An Angel With A Shotgun

[Tatianna Mary Maximorff]

Lawrence Dale Rider  og Rebecca Holland Weasley

Maj 2056 omkring klokken 15.

Hjemme hos Tati og Rebecca.

---

Tatianna havde ikke haft en kæreste i fire år, men det var ændret nu. Hun havde set Lawrence i omkring to år efterhånden, først som venner, senere havde det udviklet sig til noget så fornemt som bollevenner, og det var ikke mere end to måneder siden, at de havde fået sat label på og var blevet kærester. Hun havde dog ikke rigtigt fortalt så mange det endnu. Ikke fordi hun var flov eller noget som helst i den dur, men fordi hun godt vidste, at så snart hun begyndte, at fortælle det, så ville det kun være et spørgsmål om tid, før hendes følger på YouTube, Instagram, Twitter og FaceBook, ville finde ud af det også, og det var ikke lige en ting hun havde fået snakket med Lawrence om endnu. Hun vidste jo godt, at følger ikke altid reagerede som man ønskede og der kunne komme kæmpe drama ud af det. Tara vidste det og Tatis forældre havde også fået det af vide, men hun så bare heller ingen grund til, at fortælle det til Gud og hver en mand, før de var sikre på, at det var det de ville og at det ville holde, bare lidt mere end nogle måneder.
Hun havde egentlig ikke troet, at hun ville overleve, så lang tid under samme tag som Rebecca, men indtil videre så gik det da nogenlunde, men Tati gjorde så også hvad hun kunne, for at undgå den dæmon som hun var overbevidst om, måtte have besat den rødhåret unge kvinde. Ingen mennesker kunne være så onde, fra naturens side af. Og dog. Ved nærmere eftertanke, så var der nok ingen dæmoner der ville turde nærme sig Rebecca med en ildtang. 
Hun tænkte ikke over, at døren ikke var låst, for da han var kommet for nogle timer siden, havde de været alene hjemme i den store villa. Tati var så langt væk i den nydelse hende og Lawrence delte i dette øjeblik, at hun havde lukket mentalt af for alt andet, så hvis der var kommet nogen hjem i mellem tiden, havde hun i hvert fald ikke registret det, men nu lå hendes værelse også på første salen. Hun nød at mærke ham tæt på sig, mærke hvert eneste stød mod sig, som kun sendte hende længere op over skyerne, som ingen andre end han kunne. Hun lod sine halvlange negle, borer sig ind i ryggen på ham og lod dem rive hele vejen ned af hans ryg og ned mod hans baller. Hun skød hovedet en anelse bagud, som et støn fra hende nok ret tydeligt, afslørede hvor meget hun nød deres langgymnastisk.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence havde aldrig haft en kæreste før, så alt det her var meget nyt for ham. Han vidste det ikke, men han rendte egentlig mest rundt som en fjollet teenager, der havde sin første forelskelse. Han havde også selv kun fortalt det til dem der stod han nærmest, da han ikke så nogen grund til at indvie andre i sit kærlighedsliv. Lige nu gik alt som hvad han antog, som smurt. Han havde trods alt ikke meget erfaring, men han følte egentlig han var i paradis, når hun var i hans nærhed. Lige nu, nød han også den intimitet de delte mellem sig lige nu. Han sukkede nydende, som han mærkede de gennemborende negle ned ad hans ryg og ned mod hans paller. Han lod sine læber fange hendes i et grådigt kys, og lod sit tempo blive det hurtigere og hårde, mens musklerne i hans ryg og baller formede sig med enhver bevægelse han lavede. Han tænkte aldrig rigtigt på, at Tati boede sammen med nogen. Han stødte ikke på dem, når han var på besøg og han havde heller ikke et behov for at møde nogen af dem. Selvfølgelig ville han møde hendes venner, hvis hun bad ham om det, men det hele var så nyt, så han forestillede sig ikke at det var noget man gjorde så tidligt i et forhold, men omvendt så vidste han det heller ikke. Det var ikke fordi han havde meget erfaring på det punkt.

[Rebecca Holland Weasley]

Rebecca var kommet hjem efter et shoot. Hendes makeup sad perfekt og ikke et eneste af de lange røde hår sad forkert på hendes hoved. Perfektion. Det var det hun stilede efter. Hun var iført en sort nederdel og en sart lyserød skjorte. Håret var løst og læberne malet en meget kraftig rød.
De små fødder var gemt væk i et par høje stilletter som nu klikkede henover stengulvet i gangen. Hun hængte sin lysegrå sommerjakke fra sig på bøjlen fjernede et par lange røde hår fra skulderen og gik så ind. Her mødte der hende et lettere kaotisk syn som hun kiggede ud i køkkenet hvor alle låger stod åbne. Tydeligvis havde Tatiana igen tømt opvaske maskinen.
Rebecca himlede irriteret med øjnene og lukkede lågerne hvorefter hun bevægede sig ud på badeværelset for lige at nette sig en smule og her blev hun så mødt af synet ved badeforhænget der var slået sammen skønt det var vådt, noget Rebecca hadede da det ikke kunne tørre rigtigt på den måde. Væggene var stadigvæk våde, altså var der ikke blevet svabet, ved håndvasken lå Tatis makeup taske og i håndvasken var der tydelige spor efter hun havde påført sig sin neutrale krigsmaling.
Det der fik dråben til at flyde over var dog den bunke snavsetøj der var blevet efterladt lige ved siden af vasketøjskurven. Nope. Denne gang skulle brunetten ikke slippe. Rebecca bukkede sig og samlede tøjet op. Hun bevægede sig op af trapperne med det strakt ud fra kroppen som var det giftigt. Uden at banke på åbnede hun døren og brasede ind til et syn hun rent faktisk helst ville have været foruden, dog var hun for stolt til at vise det påvirkede hende. She was a woman on an mission! "Er det virkelig så svært at smide tøjet op i vasketøjskurven frem for lige ved siden af?!" Begyndte hun vredt, "vi har husregler og jeg forventer at de bliver overholdt!" Hun kylede tøjet mod de to i sengen klar til en diskussion.

[Tatianna Mary Maximorff]

En af Tatis største svagheder var nok, at hun altid have gang i mindst ti ting på én gang, så ofte var der ting hun glemte i forbi farten, typisk i form af at lukke låger, når hun havde tømt opvaskemaskinen. Tøj og make-up oprydning efter sig på badeværelset. Slukke fjernsyn eller musik, når hun forlod hjemmet eller bare lokalet. Generelt var hun bare et ret stort rodehoved, men hun havde styr på sit rod. Hun kunne fortælle præcist, hvor alting var, selv i hendes tøjskab, hvor al tøjet mest af alt lignede noget, der var blevet kastet ind. Dog var hun ikke uhygiejnisk, hun bar altid sine ting ud, hvis hun fx havde spist på værelset, og når hun havde sine perioder, hvor hendes ADHD medicin ikke virkede helt optimalt eller hun havde glemt at tage den i nogle dage, eller hvis hun bare var virkelig rastløs eller sur, blev alt cleanet og der ville ikke være et eneste støvkorn af findet noget sted overhovedet.
Hun registrerede overhovedet ikke, at Rebecca kom hjem, da hun var så langt væk i den nydelse Lawrence lige nu gav hende, men den blev på et spildt sekund afbrudt da døren gik op og den rødhåret roomie kom til syne. Hun nåede dårligt nok, at reagere før hun mærkede tøjet som blev smidt mod hende og Lawrence, "Nåh du mener ligesom husreglen mod, at brase ind på andre værelse, uden at banke på først?! Skid ud Rebecca." svarede hun vredt tilbage, hun var ikke den mindste smule flov over, at være blevet taget på sengen, det var alligevel ikke første gang det var sket for hende, selvom det ikke lige havde været med hverken Lawrence eller Rebecca. Hun var nærmere irriteret over, at vide at de nok ikke ville kunne blive færdige nu, hvor de var blevet afbrudt midt i det hele. Hun skubbede tøjet ned på gulvet, "Har du tænkt dig, at stå og se på eller har du tænkt dig, at skride ud af mit værelse?" lød det forsat vredt fra hende, uden overhovedet at tænke over, at det teknisk set, var første gang Lawrence så/mødte en af dem hun boede med. Havde det været Tara, havde Tati dog også reageret helt anderledes og det samme med Mark, men lige præcis fordi det var Rebecca, kunne hun ikke styre sin irritabeltiet over det.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence bemærkede heller ikke de skridt, der gik mod deres retning. Han bemærkede end ikke døren blev åben, før end han næsten blev ramt af noget tøj. Her hørte han det. Den i hans hoved, skingrende, sjælødelæggende stemme, der tydeligvis tilhørte en af Tatis roomies. Han trak sig ud og dækkede de nedre regioner med en pude, inden hans blik faldt på djævlens yngel. Yep. Der forsvandt alt blodet fra hans nedre regioner, især som hun tillod sig, at verden ville høre mere på hendes stemme. Han havde aldrig mødt dette væsen før, eller nogen af de andre hun boede sammen med for den sags skyld. Han havde altid været påpasselig med, han ikke ville støde ind i nogen af dem. Han vidste godt, det var uundgåeligt, men han havde klaret sig så længe, at han næsten havde troet på, det kunne lykkedes. Han havde ikke lyst til at hilse på hende. Det var dog ikke fordi han var flov over, han var blevet taget i at være sammen med hans kæreste. Det var han ligeglad med. Han kunne dog allerede nu mærke, han ikke brød sig om hende. Han regnede dog også med, han skulle træde varsomt, da han ikke ville være skyld i at Tati blev smidt ud, men alene lyden af hendes stemme irriterede ham og på en og samme tid, fik det hans nosser til at kravle så langt op, de aldrig ville se dagslys igen. Han sagde intet, men lod i stedet et koldt blik hvile på Rebecca. 

[Rebecca Holland Weasley]

Rebecca sendte den mørkårede kvinde et udfordrende blik, "Og hvorfor er det jeg skal overholde det, når du tydeligvis ikke gør? Jeg har sagt det til dig tusind gange!" Beklagede hun sig irriteret.
Stædigt lænede hun sig op af dørkarmen, "jeg har tænkt mig at du får styr på dit lort!" Sagde hun rasende. Hun nægtede at lade sig påvirke af det uheldige billede foran hende. Lige nu var hun ret opsat på at få trumfet sin vilje igennem, skønt hun godt var klar over at det nok ville blive kamp til stregen med Tati. De to piger kunne på ingen måder døje hinanden. Der var Tara langt lettere at leve sammen med.
Det var da også med største tilfredsstillelse at Rebecca så hvordan Tatis....hvad end han nu måtte være...kravlede ned fra hende og dækkede sig selv til med en pude. Åh hvor kunne Tati lærer det!
Fyren blev ikke værdiget flere af Rebeccas blikke, hun havde de brændende øjne rettet imod den mulatte roomie. "Så har du tænkt at rydde op så vi alle kan komme videre i dagens program?" Spurgte hun køligt. "Og så tag lige at åben et vindue, her stinker jo af sved og samleje." Hun vrængede på næsen i væmmelse.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati mærkede hvordan irritationen kun voksede i hende, som det gik op for hende, at de ikke ville kunne fortsætte, når den rødhårdet djævel ville forlade værelset, da Lawrence trak sig og dækkede for hans manddom. Hun skulle virkelig beherske sig selv, for ikke at springe i luften lige nu, som hun satte sig op i sengen. "Fordi næste gang, er du måske ikke så heldig, at vi bare knalder. Betræk det som en venlig advarsel," svarede hun, mens blodet begyndte at boble i hendes indre, af vrede.
Hun gjorde dog intet for at tildække sin krop, det eneste hun ikke viste frem med godt vilje, var det store brandmærke på hendes ene ben, efter branden som havde slået Patrick ihjel - troede hun i hvert fald. "Oh jeg har sgu styr på mit lort, det kommer om tre dage, tak for din bekymring og damn så af," svarede hun igen og pegede mod døren, i tilfælde af at der skulle gemme sig en blondine bag det røde hår. Det føltes sådan lige nu.
Trosigt skubbede hun dynen af sig og over Lawrence, for at tildække ham, før hun rejste sig fra sengen og gik mod roomien hun ville ønske, hun aldrig havde sagt ja til at bo sammen med, mens hun samlede det lange mørke hår i en høj knold. Egentlig med den bagtanke, at lade Rebecca vinde den her, udelukkende i et håb om, at samlejeen kunne fortsætte bagefter, men som Rebeccas tilføjelse lød, stoppede hun op lige foran roomien, "Jalousi er en grim ting, Rebecca. Bare fordi du ikke selv kan score, betyder det ikke vi andre skal straffes for det, vel BooBoo?" svarede hun og blinkede flabet til den rødhåret kvinde, før hun bevidst gik ind i hende med sin skulder og satte så retningen direkte mod badeværelset. Fuldstændig ligeglad med, at gå nøgen i gennem huset.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence tog sig selv i at rulle med øjnene ved hundjævlens ord. Et lille fnøs lod dog fra ham, da Tati var benhård og svarede hende igen. Hun var så damning fantastisk, at det halve var nok. Han bemærkede godt, at den anden unge kvinde ikke ville værdige ham et eneste blik. Han var nu også ligeglad. Han mærkede dynen over sig, som Tati smed den over på ham og følte sig en anelse utilpas med betrækket som rørte hans hud, foruden hendes dyne generelt bare var tung at have over sig. Han betragtede Tatis nøgne krop, og især bagdelen fik et øje med på hendes vej, som hun gik. Han så mod Rebecca, som hun påpegede lugten herinde. ”Wow, det er utroligt hun kender den lugt,” påpegede han mest af alt til Tati. Hvis Rebecca ikke ville anerkende ham, så havde hun bestemt heller ikke tænkt sig at anerkende hende.

[Rebecca Holland Weasley]

Den rødhårede muggler sendte blot brunetten et ligeså hadefuldt blidt tilbage. ”Please,” Hun himlede med øjnene ”-alt ved dig frastøder mig allerede, så jeg tror ikke jeg ville kune gå ind til noget der kunne slå mig ud af kurs.” Bemærkede hun tørt.
Som model var nøgenhed heller ikke noget der på nogen måde generede Rebecca. Jo hvis hun skulle være sammen med en fyr gjorde det fordi hun -trods sin alt for undervægtige skikkelse -stadigvæk følte sig fed og utilstrækkelig. Ikke at hun nogensinde lod nogen vide det.
”Ja jeg håber da i den grad at du har styr på den del, for jeg skal satme ikke have mit hus fyldt med mini-tatier, en er mere end rigeligt for mig.” Svarede hun ligeud.
Rebecca kunne ikke andet end at tilføje en hånlig latter som både Tatianna og hendes....”fyr” eller hvad hun nu kaldte den bunke lort i sengen, kommenterede på samlejedelen. ”Ja okay hvis du kalder det der” hun gjorde et enekelt kast med hovedet mod fyren i sengen, ”en scoring, så er jeg ærlig talt mere trist på dine vegne.” Hun rankede ryggen og så efter Tatianna som hun strøg nøgen ned af gangen.
Det havde gjort en smule ondt af roomien var gået ind i hende, men Rebecca havde bevidst ignoreret smerten og gav i stedet tilbage verbalt. Til dem begge to.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati fnøs hånligt, "Bliv ved med, at fortæl dig selv det," svarede hun køligt. Rebecca skulle bare være glad for, at Tati og Lawrence ikke havde været i gang, med nogle af deres mere.. særlige, intime øjeblikke. Det gik ikke altid så stille og roligt for sig, tværtimod, så var det oftes på et plan, hvor kun de færreste ville tænde på det. Ikke for sarte sjæle, i hvert fald, men Tati elskede det.
Et flabet smil meldte sig på hendes læber, "Oh, så det er ikke nu, jeg skal fortælle dig, at jeg faktisk er gravid? Skanningen i går viste to hjerteslag, så vi venter tvillinger til januar," sagde hun og slog et let klik med tungen, mens hun håbede lidt på, at Lawrence ikke ville gå fuldstændig i panik over hendes løgn og tro hun bare ikke havde fortalt ham det. Hun var på ingen måder gravid, da hun havde en fået en p-stav, som holdt den slags væk.
Hun grinte let af Lawrences kommentar, "Ja ik? Jeg ville sgu ikke røre den, om jeg så fik penge for det," svarede hun, før hun vendte blikket tilbage på Rebecca, "Hvorfor snakker du endnu, Rebecca? Der er ingen her, der gider høre på dig, så hvad med at finde en fil frem og fixe dine negle eller whatever din slags nu bruger jeres tid på, og lad vær med, at spild vore andres?" hun havde skiftet sit stemmeleje, som hvis det havde været et barn hun snakkede til, mens hun forsatte sin gang mod badeværelset, uden at have bemærket Lawrences blik på sin bagdel, men han måtte nu også kigge alt det han ville. At det derimod havde gjort ondt på den rødhåret kvinde, ville Tati have elsket at vide, men desværre var det en information hun måtte leve uden.
Der gik dog ikke mange minutter, før hun vendte tilbage igen. "Seriøst, er du ikke gået endnu? Badeværelset er ryddet op, var der andet mor?" spurgte hun irriteret, før hun samlede sin bluse op fra gulvet, som hun havde haft på, da Lawrence var kommet og trak den over hovedet, da hun ikke regnede med, at de ville kunne forsætte nu. Hun samlede ligeledes Lawrences bluse og bukser op, og lagde dem på sengen, så han også kunne få tøj på, hvis han ville.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence lyttede, som hundjævlen blev ved med at snakke til Tati på den måde hun gjorde. ”Keep telling yourself that,” mumlede han lavt ved Rebeccas ord om, at intet kunne slå hende ud ad kurs. Lawrence lyttede som Tati nu igen åbnede munden og måtte kæmpe for ikke at spærre øjnene op ved hendes ord. What the damn? Jokede hun eller var det rigtigt? Han sagde ingenting, men de grønne øjne var fokuseret på hendes mave. Lige nu håbede han inderligt det var en joke, både fordi det var første gang han hørte om det og for det andet, så var han på ingen måde klar til at være forældre. Det var al for tidligt i deres forhold og børn sagde ham vitterligt ingenting. Han fugtede læberne med sin tungespids, som han valgte at følge – igen hvad han håbede var en joke. ”Vi regner med at bo her,” påpegede han tørt.

Som Rebecca nu begyndte at tilsvine ham i stedet, hvilede hans grønne øjne køligt på ham. Der var ingen følelse at spore hos ham og han var ikke videre imponeret over hvad hun helt sikkert troede var et dis. Han svarede dog ikke, men så i stedet på Tati som hun svarede ham. ”Jo..” kommenterede han. ”Tro mig, det er der heller ikke nogen fyr der ville,” pointerede han, inden han blinkede en enkelt gang til Tati. Igen, Rebecca talte ikke direkte til ham, så han ville heller ikke tale direkte til hende. Sm Tati gik og han nu var alene med Rebecca, lod han sit blik hvile på loftet. Han havde inderilgt lyst til at påpege han ville komme efter hende, hvis ikke hun talte ordentligt til Tati, men igen, han vidste han var nødt til at være varsom. Det var dog utrolig svært for ham at holde sin kæft – heldigvis havde han som femtenårig lært at temperament skulle kontrolleres. Han så mod døren som Tati kom tilbage og rystede lidt på hovedet til trods for det ikke var ham, hun snakkede til.

[Rebecca Holland Weasley]

Hun himlede kort med øjnene over Tatis svar og smed armene over kors. "Det gør jeg skam også." Annoncerede hun i matchende køligt tonefald. Der herskede vidst ingen tvivl om hadet mellem de to kvinder. "Mhm ja klart nok, men jeg er skam sikker på at de har et ledigt bur i Zoo til sådanne to vidundere." Gav hun blot igen, på ingen måde overbevist om Tatis løgn.
"Uhada, så farlig i munden du pludselig er." Hun himlede med øjnene på ny. For helvede hvor var Tatiana dog det mest irriterende væsen der kunne gå på to ben.
Den rødhårede kvinde vendte blikket tilbage imod Lawrence da han sagde at de regnede med at bo her. Hun slog en hånlig latter op på ny, "tro mig kammerat. du ville aldrig få lov til at flytte ind her. Hvis I en dag skal opdrætte jeres samlejeaffald, så bliver det ikke under mit tag." Slog hun fast i en benhård tone.
Rebecca forsatte sin nedstirring af Lawrence til Tatianna vendte tilbage. "Ja. Åben et vindue lille solstråle." Gentog hun i en kommanderende og flabet tone. Det var godt nok ikke noget hun som sådan kunne bestemme, eftersom det trods alt var Tatiannas eget værelse, men siden hun nu spurgte.
Hun nedstirrede Lawrence en sidste gang og slog så det røde hår tilbage over sin skulder, så de bløde bølger dansede ned over hendes ryg. "Det var vidst det hele, nu håber jeg ikke jeg har ødelagt stemningen helt for jer." Hun smilede flabet og hævede de slanke bryn før hun snurrede rundt på hælen og forlod værelset uden at lukke døren. "Later losers." Kaldte hun efter dem som hun atter bevægede sig nedenunder, med stor selvtilfredshed.

// out

[Tara Williams]

Tara hørte godt stemmerne fra Tatis værelse. Hun havde egentlig planer om at hun ville have smuttet ned i køkkenet og fundet sig en snack, men hun vidste bedre end at blande sig når de to veninder var i en radius af 2 km af hinanden. Hun holdt af dem begge og havde nok bare lært at ignorerer deres sammenstød. Som den evige optimistiske person hun var, satsede hun nok altid på at de to ville finde hinanden en skønne dag. Om ikke andet måske bare nå et punkt hvor de ikke opført sig som besatte gorillaer der konstant afmærkede deres territorie.
Da hun hørte Rebecca gå ned af trapperne så hun sit snit og bevægede sig ud på gangen, også lidt drevet af nysgerrighed til måske omsider at møde Tatis fyr.
Som hun passerede den åbne dør ind til værelset kiggede hun ind på de to rimelig nøgne mennesker (der heldigvis delvist var dækket af en dyne og en bluse) og smilede venligt. "Halløj." Hilste hun muntert. Hun ville gerne have givet hånden til Lawrence, meeeen hun frygtede nok lidt hvor den sidst havde været. "Du må være Lawrence?" Hun så på fyren i sengen.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati mærkede hvordan hun virkelig måtte beherske sig, for ikke bare at springe direkte i hovedet på den rødhåret kvinde. Hun havde talt til ti mindst fem gange, inde i sit hoved, for der var no way in hell, hun ville give Rebecca den tilfredsstillelse. "Du skal bare være glad for, jeg holder mig til, at være farlig i munden," svarede hun sammenbidt.
Hun håbede virkelig, at Lawrence ville vide, at hun ikke var gravid. Han ville være den første, hun fortalte det til, hvis det endelig skulle ske, men skulle det ske, ville hun have en abort, for hun ville på ingen måder, være klar til, at være mor og slet ikke med det misbrug hun havde undervejs. "Præcis," støttede hun op om Lawrences ord og blinkede til ham, i håb om at det ville være et tegn nok til, at det havde været en joke. Hun vendte blikket mod Rebecca, "Jeg betaler husleje og med til de øvrige udgifter, så du kan ikke smide mig ud," svarede hun køligt. Hun så irriteret efter Rebecca, "Næ, jeg nyder duften af vores samlejeliv," svarede hun flabet retur, til at hun skulle åbne et vindue. Stemning var ødelagt, men den win skulle Rebecca ikke have og det ville nok ikke tage dem meget mere end fem minutter, at finde lysten frem igen og hun kunne sagtens stønne lidt højere, bare for at provokere.
Hun stak hovedet ud på gangen, "Var det din røv der sagde det? Du burde stamme ballerne lidt op, de blafre efter dig," kaldte hun efter Rebecca. Hun trådte tilbage ind på værelset og så på Lawrence, "Hvis jeg en dag ringer fra et fængsel og siger, jeg har begået et mord, så ved du hvem, der ikke længere er blandt os," sagde hun skræmmende alvorligt og hørte kort efter Taras hilsen, "Hey," hilste hun tilbage og smilede til sin bedste veninde. Hun førte en hånd igennem sit lange mørke hår, som Tara fik afsløret, at hun havde snakket om Lawrence til Tara, men de var veninder, så det kunne vel næppe komme bag på ham. "Tara, Lawrence - Lawrence, Tara," hendes hånd gjorde en gestus mod dem, som hun præsenterede dem for hinanden. "Hva så?" spurgte hun roligt og trak et par bukser på. T-shirten havde hun allerede på.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence lyttede blot som deres ord røg frem og tilbage. Han kunne sagtens beherske sig, men det betød ikke at alt Rebecca sagde til Tati ikke irriterede ham bare den mindste smule. Han vidste dog også, at hans kæreste var i stand til at forsvare sig selv. Det var en af grundene til, han ikke blandede sig. En anden var, han vidste han kun ville gøre situationen langt værre, hvis han gjorde. Der var en banter i mellem dem, som han regnede med der altid var, og han ville ikke ødelægge balancen mellem dem. Lawrence bemærkede Rebeccas nedstirring, men sad fuldstændig upåvirket af den. Som Rebecca fortsatte sin nedstirring af ham, så han på hende med de kolde grønne øjne og lod et kortvarigt fnys lyde fra sine læber som svar på både hun ikke håbede hun havde ødelagt stemningen og det med losers. Hans fnys lød igen, som Tati svarede hende. Han morede sig. Lawrence så kort mod Tati, som Rebecca gik. ”Du er ikke gravid, vel?” spurgte han direkte, da han ville være sikker på hun havde joket. Han så på hende og smilede kortvarigt – det nåede dog ikke hans øjne. ”Jeg skal nok betale kautionen..” påpegede han til hendes alvorlige stemmeføring. Lawrence så på de nyankomne og nikkede. Han nåede ikke at svare før Tati præsenterede Tara. Han var dog glad for, hun ikke gav hånd, da han ikke var typen der gjorde det og han hadede al berøring – uanset hvor hans hænder havde været sidst. ”Hej Tara,” hilste han med en monoton stemme.