Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 13, 2019 9:56:27 GMT
Tråd til @ayla Hogsmeade - De tre koste April 2056 - solskin
Quientin var i godt humør. Han havde sat sin datter i stævne på De tre koste og glædede sig til at høre hvordan det gik med hende. Det vil sige egentlig var der jo nok en særlig ting han havde planer om at snakke med hende om, netop hendes fremtid. Både han og Marilla var stolte over hvordan hun havde klaret sig rent uddannelsesmæssigt, men hun blev jo ikke ligefrem yngre og det var grunden for, hvorfor han nu opsøgte sin datter. De måtte tale om fremtiden og evt lægge en plan. Han havde overvejet sin gode ven Benyamins søn som en mulighed, de ville sikkert hurtig kunne arrangere et ægteskab. Det ville også være en god familie, hun så ville blive gift ind i. Det var en vigtig detalje også.
Quientin havde fået en plads i solen, og sad nu og læste sin avis, mens han ventede på, at Ayla ville dukke op. Avisen indeholdte jo skandale efter skandale. Nu var der endnu en kontorarbejder fra ministeriet, der havde flirtet og fået et forhold med sin sekretær. Han rystede på hovedet. Man burde simpelthen have styr på tingene. Rygterne sagde også at kvinden ventede barn med sin sekretær, forkasteligt. Han håbede godt nok aldrig deres børn ville være så hovedløse. I så faldt var der kun to muligheder, bryllup inden noget kunne ses eller abort.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 13, 2019 11:57:31 GMT
Det var dejligt vejr og Ayla havde for en gangs skyld fri fra Skt. Mongus. Hun havde aftalt at mødes med sin far på De Tre Koste i Hogsmeade, som hun så tit og ofte havde besøgt, da hun endnu gik på Hogwarts. Hun var lettere sent på den, men om ikke andet, gik det nemt, når noget som transferens fandtes. Den rødhårede kvinde måtte fumle lidt med jakken på vej ind i krostuen, for at knappe den op og de blå øjne flakkede en smule, før hun atter lokaliserede faderen ved en af de gode pladser i solskinnet. Smilende bevægede hun sig op til ham og hun placerede så blidt en hånd på hans skulder, før hun lænede sig ned og kyssede ham kærligt på den ru kind. ”Hej Far.” Tonen var varm og blød som altid og som humøret var højt, smøg hun sig nemt og elegant ind på bænken overfor.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 13, 2019 13:01:33 GMT
Quientin kiggede op, da han hørte sin datters stemme og smilede til hende, før han foldede avisen sammen og lagde den på bordet ved siden af sig. "Arh Goddag min pige, sikke dejlig glad du ser ud." Kommenterede han stolt af sin smukke datter. Nok var hun kvart willie også, men hun så ret godt ud, hvis han selv skulle sige det. Han var med andre ord stolt af sin datter. "Godt at se dig min skat. Hvad vil du have at drikke?" Selvfølgelig var det ham der skulle betale og intet var for godt eller for dyrt til hans datter. Nok var hun voksen, men derfor måtte en far vel nok være god ved sin datter. "Jeg tror jeg selv tage en kop Earl grey."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 13, 2019 13:19:07 GMT
”Jamen, i lige måde…Åh…Øhmm…” Ayla tøvede en smule ved faderens spørgsmål, som hun satte sig og stille og roligt, kravlede hun ud af sin frakke, før også halstørklædet blev viklet af. ”Hmm…Jeg tror gerne jeg vil have en ingefærs/citron-te?” Prøvede hun med et lille smil, som hovedet blev lagt lidt på skrå og halstørklæde og jakke blev placeret på bænken. ”Der er simpelthen så travlt inde på Mongus lige for tiden…Det var da hyggeligt at du inviterede…”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 13, 2019 16:16:53 GMT
Quientin kiggede stolt på sin pige, hun var blevet så smuk. Det undrede ham stadig hvordan hun pludselig var blevet så stor, men det var vel sket mens han blinkede... sådan føltes det hvert fald af og til. Han trak lidt på smilebåndet da hun bestilte te, det var en te der virkede meget passende til hende, ikke at han skulle sidde her og analysere sin datter fuldstændig, men tanken strejfede ham. Så kiggede han på hende med rolige blide øjne. "Det glæder mig, at du klare dit arbejde godt. Jeg er meget stolt af dig. Men Mor og jeg har tænkt på noget. " Han blev afbrudt af at teen blev serveret og han hældte straks en lille smule sukker i sin og rørte omkring med skeen. "Vi vil jo gerne sikre os det bedste for dig min pige." Han så på hende for at sikre sig at hun lyttede med. "Så vi snakkede om et ægteskab. Du bliver ikke yngre og det gør vi heller ikke. Vi har allerede fundet dig et godt bud, hvis ikke du selv har en i tankerne."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 14, 2019 8:33:42 GMT
“Mhmm...Jeg er også glad for det...Mit arbejde altså.” Ayla smilede lidt og høfligt nikkede hun til serveringspigen, som hun nip sin te. Hun tog koppen op til læberne og stille pustede hun så ellers lidt på den varme væske, imens hun opmærksomt lyttede til til fader. Øjnene gled dog op, så snart han nævnte ordet ‘ægteskab’ og som smilet faldt bort, indtog en seriøs og alvorlig mine den tidligere glædes plads. ”Hvad...?” Hendes lille udbrud var hun en lavmælt og chokeret hvisken. - Tydeligvis forvirret. “Jeg..Far, jeg er 25...Jeg...Det kan jeg da ikke.” Det lavmælte tonefald bar præg af angst. Panik, som øjnene nu også flakkede lidt og tekoppen blev sag Ne siden at hun havde taget så meget som en enkelt tår endnu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 14, 2019 9:36:08 GMT
Hendes reaktion var vel at forvente, og det kom måske også lidt ud af det blå, men det var på tide. Han selv havde ikke været mere end 20 da han havde fået første barn, og konen heller ikke. Det var kun naturligt at de begyndte at kigge på Aylas fremtid også. Når nu der var styr på karrieren var næsteskridt at få styr på familien og dermed ægteskabet. Det lå jo lige til højrebenet. "Skat, det er ved at være på tide og jeg er sikker på der er mange mænd, der vil have en som dig. Jeg har allerede snakket med min gode ven Benyamin Hale omkring det. Hans søn ville gøre et godt parti for dig og du ville være sikret en god fremtid." I Quientins øjne var der intet i vejen for at han var ved at lave aftaler på sin datters vegne. Det var et godt bud og en god familie. På den måde var han sikker på, at Ayla fik det bedste. Det var jo i bund og grund det eneste han ønskede sig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 14, 2019 12:36:12 GMT
I løbet af det sidste minuts tid var Aylas øjne med garanti vokset til den dobbelte størrelse. Den rødhårede kvinde følte for sig selv at alt omkring hende pludselig ramlede sammen og roligt, fumlede hun lidt med ærmet på sin bluse. ”Hale? Virkelig? - Far, jeg...Jeg har ikke lyst til at indgå et arrangeret ægteskab...Jeg...Jeg vil finde en der deler mine værdier...En dom ser mig og ikke de penge familien har.” Forsøgte hun sig i et forsøg på at modarbejde faderens forslag på konstruktiv vis.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 15, 2019 16:56:13 GMT
Quientin smilede beroligende til sin datter. "Ingen snakker om arrangeret ægteskab. Ikke endnu hvert fald. Jeg siger bare at Hales søn er en fornuftig ung man og kunne være et godt bud." Han tav lidt, mens han så sin datter an og drak lidt af sin te. "Har du selv et bedre bud da? I så fald vil jeg gerne høre det, men jeg ville være ked af hvis der gik alt for længe før jeg fik børnebørn." Det burde ikke være for meget at forlange tiden gik og man skulle vel som minimum lægge to år til for et nyfundet par ville begynde at tænke i børn, dermed var grænsen altså snart nået og det måtte Ayla til at forstå.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 22, 2019 12:48:35 GMT
Det var tydeligvis langt fra en tilfreds Ayla der sad overfor sin far. De slanke fingre fumlede ved tekoppens hank, som hun i stilhed sad og betragtede den gyldne væske i koppen og et dybt suk fandt vej over hende læber. Hun rystede lidt på hovedet af sin faders bud på en ægtefælle og hun satte atter tekoppen imod læberne, før hun brummede af hans kommentar om børnebørn. Tekoppen blev sat på underkoppen igen og hun fangede så atter sin faders blik. ”Hvem siger at jeg overhovedet vil have børn?” Spurgte hun så. – Hun savnede tydeligvis at nogen spurgte efter hendes egen mening. – Ikke blot omkring, hvilke bud hun havde på en evt. partner, men også omkring, hvad hun ville med sit liv i det hele taget.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 23, 2019 18:40:47 GMT
Quientin havde lyst til at rulle med øjnene af sin datter. Selvfølgelig skulle hun stifte familie, og gerne inden det blev alt for sent. Det var hvad der forventedes af hende. “Skat..” han lagde sin hånd over på hendes og nussede hendes håndryg lidt, før han kiggede hende i øjnene. “ Vi vil dig selvfølgelig det bedste, men du må også sørge for ikke at være for gammel før du får børn. Du må tænke over den fremtid min skat. Og vi ser dig gerne gift og med familie inden for de næste fem år.” Prøvede han at forklare. Fem år kunne hurtigt gå og pludselig ville hun stå uden nogen familie og hvad ville folk så ikke sige om hende?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 25, 2019 8:57:59 GMT
Ayla glippede lidt med øjnene af sin far. – Altså, hørte han slet ikke efter, hvad hun prøvede at sige? Øjnene blev kun større og mere ængstelige, som han syntes at øge presset og uforstående, lod hun blikket flakke, som hun trak sin hånd til sig. Hun havde ikke lyst til at snakke mere med ham. Ikke om det her i hvert fald og det kunne med sikkerhed også ses på hende. Hun åndede tungt ud og hun lænede sig så ellers tilbage imod ryglænet. ”Jeg gider ikke tage den her diskussion…Det er mit valg.” Konstaterede hun, før hun tog en tår mere af sin te og lidt bestemt satte den fra sig. ”Desuden har jeg mit arbejde at fokusere på.” Forsøgte hun.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 27, 2019 8:42:19 GMT
Quientin hævede øjenbrynene og så strængt på hende. Hvad var det for en måde at tale til sin far på? og så endda et offentligt sted?? "Ayla vil du så vise din far lidt respekt! Vi vil dig kun det bedste. Vi forsøger at blande os så lidt som muligt, og dette er din tak?" Han rystede skuffet på hovedet af hende. tænk sig at hun tillod sig at opføre sig sådan og så et offentligt sted, hvor alle kunne se det. Det var simpelthen pinligt. sådan var hun bestemt ikke opdraget og han håbede virkelig, at hun havde en undskyldning til ham. Ellers kunne det godt være han skulle overveje deres situation lidt. "Du er mit barn og dermed mit ansvar. Jeg giver dig frie rammer og alligevel er du ikke tilfreds." Nok var det hendes valg et godt stykke af vejen, men Quientin mente nu alligevel at han havde lidt medansvar også. "Du vælger selv hvad du gør, men jeg siger bare til dig at du ikke skal regne med de venter på sig. Jeg håber du tænker dig om og ikke ender med at gøre noget dumt!"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 27, 2019 16:35:50 GMT
Ayla brød sig ikke om, når hendes far talte bestemt til hende. – Som i…Slet ikke. De blågrønne øjne flakkede en smule i usikkerhed og irritabelt brummede hun noget uforståeligt for sig selv, før hun rørte lidt rundt i sin te – alene for ikke at være nødsaget til at se ham i øjnene. Principielt set kunne de trods alt blot vælge at gifte hende væk og på den måde, kunne hun da godt alligevel føle sig en smule privilegeret at have lov og ret til at vælge selv. Et suk gled dog over de fyldige læber og ganske let, fugtede hun disse med tungen, før øjnene gled op på faderen igen. ”Gøre noget dumt?” Spurgte hun så…Tydeligvis, ikke helt med.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 27, 2019 18:34:22 GMT
Quientin rystede på hovedet og sukkede opgivende. Hvorfor skulle hun og også være så stædig? Hvis bare hun ville lytte, så behøvede han jo ikke blive bestemt overfor hende, som han godt vidste de begge ikke brød sig om. "Ja, noget dumt. Du ender med at vågne op og være for gammel til børn. eller en dag indse at alle de bedste mænd er taget. Ayla min skat. Arbejde er ikke alt, det må du prøve at forstå" Stemmen var mere rolig igen og han forsøgte virkelig at vinde hende over på sin side. om det virkede vidste han ikke, men han forsøgte, han ville ikke sidde her og skabe en scene om ikke andet.
|
|
|