de mere charmende af slagsen, "Fordi du hvad?" spurgte han i en nærmest lokkende tone, mens grebet om hendes håndled blev løsnet og blev til en blid kærtegnelse af hendes arm. Han var ikke interesseret i Avery, men vidste godt hun eksisterede, hun ville sikkert også være et let offer for samleje, men det var ikke dét han gik efter lige nu. Han var som en løve på lur efter et svagt punkt på Harper, som han kunne bruge mod hende, for at overbevise hende om, at han var en man skulle holde fast i. Han smilede til hende, "Jeg har et modermærke på min venstre baller, som er formet som en jordnød. Værsgo, nu er du ikke den eneste som siger mærkelige ting," svarede han og blinkede flirtende til hende, det var dog sandt. Han nikkede lidt, "Harper," gentog han, som han smagte lidt på navnet, selvom han godt vidste det, men nu var han da bekræftet i, at han havde fat i den rigtige tvilling. Og hun rødmede igen, igen. Det var så nemt det her. "Smukt navn til en smuk ung kvinde," sagde han og blinkede til hende, før han hævede sit glas, "Skål, Harper," sagde han og tog en tår af sit glas, "Hvor gammel er du?" spurgte han, som om han ikke kendte svaret på forhånd.

[Harper Rider]

Harper vidste ikke, hun lige nu var et offer. Hun var så godtroende, og hun nød der var en mand der gav hende opmærksomhed. Lige nu nød hun det tilmed så meget, hun ville være ligeglad med grunden. Hun hoppede i med begge ben i forhold til hans julelege, til trods for hun normalt var en klog og meget forsigtig pige. Hun var på ingen måde som sin søster, der ifølge hende, blot sprang i armene på en hver mand villig til at give hende hendes næste fiks alkohol. Nej. Gud forbyde hun nogensinde ville blive sådan eller opføre sig som en normal teenager, hun var sikker på far ville blive skuffet. Hun var derfor utrolig moden og voksen af sin alder, men på andre havde hun stadig en barnlig uskyld. Hun lod sine øjne hvile på det charmerende smil. Hvorfor skulle han være så pæn? Hun havde aldrig oplevet den følelse af varme, når hun så på en mand i virkeligheden. Hvad var det? Hendes tanker blev dog brudt, som Rick snakkede til hende. Hans stemme var lokkende og nu kærtegnede han hendes arm. Hvorfor havde hun lyst til at hoppe op i hans favn og gemme sig ind mod hans skuldre, mens han holdt hende i hans arme? Lade deres læber mødes…. Flå hans tøj af og se hvad der var under – hun rødmede ved sin egen tanker. Stop. Sådan en pige er du ikke. ”Hvad?” spurgte hun fraværende, da hun havde glemt at hun var i gang med at gå sin vej. Hun så på smilet, inden hun ytrede de spøjse ord. Hun blinkede et par gange ved hans stærke udtalelse. Hun anede ikke hvad hun skulle svare. ”Hvorfor….?” var alt hun kunne få over sine læber – til trods for hun havde lyst til at takke ham. Hvilken slags blink var det, han gav hende? Hun ville aldrig kunne blinke sådan til ham eller generelt tale det sprog, han forsøgte at tale med hende på. Hun nikkede en enkelt gang, som han gentog hendes navn. Hendes rødmen blev kun mere intens, som han nu gav hende en kompliment – og endnu en gang blinkede til hende. ”Stoo…op,” bad hun og så forlegent væk fra ham. Hun tog den drink, han havde givet hende og gjorde gestus mod ham, da han ville skåle. ”Sk..ål,” mumlede hun og lod glasset ramme hendes læber. Hun skar en grimasse ved smagen af alkohol – til trods for hun nærmest kun havde nippet til det. Hun bed sig i læben ved hans spørgsmål. Ikke gammel nok til at være her, men hun kunne heller ikke lyve. Det ville med det samme være skrevet i hendes ansigt, så hun vidste hun måtte gå til erkendelse. ”16…” hendes stemme var sagte. Hun ville være sikker på kun han hørte det. ”Hvad med dig, Rick?” spurgte hun og lod sine øjne hvile på hans overkrop igen, som de syndige tanker igen gjorde indtog på hende. Hun anede ikke hvad der foregik.

[Patrick Mason]

Patrick vidste udmærket godt selv, at han så godt ud. Hans selvtillid fejlede intet overhovedet. Han vidste han kunne score, han vidste han kunne blinke lidt til damerne og så stod de i kø, han vidste han var charmende. Han smilede lidt ved hendes rødme, uvidende om, hvad der var i hendes tanker, for ellers ville han da gerne vise hende, hvordan han så ud under tøjet. Han havde dog også observeret hele familien Rider, i gennem sit arbejde. Selvfølgelig havde han haft sine officielle grunde til det, for han ville nødig risikere, at blive fyret. "Du sagde 'fordi jeg ikke', så jeg spurgte, hvad?" opsummerede han med et roligt smil. Han trak lidt på den ene skulder, "Fordi jeg er født med det?" svarede han og grine let, da det var det eneste svar han sådan set kunne give hende, på hans afsløring af hans modermærke.
Havde han haft en noget som mindede om almindelige menneskers følelser, så havde han nok fundet hende utrolig sød, men hans tankegang gik mere på, hvor utrolig nem hun var og hvor fornuftigt det havde været af ham, at vælge dén tvilling og ikke den anden. Han lo mildt, "Stop med hvad?" spurgte han og gjorde en skålende gestus mod hende, da hun tog en tår af sin drink, for at lokke hende til, at tage to tåre. Han rynkede lidt på panden ved hendes grimmasse, "Er den ikke godt nok blandet? Skal jeg få dem til, at lave en ny til dig?" spurgte han med et stemmeleje, som rent faktisk lød som om, at han ikke var ligeglad, hvilket han egentlig var, for han ville bare drikke hende fuld. Han smilede lidt som hun var så *host* dum *host* og afslører hun rent faktisk ikke, var gammel nok til at være på baren. "Så har du jo hele livet foran dig," smilede han, før han hørte hun vendte spørgsmålet mod ham. Skulle han lyve sig lidt yngre? Han var 10 år ældre end hende. Ville hun løbe skrigende væk? Eller tro han var pædofil? Problemet ved at lyve, var dog altid, at sandheden som regel indhentede en på et tidspunkt. "26," svarede han derfor ærligt, "Jeg er en gammel mand," tilføjede han drillende og blinkede til hende igen.

[Harper Rider]

Harper var glad for hun i det mindste ikke ytrede nogen af de tanker, hun gjorde sig lige nu. Hun var ikke i tvivl om at en mand som Patrick godt vidste, han havde pæn. At han vidste havde charme, selvtiilid og lækkert hår. Det var en stor forskel på Patrick og hende. Harper så på ingen måde, at hun var pæn. Hun var ikke charmerende. Hun var genert og sky. Hun bed sig i læben, som han prøvede at lave opfølgning på hendes tidligere sætning. ”Ikke noget….” svarede hun flovt og så ned mod gulvet. Hun havde tænkt sig at sige hun alligevel ikke var gammel nok til at være der og hun derfor hellere måtte tage hjem. At hun ikke var pæn nok til at de kunne snakke sammen. Hun havde mange undskyldninger og alligevel havde hun ikke lyst til at sige nogen af dem højt. Hun rødmede endnu en gang ved hans næste ord og grint. Hun gjorde sig selv lille ved dem. ”Det jeg mente var… hvorfor ville du dog sige det?” spurgte hun, men så stadig ikke på ham.
Harper vidste intet om hvordan Patrick var skruet sammen. Hun troede helt oprigtigt han var som alle andre mennesker og besad ægte og virkelige følelser. Hun rødmede nu – igen igen, men det var efterhånden dog også mere ved at være en fast kulør hos hende. ”Med komplimenterne,” hvinede hun lavt ned i sin hånd. Hun lod sig udfordre til at tage to tårer af sin drink, men det gjorde den ikke bedre. Tværtimod. De store brune øjne så flakkende på ham, som han tilbød hende en ny. ”Den smager bare meget af… alkohol,” prøvede hun, lykkelig uvidende om hans intention reelt set var at drikke hende fuld. Hun trak skulderen op til hovedet og krukkede sig lidt. ”Mmmh…” svarede hun. Hun havde egentlig løjet en lille smule – men ikke meget. Hun blev seksten i år, men den slags løgn var den eneste hvide løgn hun kunne klare uden at blinke ukontrolleret med øjnene. Hun smilede kort som han svarede. 10 år ældre end hende. Hendes blik var igen fokuseret på hans overkrop, som han kommenterede han var gammel. Ordene opfangede hun knapt, da hun igen tænkte på hvordan han mon så ud uden blusen. Pludselig også uden boxersene. Turde hun tænke videre til han også manglede sokkerne….. og boxers? Nej! En rødme meldte sig over hendes næse endnu en gang, men som hendes tanker forsatte endte hun dog alligevel ud i at svare ham uden direkte at svare ham. ”….Me..men du har helt sikkert en pæn overkrop selvom du er gammel,” påpegede hun og gjorde store øjne over hun to gange på en aften kunne sige noget mærkeligt.

[Patrick Mason]

Patrick var udmærket godt klar over, at han var både charmende og så godt ud. Han vidste, at mange faldt for hans øjne især. Hun var præcis som hun skulle være. Hun var genret og naiv, og dermed nem at overbevise om, at han var interesseret i hende. Hun behøvede jo ikke, at vide, at hendes hjernelamme fætter - som ikke engang var hendes biologiske fætter - havde lavet lort i den for sig selv, ved at være sammen med hans Tatianna, men så måtte den flødebolle jo betale prisen, for at røre Patricks dame, uden tilladelse. Havde Lawrence nu bare spurgt først, så havde de da helt sikkert kunne finde ud af noget, for gammelt venskabs skyld, men bare sådan at rende rundt og hygge sig med andres damer. Dårlig stil. Virkelig dårlig stil. Han sendte hende et lille smil, da hun sagde det ikke var noget og lod den ligge der, for ikke, at gøre hende mere flov. Han lagde blidt en finger mod hendes hage, i et forsøg på at få hende til at se på ham, "Så du må gerne sige mærkelige ting, men jeg må ikke?" spurgte han med et drillende glimt i sine øjne og lod sin tommelfinger blidt ae hendes kind, mens pegefingeren stadig hvilede under hendes hage, "Waow.. Er der nogensinde nogen, der har fortalt dig, at du har utrolig smukke øjne?" spurgte han nærmest betaget - selvfølgelig var det en falsk betagelse, men det var svært for stort set alle, at vide hvornår han var oprigtig og hvornår han spillede for galleriet. Tia havde kunne regne ham nogle gange, til sidst i deres forhold, hvilket også havde været en af grundene til, at han havde gjort som han havde, hans plan var jo bare gået galt, da han ikke havde nået at slette sig selv fuldstændigt fra hendes hukommelse.
Han grinte venligt, "Hvad er der med dem? En kvinde som dig, må da være vant til, at høre den slags hele tiden," svarede han, som om det var ham, der var den mærkelige i det her. Han smilede ved hendes svar og gjorde en lokkende bevægelse med sin ene pegefinger, som tegn på, at hun skulle komme tættere på ham, så han kunne hviske hende i øret, "Du ved godt, at meningen med, at drikke, for de fleste, er at blive fuld ik? At blive fuld, kræver alkohol," sagde han og smilede mod hendes øre, før han trak sig lidt igen og smilede til hende, efterfulgt af et blink med det ene øje. Han kunne ikke se præcis, hvor hendes blik forsvandt hen, men et sted på ham, kunne han da se og da hendes ord lød, kunne han næsten gætte sig til, at de var på hans overkrop. Han trak lidt på skulderen, "Hvad med, at jeg bestiller os nogle tequila shots, så kan du jo selv bedømme," svarede han lokkende, før han allerede var i gang med at bestille dem. Som glassene blev stillet foran dem, med et glas ved siden af med salt og en skål med citronskiver, kiggede han mod hende, "Vil du starte?" spurgte han lokkende og trak sin bluse over hovedet, hvilket blottet hans muskuløse overkrop, selvom der var mange ar og et par enkelte tatoveringer.

[Harper Rider]

Harper anede ikke, hvordan hun lige nu var præcis som alle andre kvinder. Betaget af mandens forskellige øjne – selvfølgelig var hendes fascination af dem også betinget med det var så sjældent man heterokromi og hun først nu oplevede, hvor smukt det var. Så var der selvfølgelig hele det biologiske aspekt. Hans kropduft var så gennemborende hos hende, at hun – præcis som en magnet og dets poler, automatisk blev tiltrukket. Hans flotte udseende. Hun kunne ane hans muskler – det var følelsen af en farlig tryghed. Mindre vidste hun, at hun fik Patricks opmærksomhed på grund af hendes fætters indiskretioner med Tatianna. Hun betragtede hans smil og bemærkede han ikke sagde mere, hvilket passede hende fint. Så kunne denne omgangs rødme i det mindste få lov til at forsvinde, inden han sikkert igen ville få hende til at rødme. Hun mærkede hans finger mod sin hage og lod sit hoved forcerer sig op. Hendes øjne hvilede på hans. Hendes øjne flakkede en lille smule. Og ganske vist – rødmen var stærk tilbagevendende henover kinderne og næsen. ”Øh…” fik hun fremmanet, som hun bemærkede det drillende glimt i hans øjne og derefter mærkede hans tommelfinger stryge mod hendes kind. Hun lod sin hud smelte sig sammen med hans. Hun glemte at trække vejret i nogle sekunder, mens hendes hjerte straks begyndte at pumpe hårdt mod hendes brystkasse. Hun var så sikker på, han på en eller anden måde kunne fornemme det. Hun gispede svagt, som hun mindede sig selv om, hun var nødt til at trække vejret. Ved hans nye kompliment kunne hun mærke, hvordan hendes ben forsvandt. Skulle hun rejse sig op fra den barstol hun sad på, ville hun ende med at lægge på gulvet ligeså kort som hun var. Hun var nødt til at bide sig i læben for at kunne forholde sig til hans ord. Hendes rødme var nu total igen. Hun havde aldrig prøvet at nogen var så betaget af hende – ikke hvad hun vidste af. Noget i hende havde lyst til at lade sine læber mærke hans smukke fyldige læber. Kaste sig i hans arme – men hun beherskede sig. ”R…Rick, du… smigrer..” det var de eneste ord hun kunne fremmane.
Hun lyttede til det venlige grin. Hun sendte ham et nervøs smil, inden hun rystede på hovedet som svar. Hun så den lokkende finger og faldt direkte i fælden. Hun lænede sig frem og kunne mærke hans skulder mod sin egen. Huden fra hans ansigt mod sin egen. Hans åndedræt mod hendes øre. Hendes eget blev straks det mere overfladisk i ren spændning over hvad han ville fortælle hende. Som hun hørte hans hvisken i sit øre, mærkede hun et sus gå gennem hele sin krop. Det var varmt og det føltes straks som om, det udmundede og stedfaste sig i hendes underliv som en mere fugtig fornemmelse. Hun mærkede han smilede mod hendes øre, inden han trak sig og så op på ham. ”Mmmh, har jeg hørt… Har ikke rigtigt drukket før.” påpegede hun skamfuldt. Hun gik fuldstændig i stå, som han tilbød hende hvad-for-nogen-shots og rent faktisk at se hans overkrop. Hun nåede ikke at antyde til noget form for svar før de shots han havde bestilt var der sammen med citron og salt. Hvordan gjorde man? ”J..jeg ved ikke hvordan man gør..” svarede hun ærligt og kunne mærke hendes hjerte igen slå hårdt mod sin brystkasse, som hans overkrop blev blottet. Hun lod åbenlys sit blik glide henover den. Hun bemærkede tatoveringerne og arrene. Den susende følelse kom straks igen, og hendes behov for at røre ham steg. Hun rødmede ved sin egen tanker. Hun rystede på hovedet af sig selv. ”Jeg… gætter på jeg skal starte med salten…” mumlede hun og anede ikke helt hvordan hun skulle gribe det an. Var det meningen hun skulle lægge salten på hans mave? Hun bemærkede det ikke, men hendes vejrtrækning blev en smule overfladisk alene ved tanken.

[Patrick Mason]

Patrick vidste godt, at mange havde en fascination i hans sektoriel heterokromi, det var også en af de første ting Tia havde kommenteret, da de havde mødt hinanden første gang. Piger i hendes alder, var så nemme, næsten for nemme. Et sødt smil og en blid berøring og han havde dem i sin hule hånd, snorret rundt om sin lillefinger fyrre gange. Han blinkede en enkelt gang til hendes øh. Han grinte let, "Det var også meningen, putte," svarede han med et drenget smil over sine læber, skønt han ikke var nogen dreng mere, men nærmest så voksen han kunne være.
Han viftede lidt med den ene hånd, "Så lærer jeg dig det, det er ikke så svært," svarede han roligt og rystede lidt på hovedet, da hun ville starte med salten, "Citron først, ellers kan salten ikke sidde fast," guidede han roligt og rakte hende citronen, "Derefter tager du lidt salt og gnider på," jovist hun kunne da nøjes med, at drysse uden at røre ham, men hvor ville det sjove være i det? Han smilede roligt til hende, "Salten slikker du af, drikker tequilaen og til sidst bider og suger du af citronen," fortalte han rækkefølgen og så på hende, for at se om hun havde opfanget, hvad hun skulle. "Jeg kan også godt gøre det først, hvis det er?" tilbød han og smilede til hende.

[Harper Rider]

Harper betragtede det drengede smil, som legede hen over hans smukke ansigt. Det gjorde hende utvivlsomt blød i knæene og hun var så uforstående overfor, hvad det egentlig var der skete med hende lige nu. Hun smilede genert og krukkede sig lidt mod sin skulder ved hans ord. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare ham og fornuften kunne samtidig også fortælle hende det måske var bedst helt at lade være med at svare ham. Hun så på hans viftende hånd og lod de brune øjne hvile forventningsfuldt på ham, som han lovede han ville lære hende det. Hun lyttede betaget til ham som han forklarede hende præcis hvad hun skulle gøre og nikkede til hver sætning for at vise hun havde forstået det. Hun mærkede kortvarigt nervøsiteten ved hun skulle gøre noget for allerførste gang. Sæt hvis hun slet ikke kunne finde ud af det? Hun ville dog hellere fejle først, så han kunne tage sit shot bagefter som man skulle gøre det. ”Nej.. kan godt starte,” påpegede hun genert og tog fat i citronen inden hun blidt strøg den henover hans kraveben. Hun regnede ikke med, han havde tænkt sig at lægge sig ned og hun var ikke dum. Tyngdekraften ville ikke arbejde mod hende ved den placering. Hun lod to fingre blidt ramme salten for derefter at drysse salten ned over det sted, hun havde lagt citronen. Hun så sig omkring for at se om andre tog tequila shots på samme måde og lod sig inspirere af to længere nede i lokalet. Hun lod derfor citronen finde vejen til hans læber, så han kunne holde den for hende. Nu var de klar. Hun tog fat i shotglasset, inden hun hoppede ned fra sin stol. Hun så så op på ham og rødmede som det gik op for hende hun var for lav til at nå ham nu. ”Øhm.. jeg.. øh… jeg kan ikke nå dig…”

[Harper Rider]

// Aftalt out //