Hard Work Pays Off

[Deleted]

Jasper 'Wolfgang' Rider

En militærbase et sted i England
Maj - 2056
Omkring kl. 12 middag

---

Solen stod højt denne lørdag middag. Gabriel sad ved en sit store spisebord i stuen og rensede sit våben. En M24 Sniper Riffel. Patronerne lå på borde ved siden af ham. Nu hvor han var tilbage efter at have været udsendt i nogle måneder, kunne han godt mærke hvor meget han havde savnet at være hjemme.
Det hårdeste ved at være udsendt, var at være væk fra datteren. Han havde nu også savnet @freyastjohn, som tydeligvis havde sit at slås med, men det var også klart efter det der var sket med hendes deling. Det havde været forfærdeligt og Gabriel havde frygtet om han pludselig skulle hjem og fortælle sin lille pige at mor ikke kom hjem igen. Det havde heldigvis ikke været tilfældet, men det havde fået ham til at tænke over nogle ting angående sit liv.
Han elskede sit job, men han var bare langt væk hjemmefra når der skete noget og han ville gerne kunne være der mere for Freya skønt de ikke længere var et par. Sådanne følelser forsvandt jo ikke bare lige fra det ene øjeblik til det andet.
Han trak tilbage i hylsteret og geværet gav et højt klik fra sig som det faldt på plads. Han smilede for dig selv.
I det han lade det fra sig på bordet lød der en banken på hovedøren. Han rettede de mørke øjen imod gangen i en undren. Han ventede ikke gæster. Rolig rejste han sig og smed kluden han havde siddet med fra sig på bordet. Han kiggede gennem dørspionen og åbnede så døren. Arbejdede denne mand ikke i Ministeriet for Magi? "Kan jeg hjælpe Dem med noget?" Spurgte han roligt.

[Jasper 'Wolfgang' Rider]

Jasper stod i sin ministeruniform, ude foran Gabriel Carters dør. Han var på en mission, men ikke hvilken som helst mission. Hans arbejde gik primært ud på, at tage imod bekymringer, dilemmaer og andre ting, som hans ansatte ikke selv kunne tage stilling til, men han havde også en ekstra opgave. Han havde selv arbejdet som auror i mange år, kun kort afbrudt af de to år han havde undervist på Hogwarts i besvægelser. Han indrømmede gerne at han havde haft savnet, aurorjobbet virkelig meget i de to år og han nød, at være tilbage, også selvom han ikke var ude i marken og der var langt mere papirarbejde som minister, end der havde været som auror.
"Gabriel Carter?" spurgte han for at være sikker i sin sag, før han bare ville begynde at fortælle, hvorfor han var der. Han trak sit ministerskilt, "Mit navn er Jasper Rider, jeg kommer fra Ministeriet for Magi," fortalte han i en rolig, dog autoritær stemme, uden at uddybe hvilken afdeling, da han ville kunne læse dette på hans skilt, han stadig holdt fremme. "Tillader De?" spurgte han og gjorde en gestus med den frie hånd, som tegn til han gerne ville inden for, før han lagde sit skilt væk igen.

[Deleted]

Gabe betragtede manden der stod i døren. Hans blik fladt på skiltet og derefter tilbage. "Magiske Efterretninger?" Tonen i hans stemme var undrende. Hvordan kunne han på nogen måde havde reddet sig ud i problemer når han kun havde været hjemme i ganske få dage?
Han flyttede sig fra døren og lod den anden komme indenfor hvorefter han lukkede døren efter ham. "Så hvad skyldes æren? Har jeg allerede pisset på nogens sukkermad?" Spurte han med et glimt i øjet.
Gabriel kunne godt være meget direkte i sien udtaler og skønt han kendte sin plads, kunne han godt lide at spille lidt med musklerne nogengange. "Jeg ville gerne byde på et eller andet, men det eneste jeg har er vand fra vandhanen og et par småkager fra sidste år." Indrømmede han og slog let ud med hånden.
Han flyttede sit våben fra bordet og gjorde antydning til at den anden kunne sætte sig. Han var ikke bekymret for om Jasper så våbenet, Gabe var trods alt militærmand og det var afsikret.

[Jasper 'Wolfgang' Rider]

Jasper nikkede en enkelt gang, ganske kort, "Minister, for afdelingen," afklarede han, selvom den fakta også stod på skiltet. Han var der ikke fordi Gabriel havde gjort noget skidt. Det var han faktisk ret ligeglad med, han var der fordi han søgte et nyt medlem til specielstyrken og det var ikke hvem som helst, han søgte. Han kunne kun bruge de bedste af de bedste og stod det til ham - hvilket det sjovt nok gjorde - så var der ingen kvinder på holdet, og den ene kvinder der var, var der kun fordi det for det første ikke havde været Jasper som havde ansat hende, og for det andet, fordi hun havde en helt særlig historik, som gjorde hende egnet til jobbet.
Han trådte inden for og lod den anden mand lukke døren efter sig. "Dog ikke, Mr. Carter," svarede han formelt. Han var ikke typen som lavede sjov, slet ikke når han var på arbejde og i fritiden, troede folk bare han lavede sjov, selvom han faktisk bare var hudløs ærlig. "Har De nogensinde overvejet, at komme og arbejde for Ministeriet? De har en lovende fremtid og et godt ry," sagde han roligt, med den ene hånd holdende omkring det andet håndled, foran sig og ryggen ret. Han viftede kort med den ene hånd, "Det skal De ikke tænke på. Det bliver et kort møde," sagde han roligt før han lod hånden tage fat omkring sit håndled igen. "Har De hørt om specielstyrken, Mr. Carter?" spurgte han, velvidne om han med al sandsynlighed ikke havde, da det var en tophemmelig og dybt fortrolig enhed i Ministeriet, som kun de få agenter som var i den, han selv og Ministeren for Magi Alecander Moore, kendte til.

[Deleted]

Gabriel nikkede. Ikke imponeret, men heller ikke arrogant. Han var egentlig en ret venlig mand. Når ikke han var på arbejde. Hen viste at visse sager krævede visse håndhævelser og hånden på hjertet, så ønskede man ikke at stå i hans dårlige bog under et forhør. Han var benhård når det kom til den slags. Gjorde hvad han fik besked på uden at stille spørgsmålstegn som en "god lille soldat".
Når han var hjemme og omkring sin familie og venner vendte han dog total rundt. Som var han en helt anden person. Kærlig, venlig, humoristisk. "Det er altid noget, for min uge er allerede temmelig booket." Erkendte han med et roligt smil.
Han kendte godt sin plads blandt "de høje herre" og han var på ingen måder interesseret i at virke useriøs overfor Ministeriemanden, men når han ikke vidste hvad det hele drejede sig om var han bare lidt mere afslappet.
Han lænede sig let op af sit spisebord og krydsede det ene ben over det andet, imens håndfladerne var stemt i bordpladen. Den stamme tshirt lagde ikke skjul på hvilken veltrænet og muskuløs overkrop der gemte sig bag. Det samme gjalt det blottede overarme. "I Ministeriet for Magi?" Spurgte han undrende. Det virkede ikke lige som noget for ham, "Jeg beklager Sir, men hvis De hentyder til aurorjobs, så er det ikke lige mig, og jeg er bestemt ikke kontornusser." Der skulle ske noget og selv et aurorjob ville være for kedeligt for ham. Han ville have noget rigtigt action.
"Specialstyrken Sir?" Hans bryn formede sig i en undren og han slog let ud med den ene hånd, "altså jeg er i elitestyrke selv, så ja jeg har da hørt om specialstyrken, de laver næsten det samme som os," sagde han. Han hentydede naturligvis til specialstyrken i militæret og ikke ministeriet, han anede slet ikke at ministeriet havde en specialstyrke.

[Jasper 'Wolfgang' Rider]

Jasper var selv en hård mand og ikke en man ønskede, at blive uvenner med. Han viste ikke følelser, slet ikke når han var på arbejde. Han snakkede ikke med nogen om sit privatliv, eller small talk. Han forholdt sig altid professionel og objektiv. "Så syntes jeg du skal overveje, at rydde den," svarede han ganske roligt, uden at trække en eneste ansigtsmuskel, som kunne give antegn til et smil.
Han rystede ganske langsomt på hovedet et par gange. "Jeg snakker ikke om aurorkontoret," svarede han og tog plads på stolen på modsatte side af skrivebordet. Han var ikke interesseret i, at få Gabriel som auror, det var han alt for dygtigt til og velegnet til noget helt andet. Det var først da Jasper selv, var blevet minister for afdelingen, at han havde stiftet kendskab til specialstyrken. Før da han havde arbejdet som auror, og selv da han havde været leder af afdelingen for ungdmskriminalitet, havde han ikke anet, specialstyrken var en ting. Men nu sad han på en stilling, som gav ham en magt til at bestemme og tage nogle beslutninger, som han førhen ikke havde haft indflydelse på. Han ville have de bedste og kun de bedste.
Han rystede lidt på hovedet, "Specialstyrken i Ministeriet," sagde han, velvidne om, at ingen - foruden dem som arbejdede i styrken og ham selv - kendte til Ministeriets specialstyrke. "Jeg har brug for en mand som Dem. En som ikke stiller spørgsmålstegn ved de opgaver du vil få eller er for vattet til, at gøre hvad end der skal til, da det ikke er et job for sarte sjæle. Hvad siger De?" spurgte han roligt.

[Deleted]

Gabriel betragtede den anden. Selv var han en ret munter sjæl. Han havde næsten altid et smil på læben og det var til trods for de ellers temmelig alvorlige ting han havde været vidne til. "Overvejelsen er hermed noteret ned." Svarede han blot og afventede at der ville komme yderligere forklaring. Brynene blev da også formet i en let undren da Jasper sagde at det ikke var aurorkorpset han snakkede om. Gabriel skulle da også lige til at spørge ind til hvad han så mente, da Jasper selv uddybbede. "Specialstyrken i ministeriet?" Spurgte han lettere overrasket, "jeg anede slet ikke at ministeriet havde en specialstyrke." Kommenterede han ærligt. Hvordan kunne det være gået forbi hans næse?
Han lyttede videre til forklaringen og rettede da også interessere på sig, "så med andre ord, det jeg laver nu bare med magi indblandet?" Han gik ud fra at det måtte være i samme kaliber. Det lød da i hvert fald lidt sådan, "og hvad siger lønnen så? For jeg må erkende at jeg ikke er interesseret i at gå ned." Informerede han. Hvis han var så eftertragtet kunne han måske skaffe sig en mindre lønforhøjelse ved at skifte job. Hvis ikke havde han det nu også ret godt der hvor han var. Gabriel elskede militæret, men en elitestyrke i Ministeriet lød da også ret tillokkende.

[Jasper 'Wolfgang' Rider]

Et svagt træk som antegn til et tilfredst smil, viste sig i Jaspers ene mundvig, da Gabriel begyndte, at virke en smule mere interesseret. "Fornuftigt valg," sagde han og nikkede et par gange. Jasper havde arbejdet i mange år som auror, kun afbrudt af to år som professor i besvægelser på Hogwarts, men nu var han vendt tilbage til Ministeriet og kunne for alvor mærke, hvor meget han havde savnet det fag, selvom det var nogle helt andre opgaver han havde nu, i forhold til dem han havde haft som auror. "Den er også top hemmelig. Ministeren for Magi, lederen af Specialstyrken og jeg, er de eneste som kender til enheden. Foruden de tre agenter," forklarede han, velvidne om, at hvis Gabriel takkede nej tak til jobbet, så måtte han jo slette hans hukommelse igen, om den information han netop havde delt.
Han trak lidt på det. "Tjah, kinda. Som sagt, du skal være klar på, at tage imod opgave, uden at stille spørgsmåltegn og uden at tøve. Om det så er at slå en hel landsby ihjel. Børn, kvinder, mænd. Uskyldige," advarede han og så analyserende på Gabriel, som om han forventede svaret ville afsløre, om han var klar på den slags 'dirty work' eller ej. "Lønnen følger selvfølgelig med. Jeg er villig til, at give Dem 10% oveni, hvad end De tjener nu," svarede han, da han udmærket godt forstod princippet i, at det var med livet som indsats. "Derudover tilbyder Ministeriet selvfølgelig beskyttelse til Deres nærmeste familie, hvis det skulle blive nødvendigt," tilføjede han som en lille frynsegode.

[Deleted]

Gabriel lyttede til hvad den anden havde at sige. Det lød nu ganske tillokkende, specielt den del med de ekstra 10%. "Så igen ca samme spilleregler som der hvor jeg er nu." Kommenterede han på ny. Han fik missioner der skulle gennemføres uden at man stillede spørgsmålstegn. Nogen var lettere end andre, men sommetider måtte tingene bare gøres. "Jeg er inforstået med spillereglerne." Informerede han med en lettere tænksom mine. "Men jeg er dog lidt nysgerrig på en ting...du siger der ikke rigtigt er nogen som kender til teamet. Er det sådan en "hemmelig gruppe"?" Der var et eller andet ved den ide der gjorde det lidt mere spændnede, men nu elskede Gabe generel ekstremer.
"Bliver beskyttelse af familien da tit udnyttet?" Spurgte han. I militæret var han ofte langt væk hjemmefra og anonym blandt dem de var ude for at likviderer. Han brød sig ikke om tanken om hvis hans familie skulle ryge i beskyttelse på grund af hans arbejde. "Det er vel ikke sådan noget undercover-lort?" Det orkede han simepelthen ikke hvis man skulle ind og vinde tilliden i fx mafiaen og være der i flere måneder. Han var god til at få en mission der hed: "Denne mand skal skydes her er planen," hvortil Gabriel lidt groft sagt blot mødte op og gennemførte likvideringen.
Han var militærmand ikke superspion.

[Jasper 'Wolfgang' Rider]

Jasper trak let på skulderen, "Cirka, her må De bare ikke bruge magi, det må De hos Ministeriet. Jeg sletter personligt sporene, hvis I benytter jer af mørk magi, herunder selvfølgelig også de utilgivelige," svarede han roligt og ufortrøden. Han var fuldstændig ligeglad med, hvordan specialstyrken klarede deres opgaver, så længe tingene blev gjort inden for den tidsfrist de fik, og så hjalp han gerne til med at skjule deres spor og redde deres røve i ny og næ. Han nikkede en enkelt gang, da Gabriel tydeliggjorde, at han havde forstå, hvor Jasper ville hen. Han nikkede endnu engang, "Ja. Nogle vil påstå at de ved enheden findes, men ingen ved præcist, hvad I laver eller hvorfor, og det skal selvfølgelig forblive sådan," svarede han roligt. Han stolede på at Requel havde styr på teamet med mindre han hørte andet.
Han rystede lidt på hovedet, "Nej, men det gør ikke tilbuddet mindre relevant," svarede han med et let træk på den ene skulder. Her kunne han vel have været flabet og svaret, at det kun blev brugt, når de ikke udførte deres arbejde godt nok, for ellers ville der jo ikke være nogen grund til, at frygte for deres familier, men han valgte at holde den del for sig selv. Lige nu i hvert fald. Han fnøs let, "Mr. Carter, undercover jobbet er for aurorerne. Det jeg tilbyder dig lige nu, lige her, once in a life time, er en stilling som agent i Ministeriet for Magi. En stilling, som man ikke kan søge eller træne sig op til, men en stilling man bliver specielt udvalgt til, fordi jeg vurderer at lige præcis dine evner, din dygtighed og dit talent, er for højt til dette her sted. Jeg vil ikke lyve for dig og sige, det bliver nemt eller en dans på roser. Jobbet er ikke for vatpikke. Det vil kræve et koldt hjerte og en nådesløs sjæl, for at gøre hvad end der skal til, for at holde både vores og mugglernes samfund sikkert. Så hvad siger De, Mr. Carter? Ses vi på mandag?" spurgte han direkte efter sin nærmest heltemodig tale.

[Deleted]

Gabe lyttede intenst. Han kunne nu ret godt hvor dette her bar hen. "Spændende som det lyder, så er jeg vandt til at gøre brug af mugglervåben, så hvis det også er tilladt.." Han smilede på ny. Han var en middelmådig troldmand, så når det kom til magi lå han ikke blandt de bedste, dog kunne sådan noget jo trænes op, han havde bare aldrig rigtig haft behov for det før, da det jo ikke ligefrem blev brugt i militæret.
Han nikkede til det med at teamets missioner var "top hemmelige". "Naturligvis." Dette var ikke nyt for ham, sådan var det også på elitestyrken.
Gabe betragtede den anden som han pasioneret forklarede om styrken og dens sværhedsgrad. Nu var han selv en type som elskede nye udfordringer og han ville elske at komme tættere på sin datter. Han var glad for sit nuværende job, men var ved at være lidt træt af den deling han var på. Der var sket nogle ting efter alt det med Freya der havde gjort at jobbet bare ikke var helt det samme som det var engang, hvilket fik dette tilbud til at lyde endnu mere tillokkende. Han var glad for at være militærmand, men hvis dette kunne give ham bedre muligheder ville det være åndsvagt ikke at checke det ud. Han kunne jo altid gå tilbage til militæret.
"De har min opmærksomhed Mr. Rider." Sagde han og lod de veltrænede overarmen falde over kors som han overvejede situationen. "Jeg skal selvfølgelig fortage nogle opkald..." Igen en kunstnerisk pause. "Skal jeg bare møde op på dit kontor på mandag så?" Igen var han frisk på lige at snuse lidt til hvad det hele drejede sig om.

[Jasper 'Wolfgang' Rider]

Jasper slog let ud med hænderne, "I krig og kærlighed gæler alle kneb, som man siger," svarede han roligt. Han var fuldstændig ligeglad med, hvilke våben de tre - nu snart fire - agenter valgte at bruge og hvordan de gjorde det, bare de udførte deres opgaver, så lukkede han gerne øjnene og så den anden vej i mens, selv hvis det gik ud over uskyldige, selvom det selvfølgelig helst ikke skulle ske, så vidste han godt, at det var umuligt at undgå.
Et smil meldte sig på hans læber, dog smilede hans øjne ikke rigtigt med, men det gjorde de stort set aldrig, "Det er jeg glad for," svarede han, at han havde Gabriels opmærksomhed, betød i hans øre, at han også havde hans interesse, hvilket var et skridt i den rigtige retning. Han løftede hagen en smule, foretage nogle opkald? Han nåede dog ikke at svare, før spørgsmålet han havde ventet på endelig blev stillet. Han nikkede en enkelt gang, "Vi ses på mit kontor, på mandag, Mr. Carter," svarede han og trykkede hans hånd, for at lukke aftalen. "Jamen, så vil jeg ikke tage mere af Deres tid. På gensyn," sagde han roligt, før han med en tilfreds følelse i maven, vendte rundt og forlod kontoret, for at tage tilbage til ministeriet og informere Raquel Janea Monroe.

//OUT