Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 13, 2019 7:42:38 GMT
Tråd til Rebecca MaverickTracy var faldet i søvn på hospitalet igen. Hun var stadig meget afkræftet efter sin omgang med en overdosis. Hvor Benedict var henne mens hun sov, vidste hun ikke, men hun vågnede da hun hørte nogen komme. Langsomt slog hun de tunge øjenlåg op og fik øje på jordens smukkeste kvinde. "Rebecca.. Hej.. Undskyld" Hun prøvede at sætte sig lidt op i sengen, hun havde det heldigvis langt bedre nu en tidligere. Det var rart. "De spurgte, hvem de skulle kontakte, og der var kun dig jeg havde lyst til at se." Hun smilede lidt til Rebecca selvom skyldfølelsen lå som en skygge over hendes øjne. Bare Rebecca ikke ville vende hende ryggen nu. hun frygtede lidt og det ville være nok til at Rebecca ikke ville have noget med hende at gøre. Overdosisen havde dog været en fejl, det vidste hun med sikkerhed. Hun ville aldrig kunne finde på den slags. Faktisk var det yderst sjældent, at Tracy tog stoffer. Derfor var det også meget mærkeligt, at hun var endt her, men hun havde selvfølge drukket med nogle i går, så måske nogen havde puttet noget i hendes drink.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 26, 2019 15:40:06 GMT
En ugle var ankommet med et brev fra en Benedict, der havde forklaret at Tracy var havnet på Skt Mungos. Rebecca havde været splittet i sin afgørelse om hvorvidt hun skulle vise sig på Skt Mungos eller ej, nu hvor der ville være tale om en aurorlærling, der besøgte en, der var mistænkt for at være i ledtog med mafiaen.
Men nu stod Rebecca her, for hun havde i sidste ende ikke kunne holde sig væk. Rebecca var nødt til at finde ud af, om hendes kære Tracy var okay… Og selvom staklen så noget afkræftet ud, sovende i sin seng, så virkede hun som en, der nok skulle overleve.
Hun var kun lige kommet ind i lokalet, da Tracy åbnede øjnene og med det samme begyndte at snakke om hvorfor Rebecca var blevet kontaktet og det fik aurorlærlingen til at smile. ”Tal mindre, kære Tracy… Spar på kræfterne.” hun gik hen til sengen og satte sig på stolen ved siden af den.
”Så… En overdosis?” hun kiggede ikke på Tracy, men derimod ned i skødet på sig selv, mens hun selv overvejede hvad hun skulle synes om dette. En overdosis var ikke noget at tage let på i Rebeccas verden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 27, 2019 4:33:19 GMT
Det var virkelig rart at se Rebecca også selvom Ben havde snakket om, at det ikke var sådan de var opdraget, men hun var så evigt ligeglad. Det var Rebecca hun laskede så måtte han jo acceptere det eller ej! Hun blev dog en smule flov, som Rebecca skulle se hende i den tilstand. Det var lidt svært for hende.og særligt, da hun så spurgte ind til det med overdosis. “ nogen har kommet noget i min drink. Jeg lover dig, jeg ville aldrig selv gøre noget så dumt” det håbede hun Rebecca ville forstå. detkunne måske være svært med det liv Tracy levede. Alkohol ja, smøger ofte med sjældent stoffer, det rørte hun normalt ikke. Derfor måtte det også komme fra en anden. Hvem vidste hun ikke. Det var også ligemeget.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 27, 2019 17:13:42 GMT
Da hun fortalte at nogen havde kommet stofferne i hendes drink, løb det Rebecca koldt ned ad ryggen. Havde nogen forkerte mennesker fundet ud af at Tracy havde kontakt til Rebecca? De prøvede muligvis at gøre det af med hende, og det var noget Rebecca ikke kunne holde ud at tænke på.
Hun lagde omsorgsfuldt en hånd mod Tracys kind, mens hun sendte et bekymret blik mod hende. ”Jeg tror på dig, Tracy… Hvis du siger du ikke tog stofferne selv, så tror jeg på dig.” Det var selvfølgelig en lettelse at hun ikke selv var så langt ude, at hun frivilligt havde taget stofferne, men det ville næsten være et bedre scenarie, for ville det måske ske igen? Og ville hun klare sig, næste gang det skete? ”Hvordan har du det, min kære Tracy?” hun kærtegnede nu hendes kind med hånden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 27, 2019 17:53:23 GMT
Det føltes så afsindig rart at Rebecca var der og kærtegnede hendes kind lidt. Det var virkelig tiltrængt og hun faldt noget mere til ro af det. Hun mønstrede et lille smil så godt som hun nu kunne, men det var vigtig for hende at Rebecca vidste hun var glad for at være der. Hvilket mindede hende om noget andet. "Jeg var nødt til at fortælle min bror om dig, såååh.. bare så du ved det. Han er ikke helt tilfreds med at jeg ser en kvinde." Benedict Monroe havde bestemt ikke været cool med at hun havde forelsket sig i en kvinde, men hun var komplet ligeglad, det skulle han absolut ikke blande sig i! Hun kiggede på Rebecca som kvinden spurgte til hendes tilstand. "Jeg er frygtelig træt, og jeg fryser. Men ellers har jeg det fint nok"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 31, 2019 16:37:31 GMT
De sad i et øjeblik med kærtegn og omsorg, før Tracy fortalte Rebecca hvad hun havde fortalt hendes bror om. Det kom bag på Rebecca at Tracy havde fortalt noget om deres forhold og hun var ikke sikker på om hun var glad for at deres forhold var ’’ude i det åbne’’.
Alligevel ville Rebecca ikke bekymre den svagelige kvinde foran hende, og hun nikkede i stedet, ”Jeg forstår… Det er okay. Jeg er sikker på at han nok skal vænne sig til tanken med tiden.” Hun lod sin hånd glide hen over håret på hende og hun sendte hende et kærligt smil.
”Ryk dig lidt…” svarede hun, da hun hørte at Tracy frøs. Hun satte sig op i sengen og gjorde sig klar til at ligge sig ned sammen med Tracy. Hun skulle nok give hende noget varme tilbage i kroppen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 3, 2019 3:18:15 GMT
Rebecca var fantastisk, og Tracy var ikke længere i tvivl om sine følelser for kvinden. Det var så rart at hun var her nu Tracy ikke følte sig på toppen. ”Jeg ved det ikke. Han går meget op i hvilken familie vi kommer fra og mener ikke jeg bør være sammen med en kvinde… men lige nu har jeg ikke lyst til andre end dig” forklarede hun og så over på Rebecca. Hun flyttede sig lidt som der blev bedt om det og da Rebecca kort efter også lå i sengen, så puttede Tracy sig ind til hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 3, 2019 12:20:58 GMT
Hun kom op i Tracys hospitalsseng, og pigen havde automatisk puttet sig ind til hende, hvilket var en vidunderlig følelse. Det var trist, hvad Tracy var blevet udsat for – forfærdeligt faktisk. Rebecca var bare glad for at hun kunne være der for hende, hvordan end hun så havde brug for det.
Rebecca havde tænkt over Tracys sidste ord, mens de havde lagt sig ind til hinanden. Rebecca havde en arm rundt om Tracy, mens hun svarede hende ”Lad andre folk leve i deres fængsler… Vi har hinanden og jeg vil ikke putte mig selv bag tremmer, bare fordi nogen er imod det,” hun aede beroligende Tracy hen over armen. ”Jeg har heller ikke lyst til andre end dig.”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 3, 2019 12:54:54 GMT
Tracy nød at mærke Rebecca tæt ved sig. Det var betryggende og virkelig rart. Det fik hende til at slappe mere af og hun lukkede øjnene og vendte sig så hun lå med fronten ind imod Rebecca. Det var simpelthen det bedste hun længe havde oplevet. En tid lå hun bare og nød Rebecca før hun så åbnede øjnene igen. "Jeg er ligeglad med hvad andre siger. Jeg.. elsker dig." Det var en af de første gange hun faktisk sagde det så direkte. Men hun havde også lige fået det bekæftiget af Rebecca at følelserne var gengældt, det vidste hun dog godt i forvejen. De lå sådan sammen de næste timer indtil Rebecca var nødt til at tage hjem, og senere på aftenen fik Tracy også lov til endelig at tage hjem, med besked på dog stadig at tage det lidt roligt.
- Out
|
|
|