I'm a mess right now, inside out

[Skyler Brown York]

Skyler var meget opmærksom på, ikke at se på den tiltrækkende williedreng, som hun for anden gang trådte ind på pub'en. Hun spillede aldrig kostbar, for hun mente selv, at hun jo ikke kunne spille noget hun allerede var. Hun nød til gengæld, at han gav hende præcis, hvad det var hun havde søgt. Opmærksomheden. "Mange tak," svarede hun roligt og gav det blonde hår et let dask, så det fløj let og elegant om på ryggen af hende, før hun tog en tår af glasset som blev stillet foran hende.
Hun kunne sagtens mærke, at hun havde drukket på forhånd, så det var ret meget til hendes fordel, at han drak dobbelt. Plus han var jo en mand, så han blev ikke ligeså hurtigt fuld som hende. Hun smilede lidt, da han gav hendes antagelse delvis ret. "Well, er det så en tår til dig og en halv til mig?" spurgte hun med et smil legende på sine læber, før hun tog en tår - hun kunne godt tåle lidt mere endnu, men hun kunne også godt mærke, at alkoholen begyndte at påvirke hendes dømmekræft og hun snart skulle til at passe på, hvis hun ikke ønskede at få black-outs eller falde i søvn et eller andet mærkeligt sted - eller gå med en eller anden hjem og fortryde det dagen efter. Hun tippede hovedet lidt på skrå, mens han lignede en der tænkte sig om. Hun så nærmest forfærdet på ham, ved hans antagelse. "Og ødelægge min perfekte hud? Nope. Sorry, mate, drik igen," svarede hun, hun ville aldrig få en tatovering eller piercing. Hendes hud var glat og fin, foruden det ar hun havde efter aborten fra hendes og Charles' barn, ved hendes trussekant, som man alligevel ikke kunne se, med mindre hun ingen trusser havde på. "Jeg antager, at du.. har søskende," sagde hun, det var 50/50, men det var selvfølgelig en chance man tog, når man legede sådanne en leg.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon kendte Skylers type. Typen, der vidste de var smukke og havde de flestes mænds opmærksomhed og kun fik den mere ved at spille kostbar. Typen, der gemte så mange usikkerheder. Han havde lært en del gennem sit arbejde som bartender. Han var dog ikke undtagelsen i den her sammenhæng. Han var nu den mand, der lod hende spille kostbar og nød det. Han nikkede en enkelt gang til hendes mange tak.

Cleon var vant til at indtage alkohol, så efterhånden skulle der ret store mængder til det kunne mærkes. Han var dog begyndt svagt at kunne mærke virkningen ved det – primært fordi han skulle drikke dobbelt for gang hun gjorde. ”Det kan vi godt aftale,” gengælder hendes smil og tager den tår, han havde aftalt med hende. Cleon lod et fnys forlade sine læber, som hun på meget dramatisk vis så nærmest forfærdet ud. Han nød dog, hendes reaktion på det. Han havde med vilje skudt ved siden af. ”Selvfølgelig ikke,” svarede han, inden han drak præcis som han havde lovet. ”Yup. 3..” nikker lidt, inden han tager en ny tår af hvad han drikker. Cleon begyndte efterhånden at mærke virkningen fra alkoholen mere intenst. ”Jeg har fri om to minutter… Jeg har hørt om en magisk portal ikke så langt herfra, der skulle føre til et ret fedt sted at feste…. Er du in?” spørger hende direkte og lyser denne gang op i et mere oprigtigt smil – netop som alkoholen begynder at virke ordentligt.

[Skyler Brown York]

Skylers tolerancegrænse for indtaget af alkohol, var nok ret gennemsnitlig. Hun hadede dog at miste kontrol, så derfor var det sjældent hun gik i byen, for at drikke sig fuld. Som regel var det for at være sammen med veninderne, et par cocktails på en hyggelig café eller noget i den dur. Eller selvfølgelig på diskoteker, hvor de kunne danse og have det sjovt. Denne aften havde dog været i selskab med Arian og nu sad hun her, med en udfordring hun ikke ville tabe. Præcis ligesom hun ikke ville tabe i den leg, hun havde gang i med bartenderen foran hende, som hun ikke engang havde fået navnet på endnu, men på en eller anden måde, var lidt en del af legen. Hun nikkede lidt og tog den halve tår. Det var første gang i lang tid, hun gav sig selv lov til, at give slip og bare være i nuet. Hun sendte ham et smil der viste hun havde vundet den her. Ingen skulle tatovere hendes hud. Hun smilede lidt "Well, værsgo og drik igen så," svarede hun og blinkede til ham, uvidende om at én af de tre var Seth.
Skyler var fuld, meget fuld, alligevel vidste hendes sundefornuft godt, at hun burde sige nej til hans tilbud. Taget til en 'magisk portal' med en fremmede? Det lød jo som plottet på en dårlig gyserfilm. Aldrig stole på fremmede, slet ikke dem som ser godt ud. Hun lod sin tungespids glide let over sin overlæbe, og nikkede så. "Sure, why not," svarede hun og blinkede til ham. "Mød mig ude foran om fem," sagde hun og så det oprigtige smil fra ham denne gang, hvilket hun hurtigt gengældte. Hun gik mod toiletterne for at tisse af, inden hun gik uden for. Der kunne hun virkelig mærke alkoholen ramte hende. Frisk luft, bevægelse og bang. Så ramte alkoholens promiller virkelig.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon kunne meget godt lide at være fuld. Han var nok også rimelig påvirket af at være opvokset i et land, hvor omgangen med alkohol var naturlig. Selvfølgelig ikke ligeså naturlig som i Sveriges nabolande, hvor alkohol var langt nemmere tilgængelig. Han havde set sin mor og far nyde alkohol, mens han voksede op. Han havde heller ikke et behov for konstant at have kontrol over hvad han lavede. Selvfølgelig mens han var på arbejde, var han højst mest bare småberuset. Han betragtede hendes vindende smil og nikkede som hun gav ham tilladelse til at drikke af det hun samtidig havde beordret ham til at hælde i sit glas. Han lod sine læber ramme glasset og hældte resten af indholdet ned i sit svælg. Cleon proklamerede ikke at Seth var hans storebror af flere forskellige årsager, heri blandt fordi han vidste at mange kun ville gide ham på grund af ham og dels fordi han egentlig heller ikke var specielt stolt af, at være i familie med Seth. Han brød sig ikke rigtigt om ham og de to havde ikke haft det bedste forhold i mange år efterhånden.

Cleon sendte hende et smil, som hun indvilgede i at tage med ham. ”Fedt,” påpegede han med smilet stadig legende hen over læberne og gengældte hendes blink. Han nikkede til hendes nye befaling og bemærkede det smil han fik gengældt fra hende. Som han fik fri bevægede han sig ud ad baren og var hurtig til at skifte over i sit sædvanlige tøj, som bestod af en hvid skjorte og et par sorte jeans inden han bevægede sig udenfor. Han fik hurtigt øje på hende i menneskemængden. ”Klar?” spurgte han med en rolig stemme, alkoholens påvirkning var dog tydelig i de blå øjne.

[Skyler Brown York]

Skyler havde det meget blandet med, at skulle tage med en fremmede. Et sted inde i sin beruset hjerne, vidste hun godt, at det var dumt og overmodigt. Hun kendte ham ikke, og han kunne i realiteten være massemorder eller voldtægtsmand, hun kunne ikke vide det, men hun var for fuld til, at høre efter den stemme. Hun var også for fuld til at mærke kulden, der efterhånden havde lagt sig. Hun havde dog været fornuftigt nok til, at sende en sms til Arian, om at hun nok ikke kom hjem og sov, så han ikke skulle være bekymret eller vente oppe på hende. Hun havde dog ikke skrevet noget om, hvor hun tog hen, da hun ikke vidste det. Hvilket også var dumt. Hun vendte sig mod ham, da hans klar lød og nikkede, "Så klar. Hvor skal vi hen?" spurgte hun og kunne godt mærke, som hun gik, at hun var virkelig fuld. Utroligt nok kunne hun dog stadig gå i de høje stilletter, som hun fulgte med ham.

***TIME***

Skyler vågnede ved der var en irriterende solstråle, der havde besluttet sig for, at skinne hende direkte i hovedet. Hun vendte sig om på siden, i et forsøg på at undgå den, men det blev det bare værre af. Hun kunne hører fugle sang ude foran vinduet, hvilket fik et svagt smil frem på hendes læber, mens hun bare lå med lukket øjne og mærkede hvordan tømmermændene begyndte, at melde deres ankomst. Hun kunne intet huske fra aftenen før og troede faktisk hun lå hjemme i sin egen seng. Hun blev dog klogere, da hun åbnede øjnene efter et godt knirkende stræk. Hun så ned af sig selv. Hvad fanden var det hun havde på? Hun rettede blikket lidt rundt. Hvor var hun? Hun holdt vejret, som hun hørte en ekstra vejrtrækning, og vendte sig forsigtigt om. Var det bartenderen fra aftenen før, der lå og sov ved siden af hende? Hun var så forvirret og hun havde så mange spørgsmål. Hun kiggede atter ned af sig selv. I det mindste havde hun tøj på, men ikke det hun havde haft på, da hun var taget hjemme fra. "Hey.." hviskede hun, da hun nærmest ingen stemme havde, hvilket fik hende til at rømme sig lidt, "Hey. Vågn op," sagde hun og prikkede til ham, på hans skulder, nærmest som om han var giftigt at røre ved.

Outfit

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon havde gemt sit hoved ind under sin pude, da solen tidligere havde irriteret hans øjne. Han havde på daværende tidspunkt ikke bemærket, han ikke var vågnet op i sin egen seng eller der var en ukendt kvinde ved hans side. Det hele var foregået søvndrukkent. Han hørte ikke det hey, der først blev hvisket til ham. Han sov tungt. De næste ord, hørte han knapt og han mærkede et svagt prik ved hans skulder, hvilket fik ham til at vende sig væk fra hende. ”Mmmh… 5 minutter…” mumlede han hæst, som han mærkede en tudse sætte sig fast i hans hals og han måtte hoste. Hans hoste var den eneste grund til, han egentlig vågnede og han drejede sig til den anden side igen, hvor hun var. Han mærkede hans hals var tør, og nærmest snoede sig sammen som alkoholen natten forinden havde tørret ham fuldstændigt ud. ”Vand..” mumlede han og satte sig op, stadig påvirket af søvnen. Han lod øjnene ganske langsomt åbne sig, og gned sig lidt i det ene øje, inden han lod sit blik hvile rundt. Vent.. Det var ikke her han boede. Hvem var han hos? Først her valgte han at drejede blikket mod den side han tidligere var vendt tilbage til. ”Hvem er du? Og hvorfor har du en brudekjole på?” spurgte han direkte og lod en hånd gnide hans pande. Hvad fanden havde han lavet?

[Skyler Brown York]

Skyler mærkede en irritation, da bartenderen - hun stadig ikke lige kunne huske navnet på - bad om fem minutter mere. Hun havde lyst til, at sparke ham ud af sengen, men hun beherskede sig. Det var øjeblikke som disse, hvor hun virkelig skulle huske sig selv på, at hun var på sit sidste teenage år og var nødt til, at være voksen omkring ting. Hun havde ikke sine klikke, hvor hun havde været the queen bee'en mere, som hun havde haft på Hogwarts. Hun var flyttet hjemme fra og havde på den måde også mere ansvar, præcis ligesom hun var under uddannelse, som hun også skulle tage ansvar for. Men det var hans næste ord, der fik hendes mund til, at gå fra at ligne måsen på en høne til, at ligne et perfekt o. "Ligner jeg en damning tjener?! Hent dit eget vand," lød det skarpt fra hende.
Hønsemås-munden vendte tilbage det sekund han spurgte hvem hun var, "Waow, du er da i sandhed en chametrold, huh?" lød det fornærmet fra hende, mens hun fik rejst sig fra sengen. Hvad nu hvis han havde lus eller fnat? Han lignede typen, der godt kunne have det og hun kunne trods alt, huske han var bartenderen som Arian havde sat hende til at skulle score. Hun måtte huske Arian på, at hun havde vundet det væddemål, for hun var vågnet op i en seng med ham, så noget var der tydeligvis sket. Det var dog en tanke hun hurtigt slog ud igen. "Oh den her brudekjole? Det er skam mit hverdagstøj," svarede hun med et falsk smil på sine læber - et af dem som var tydelige for enhver, at det var falsk - mens hun lod hænderne gøre en gestus mod sin krop. "Hvor fanden skulle jeg vide det fra?!" lød det så langt mere bitchy fra hende. Hvor var hendes tøj? Hun følte sig så kvalt lige nu. Hun lagde hænderne mod sin pande, som frustrationen blev for meget for hende. Hvad i alverden havde hun lavet? Og hvorfor i en brudekjole? Hun havde så mange spørgsmål lige nu.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon lod de trætte øjne hvile på hende som hendes læber formede et ’o’ og hendes skarpe kommentar lød. Han lod øjenbrynene hive sig sammen, som hovedpinen også begyndte at melde sig. Han gned sin pande et par gange, mens han prøvede at finde ordene til at svare hende. Han tog ikke hendes ord til sig, men var nærmest mere stoisk i sin udstråling som de blå øjne hvilede på hende. ”Jeg bad dig ikke om hente vand. Jeg sagde bare vand,” påpegede han og lod øjnene undersøge hotelværelset for et køleskab. Han rejste sig op som han fik øje på det og mærkede med det samme hvordan alt i hans hoved drejede en halv omgang. Han åbnede og var hurtig til at sætte sig ned i sengen igen. Han huskede intet fra nattens hændelser. ”For du kan huske mit navn?” spurgte han direkte, som hun tillod sig at være fornærmet over, han ikke kunne huske hendes. Han mindedes ikke, han havde fået det at vide – ikke i den tid, han havde været ædru. Havde hun fortalt ham, hans navn mens han havde været fuld var det røget ind ad det ene øre og ud ad det andet. Han åbnede vanden og lod desperat læberne hvile sig mod flaskens åbning. Det kolde H2O løb gennem hans hals og han mærkede den tørke han følte gennem hele hans krop lette en smule. ”Jeg spørger bare, så der er ingen grund til at æde mig,” påpegede han med en rolig stemme. Han havde bemærket det falske smil, men han kunne virkelig ikke tage sig af hun opførte sig som en kælling lige nu. ”Det kunne jo være, du gjorde” påpegede han og trak lidt på skulderen. Han rejste sig for at hjælpe hende med at lede efter hendes tøj og tog en tår af sit vand igen. Han fandt sin t-shirt liggende på natbordet og kunne ikke lade være med at undre sig om de kunne have haft samleje. Omvendt med den mængde af dårligdom han følte lige nu, var han usikker på om han overhovedet havde virket nok til at have været intim med hende. Han fjernede t-shirten mens han drak og bemærkede et stykke papir, som han begyndte at læse. Nærmest med det samme sprøjtede vandet ud af mund og næse som hans læste det. ”ER VI BLEVET GIFT?!” udbrød han i et chok og lod håndryggen tørre munden, inden han samlede certifikatet op og lod sine øjne chokeret læse det igen. Han prøvede at huske tilbage – og svagt mindedes han da også et kapel… men… var det ikke et bryllup de havde overværet?

[Skyler Brown York]

Skyler så stadig skarpt på den unge fyr i sengen ved siden af hende. "Seriøst? Og nu svarer du også igen? Waow.." lød det fornærmet fra hende, mens øjnene nærmest kunne høres, da de blev himmel vendte. De slanke arme blev lagt over kors, vægten ført til det ene ben, mens et perfekt plukket øjenbryn blev hævet, "Selvfølgelig kan jeg det," svarede hun i en næsten skræmmende overbevisende stemme, mens hun indvendigt kæmpede en kamp for, at huske hvilket navn der havde stået på hans navneskilt, for hun kunne godt svagt huske, at han var bartender og de havde haft en eller anden leg kørende. Hvad mere... Hvad kunne hun ellers huske? Nope. Intet andet. Ikke endnu i hvert fald.
Skyler skævede kort mod ham, "Pff please. Som om jeg ville æde dig. Det ville ligesom betyde jeg skulle have min mund i nærheden af... dig..." hun tav og blev om muligt endnu mere bleg, end hendes i forvejen lysehudtone ellers var. Åh nej. Bare de ikke havde haft samleje. Eller bare kysset for den sags skyld. Hun blev revet ud af sine tanker, dog ikke uden en kvalme der havde sneget sig med tanken om, at hun kunne have kysset ham, uden at vide, hvilke sygdomme han kunne bæger rundt på eller hvor mange andre læber hans læber havde kysset på eller hvor de ellers havde været. "Ja, for hvem render ikke rundt i en brudekjole til daglig," svarede hun skarpt retur, mens øjnene endnu en gang blev rullet rundt. Hun bukkede sig ned efter sin bluse og sine bukser og rettede sig op igen, i det vandet blev sprøjtet ud af ham, "Eeeeww.." sagde hun med en tydelig væmmelse i stemme, før hun hørte hans ord. "Hvad?!" udbrød hun og gik over mod ham, for at læse over skulderen på ham, mens endnu mere blod forlod hendes ansigt, til hendes hud næsten gik i et med den hvide kjole. "Det kan ikke passe.. Det må være en fejl.. En misforståelse.." hun dumpede ned på sengen med hænderne i skødet, mens de blå øjne stirrede direkte ud i luften.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleons blik hvilede på hende uden at afsløre hvad han lige nu tænkte om hende. Han kunne ikke forstå, hvordan hun lige pludselig havde vendt på en tallerken og opførte sig som om, han var roden til alt ondt i hele hendes verden. Han gad ikke hendes bitchy attitude og han rystede også på hovedet som han bemærkede hun himlede med øjnene over ham, og hvordan hele hendes kropssprog tydelig indikerede en afvisning af ham. ”Lad vær med at fare op over ingenting,” svarede han blot – hans stemme var rolig, præcis som hans øvrige adfærd også viste han ikke lod sig påvirke af hendes ord. Hans blik hvilede mistroisk på hende, selvom han havde lyst til at tro på hun kunne huske ham. Han tvivlede dog – han vidste godt en pige som hende ville se sig selv som langt over hans standarder, williegener eller ej. ”Mmmh, hvad hedder jeg så?” spurgte han og gav hende dermed muligheden for at bevise hun talte sandt.
Cleon tog en tår mere af sin vand og bemærkede hun skævede til ham. Han lyttede til hendes ord. Havde det været Bianca havde ordene påvirket ham, men han kendte hende ikke, så han var ligeglad. ”Er du færdig nu?” spurgte han uimporneret og bemærkede egentlig godt det virkede til hendes kulør blev det blegere. Han var bare ikke investeret nok i hende til at spørge om hun var okay og han regnede ikke med hun ville drikke af samme vandflaske som ham med de ord hun kort forinden havde ytret til ham. Han trak lidt på den ene skulder ved hendes ord om brudekjolen. ”Det ved jeg da ikke. Hver sine lyster,” påpegede han tørt og ignorerede hendes rul med øjnene. Han havde ærligt talt nogle seriøse tømmermænd, han var mere interesseret i at få til at gå væk. Hovedpinen blev også kun værre ved hun snakkede. Han hørte svagt hendes ew, men han var mere interesseret i hvad der stod på det certifikat, han havde i hånden. Han prøvede at erindre …. I kapellet. Noget med nogle … ringe? Han vendte blikket mod hende ved hendes hvad og bemærkede nu hvordan hende og kjolen nærmest matchede og rakte hende den vand, han havde drukket af. ”Det står her… Du hedder Skyler kan jeg se,” svarede han stadig i chok og kneb øjnene sammen. ”Vi var i et kapel… vi grinte…” han prøvede at huske, hvad fanden der var sket i den tid, han havde blackoutet. ”Der var en præst og jeg tror der blev sunget Good Riddance, for en bedre kliche findes ikke.. Og vi udvekslede…” han løftede sin hånd op og bemærkede ringen på højre ringefingre og panikken i hans blik blev mere tydelig. ”Vi er gift….” gentog han og måtte sætte sig ned på sengen. ”Vi er gift?!” denne gang var hans gentagelse et udbrød og han smed certifikatet på gulvet for at hvile sit hoved i sine hænder.

[Skyler Brown York]

Et uimponeret blik hvilede på ham, "Så nu uddeler du også ordre? Det næste bliver vel så, at jeg skal tiltale dig, som Deres Højhed eller Gud?" ingen skulle fortælle hende, hvad hun skulle eller ikke skulle. Okay måske lige med undtagelse af hendes forældre, men altså udover dem, så ingen. Hun trak læberne en smule sammen, da det spørgsmål hun allerede på forhånd havde sagt sig selv, ville være en konsekvens af at have løget og sagt hun kunne huske hans navn. Selvfølgelig kunne hun ikke huske det, men det behøvede han jo ikke at vide. "Charles," svarede hun som om hun rent faktisk var hundrede procent overbevist om, at det rent faktisk var hans navn, selvom hun blev en smule irriteret på sig selv, over at det var lige præcis dét navn, der havde været det første til at poppe ind på hendes lystavle.
Hun mærkede væmmelsen over sig selv, stige med lynets hast. Hun havde kun én gang haft et one-night stand og det havde været med Charles, dengang han havde været Flora utro. Hun mente hendes krop var meget mere værd end et sølle one-night stand. Selvom mange måske troede det, så var hun utrolig svær, bare at få lokket et kys ud af og det var langt fra alle der fik lov til, at komme ret tæt på hende, selvom hun sagtens kunne flirte og hygge sig. Hun vendte blikket mod ham, da han spurgte om hun var færdig. "Har du kysset mig?" spurgte hun direkte uden at svare på hans spørgsmål, hvorefter hun valgte at rulle med øjnene endnu en gang, i det han svarede hver sine lyste.
Lige nu kunne hun slet intet huske. Hendes hoved gjorde ondt af tømmermænd. Alligevel så hun meget skeptisk på den vandflaske han rakte hende, "Jeg vil hellere besvime lige her på gulvet," lød det fra hende, mens hun sad på sengekanten og prøvede at få styr på sig selv. Hun kunne ikke helt bedømme om det var tømmermændene eller hele situationen, da der gjorde hun havde det så skidt lige nu. Måske en blanding. Hun lyttede på hans ord, hvilket fik en svag klokke til at ringe af minder fra aftenen og natten før. ".. Ringe.." afsluttede hun hans sætning og kiggede mod sin egen hånd også. Det her skete bare ikke. Det var jo som taget ud af en eller anden latterlig dum romantisk film eller bog. Hun mærkede hvordan hun begyndte at trække vejret mere overfladisk og hurtigere. De var virkelig gift. "Vent.. Vent, nu lige lidt. Det der sker i Vegas, bliver i Vegas. Vi ringer da bare til dem og siger vi gerne vil have det annulleret, og så tager vi hjem og ser aldrig hinanden igen. Bum, problemet er løst," sagde hun for første gang siden de var vågnet i en positiv stemme.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon så hendes uimponerede blik og tog sig ikke af det eller de ord, hun ytrede. ”Du kunne starte med at tale ordentligt til folk, så vil de være mere tilbøjelig til at snakke ordentligt til dig,” belærte han hende med en rolig stemmeføring. Cleon så afventende på hende, da han gerne ville høre hende sige hans navn og trak øjenbrynene opad, som det slet ikke var hans navn der blev nævnt. ”Nope,” svarede han og rystede på hovedet – ligeglad med hun nærmest lød overbevidst. Han anede dog ikke hvilken Charles hun tænkte på lige nu og det var et utroligt almindeligt navn, så at det var den samme Charles som han kendte faldte ham slet ikke ind.

Cleon troede nu egentlig gerne på, hun ikke var nem. Det var langt fra den opfattelse han havde af hende, men han vidste, at hun vidste at hun var smuk. Han var dog heller ikke til de typer, som var nemme at få ind i kanen. Bianca havde heller ikke været nem for ham. Han trak på skulderen ved hendes spørgsmål. Han anede det ikke. ”Nej… Det ved jeg ikke.. det kan jeg ikke huske…” svarede han og bed sig hårdt i læben. Han ville vel kunne huske, hvis han havde kysset hende?

”Okay, det styre du jo selv,” svarede han roligt. Der var en grund til han havde været tøvende med at give hende vandflasken. Han regnede ganske simpelt ikke med, at hun ville tage imod den. Han nikkede til hendes ord om ringene. Han stirrede længe på sin egen ring, da han ikke kunne forstå at man lod nogen blive gift når de tydeligvis var på nippet til at få en alkoholsforgiftning. Han troede der var tro, love og regler mod den slags og det ikke var som i de værste dårlige chick flicks, hvor de blev gift i Vegas. Cleon så på hende med en grad af håb i øjnene, som hun snakkede om at de kunne få det annulleret. ”Du siger noget,” påpegede han og ledte efter sin telefon og begyndte at lede efter, et nummer han kunne ringe til. Han ringede det kort efter op og forklarede de omstændigheder det var sket under. Som samtalen forsatte så han mere og mere opgivende ud, inden han lagde på og så på hende. ”De kan først annullere det om et halvt år til et år…” forklarede han med en skæv grimasse.

[Skyler Brown York]

"Oh så nu skal du også til, at belærer mig om, hvordan jeg skal snakke til folk?" spurgte hun spydigt, mens de slanke arme blev lagt over kors. Hun havde virkelig brug for at komme ud, af den brudekjole hun havde på, men hun havde samtidig ikke lyst til, at skifte foran ham. Hun sendte ham et irriteret blik, "Well, det er ikke min skyld, at det var dét navn du gav mig, men godt at vide du er en løgner," svarede hun, selvom hun selvfølgelig ikke kunne huske, at han på noget som helst tidspunkt havde oplyst hende hans navn, men det behøvede han jo ikke at vide, og hvis han heller ikke kunne huske det, hvordan ville han så modbevise hende? Og man kunne ikke argumentere mod hukommelse, når de begge havde været så fulde.
Hun så på ham med store blå øjne, da han indrømmede han ikke kunne huske, om han havde kysset hende. "Var du overhovedet fuld? Eller kom du bare noget i min drink, da det gik op for dig, at du aldrig ville score en som mig?" spurgte hun direkte og grav alvorligt. Hun mærkede faktisk, hun begyndte at blive en smule bekymret og direkte bange for, om hun havde fat i noget. Hun vidste hendes familie havde et godt ry i den magiske verden, både for hendes fars firma, men også for at have mange penge. Var det hendes penge, han var ude efter?
"Det var da det eneste fornuftige, du har sagt indtil videre," svarede hun og sendte ham et nyt falsk påtaget smil. Hun så mod den ring der egentlig var ganske flot, men symbolet bag kunne hun ikke arbejde med. Det var først, da han gav hende ret, hun vendte blikket tilbage på ham, "Daah," svarede hun, som om det var det mest logiske i hele verden, at hun havde ret. Hun tog i sit tøj og gik ud på badeværelset, med døren på klem, så hun stadig kunne følge med i, hvad han sagde i telefonen, mens hun skiftede tilbage til sit eget hverdagstøj, hun havde haft på. Hun smed brudekjolen på en lænestol der stod i det ene hjørne og satte sig tilbage på sengen. Hun vendte blikket afventende mod ham, da han lagde på, uden helt at vide, hvad hun skulle forvente. "HVAD?! Et halvt til et helt år?! Hvorfor? Hvad har de tænkt sig?" lød en strøm af spørgsmål fra hende, mens hun nærmest kunne mærke, hvordan hele hendes fundament blev revet væk under hende. Hun mærkede hvordan hendes hals snorede sig sammen og hendes hjertebegyndte, at hamre hårdt mod hendes brystkasse. Det føltes som hun skulle til, at dø, som om alt inden i hende gjorde klar til, at lukke ned. Organ efter organ, selvom hun et sted dybt inde, godt vidste det ikke var tilfældet.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon så på hende som hun igen spydigt snakkede til ham. Han forstod hun var frustreret, hvad han ikke forstod var hvorfor det skulle gå udover ham. Han havde ladet sig lokke af at snakke med hende, mens han havde været på arbejde. Han havde dog også synes hendes væddemål med hendes ven var tåbeligt, men det havde været en god flugt fra de hjertesorger som ellers pressede sig på. Han havde sænket sine parader og slappet af i nærheden af hende, og nu sad han med en vielsesring, et officielt certifikat og en kvinde der valgte at tryne ham. Han talte mentalt til ti, inden han var i stand til at svare. Han havde lært både gennem arbejde og uddannelse altid at forholde sig i ro, men det satte hun helt bestemt på prøve lige nu. “Mmh. Så lad mig stille dig et spørgsmål, vil du gerne have jeg snakker sådan til dig?” Spurgte han direkte og lod øjnene hvile afventende til hende. Ønskede hun virkelig dette, kunne han også snakke sådan til hende. Han trak lidt på skulderen ved hendes ord om hendes navn. Han kunne ikke huske om han havde sagt det og han ville altid give sit rigtige navn, men han blev nu alligevel i tvivl. “Sure” svarede han kortfattet og var kort beklagende i sit blik. Han så de store blå øjne og kunne mærke han igen måtte kæmpe for at forholde sig i ro da hun beskyldte ham for at have givet hende noget. Hun kendte ham ikke. Han havde to lillesøstre og han frygtede altid sådan nogle ting skulle ske for netop dem, så han ville aldrig gøre det mod en anden kvinde. “Jeg var fuld og jeg ville aldrig give dig stoffer for at score dig. Jeg var slet ikke interesseret i dig på den måde” påpegede han og talte med sine fingre mens han svarede hende.
Han himlede med øjnene som hun igen valgte at være led overfor ham og smile påtaget til ham. “Så er der da en af os som har noget fornuftigt at sige” påpegede han køligt og sendte også hende et påtaget smil. Han lod øjnene lukke sig sammen ved hendes dah og trak læberne sammen. Han svarede hende ikke, men sad sådan et par sekunder. Han bemærkede knapt hun var gået ud for at skifte som han snakkede i telefonen. Ved hvert et ord de sagde, var hans eneste tanke han ikke kunne overkomme at skulle være gift med hende så længe. “Ventetid og omstændigheder. De sagde det var lige før vi ligeså godt kunne prøve at få det til at virke. Ellers skal vi skilles, og det kan processen være længere så..” han tav lidt. Han havde ikke lyst til at få det til at virke. “Vi må udfylde alt der skal udfyldes og vente den tid, det tager.” Påpegede han. Han havde ikke lyst til at sige til hende at de ikke behøvede at se hinanden efterfølgende, da han modsat hende rent faktisk forsøgte at være venlig overfor hende.

[Skyler Brown York]

Skyler havde det virkelig som om hendes hoved, var ved at springe i luften. Om det var tømmermændene eller bare hele situationen generelt, vidste hun faktisk ikke. Måske en blanding. Egentlig nok mest situationen, hvilket tømmermændene bare ikke gjorde bedre. Hendes øjne lynede ved hans spørgsmål, "Det er et frit land. Du kan gøre hvad du vil," svarede hun og slog let ud med hænderne. Hun så det korte beklagende blik, "Undskyldning accepteret," svarede hun og mærkede en indre triumf over, at have overbevist ham. Hun havde ingen idé om, hvem eller hvor mange søskende han havde - deriblandt Seth. "Neeej, det siger du jo," svarede hun stædigt og holdt mentalt fast i, at han havde drugget hende. Det gav mening i hendes hoved, for hvem ville ikke have hende? Hun så godt ud, var rig, i gang med en god uddannelse. Hun sendte ham et piercende blik, mens hun mentalt svinede ham til.
Hun så på ham, som om han lige havde fortalt hende, at hendes ugle var død. "Prøve at få det til at fungere? Vi var fulde! Vi anede ikke hvad vi lavede," hun prøvede virkelig at beherske sig lige nu. Hun tog sig til hovedet. "Jeg har brug for luft," sagde hun og tog sine sko på, før hun forlod hotelværelset, uden jakke eller andet. Hun havde bare brug for, at komme væk.

//OUT