Hold nallerne fra mine ting

[Deleted]

Tristan Plainwood

Solen skinnende så Lucia havde besluttet sig for at sætte sig ved søen, for at skrive et brev til sin… well til Gilderoy, men hun kaldte ham egentlig bedstefar. Det var ikke helt sådan det var, hendes bedstemor var søster til Gilderoy, men han havde ingen familie selv og Lucia var faktisk den eneste der besøgte ham.
Lige nu var det svært at komme afsted og hun sad derfor og skrev brev, så en af sygeplejerskerne måske ville læse det op.

De lange lyse lokker var som altid flettet og løb pænt ned over ryggen som hun sad der alene og skrev.

Kære Gilderoy
Så er jeg igang med eksamenerne. Det er svært. Jeg klarer mig nok ikke så godt, men jeg vil gøre mit bedste. Der er en fyr på skolen jeg kan lide, men jeg tør ikke sige noget til ham, det er også lige meget, jeg tror slet ik…

Mere nåede hun ikke at skrive før en skygge drev ind foran hende og hun så op. ”Tristan, øhm hej”

[Tristan Plainwood]

,,Lockhart'', lød det fra slangen, som han samtidigt trak en anelse op i mundvigen over guldlok der sad foran ham. Det var ren tilfælde, at han var stødt på hende ude ved den sorte sø. Fordybet i det der lignede skriveri, havde Tristan bevæget sig næsten lydløst over til Lucia så snart han havde fået øje på hende. ,,Hvad har du der?" Spurgte han og lænet sig en anelse ned mod hende, som forsøgte han selv at få svar på sit eget spørgsmål. Det lignede ikke lektier, nærmere et brev, til en ven, noget familie eller måske… en kæreste?
Som tanken strejfede ham, var tandsættet blevet blottet en anelse i smilet. ,,Er det til din kæreste?" Havde han spurgt, og inden pigen havde fået muligheden for at besvare noget som helst, havde han fisket ud efter brevet, og havde han været så heldig at få fat i det, havde hen været hurtig til at rette sig op og taget to skridt væk fra Lucia som han var gået i gang med at læse hvad hun havde fået skrevet indtil videre.

[Deleted]

Det var ikke fordi Lucia var pinlig over sin familie, men et brev var privat og derfor forsøgte hun også at dække lidt til med hænderne. “Ik noget, det bare et brev” forsøgte hun, men der gik ikke længe, før han havde fået det lirket fra hende og tog afstand. Hurtigt kom hun også selv på benene, han skullenikke læse det! “Giv mig det, du må ikke læse det.” Lød det fra hende. Hvorfor skulle folk altid være efter hende?

[Tristan Plainwood]

,,Se, når du siger det på den måde, så bliver jeg jo nød til at læse det", forklarede Tristan hende med et drillende smil på læberne, og vendte sig derefter, så han endte med at stå en anelse med ryggen til hende, blot for at gøre det endnu sværere for Lucia at komme i nærheden af at få fat i brevet. Havde hun aldrig hørt om omvendt psykologi før?

,,Kære Glideroy - virkelig?" Stoppede han allerede og skævede om på hende med et næsten dømmende udtryk. Alle vidste at Lucia var i familie med Hr. Guldlok, alle - men at hun tog sig den tid at skrive til ham, det var bare sølle. Blikket røg derefter tilbage på brevet og med et smil på læberne forsatte slangen, tydeligvis med en god smag i munden. ,,Så er jeg i gang med blablabla, og lidt mere blabla, men hov vent… en fyr?" Brevet havde, udfra måden Tristan havde læst det op på, ikke indeholdt det mest interessante, i hvert fald ikke før han var nået til ''slutningen''. ,,Hvem Lucia? Måske jeg kan hjælpe dig." Forslog han, som havde han ikke lige invaderet hendes privatliv. Samtidigt vendte han sig om, så de igen kom til at stå med ansigtet til hinanden. Armene røg over kors og med brevet forsat i hånden kunne Lucia frit tage det igen.

[Deleted]

Lucia forsøgte at gribe ud efter brevet men så blot til mens Tristan, til hendes skræk, begyndte at læse det højt."Nej! lad værre. Du må ikke." Men det var for sent. Tristan læste det højt og Lucia kunne ikke andet end kigge flovt ned i jorden imens. Folk udefra forstod ikke hvorfor hun kontaktede Gilderoy, og det var måske også mærkeligt, men hun ville gerne han havde det bare lidt godt. Det var dog ikke meningen at andre end han og sygeplejersken skulle vide hvad der stod i brevet. 

Tristan nåede punktet hvor hun skrev om en fyr. Hun havde heldigvis ikke skrevet hvem og hun havde bestemt ikke tænkt sig at sige det højt nu. "ik nogen. Det... det rager ikke dig!" Forsøgte hun usikkert og greb ud efter brevet. Han havde bare at aflevere det snart. Han skulle hvert fald ikke læse det op for andre, det kunne han sikkert godt finde på.

[Tristan Plainwood]

,,Åh hold nu op Lockhart." Forsat med brevet i hånden, skævede han overvejende fra blondinen og ned til brevet, og så tilbage på blondinen. ,,Som jeg nævnte før; måske kan jeg hjælpe dig", prøvede han igen, som han forsøgte at lokke navnet ud på den hemmelige fyr hun havde haft trang til at nævne for Hr. Guldlok. Et næsten listigt smil var gledet over læberne som han havde fået en idé. ,,Måske kender jeg fyren, kan prikke til ham og få ham til et bemærke dig", forslog han, hvorefter han lynhurtigt fik tilføjet ,,Jeg skal intet have til gengæld, betragt det som en venlig gestus." En lille hvid løgn der langsomt voksede sig større som slangen trak vejret. Normalt var Tristan kendt som typen der forventede noget retur, selv den mindste tjeneste kunne han forlange det mest urimelige fra, fra en anden Hogwarts elev. Men nu hvor han forsikrede Lucia, kunne det være at hun hoppede på maddingen.

[Deleted]

Lucia så usikkert på slangen. Kunne hun fortælle ham hvem det var? Nej, nej det var for usikkert. Hun stolede ikke nok på at han ville holde tæt. ”hvorfor skulle du hjælpe? Hvad får du ud af det?” han kunne umuligt ville gøre det uden at ville have noget igen. Det var ikke ligefrem det ry han havde. Det havde hun da hørt om.
Hun greb ud efter brevet, for at få det igen. Nok havde han læst det, men det var stadig privat og hun kunne ikke lide at han havde det. Det i sig selv virkede usikkert.

[Tristan Plainwood]

Uden kamp havde Tristan ladet Lucia rive brevet ud af hånden på ham. Trist hvorend det var, var det… ubrugeligt - havde der derimod stået et navn, havde brevet haft en lang større værdi, og så havde Tristan bestemt heller ikke ladet hende få det igen.
,,Hvad jeg får ud af det?" Havde han gentaget og smilet var kort blevet større. ,,Lucia. Snart er min tid på Hogwarts slut. Bare for én gangs skyld vil jeg gerne gøre noget. Og hvis det hjælper dig, så er jeg glad." Der havde hvilet et charmerende smil på slangens læber, og hvor sandt det end lød, så var det hele bare en stor og fed løgn. Men hvad Lucia ikke vidste, kunne Lucia ikke frygte.

[Deleted]

Lucia så skeptisk på Tristan, men måske passede det det han sagde. Kunne han have brug for en ny chance? eller hvad man skulle kalde dette her. Hun tøvede lidt. det var lidt voldsomt bare sådan at snakke om. "Du må altså ikke grine så hvis jeg siger det." Hun så lidt usikkert hen på ham og vurderede virkelig situationen. ville det være en smart ide? Hvad hvis han virkelig ville hjælpe og faktisk var sød? Det var ikke ligefrem fordi hun havde mange venner på skolen. "Okay så.. Det er.. @tristan" han var sød, men han så da overhovdet ikke efter en som Lucia, det var sikkert.

[Tristan Plainwood]

Sværgende havde slangen løftet hånden og derefter placeret det på hans brystkasse nær hjertet, som i et slags; jeg sværger at jeg ikke siger det. Det var et tomt løfte, det var alle hans løfter, og hun burde havde vidst bedre. ,,Felton McShane?" Havde han gentaget, næsten en smule overrasket - ikke at fyren sagde ham det store, faktisk så anede han meget lidt om ham; han gik på 6. årgang og var en løve. ,,Interessant. Og hvorfor er det at du skriver det til din … onkel, eller hvad end han er? Har du overhovedet forsøgt at tale med Felton?" Tristan lød oprindeligt interesseret, interesseret i at hjælpe og fikse det hele. Han var dog ingen Kirsten Giftekniv, tværtimod var han nok nærmere slangen der kom mellem Adam og Eva. Han havde brug for oplysningerne så han senere kunne gå til Felton McShane og finde på det værst tænkelige om Lucia, som så ville skræmme fyren endnu længere væk.

[Deleted]

En bekymring skød ind over Lucia så snart navnet var sagt. Hvorfor havde hun også nævnt det Det var jo virkelig dumt! Felton ville aldrig vende sig efter hende og slet ikke forelske sig i hende. Nej, det var dumt at have sagt noget. Usikkert begyndte Lucia at pille ved sin ene fletning. "Du må ikke sige noget til ham, lov mig det. " Bad hun og håbede virkelig på at Tristan ville lytte til det. Han måtte virkelig ikke fortælle noget. Nu var der jo også CJ, faktisk var han måske bedre end Felton, det vidste hun ikke. Det var også ligemeget det ville ikke blive til noget alligevel! "Nej han er ikke min onkel, Manden er over 80. Han ville nok nærmere være med bedstefar.. men egentlig så er det hans søster der er min bedstemor. Jeg er bare den eneste, der besøger ham og skriver til ham." Hvorfor sagde hun overhovedet alt dette her til Tristan? Det var jo private sager, men pludselig kunne hun bare slet ikke holde mund.

[Tristan Plainwood]

Sige noget? Smilet blev en smule større som Tristan tænkte for sig selv, at han ikke forstod hvorfor hun pludselig bønfalde ham om ikke at sige noget til Felton. Hans smil sagde muligvis at han aldrig kunne finde på det, men det var i sandheden en stor fed løgn - og det vidste man også hvis man kendte slangen godt nok. Det var måske også derfor han undlod at sige noget som helst, så Lucia kunne leve videre i frygten på om han ville sige noget eller ej. I stedet fnøs han og trak på skulderne og gik videre. ,,Onkel, bedstefar, morfar… det er vel det samme i sidste ende" Kommenterede han i en tone der tydeligt afslørede at det ragede ham en høststak hvad manden var til hende. ,,Nu når jeg tænker over det, så tror jeg faktisk at Felton ses med nogen.." lød det troværdigt, ikke at det var sandt, eller måske var det, Tristan skød bare ud med noget for at se en piges hjerte blive forhåbentligt knust.

[Deleted]

Lucia havde virkelig ikke lyst til at snakke med fyren mere. Hun ville aller helst bare væk, om så hun fik brevet med sig eller ej. hun så på ham endnu engang. "Vil du ikke bare give mig brevet tilbage. Jeg har aldrig gjort dig noget. SÅ giv mig mine ting!" Det var ved at blive nok og hun kunne ikke helt overskue mere. han skulle ikke sige noget til Felton, han skule bare holde sin mund og blande sig udenom. HAn skulle heller ikke blande hendes forhold til Gilderoy ind i det, hun vidste da godt manden havde været dum gennem tiden, men han var også blevet straffet hårdt for det, om så det bare var et uheld. 

[Tristan Plainwood]

,,Hvorfor? Det er jo bare et brev..?" Spurgte Tristan flabet og sendte samtidigt blondinen et drillende smil. Selvom brevet var ubrugeligt, så skulle slangen alligevel have noget sjovt ud af det, og det fik han på denne måde, at lade pigen tigge og be, og kæmpe ved at hoppe op og ned af ham i forsøget. ,,Kan du ikke bare skrive et nyt", lød det og samtidigt sørgede slangen for at holde brevet højt, så højt at Lucia i hvert fald ikke kunne få fat i det, ligemeget hvad hun gjorde.

[Deleted]

Lucia så på ham i længe, men opgav så at kæmpe mere. Hun magtede det bare ikke, han ville jo vinde alligevel. “Fint, så gør jeg det!” Konkluderede hun og håbede på han ikke ville sladre om noget. 

- out