I've seen a pub or two

[Ethel Emsworth]

Midt Juli 2056

Uden for The Irish Pub efter 4 PM

Outfit

Brahim Ali Bakir

---

,,Vi ses på et tidspunkt." Det havde været en noget opgivende ørn der havde lukket døren bag sig, bevæget sig ned af den lille stentrappe til familiens hus og sat i retning imod det der blev kaldt centrum i Godric dalen. Siden Ethels magi havde vist sig i en alder af cirka 3 år havde hun boet skiftevis mellem London og stedet her. Hendes forældre havde egentligt taget det ganske fornuftigt, været forstående, om end ikke forsøgt at sætte sig ind i det magiske samfund, men da hun var blevet storesøster til hendes lillebror og hendes mor år efter havde fået konstateret brystkræft, havde det været nemmere at sende hende over til hendes moster, hvilket tilfældigvis også havde haft magisk blod i årerne. Høflighed var blevet til rutine, hvilket Ethel havde følt de sidste to somre, og denne med; Godric dalen havde været spændende at besøge de første par gange, men nu hvor hun var blevet ældre og kendte byen var det ikke fordi lysten til at skulle tilbringe en uge altid var der.

Som Ethel havde bevæget sig op langs gaden, havde hun kikket på de forskellige butikker, vinket til nogle bekendte ansigter, og hvor hun til sidst var stoppet og havde stået og kikket på den eneste pub i hele Godric dalen. The Irish Pub. Noget overvejende havde hun stået og kikket på indgangen og spekuleret på om hun burde, klokken var trods alt ikke mere end fire. Blondinen var dog blevet brudt i sin tankestrøm da hun havde hørt nogle brokke sig og en anden undskylde fra det der måtte være bagindgangen til pubben. Det havde fået blondinen til at skæve til først højre, derefter venstre, og som hun havde set at ingen af de få andre der passerede pubben havde reageret, havde hun bevæget sig hen til hjørnet, og lettere nysgerrigt havde hun tiltet hovedet forbi hjørnet og fået øje på tre store mænd der truede en lidt mindre end af slagsen.

[Brahim Ali Bakir]

Outfit

Ali havde haft sin første dag på sit nye arbejde. Han havde bestemt ikke været god til det og han havde smadret flere flasker med sprut, end der nærmest var. Det var ikke helt rigtigt, men det føltes sådan. Ejerne havde set lidt opgivende på ham, men tog det alligevel med oprejst pande, da han sagtens kunne redde det med magi. Det kunne Ali dog ikke helt, da han ikke var ret god til magi. Dette havde han talt med ejeren om og det var kommet til en forståelse. Ejeren vidste så ikke, hvem Ali i virkeligheden var og, at han brugte sin mellemnavn. Det navn var dog ikke helt populært i denne kreds og et par gæster havde lagt mærke til hans accent og hans hudfarve og bare antaget, at han havde snydt dem for en masse penge, fordi han havde set forkert på et bestemt tilbud. De havde fået deres penge igen, men de var sure på ham. De havde også bestemt sig for, at han nu havde stjålet et ur fra en af dem, som de ellers lige havde fundet i den gyde, hvor de var tæt på at tæske ham.

"Jeg lover jer, at jeg ikke har stjålet jeres ur. Jeg er først lige kommer herud." Sagde han undskyldende og holdt hænderne op foran sig. Ali var rimelig god til kampsport og ville sikkert nemt kunne fælde dem alle sammen. Dog ville han ikke skabe opmærksomhed og det ville ikke se godt ud, hvis han tævede 3 stamgæster på sin første dag.
"At en som dig har fået arbejde på så fint et sted! Du er en tyvekægt og du burde tage hjem, hvor du kommer fra!" Råbte den største af dem og sendte en knytnæve i smasken på Ali, som hurtigt tog sig til næsen. Jo den var brækket. Ali kiggede irriteret på ham og overvejede og han skulle sende ham i jorden med det samme. Dog undskyldte han bare igen og hadede sig selv lidt.

[Ethel Emsworth]

Det havde været med stor overraskelse at Ethel havde svunget sig tilbage og gemt sig bag op af muren da hun havde set hvordan den ene havde slået ud, og ramt, den forsvarsløse unge fyr - og så på grund af et ur?! Tre mod én var på ingen måder fair, og med den tanke havde blondinen svunget skuldertasken om på maven, lynet den op og trukket tryllestaven frem. Sjældent handlede den unge ørn før hun havde gennemtænkt det hele, men lige i denne situation havde hun ikke haft tiden til at tænke det igennem.
,,Hey!" Blev der råbt, sekunder efter hun trådte frem fra den anden side og fik deres opmærksomheden. ''Bland dig ude…'' Let og elegant, og hurtigt svang hun tryllestaven og sendte en lammerbesværgelse i retningen mod de tre tyraner og stoppede samtidigt den ene midt i hans brummende trussel som besværgelsen ramte dem alle.
Brystkassen dansede i forbindelse med den øgede puls. Sikke et adrenalinkick. - Hvad han hun lige gjort? Glippende med de krystalblå øjne havde hun kikket over på fyren der stod med hånden om sin næse, nu hvor de tre herre var frosset fast. ,,..Er du okay?" Fløj det ud af blondinen, uden hun helt tænkte sig om, som hun samtidigt pakkede staven ned i tasken og derefter bevægede sig over til den fremmede. Selvfølgelig var han ikke okay, han havde lige fået en på smasken! ,,Lad mig se.." Ikke spor tøvende var Ethel havnet tæt på den fremmede og ventede nu på at han viste hvor slemt det hele var.

[Brahim Ali Bakir]

Ali hadede at virke forsvarsløs, når han nu ikke var det. Dog var fyrene ret store og han var ikke sikker på, at han kunne klare tre af dem. Dog kunne han gøre skade på én, måske to. Det var desværre ikke nok. Han lå nu op ad muren til det arbejde, som han egentligt var ret glad for at have fået og holdt sig til næsen. Han skulle lige til at undskylde igen, da en besværgelse blev sendt afsted mod banditterne. Han stirrede på dem, da de alle stod som frosset på stedet. "Wow baby!" Udbrød han og så overrasket hen på den unge blondine, som kom hen mod ham. Var det virkelig hende, der havde gjort det? Ali kendte da til magi, men han havde ikke lige set den besværgelse før.

Da hun kom helt hen til ham og ville kigge på hans næse, vred han sig lidt i ansigtet, hvilket resulterede i et mindre hyl fra hans side af. Han følte sig utrolig mandig.. Dog tog han hænderne ned og lod hende se på det.
"Jeg er okay.. Tror jeg...Hvor lang tid bliver de sådan der?" Spurgte han stille, da for store bevægelser i ansigtet, ville give smerter i næsen. Han skævede lidt hen til de tre mænd, som ikke rørte sig ud af flækken. Det var virkelig en lorte situation og han var bange for, hvad hans chef ville sige til ham. De var jo trods alt stamkunder.

[Ethel Emsworth]

Hurtigere end nogen kunne nå at remse alfabet op, havde Ethel stået ovre ved den lidt ældre fyr end hende selv. Og med blandede udtryk, havde hun studeret den blodfyldte tud; fra alvor til et mindre smil der havde været lidt for svær at skjule til en bekymret mine. ,,Emh..", lød det overvejende, som hun lod den ene hånd glide op til hans ansigt, og hun med den anden forsigtigt mærkede næseryggen. Brækket. ,, - Undskyld" bed hun hurtigt sammen og skar en beklagende grimasse, da det med garanti gjorde ondt på ham. ,,… Men.. Ikke særligt længe, så vi skal nok se at komme videre", forklarende, trak hun hænderne tilbage og derefter et lille skridt, hvorefter hun skævede over på triodum. ,,- Kom." Uden at tænke yderligere over om fyren arbejdede på den Irske pub eller ej, greb hun fat om hans håndled og begyndte at trække ham med sig, ud af gyden og fra de forstenede hulemænd. Planen var… at der ingen plan var, men de skulle væk fra pubben, og gerne inden der måske kom flere til og der derfra opstod flere problemer. Og kunne de finde et sted uden de blev forstyrret, så kunne hun måske endda forsøge at fikse næsen.

[Brahim Ali Bakir]

Ali skævede hen til de tre mænd, som stod bomstille. Det var utrolig fascinerende. Han kom til at smile lidt, selvom situationen faktisk ikke var ret god. Han kunne nemt miste sit job på det her og han havde en brækket næse. Dog var han vild med at se, hvad magikere, som han selv, faktisk kunne gøre med en lille pind.
Det gav et sæt i ham, da hun rørte ved hans næse. Han havde slet ikke kigget på hende, da han var for travlt optaget af de tre mænd. Han gispede og reagerede ved at tage hånden op til kinden, da han ikke ville røre næsen. Han var en smule omtumlet og nikkede blot til hendes kommentar og nåede ikke rigtigt at svare, før hun havde trukket ham væk fra gyden. Han rystede på hovedet, som for at fatte, hvad det var, der var sket. Han havde ikke arbejdet på pubben i mange dage og nu var der allerede problemer.
"Er der et hospital i nærheden?" Spurgte han, da han ikke anede, at man kunne fikse en brækket næse med en tryllestav. Det ville jo være for sindssygt, hvis det kunne lade sig gøre. Ali havde utrolig ondt i næsen og ærgrede sig over, at han skulle til at gå med en eller anden forbinding på den, det næste stykke tid.

[Ethel Emsworth]

Det havde været en fokuseret Ethel der havde trukket den fremmede med sig, ud af gyden og hen imod sikkerheden. Målrettet trak hun ham ud og væk fra byen og folkemængden, og først da de kom hen til et grønt område der mindede om en mindre park, slap hun fyrens håndled. Ganske klar over at besværgelsen hun havde kastet på de tre mænd var ophørt, havde hun skævet rundt indtil hun havde sikret sig at kysten var klar.
,,Okay.. Pyh, vi er i sikkerhed..", informerede hun og sendte ham samtidigt et mindre opmuntrende smil. ,,Og nej… Der er desværre intet hospital i Godric Dalen. Men jeg kan … prøve... at fikse den, hvis du altså tør at lade mig gøre det?" Det var ikke første gang at hun fiksede noget der var brækket, men en brækket næse kunne på ingen måder sammenlignes med en brækket finger - og selvfølgelig havde hun lavet de typiske upsere hvor knoglen og/eller brusken var helt forsvundet. Forhåbentligt ville det ikke ske her og nu, hvis han da sagde ja.

[Brahim Ali Bakir]

Ali fulgte med og tænkte på, om de tre mænd måske kunne bevæge sig igen. Hvad ville der ske nu. Ville de sige noget til hans chef? Selvfølgelig ville de det. Ali ærgede sig så inderligt. Han var taget til England, så han kunne lære noget af andre magikere og og opleve deres samfund. Derudover ville han vise, at han godt kunne klare sig selv og få sig et arbejde, som ingen andre skulle udføre for ham. Det var dog allerede gået galt. Blev han fyret, ville det bare vise, at han var en forkælet unge, der ikke selv kunne noget, fordi han altid var blevet passet i hoved og røv.

Han åndede lettet op, da hun sagde, at de var i sikkerhed, men det var da lidt øv, at der ikke var et hospital. Han vidste ikke lige, hvad han så skulle gøre. Ali kiggede pludselig forundret på hende, da hun spurgte ham, om han ville lade hende fikse hans næse. Han trak et skridt bagud og spærrede øjnene op.
"Wow wow." Sagde han og slog armene op foran sig. "Vil du... knække den? Sætte den på plads? Er det ikke bedre, at en læge gør det?" Ali var lidt forskrækket over dette. Det var måske normalt for hende, at hun bare knækkede næser på plads igen, men han var ikke ligefrem vant til det og det lød ikke særlig rart. Blodet løb ned fra hans næse og han måtte ligne noget, der var løgn.

[Ethel Emsworth]

Forundret røg blondinens hoved på skrå da fyren foran hende trådte et skridt tilbage og fra det ene øjeblik til det andet pludselig lignede noget der mindede om en forskræmt kneazle. Det var med glippede øjne at den 167 centimeter høje unge heks forsøgte at få styr på hvad der ikke havde givet mening ved hendes spørgsmål. ,,Åh.." Lød det, da han forklarede sig, hvilket fik Ethel til at trække svagt på mundvigen. Armene røg over kors og en smule overvejende skævede hun op og ned af den fremmede. Han kendte til magiens verden, det var hun overbevist over, han havde trods alt taget det pænt cool ved hendes første besværgelse på de tre gorillaer. ,,Jeg vil ikke knække din næse, eller forsøge at sætte den på plads.. Jeg kan fikse den helt med hjælp af magi", forklarede hun med et mindre smil på læberne og rettede samtidigt hovedet så det igen var rank. Hun fugtede læberne, lod hånden glide ned i skuldertasken og begyndte at lyne den op, men stoppede så da hånden forsvandt ned for at fiske tryllestaven op. ,,Men.. hvis du hellere vil hen på et hospital og have hjælp der, og måske… få en skæv næse, så er det helt fint med mig", hun trak på skulderne og sendte samtidigt fyren et mere drilagtigt smil. Det var helt op til ham, men hun blaimede ham ikke det mindste hvis han tøvede - Ethel var trods alt en fremmede, en fremmede der lige havde reddet hans røv, men det var en mindre detalje.

[Brahim Ali Bakir]

Ali stirrede på den fremmede heks, imens hans arme stadig var beskyttende inde foran ham. Hun havde dog en tryllestav, så hun var måske mere magtfuld, end han var, men alligevel. Hun lignede nu ikke en, der ville knække hans næse, uden hans tilladelse, men man vidste jo aldrig. Måske det var sådan noget, folk bare gjorde her? Da det gik op for ham, at hun ville bruge magi, faldt hans hænder ned langs siden og han stod bare og stirrede på hende. Magi var seriøst fedt!
"Åh.. Det vidste jeg ikke, at man kunne." Han skammede sig faktisk lidt. Burde det ikke have været en af de mere basale besværgelser? Han skulle virkelig læse op på lektierne.
"Jeg ved ikke helt så meget om magi endnu." Sagde han med et skuldertræk, selvom hun nok godt havde kunne regne det ud. Han stod et øjeblik og betragtede hende. Hun så ret ung ud. Kunne hun godt fikse hans næse? Han overvejede om han skulle stole på hendes evner, selvom han jo slet ikke kendte hende. Dog ville han gerne se det blive gjort og hans nysgerrighed tog over.
"Nej nej. Gør det bare." Han smilede og vidste ikke om han skulle grine eller græde. Han var bekymret for, om det ville gøre ondt, men på den anden side, kunne han slet ikke vente. Smilet var alt for stort og han stod og kiggede fra hende og ned på hans næse, som han nogenlunde kunne se. Den havde det ikke ret godt.

[Ethel Emsworth]

Atter afventende, lod Ethel de blå øjne betragte den fremmede som han langsomt sænkede armene. Taget i betragtning af at han havde semi indtørret blod fra næsen og ned af hagen, og et par blodklatter ned af blusen, så var der alligevel noget kønt over ham.. Det mørke hår, og øjne, og huden der havde en langt mere gyldner glød end hendes egen som næsten var helt snehvid.
Let trak hun på smilebåndet som han afslørede sig selv og den manglende kendskab til noget hun anså som værende det mest basale magi, men så igen, lige netop den del interesserede Ethel sig også mest for. Men hvor gammel var han? Ældre end hende i hvert fald. Spørgsmålene hobede sig langsomt op, lige indtil han gav blondinen det grønne kort og sagde go for it. ,,Jeg lover dig, at det ikke gør ondt. Og det er hurtigt ovre", informerede hun, i den gode tanke om ikke at skræmme ham væk, for selvfølgelig ville han mærke noget. ,,For resten… så hedder jeg Ethel", lød det samtidigt som hun fiskede staven op, nærmest i et forsøg på at distrahere ham fra frygten for hvornår hun ville svinge staven, hvilket hun blot sølle sekunder efter gjorde og samtidigt sagde besværgelsen højt som ville fikse hans næse, hvor en høj knæklyd lynhurtigt afslørede at næsen blev sat på plads.

[Brahim Ali Bakir]

Brahim var ikke helt sikker på, at han synes det har var en god idé. Han kendte hende ikke, men det ville være besynderligt, hvis hun var typen, der lokkede uskyldige mænd ind i en gyde for så at bruge underlige besværgelser på dem. Hun virkede ikke som typen, men okay ... Hvem virkede som sådan en type? Han havde aldrig hørt om det før.
Han sænkede sine armen, men hans hænder var knuget. Han var pisse nervøs, men han fandt det også utrolig fascinerende, at man kunne gøre den slags, så derfor var det da fedt at prøve. Hun havde trods alt også lovet, at det ikke ville gøre ondt.
"Jeg kan klare det meste." Sagde han, måske lidt for cocky. Han smilede, da hun fortalte ham sit navn. Han skulle lige til at fortælle hendes sit eget, da hun pludselig sagde besværgelsen og hans næse kom med et ordentligt knæk. Han var overhovedet ikke forberedt på, at hun skulle gøre det nu, og da slet ikke på den smerte, der kom. Det gjorde måske faktisk slet ikke så ondt, men han anede jo ikke, hvad han gik ind til.
"AAARGH FOR FANDEN, HVOR GJORDE DET PISSE ONDT!" Udbrød han og tog sig til næsen. Han stod et øjeblik og ømmede sig, og slap så næsen og støttede med den ene hånd op ad muren, imens han trak vejret dybt.
"Se? Det var da ingenting." Sagde han med sammenbidte tænder. Det var ikke lige det her, han havde regnet med, at han skulle lave i dag. Skabe sig foran en smuk ung pige. Han havde da betragtet hende lidt i smug. Det kunne han da slet ikke lade være med. Han var vant til at se kvinder med en mørk glød og mørkt hår. De var smukke ja, men denne pige ... Hun havde den smukkeste hud, og det fineste lyse hår, han nogensinde havde set.
"Ali." Sagde han, da smerten var væk. Han ville gerne give hende hånden, men der var lidt blod på dem, og det ville han ikke byde hende. "Og tak for hjælpen." Sagde han og sendte hende et smil. Han havde valgt at præsentere sig som Ali, da han helst ikke ville sige sit fornavn. Selvom hun måske ikke kendte den kongelige familie i Saudi Arabien, ville han ikke tage nogle chancer.

[Ethel Emsworth]

Den en anelse kæphøje kommentar fik blondinen til at hæve brynet en anelse, samtidigt som hun trak en tand mere på mundvigen i det skæve men langsomt voksende smil. Muligvis lovede hun at det ikke gjorde ondt, mén det betød ikke at hun talte sandt. Hvilket fyren også hurtigt opdagede, da hendes stav lyn hurtigt fik et sving efter den korte og noget distraherende præsentation. Som han udbrød det der kunne beskrives som et smertebrøl - hvor andre måske også ville havde pointeret den overdrivelse der fulgte med i det, var Ethel hurtig til at trække hænderne op til ansigtet, både i overraskelse, men så sandelig også for at skjule det en anelse underholde smil der ikke kunne kontrolleres i samme sekund.
Som hans næste ord lød, kunne hun ikke holde det lille grin tilbage. Sikke en karl-smart! Hænderne sænkede sig derefter og let flakkede de blå øjne op og ned af ham, som hun tydeligvis betragtede ham og hans kropsprog - var han nu også helt ærlig? ,,Ingen årsag", lød det høfligt, med det bløde smil på læberne, som hun samtidigt pakkede tryllestaven væk. ,,Så.. Hvad handlede det egentligt om?" Spurgte hun, lettere nysgerrigt, og refererede selvfølgelig ikke til skaberiet, men sammenbruddet han var endt ud i, tilbage i gyden med de tre store gorillaer, hvorefter hun begyndte at rode i den i den lille håndtaske i håbet om at finde noget papir til blodet. Jackpot! Graveriet gav pote, og som hun rankede ryggen og rettede blikket tilbage på ham, rakte hun ham det lille stykke papir. ,,Her." Det var ikke meget, men forhåbentligt kunne det tage det værste.

[Brahim Ali Bakir]

Brahim var udmærket godt klar over, at han ikke burde have været så cocky, men hun var en smuk pige. Han ville da ikke bare stå der og indrømme, at han var skide bange for, at det gjorde ondt. At han så havde skabt sig lidt efter at have mærket det, var så bare træls for ham. Så fik hun det jo alligevel at se. Han smilede lidt akavet til hende og trak på skuldrende.
Han besluttede sig hurtigt for, at han hellere måtte gå ind i en boghandel snart og få købt en masse bøger om magi, så han kunne være mere forberedt på ting som dette.
Han vendte igen opmærksomheden mod Ethel, og sukkede en smule. Ikke over hende, men situationen, han havde været i.
"De mænd.. de var overbeviste om, at jeg med vilje snød dem for en masse penge, fordi jeg missede et tilbud på øl. Jeg er ny derinde. Derudover beskyldte de mig for at stjæle, for jeg ligner og lyder åbenbart som en, der kunne finde på den slags." Han trak på skuldrende. Han så ud som han gjorde, og han talte som han gjorde. Det kunne han ikke gøre noget ved, og han havde ikke tænkt sig at tage hjem igen allerede. Han var kommet for at opleve magi og det skulle de tosser ikke stoppe ham fra at gøre.
Han tog imod papiret med et smil og begyndte at tørre sin næse, som måtte se forfærdelig ud. Heldigvis var den da ikke længere brækket.
"Jeg er ikke rigtigt vokset op med magi, så jeg kender ikke meget til det, selvom jeg selv er magiker." Sagde han for at løse det mysterium for hende, hvis det da var et mysterium.

[Ethel Emsworth]

Tydeligt nysgerrigt, lod blondinen hovedet ryge en anelse på skrå som hun ventede på at høre hvad han havde gjort siden han var havnet i den situationen. Og med ingen rigtige forventninger, blev hun alligevel overrasket da Ali forklarede sig, hvilket det ændrede udtryk også var en tydelig faktor på. Hovedet endte rank og brynene blev rynket. ,,Hvad?" Lød det fra hende i det der mindede om et kombination af grin og et fnys. ,,Hvordan ligner og lyder man som en der kan finde på at snyde, eller stjæle?" Spurgte hun og mærkede dertil temmelig hurtigt hvordan en lille flamme begyndte at brænde inde i brystkassen i form af vrede. Aldrig havde hun hørt noget så latterligt før! Jovist var han lidt mørk i huden, men hvad så? Der fandtes mange andre typer der så farligere ud end Ali, og de var ligblege, og langt mere skumle, lumske, ja Ethel kunne blive ved. Ali så bare… sød ud, på en lidt keglet på måde, måske.
Hun fortrød næsten helt at hun ikke havde givet dem en større skideballe. Måske hun skulle gå tilbage og få dem til at sparke hinanden? ,,Vi burde gå tilbage og give dem en lærestreg", påpegede hun, med det mindre skæve og drillende smil på læberne. Bare det at sige det hørt hjælp den unge heks til at slå lidt koldt vand i blodet. Og det hjalp da også lidt da Ali åbnede op og indrømmede at han ikke rigtigt var vokset op med magi, en tanke der allerede havde strejfet hende. Det ene bryn blev hævet som hun samtidigt trak i mundvigen og sendte ham et skævt smil, lignede det at hun både dømte ham, samtidigt som hun småflirtede lidt. ,,Det siger du ikke?" Lød det en anelse drillende. ,,…Men er du så kommet hertil for at blive bedre eller..?" Spurgte hun derefter. Ethel havde trods alt aldrig set fyren i Godric-dalen, og hun var jo kommet der hver sommer, så hun kendte de fleste ansigter der.