I'm a mess right now, inside out

[Cleon Fenris Minore York]

Denne tråd er tilegnet Skyler Brown York  
Foregår i maj 2056. 
Kl. 23:31. 

---

Det var ikke lang tid siden, Cleon havde mødt, hvad han havde troet var Bia. Hun havde afvist ham og bedt ham om at komme videre. Han kunne stadig mærke den gennemborende smerte gennem hans krop, for han havde egentlig ikke lyst til at give slip på hende. Han havde lyst til at kæmpe, men omvendt, så vidste han også godt det ikke nyttede. Det ville blot gøre mere ondt. Den Bia han havde mødt, var ikke den Bia han havde kendt. Hun havde ændret sig ufattelig meget. Farvet det smukke blonde hår og den positive, naive personlighed hun havde sig, var skiftet ud med en hård og kold i stedet. Han kunne knapt genkende hende. Han havde taget hende på orde. Forsøgt at komme videre, problemet var bare, at det ikke hjalp at begrave sig i samleje. Ligeså snart pigen var ude, så var smerten der igen. Han var på bar bund, for han havde aldrig oplevet hjertesorg før. Han havde kun været forelsket i hende, og han havde afvist hende mange gange, men det her var første gang han var blevet afvist og det gjorde ondt. Cleons tankestrøm blev dog afbrudt, da en kvinde bad ham om en drink. Han blev kastet direkte tilbage til virkeligheden. Virkeligheden hvor han brugte en fredag aften på at arbejde. "Det får du," svarede han hende og lavede hendes drink. Han sendte hende et påtaget smil, der ikke mødte hans øjne. Han så ud over pub'en. Den var forholdsvis fyldt i aften. 

[Skyler Brown York]

Skyler havde virkelig haft brug for en aften ude i byen, væk fra hverdagen som nu bestod af forretningsmøder, kontorarbejde og det ene kedelige foredrag efter det andet. Hun fattede ikke, hvordan Evanna havde kunne gøre det i så mange år, eller William for den sags skyld. Det var slet ikke, hvad hun ville med sit liv, men efter det stund hun havde lavet ved Faded Exits tour for to år siden, havde hun ikke følt, at hun kunne gøre andet, end at adlyd sin far nu. Heldigvis boede hun sammen med Arian, som bare altid vidste præcis, hvad hun havde brug for, uden hun overhovedet behøvede at åbne munden. Hun elskede at bo sammen med ham og bedst af alt, så var han kun til mænd, så hun kunne roligt gå rundt i undertøj, hvis det var dét hun ville, uden at tænke over om han mon tændte på hende. Hun kunne gå rundt en hel dag, uden make-up og bare være grim, uden at være bange for at han dømte hende. Oven i det, kunne hun få et ærligt svar på, om hendes røv nu også virkelig så godt ud i et bestemt par bukser, uden at tvivl på om han bare ville sige nej per automatik eller rent faktisk mene det. Det var skønt.
Selvfølgelig var det også ham, der havde sagt de skulle i byen. Hun var allerede godt beruset, da han havde forladt hende med udfordringen; drik bartenderen fuld. Hun havde taget udfordringen op, uviden om, at den bartender Arian havde udpeget som den pæneste og ofret for udfordringen, selvfølgelig var ingen andre end Seths lillebror. Hun tog plads på en af barstolene, mens han lavede hendes drink, som hun netop havde bestilt, "Mange tak," svarede hun med de blå øjne hvilende på ham. Okay, det her ville nok kræve lidt mere af hende, på trods af at tøjet nærmest ikke kunne blive kortere eller mere nedringet, så virkede det som om, at han mentalt var et andet sted, hvilket hun selvfølgelig byggede på, at han endnu ikke havde lagt an på hende og hun havde siddet der i mere end to minutter. Det var trods alt Skyler. Pff. Hun kunne dog godt mærke, at han havde en form for tiltrækningskræft, som hun havde oplevet før, men på grund af alkoholen, kunne hun ikke lige placere fra hvem. Hun tog en tår af sit glas, "Mh.. Har du arbejdet som bartender længe?" spurgte hun med et indbydende smil på sine røde læber, mest for bare at åbne en samtale op med ham.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon havde ærlig talt ikke lagt mærke til, hvem han havde betjent eller ikke betjent. Han havde ikke kigget på de mange festglade gæster og været en del af deres fest, som han plejede. Han havde haft så mange dårlige dage efter Bias afsked, at han konstant følte sig alene, selv når han var omringet af mennesker præcis som han var lige nu. Han nikkede til hendes mange tak, uviden om den udfordring hun havde fået eller hans intentioner. Han stillede sig op ad bag væggen, da der lige nu ikke var flere, der skulle have noget at drikke eller prøvede at få hans opmærksomhed. Han havde ikke rigtigt kigget på hende, han havde givet en drink. Han havde ingen interesse i at vide hvem hun var eller hvordan hun så ud. Han skulle sandsynligvis alligevel aldrig se hende igen. Han måtte tage sig selv i at sukke indvendigt, som hun begyndte at snakke til ham. Selvfølgelig skulle hun lige være en af de snaksaglige. Normalt havde han ikke noget imod det – når han var på arbejde, for han vidste hans arbejde blandt andet var at snakke med gæsterne og sørge for de havde det sjovt. Privat var han dog en del mere asocial og en af grundene var at han i mange år alligevel havde stået i Seths skygge. Han havde dog hverken set eller hørt fra ham efter han var flyttet til USA, og ærligt, så var han fuld tilfreds med det da han ikke ligefrem havde gode ting at sige om hans storebror. ”Tja… et år efterhånden,” svarede han med et skuldertræk. Han skulle tjene penge ved siden af studiet og som bartender tjente man egentlig okay. Han var ingenlunde i sit snaksaglige hjørne, men han skjulte det bag et smil. Han vidste også, de fleste kun snakkede til ham fordi de synes han var pæn og ikke fordi de rent faktisk var interesseret i ham.

[Skyler Brown York]

Skyler havde fået en udfordring, som hun normalvis ville kunne klare i løbet af en times tid, maks. Drik bartenderen fuld. Hun var kommet sig over Philip og det var egentlig længe siden, hun overhovedet havde skænket ham en tanke. Seth snakkede hun slet ikke med mere, men hun havde heller aldrig direkte været venner med ham anyway. Det havde været Charles, hun havde været venner med. Ellers flirts havde de vel været på det tidspunkt. Hun holdt til gengæld stadig af Charles, selvom hun ikke nærede følelser for ham på den romantiske måde mere, så var han stadig en ven, som hun vidste hun kunne regne med. Hun var ikke i tvivl om, at hvis hun ringede til ham klokken bæ om natten og hele verden var blevet revet væk, under hendes fødder, så ville han stå der. Hun ville selvfølgelig gøre det samme for ham. Om det ville gøre ondt, den dag han fandt en anden, vidste hun ikke. Den situation skulle hun nok stå i, før hun kunne vide, hvordan hun ville have det med det. Dog vidste hun, at hun kun ønskede ham al godt, men hun vidste til gengæld ikke, hvad der foregik mellem ham og hendes adoptivsøster.
Hun bemærkede det smil hun fik, hvilket hun tog som et tegn til hendes chancer steg lidt, selvom det nu ikke var selvtillid hun havde spor ondt i. Hun tog en tår mere af den drink han havde blandet til hende, "Du må være meget lærenem, så," svarede hun og blinkede til ham, før hun lagde lidt ekstra penge på bardisken, "Hvad med noget at drikke til dig selv også?" foreslog hun lokkende og bed sig let i den bløde underlæbe. En bartender. Helt seriøst, hvorfor havde Arian ikke udfordret hende til en mand af lidt højere standarter? Hun var trods alt selv, fra en finere klasse og hun var vant til, at afvise netop bartenderer. 

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon vidste ikke at kvinden, han før havde betjent havde kendt hendes storebror eller kendte Charles. Han vidste hvordan deres sidste tour var endt, men han havde ikke fulgt overdrevet meget med i dem. Han havde mere støttet de øvrige bandmedlemmer, fordi de havde været en del af hans barndom, og han havde set dem som sine brødre, men det var mere i at købe deres album og promovere lidt til festglade unge mennesker. Han havde set dem live en gang og det var ikke da Skyler havde opvarmet for dem. Han kunne mærke en trang til at rulle med øjnene over hendes ord, hvad forventede hun bartendere lavede? Så svært var det heller ikke at blande sprut sammen med en anden væske. Det sværeste var vel nærmest at tyde hvad fulde mennesker sagde, men det fik man også styr på i løbet ad kort tid. Han smilede anstrengt til hende og gik et skridt tættere på hende for at se direkte ind i hendes blå øjne. ”Er det her vi gør? At du prøver at smigre mig til jeg er god til at gøre et job, der kræver en minimums mængde af hjerneceller?” spurgte han hende direkte, inden han tog hende på orde og skænkede sig selv et halvt glas vodka. Hvad ville hun? ”Åååh… Du er måske ude på at drikke mig fuld?” spurgte han direkte, inden han gjorde gestus til en skål. Hun skulle være så velkommen til at prøve, og det ville ikke en gang rigtig være en udfordring for hende. Han havde brug for alkoholen, for den rettede i det mindste midlertidigt op på den smerte, han havde i sit hjerte. ”Du er en smuk pige. Jeg er sikker på en hver mand herinde vil føle sig heldig over dit selskab,” påpegede han, inden han tog en tår af sit glas. ”Så hvorfor bartenderen?” spurgte han med en mild stemme. Han ytrede ingen af sine ord for at være en idiot, selvom han nok godt kunne virke som en lige nu. Han vidste også bare at de fleste kun ville snakke med ham, fordi de synes han var pæn og det var en nem måde at vurdere om folk egentlig reelt set ville snakke med ham.

[Skyler Brown York]

Skyler havde aldrig været tæt med Seth, Mark eller Ashton, men Charles derimod, ham havde hun været tæt med på flere forskellige måder. Hun havde været gravid med hans barn, men fået fjernet den lille pige, som havde været ved at udvikle sig i hendes livmoder, i Evannas navn. Hun havde kun fortalt Evanna og selvfølgelig Charles, at hun havde været gravid. Om Charles så havde sagt det til nogen, vidste hun ikke og det var også ved at være noget tid siden, hun sidst havde snakket med ham. Ikke at de var uvenner eller noget, af hvad hun vidste af i hvert fald.
Skyler var på mange punkter ikke vant til, at klare sig selv. Dog havde det aldrig været hendes forældre, der havde været der, men husalfer og Evanna, til tider også William. Nu havde hun Arian, hvis hun skulle bruge en drink og han var - ifølge hende - den bedste til at lave drinks. Hun smilede let og rettede ryggen en smule, da han kom et skridt tættere på hende, og så ind i hans blå øjne, med sine egne blå. Hun trak lidt på skulderen, hun nægtede at tabe det væddemål ellers var hun gået lige nu. Alligevel mærkede hun også den tiltrækningskraft han havde over sig, som også gjorde, at hun ikke bare rejste sig og gik. "Man får jo kun den sjov, man selv laver, right?" spurgte hun og blinkede til ham. Hun smilede da han tog imod hendes tilbud. Sådan. Det væddemål var så godt som vundet. 1-0 til Skyler. Boom. Et lettere flirtende smil meldte sig på hendes læber, "Selvfølgelig," svarede hun bund ærligt, før hun hævede glasset mod ham, for at gengælde hans skålende gestus, med et lokkende smil legende på sine læber. Hun lod hovedet tippe en smule til den ene side, "Hvor ville udfordringen for en smuk kvinde som mig, være i at drikke nogen som helst fuld herinde, hvis det ikke er fordi han ville have noget, at kunne tabe på det, som foreksempel sit arbejde?" vendte hun hans spørgsmål og smilede flirtende til ham, uden at lægge den mindste smule skjul på, at det var præcis det hun havde gang i. Væddemålet lød på, at drikke en bartender fuld. Det havde ikke lydt på, at kysse ham, gå i seng med ham eller noget andet. Bare drikke ham fuld. "Så skål igen, jeg skal helst være hjemme inden klokken 8 i morgen tidlig," hundsede hun drillende med et glimt i sine blå øjne, som tydelig afslørede at hun lavede lidt sjov med ham, før hun tog en tår mere. "Hjælper det, hvis jeg tilbyder et kys, for at du bæller glasset og selvfølgelig fylder det op igen?" spurgte hun for sjov, hun var ikke typen som kyssede på hvem som helst. Man skulle nærmest gøre sig fortjent til et kys fra hende.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon snakkede ikke rigtigt med nogen i Faded Exit lige nu, så af logiske årsager havde han ikke nogen idé om hvem den unge kvinder overfor ham var. Han anede intet om hendes fortid med Charles og ærligt, havde han kendt den havde han også bare givet hende end drink og ignoreret hendes åbenlyse forsøg på at have en samtale med ham. Han bemærkede, hvordan hun rettede sig med ryggen da han var kommet tættere på hende. Han bukkede sig tilmed, så han ville være mere i øjenhøjde med hende. Han bemærkede hendes træk på skulderen, inden hun svarede ham. ”Det er rigtigt,” kommenterede han, og lod kort sit opmærksomhed blive brudt af en anden gæst skulle have en drink. Han havde haft et umuligt år, og den her fest som han skulle være en del af, var han ikke en del af. Gæsterne afbrød og afskar ham. Alt var gråt, skyerne fyldt med frygt og stormene fyldt med sorg. Intet ville gå væk. Alt takket være hvad han troede var Bianca. Han bemærkede smilet på hendes læber, der dog ikke blev gengældt fra hans side. Han kunne sagtens flirte når han var på arbejde, humøret var der bare ikke i dag. Hun kunne være en god afledning fra de egentlige følelser, når han havde fri. Hun ville bare ikke være et easy fix, for hun virkede ikke som en der bare gav efter for den billige, hurtige og overfladiske charme. Han gad ikke have sit game on, og han var virkelig ikke sin bror, der gjorde alt for at objektivisere kvinder. Han værdsatte dog hendes ærlige svar og skålede med hende, som hun indvilgede i hans gestus. Hun tillod sig endda at smile lokkende til ham. Han betragtede hende som hun tippede sit hoved en smule, og lyttede til hendes ord. ”Så det du sir er altså, du gerne vil ha’ jeg mister mit arbejde?” spurgte han direkte og sendte hende et anstrengt smil, hvor musklerne i hans ansigt ikke fulgte med. Han gjorde heller ikke noget for at vise, det var falskt. Cleon nævnte med vilje ikke, de mange forsøg der var dagligt på at drikke en bartender fuld. Den stamina man fik i forhold til alkohol, da jobbet ligeså meget var at være en del af festen. Der skulle meget til, han efterhånden skulle kunne mærke, hvad han indtog. ”Skål og held og lykke. Mit arbejde er bogstaveligt talt, at drikke folk stive,” påpegede han og for første gang, var et selvsikkert glimt gemt i de blå øjne. Han tog en tår af sin drink og måtte forcere væsken ned i sin hals ved hendes næste ord. ”Nej,” svarede han hende direkte, som han endelig fik forceret væsken ned i sin hals. ”Men det regnede du heller ikke med, gjorde du?” spurgte han, som han fandt et nyt glas og stillede det foran hende i et forsøg på at vedholde hendes selskab. Han følte sig mindre alene, når hun snakkede til ham.

[Skyler Brown York]

Skylers læber gled op i et smil, "Selvfølgelig er det rigtigt, når jeg siger det," svarede hun og blinkede til ham. Han skulle bare være glad for, at han havde hendes opmærksomhed og hun ikke bare gav op så let, slet ikke når det kom til væddemål. Hun tjekkede sin mobil, imens hans opmærksomhed var på en anden kunde. Selvfølgelig vidste hun godt, at han også skulle passe sit arbejde, det gav sig selv, men hun var på en mission som hun havde tænkt sig at lykkedes med, så gad han godt lige at tage sig sammen og være nærværende. Hun måtte modstå trangen til at rulle med øjnene, af hans spørgsmål, da han havde vendt sin opmærksomhed tilbage på hende. I stedet fik han et tæt på lignede ægte smil retur, selvom folk der kendte hende, ville vide, at det var fake. "Det sagde jeg ikke. Jeg spurgte hvor udfordringen i det ville være," svarede hun, hun havde på intet tidspunkt sagt, at hun ville have han blev fyret, men derimod spurgt hvor udfordringen i at drikke nogen fuld, når hun var så smuk som hun var, ville være hvis det ikke var en som kunne miste noget på det og så havde hun brugt hans arbejde som eksempel. Hørte han overhovedet efter?
Hun smilede denne gang mere oprigtigt, "Og mit arbejde er, at snakke ørerne så meget af folk, at de ønsker de er fulde," svarede hun tilbage og blinkede til ham, før hun hævede sit glad mod glas mod ham og tog en tår mere af sit glas. Hun mærkede en underlig tiltræknings kræft ved det selvsikre glimt i hans øjne. Hun havde mærket den form for tiltrækning før, men det var ved at være nogle år siden. Sidst hun havde set Seth, havde været da hun havde afsløret hendes og Evannas hemmelighed, så hun kunne ikke lige placere hvor eller hvornår. Hun grinte let og rystede på hovedet, "Jeg havde taget det som en fornærmelse, hvis du havde sagt ja," svarede hun og blinkede til ham, før hun smilede veltilfredst over glasset, som blev stillet foran hende, "For hvert glas jeg drikker, drikker du dobbelt op. Det er mest fair, for du er en mand. Deal?" spurgte hun og bed sig let i læben.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon iagttog måden Skylers læber gled op i et smil. ”Selvtilliden fejler tydeligvis ingenting,” kommenterede han uden at give hende ret, men heller ikke uden at sige hun tog fejl. Hun var trods alt stadig en gæst, så han skulle være bare en smule påpasselig. Cleon bemærkede ikke hvad hun lavede, mens han betjente en anden kunde. Han så på hendes smil, da han vendte sin opmærksomhed tilbage til hende. Det lignede et ægte smil for ham, men han var nu sådan set også ligeglad om hun smilede oprigtigt til ham eller ej. ”Der er ingen udfordring. Alt jeg kan miste er alligevel kun mit arbejde… Eller, du forventer måske jeg i processen også taber kæben?” spurgte han direkte med en ligegyldig stemme. Han var slet ikke i tvivl om hun var typen, der følte sig som guds gave til mennesket – i hvert fald ud ad til. Hans storebror var på præcis samme måde.

Han lagde mærke til det nye smil. Det var anderledes end det hun havde givet ham før. Han drejede hovedet en anelse på sned ved hendes ord. ”Jeg kan ikke forestille mig andet end du er utrolig dygtig til det arbejde,” påpegede han og sendte et blink retur til hende. Han fulgte trop med hendes gestus og lod sit glas ramme hendes og hørte den velkendte klir lyd, inden han lod kanten af glasset ramme hans læber og han indtog dets indhold. Han lyttede til hendes grin og betragtede hende rystet på hovedet. ”Nå.. Så jeg er altså ikke pæn nok?” drillede han inden han endnu en gang sendte hende et blink retur. Han ville gøre alt for at holde selskabet lige nu, da han følte sig mindre alene, når han denne gang rent faktisk blev henvendt sig til og snakket ordentligt med. Hun var også en god distrahering for hvad der foregik i hans hjerte og hjerne. Han trak eftertænksomt i sin ene mundvige. ”Kan du høre, hvordan det egentlig er en dårlig deal for mig?” spurgte han direkte og lagde armene overkors. ”Du har fået en udfordring, så lad det være en… Så hvad med at gøre det til en leg i stedet?” spurgte han direkte, som han lod de blå øjne hvile afventende på hende. Skulle han drikke dobbelt op for hver gang hun drak et, så ville det naturligvis gå en del hurtigere.

[Skyler Brown York]

Skyler fremstod utrolig selvsikker og var det egentlig også langt hen af vejen. Da hun havde gået på Hogwarts, havde hun været skolens Queen Bee. Hun lukkede ikke nogen derind, hvor hun var sårbar. Det havde hun kun gjort én gang, og det havde været med Charles og hun ville aldrig gøre det igen. ”Skulle den det?” spurgte hun og blinkede til ham endnu en gang. Hun trak let på skulderen, ”Jeg skulle jo også helst hjem i dag, så det er fint med mig. Pff, som om du ikke tabte kæben allerede, da jeg trådte ind på baren,” svarede hun og blinkede til ham med selvtilliden strålende ud af sine blå øjne. Hun var ærligt talt ligeglad med, om han ville miste sit job, det kunne aldrig blive hendes problem, så længe hun vandt sit væddemål med Arian.
Et nyt smil meldte sig på hendes læber, ”Godt du kan se det,” svarede hun og ignorede det dis, der lå lidt indirekte i hans ord. Det nyttede ikke noget, at gøre ham sur, for så ville hun jo slet ikke komme nogle vegne. Hun indtog selv indholdet fra sit eget glas, da han gjorde, efter deres glas havde mødtes til et skål. ”Please, jeg kunne mærke dit williegen på ti meters afstand, du ved vel udemærket godt selv, at du er en pæn mand,” svarede hun og blinkede til ham på ny, da han returerede hendes første blink. Hun ville ikke lægge skjul på, at hun kunne mærke hans tiltrækkende medfødte gen. Hun havde oplevet det før. Seth havde haft samme tiltrækningsevne på hende, hvilket var den eneste årsag til, at hun engang var endt i en trekant med ham og Charles, da hun ellers foretrak at have sine mænd for sig selv og have deres udelte opmærksomhed. Ikke at hun havde følt sig tvunget eller noget, det havde da også været ret frækt, at se Charles med en mand. Hun begyndte faktisk, at finde hans selskab ret hyggeligt, hvilket overraskede hende en del. Hun trak let på den ene skulder, ”Næh, du er som sagt en mand, så du kan tåle mere alkohol end jeg kan,” svarede hun og blinkede til ham. Hun så lidt afmålt på ham, mens hun tænkte lidt. ”En leg? Okay, jeg lytter,” svarede hun og sendte ham et mere oprigtigt smil. Hvorfor nød hun rent faktisk pludselig hans selskab? Nu begyndte han - en bartender - at være interessant? Men hvorfor? Hendes standarter var langt højere.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon var et par årgange ældre end Skyler, så han huskede hende ikke rigtigt. Selvfølgelig havde det meste af hans skolegang også bestået af hans forsøg på at være så usynlig som muligt. Den eneste pige han sådan rigtigt havde haft øjne for den gang var alligevel også kun Bianca. Den kvinde, som nu var kommet videre mens han langtfra var. Han kæmpede blot for ikke at tænke på hende, men det var så fandens svært når hans følelser for hende stadig var der. Det var dog hans egen skyld, og det vidste han godt. Han skulle ikke have skubbet hende væk til at starte med, men han var blevet bange. Han vidste hans williegener stod i vejen for ham langt hen ad vejen, dog ikke i samme grad som det gjorde ved hans søstre. Tvivlen var der nu stadig: Folk kunne kun være interesseret i ham, fordi han var universel pæn. Bianca havde set gennem det, det var han ikke i tvivl om. Cleon kendte ikke Skyler. Han anede intet om, at hendes selvsikkerhed var et skalkeskjul. Han trak på skulderen. ”Nej, egentlig ikke,” svarede han uden at give hende et blink retur. Han sukkede – dog med vilje lydløst. En evne han havde lært gennem det arbejde, han lige nu præsterede. ”Min kæbe har det fint,” kommenterede han med en rolig stemmeføring. Ikke fordi han ville slå hende ud eller ikke give hende ret i, hun var smuk. Det var hun, men hun var ikke den kvinde, han interesserede sig for. Han nikkede en enkelt gang, som hun ignorerede hans indirekte dis. Han havde vel forventet, hun rent faktisk ville svare på det. Omvendt, vidste han sgu ikke rigtigt hvad han på nuværende tidspunkt forventede af nogen som helst. Han lod de blå øjne hvile på hende – en smule overrasket over, hun havde anet hans fordel og nu kommenterede det. Endnu en gang blinkede hun og endnu en gang, sendte han ikke et retur. ”Så har vi vel svaret på, hvorfor din ven mente du skulle drikke mig under bordet,” kommenterede han tørt uden at spørge hvordan hun havde regnet den del af ham ud. ”True,” kommenterede han og bed sig i læben, som hun nu igen blinkede til ham. Havde hun set ham på en hver anden dag inden hvad han troede havde været Bia, havde afvist ham, så havde han været mere game. ”En leg,” pointerede han som hun svarede ham og så på det mere oprigtige smil, han denne gang fik. Det fik et mindre tvunget smil over hans læber. ”Vi kommer med antagelser om hinanden. Hvis de er rigtige, drikker den der er blevet gættet om.. Hvis det er forkert, drikker den anden,” svarede han som de blå øjne hvilede afventende på hende. ”Jeg skal selvfølgelig nok stadig drikke dobbelt op,” kommenterede han videre for ikke at bryde den første aftale, han havde lavet med hende kort forinden.

[Skyler Brown York]

Skyler havde efterhånden haft et par kærester. Luke Lynch , Donovan "Wolfgang" Sawyer og @noah . Charles Michael Lavoie havde hun aldrig været kærester med, men hun havde haft følelser for ham og hun havde været glad for ham. Hun holdt stadig af ham, men som ven og intet andet. Hun havde været Luke utro til fordel for Charles og hun havde slået op med Donovan til fordel for Charles. Nu var hun færdig med, at droppe nogen som helst, til fordel for ham igen. Hun var videre og som man sagde 'aldrig gå tilbage til en fuser'. "Der kan du bare se," svarede hun roligt. Hun mente ikke selv, at selvtilliden fejlede noget, men hun vidste også godt, at skulle langt ind, for at hende den sande-Skyler, så at sige. Hun skubbede mundvigerne kort ned. "Hm. Det kan være jeg bliver nødt til, at gå ud og så kommer ind igen, før det virker," svarede hun og trak let på den ene skulder.
Hun sukkede lidt, "Hvad er der med jer willieslægter? Følger en medlidenhedsøgende attitude med genet eller hvad?" spurgte hun direkte, da han ærligt talt mest af alt, lød som en der havde virkelig ondt af sig selv, præcis ligesom Seth nogle gange havde lydt. 'buhu, det er synd for mig alle vil have mig' attituden - Hun kunne slet ikke se, hvordan det kunne være så slemt, at have det gen, men nu levede hun jo heller ikke med det hver dag. Men om folk elskede en / hang ud med en fordi man var lækker eller fordi man havde en maske på, som gjorde en til en man ikke var. De to ting, kunne hun virkelig ikke se forskellen på. Ikke andre forskelle, end han var den første og hun var den anden.
Hun nikkede lidt, da han gentog en leg og hans smil blev mere ægte at se på. Det var rart at se. Hun nikkede atter lidt, da han begyndte, at forklare sin idé til en leg. "Okay. Jeg antager, at du er bange for at binde dig," lød hendes første antagelse omkring ham, for ja, hun havde også antaget, at hun startede. Damerne først, som man sagde.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon havde ikke haft nogen kæreste. Han havde været forelsket i Bianca nærmest siden han havde mødt hende, men ikke kunne finde ud af at gøre noget ved det. Nu var han ikke sikker på, om han nogensinde kunne forelske sig nogensinde igen. Han havde fundet sit livs kærlighed og ladet hende slippe væk. Det var det tav, han skulle leve med nu. Han nikkede en enkelt gang. Cleon mente heller ikke der var noget i vejen med selvtillid overhovedet. Han så på hendes mundviger og derefter på hendes blå øjne. ”Du kan jo prøve,” påpegede han tørt.
Cleon hørte hendes suk og så alvorligt på hende ved hendes direkte spørgsmål. ”Nej,” svarede han kort for hovedet inden han trak på skulderen. Han havde ikke sagt sine ord for at søge medlidenhed hos hende. Det var blot sandheden. Hendes ven havde set han var pæn og derfor valgt han skulle score. Vennen havde ikke set andet – ikke Cleons dårlige humør. Vennen havde ikke kendt ham. Sandheden var samtidig han aldrig kunne være sikker på, om nogen kunne lide ham på grund af hans personlighed eller fordi de blot var tiltrukket af hans udseende. Det var dog ikke det, han havde sagt i den her sammenhæng og han sagde heller aldrig de ting højt, for han var også blevet træt af at høre på Seth i længden. Især da Seth havde fundet en af willieslægt, og han stadig havde kastet hende væk. Alt han havde ment var, at det var grunden til vennen havde valgt ham på trods af uendelige muligheder.
Cleon smilede som hun indvilgede i hans leg. Han tog fat om sit glas og drak dobbelt, som han havde lovet hende. ”True,” påpegede han blot. Han lænede sig ind over bardisken og så ind i hendes blå øjne i nogle sekunder, som han analyserede hende. Han havde talt med mange kunder i sin tid her, og ikke han syntes alle var ens, men der var altid noget der gik igen. Han tænkte sig derfor godt om. ”Jeg antager, at du har en side som du ikke viser andre fordi du er bange for at blive såret,” påpegede han og gjorde klar til om han nu også skulle drikke ved hendes.

[Skyler Brown York]

Skyler tippede hovedet lidt til den ene side, ved hans svar. Det var godt nok op ad bakke, når han virkede så.. sur, men hun gav ikke op. Hun rejste sig uden ord, forlod pub'en og ventede lidt, før hun vendte tilbage inden for, og satte sig i baren igen, som om hun aldrig havde mødt ham før. "En strawberry daiquiri, tak," bestilte hun, fuldstændigt som hvis hun var en ny kunde. Den leg kunne de da sagtens lege, hvis han syntes.
Hun trak blot lidt på skulderen til hans nej, og lod så den del af samtalen ligge. Hun havde ikke mere at sige. Hun havde mødt en willieslægt før, uvidende om, at det nu var Seths bror hun sad overfor og Seth havde på mange punkter bare været en hun havde holdt ud, fordi hun havde været glad for Charles - lidt ligesom en pakkeløsning og hun havde nydt når hende og Charles havde været alene, uden bekymring for om Seth ville komme forbi og ødelægge det hele, eftersom han havde haft en nøgle til Charles' lejlighed.
Et yderst tilfredst smil meldte sig på hendes læber, før hun bukkede siddende, som tegn til at hun havde gjort det godt med sin første antagelse og fortjente en klapsalve. Hun grinte lidt og smilede til ham. Bare fordi han ikke virkede som typen der ville have det sjovt, så skulle han ikke stoppe hendes fest. Hun lod ham se ind i hendes blå øjne, og kunne for alvor mærke hans tiltrækningskraft, hvilket fik hende til, at synke lidt. Han var en utrolig flot mand, selv uden hans gener, så havde han stadig været en flot mand. Hun trak læberne lidt ind, da hans antagelse lød og lod sine lange negle klinge en gang henover bardisken og nikkede lidt, "Skål," svarede hun og drak sit shot, som tegn til at han havde ret, uden direkte at sige det. "Jeg antager, at du tror folk kun gider dig på grund af dine williegener," sagde hun roligt, mens de blå øjne hvilede mildt på ham.

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon anede ikke han virkede sur. Han vidste han var fuldstændig knust og derfor bare ikke havde nogen interesse i nogen overhovedet. Selv det at skulle vågne op og gå i bad var lige nu urimeligt svært for ham. Forvirringen blev dog tydelig i hans blik, som Skyler rent faktisk rejste sig og gik. Han vidste ikke hvordan han skulle have det. Havde han jagtet en kunde væk? Ville hun rent faktisk gå og komme igen? Denne gang var han rent faktisk opmærksom og så efter hende. Hans blik fandt straks den smukke blondine, som hun bevægede sig ind igen. Hans blik fulgte hende indtil hun nåede op til ham og bestilte en cocktail. Han havde lige givet hende, præcis det hun ønskede. ”Coming up,” svarede han hende og fandt et glas for at hælde det røde drikkelse op i den. Han stillede den foran hende og sendte hende et venligt smil.

Cleon bemærkede det selvtilfredse smil, hun havde på sine læber og hun bukkede af sig selv. Cleon smilede kortvarigt, som hun grinte og smilede til ham. Hans blå øjne hvilede stadig på hende. Cleon havde en fordel i det her. Halvdelen af hans arme var at lytte på folk og se dem i aktion. Han iagttog folk kontant og læste deres adfærd – hvilket også var et kursus på hans uddannelse. Han vidste dog ikke, at hun havde lidt al á samme fordel som ham. ”Skål,” gentog han og drak dobbelt op, præcist som han havde aftalt med hende han ville gøre – når hun drak. Han knugede øjnene lidt sammen ved hendes næste antagelse. Det var delvist rigtigt. ”Kun delvist,” svarede han og hævede sit glas for at skåle med hende. Antagelsen var på sin måde korrekt. ”Jeg antager…” han lod stoisk sit blik analysere hende. – Skulle han sige noget, der var åbenlyst forkert? Uanset hvad skulle han drikke og for hver tår forsvandt enhver tanke om Bia væk, men omvendt …. Så ville han heller ikke tabe. Han tog dog en chance – det forkerte kunne også være sjovt. Han ledte efter ting, som kunne indikerer noget åbenlyst om hende. Hendes hud var fuldstændig ren i forhold til blæk. ”Jeg antager du har en hemmelig tatovering…” påpegede han stadig fuldstændig stoisk. Han ville ærligt blev overrasket, hvis hun havde.