Vi må jo tænke på din fremtid

[Deleted]

“Så hvad er det du siger? At jeg skal gå ud og finde mig en ministeriemand i jakkesæt og overtale ham til at gifte sig med mig, alene fordi jeg er køn og vil være god til at lege trofæ-hustru? Sådan er jeg ikke..” Sukkede hun. “Jamie har altid været god til det med pigerne, hvorimod jeg aldrig har brudt mig om opmærksomheden..” Ayla rodede lidt frustreret op idet røde hår med den ene hånd og med den anden fumlede hun lidt med hjørnet af bordkanten. Blikket faldt endnu engang og de blå øjne var blevet sørgmodige. ”Jeg vil have en mand der..Elsker mig for...mig og ikke min...glød.” Forsøgte hun at forklare, med tydelig hentydning til sine williegener. Tonen var dog blød.

[Deleted]

Det var dog utroligt, som hun skulle være på tvær! ”Nej min skat. Det er ikke hvad jeg siger. Der findes også gode folk, der ikke arbejder i ministeriet” hvis bare hun ville lytte ville alt dette her gå noget nemmere, men det virkede det ikke rigtig til. ”Jeg siger til dig, at du bør til at overveje at finde en mand om han så arbejder i ministeriet eller på Hogwarts, det er ikke vigtigt. Bare han kan være det for dig og forsørge dig… hjælpe med at forsørge dig. Din mor og jeg lever jo ikke evigt.” han himlede lidt med øjnene over hvordan hun skulle sætte sig på tværs. ”bland Jamie uden om dette her, han har sit at slås med. ayla-skat vi vil dig jo bare det bedre. Forstår du ikke det?” han rystede igen på hovedet og lagde det så opgivende i sine hænder. ”selvfølgelig skal der være plads til at elske hinanden skat, men så let er det ikke altid. Hvis du bare finde en mand, så ville vi være mere rolige og hvis det samtidig er en du elsker, ja vil vi være glade på dine vegne. “

[Deleted]

Ayla var langsomt ved at blive irriteret. – Forstod hendes far da ingenting? Et dybt suk gled over den rødhåredes læber og stille og roligt, fandt hun sin pung frem, før hun lagde 1 sølvsegle og 2 knut på bordet. – Betaling for hendes egen te. Hun lukkede pungen, stoppede den tilbage i jakkelommen og gav sig så til at kravle tilbage i jakken. ”Jeg har ikke lyst til at snakke om det…” Mumlede hun stille, før hun gjorde mine til at rejse sig. ”Det er altid det samme, når vi skal bruge tid sammen…Altid skal jeg have at vide, hvad jeg skal gøre med mit liv.” Tonen var blød og næsten stille, selvom Ayla tydeligt var ked af måden hendes far greb situationen an på.

[Deleted]

Quientin modstod trangen til at ryste på hovedet af sin datter, men han var bestemt ikke tilfreds. Han forventede bedre og mere af hende en den opførelse hun satte for dagen. Han sagde intet mens hun fandt sine penge frem, men hævede blot et øjenbryn og afventede. Til slut kunne han dog ikke blive ved med at tie. "Ayla Ruadh, hvordan er det dog du taler til din far?! Hvor har du lært så dårlige maner?" Han så overrasket på hende over måden hun havde svaret ham igen på. Det var ikke en tone han brød sig om at høre. "Hvis du nu fandt dig en mand, så ville det ikke være nødvendigt for din mor og jeg, at minde dig om at tiden render. Vi gør det jo kun fordi vi bekymre os og holder af dig." Lød det med skarp stemme. Han tømte sin te og gjorde klar til at gå, han ville ikke sidde der og blive gjort til grin foran dem alle, fordi hans datterhavde besluttet at være næsvis.

[Deleted]

Ayla betragtede sin far med kølige øjne, som han talte ned til hende. – For et øjeblik følte hun sig som et lille barn igen. Et barn der blev irettesat for at være ulydig…Noget hun bestemt ikke brød sig om. Der blev rettet på jakken og hun nikkede så ellers høfligt til ham. ”Så må jeg jo håbe, at jeg engang kan leve op til jeres forventninger.” Bed hun spidst, før hun forlod ’De Tre Koste’ og begav sig ud i mørket.

//Out – Tråden lukkes.