Heaven Knows

[Deleted]

Cleon Fenris Minore York
Maj 2056, omkring klokken 18.
Kings Cross Station.

---

Storbededag ferien stod for døren og Hannah havde endelig fået fri. Hun skulle hjem og bare slappe af fra alle de elever, der hele tiden henvendte sig til hende. Hun kunne egentlig godt lide sit job, hun havde altid selv læst meget og hun vidste mange ting om alt muligt, fordi hun altid søgte ny viden. Men det var ikke hendes drømmejob. Hvad der egentlig var det, vidste hun ikke.
Hun stod af det magiske tog, da det endelig stoppede på platform 9 og trekvarte. Med en kuffert i den ene hånd, det lilla hår hængende løs og et rast gå tempo, satte hun retningen mod murren, som førte til platform 9 og 10. Der var mange elever med toget, som skulle hjem på forlænget weekend, men der havde også været nogle, som havde valgt at blive på skolen. 

[Cleon Fenris Minore York]

Cleon ventede på Kimberly kom med toget fra Hogwarts. Han glædede sig til at se sin lillesøster og bruge en forlænget weekend med hende i familiens skød. Det ville sige næsten. Seth var ikke rigtigt en del af det, men det savnede han omvendt eller ikke rigtigt. Deres forhold havde aldrig været helt godt, og det havde ikke gjort noget godt for det, da Seth havde valgt at knalde Bianca. Han så sig omkring, da han kunne se eleverne begyndte at stige ud. Hans blik blev fanget af noget lilla hår der bevægede sig forbi ham, og han tog sig selv i at kigge på hendes ansigt. Det virkede så bekendt. Var det Bia? Han havde ikke set hende længe, da hun ikke virkede som om hun ville have noget med ham at gøre, men hans følelser for hende var ikke forsvundet. "Bia?" spurgte han og gik efter hende. Han lagde en hånd på hendes skulder. Hvad lavede hun egentlig her? Havde hun fået nyt arbejde på Hogwarts og hvorfor havde hun farvet sit smukke blonde hår? Han kunne mærke hvordan hans hjerte per automatik begyndte at hamre hurtigt mod hans brystkasse alene ved tanken om, det kunne være hende.

[Deleted]

Hannah gik i sine egne tanker, med kufferten trækkende efter sig, at hun slet ikke så eller hørte noget som helst omkring sig. Hun havde kun én ting i hovedet og det var, at hun skulle hjem og bare slappe af, inden månen ville være fuld næste nat og hun skulle på jagt. Et sted hørte hun godt, at nogen kaldte Bia, men det var ikke hendes navn, eller kælenavn så at sige, så hun reagerede ikke, men forsatte med at gå.
Hun havde ikke engang opfanget, at der var en ung mand, som fulgte efter hende, før hun mærkede en hånd på sin ene skulder, hvilket fik hende til at dreje rundt på hælene i en hurtig bevægelse, og skubbe hans hånd væk, "Hey! Hands off, dude," vrissede hun, før hun så ordenligt på ham. Der var noget ved ham, som på en mærkelig måde tiltrak hende, men ikke nok til, at hun ville lade en vildt fremmede røre ved sig.

[Cleon Fenris Minore York]

Han så på hende med et undrende blik, som hun bad ham ikke at røre ham. Han trak sin hånd til sig i en hurtig bevægelse. Det føltes fantastisk at kunne mærke hende mod sig igen, for sandheden var jo, at han havde savnet hende til trods for han selv havde afvist hende. Været bange for at savnet havde været for stor, da hun havde haft et år tilbage af Hogwarts. "Sorry," svarede han og kløede sig i nakken. Han betragtede hendes ansigt. Det var Bias ansigt, men hendes hår var ikke længere blond. "Det er længe siden, jeg har hørt fra dig," begyndte han, inden han prøvede at se hende i øjnene. "Jeg ved godt jeg damnede op," påpegede han med et skuldertræk. 

[Deleted]

Hannah så på den fremmede unge mand, som af en eller anden årsag blev ved med at snakke til hende. "Jeg aner ikke, hvem damn du tror du er, men jeg kender dig ikke, så piss off," snerrede hun med et blik som nærmest lynede, hvortil tanken ramte hende. Hun vidste godt, at hun havde en tvilling, men hun havde aldrig snakket med hende eller set hende. Det var sikkert hende, fyren troede hun var.
Hun så ham ganske kort ind i øjnene, da han søgte hendes øjenkontakt, men der var intet at spore i hendes øjne, andet end foragt og vrede. "Jeg er sgu da pisse ligeglad med, du damner up. Suck it up og kom videre i dit liv," sagde hun hårdt og mærkede irritationen over, at han med al sandsynlighed lige nu troede han snakkede med hendes tvilling, men at give ham den vide, havde hun selvfølgelig ikke planer om. "Well? Hvad venter du på? Skid," forsatte den hårde tone fra hendes side af, før hun rullede åbenlyst med øjnene.

[Cleon Fenris Minore York]

Han hævede et øjenbryn ved hendes svar. Havde han virkelig såret hende så meget, at hun virkelig ville lade som om hun ikke kendte ham? Han vidste af logiske årsager ikke, at hun havde en tvilling. Det havde aldrig været et samtaleemne mellem ham og Bia, og en af grundene var nok også at Bia ikke kendte til det. Han bed sig i læben. "Jeg er ked af, jeg sårede dig så meget..." svarede han med en oprigtighed man ikke kunne forfalske. Han havde fortrudt mange gange, hvordan han havde fundet på den ene dårlige undskyldning efter den anden, blot for at dække for at han egentlig bare havde været skræmt af sine egne følelser. Følelser der stadig dulmede i ham, især når han så hende lige overfor sig. Følelser der gjorde ondt, når hun ikke ville stå ved ham. Han så vreden og foragtelsen i hendes øjne, hvilket kun stak i hans hjerte. "Komme videre?" spurgte han som øjnene automatisk begyndte at se såret ud. "Jeg har stadig følelser for dig... Føler du virkelig ikke noget for mig?" spurgte han direkte og trådte tættere på hende. "Nej," svarede han bestemt, inden han lænede sig frem mod ham. "Måske det her kan få dig til huske mig?" påpegede han, inden han bestemt pressede sine læber ind mod hendes. 

[Deleted]

"damn du har høje tanker om dig selv. Kom dog ned fra din piedestal, din højrøvet idiot," snerrede Hannah, hun anede ikke, hvad hendes tvilling hed, men hun kunne næsten gætte sig til, at hun hed Bia eller noget ala det, da det var det første han havde sagt til hende.
Hun havde ingen følelser for ham overhovedet, hun anede ikke engang hvad han hed, eller hvor denne Bia kendte ham fra, men hun var ikke dum, så hun havde ret hurtigt regnet ud, at han med al sandsynlighed var en eks-kæreste eller i hvert fald eks-flirt. "Ja, komme videre," svarede hun vredt og lagde armene over kors, "Nu er du bare virkelig ynkelig. Åh jo, det kan du tro, jeg føler rigtigt meget for dig, især lige nu. Jeg føler både forsagt, afsky, vrede. Skal jeg forsætte?" spurgte hun retorisk, fuldstændig ligeglad med, om hans øjne så såret ud.
Hun nåede ikke at reagere på, at han trådte tættere på hende og mærkede hans læber mod sine egne. Hun skubbede ham hårdt væk og greb endnu hårdere fat omkring hans nedre, "Kys mig igen og jeg kvaser dine nødder.. Eller i dit tilfælde rosiner! Forstået?!" spurgte hun frastødt og så direkte ind i hans øjne.

[Cleon Fenris Minore York]

Han så undrende på hende. Den Bia han havde kendt, ville aldrig snakke sådan til ham. Hvad var der sket i alt den tid, de ikke havde set hinanden? Han nægtede at tro på, at hans afvisning havde gjort hun var blevet led. Selvfølgelig kunne han ikke udelukke at det kun var overfor ham. Han følte sig dog på en eller anden måde skyldig. ”Undskyld,” svarede han og hev sin øjenbryn sammen i en grimassen af ren og skær undring. Han nikkede til hendes kommentar om han skulle komme videre. Han havde bogstaveligt talt ikke nogen ord, der kunne beskrive hvordan han havde det indeni. Han følte sig knust. Ødelagt. Den illusion han havde haft om alt nok skulle blive godt igen var totalt gennemsmadret. Den tale, han havde arbejdet to år på, var ligegyldig og han gad ikke en gang levere den. Hun ville have han skulle komme videre. Men hvordan skulle han det? Han var aldrig kommet rigtigt videre og tanken om at skulle være romantisk sammen med en anden kvinde, gjorde ham kvalm. Lige nu havde han samme følelse, men det var det knuste hjerte der for hvert slag blev yderligere smadret. Han lyttede til alle de ting, Bia følte og stirrede ud i intetheden. Tristheden i hans øjne blev mere og mere tydelig. ”Ne…nej….” fik ham fremstammet og bed sig i læben. Han lod hende træde på sig, for det var vel egentlig hvad han fortjente?

Han mærkede et hårdt skub, hvilket fik ham til at spærre øjnene brat op. Han var sikker på hans øjne nærmest var blodskudte det sekund, hun hårdt greb om hans nedre. Et smertefyldt støn lød fra ham, som hun begyndte at snakke. Han kunne ikke svare for den intense smerte, der stødede gennem hans krop. Han nikkede blot til hendes ord, som han så direkte ind i hendes øjne. Sidst han havde været så knust, havde været da han havde fundet ud af hende og Seth havde tilbragt natten sammen.

[Deleted]

Hannah himlede åbenlyst med øjnene, da den fremmede mand undskyldte til hende. Hun var fuldstændig ligeglad med, hvad end han måtte føle inden i. "Stammer du også når du skriver eller hvad?" spurgte hun retorisk, stadig tydelig ikke interesseret i at han egentlig skulle svare på hendes spørgsmål.
Hun holdt sit greb ret fast omkring hans manddom, "damning tøs! Hold dig fra dig, din klamme stodder," sagde hun vredt og slap ham igen, før hun vendte rundt på hælene, hvilket fik det lilla hår til at svinge med og hun forsvandt ind i folke mængden.

//OUT