Nyt bekendtskab

[Deleted]

Raysal Andrew Fox

Place: Azkaban 

Mappen fik mere og mere i brand og der fløj små stykker af papir rundt omkring, og landte forskellige steder inde på det kolde og hårde stengulv. Noah klørede sig i skægget imens han lod Raysal få varmen af tæppet. Han huskede tydeligt hvordan man kunne mærke i marven at kroppen frøs og man ikke kunne slappe af før varmen var kommet - de konstante tanker om hvad der skete i løbet af tiden man var der - forvirringen om det var nat eller dag. Skrigene og lyden af folks forstand som forsvandt - det var bestemt ikke sjovt at sidde i fængsel. Så de små ting Noah kunne slippe igennem med for at gøre dette her behageligt for Raysal gjorde han skam, på trods af hun var en af de 'onde'.



Stilheden lagde sig stille om dem, og lyden at folks skrigen begyndte pludselig at kunne høres og dementorernes bevægende kunne pludselig for alvor mærkes. Noah klørede sig i skægget og lod hans grønne øjne hvile på hende og smilte.



Især hendes øjne lagde han mærke til, han kunne fornemme at hun tænkte noget - hun var blevet vred over noget. Var det at han måske kendte noget til hende? eller var hun blevet sur over hun havde åbnet op? Noah kneb øjne sammen og lagde hænderne på bordet.



"De er oprevet, de får et tics over højre øje når de bliver vred frk Fox."



Noah tog sin hånd op til sit eget højre øje og viste hvor hun fik tics henne. De fleste mennesker var født med disse træk også ham selv, det krævede mange års træning at lære at gemme de her naturlige tics.

"Fox familien, det jeg ved om den familie er" Noah tog sin hånd og og viste en enkel finger.

"1. Fuldblod, ikke begejstret for halvblods, muggler eller muggle fødte?"

Han så på sin hånd, der nu viste to - og hans øjne lukkede i et split sekund og så på hende.

"2. I har en utrolig smuk farve hår." sagde han og smilte venligt til hende og blottede sine hvide tænder.

"Jeg har ikke haft fornøjelsen af at træffe din familie, men jeg kender dem og formoder de er fornuftige - hvem er familiens 'overhoved' idag? altså hvem varetager jeres interesser?" spurgte Noah nysgerrigt og rettede på sin jakke.

[Deleted]

Raysal vidste ikke hvordan hun skulle reagere, da han sagde, at hun fik tics over hendes øje. Hvad? Var hendes evige kolde facade nu også ved at krakelere? Nej! Hun stoppede sig i at tænke mere over det, og lod som om hun ikke havde hørt det. I stedet lyttede hun bare til hvad han havde at sige om hendes familie. 

"1." Begynde hun, og efterabede hans bevægelser, "det har De ret i." Der var jo en grund til at hun slog sin onkel ihjel den gang, for mange år siden, og hun nu ihærdigt prøvede på at få fingerne i hendes fætter Judas, før hun dræbte ham, hans ukrudt, og hendes fætter Jetrho. Det var alt sammen ukrudt i Fox familien. Hendes søster Rahuu var undskyldt for at være lidt blider over for muggler og halvblod, da hun havde en traumatiserende oplevelse, da hun allerede var 12, da deres onkel havde brugt dorlorosoforbandelsen på hende, da hun bare prøvede på at beskytte Raysal. En større blodforæder fantes næsten ikke i Fox familien, hvilket var grunden til at Judas' familie blev set så meget ned på, som de gjorde.

"2. Jeg ved det, men det hjælper ikke at prøve på at smiger mig." Hun kiggede på ham med lettere sammenknebet øjne, da hun prøvede på at finde ud af, hvor han ville hen med hans kompliment. Han var jo trods alt politiker, og hun sad inde i Azkaban.

"Min familie er hellere ikke så meget til politik, da det ofte bare er mudderblodselsker politik, der bliver ført." Svarede hun køligt, til at han ikke havde mødt dem. "Og familiens overhoved, det må være min farfader, Michael Fox V." Hun stoppede der, da hun ikke følte for at fortælle ham mere om hende selv, og hendes familie.

"Hvad med De giver mig lidt respekt til mine svar, ved at fortælle noget om Dem selv? De fik foreksempel aldrig svaret på hvor De havde siddet inde? Og kan jeg være så fræk at spørger, for hvad sad De inde for?" Hun vidste godt, at han vidste hvad hun sad inde for. Det gjorde hele den magiske verden. Selv omme på den anden side af Jorden, vidste folk det, altså, hvis de nu åbnede en avis i ny og næ.

[Deleted]

Noah måtte erkende, at han faktisk nød denne samtale fuldt ud - på trods af han sad med en af de mest berygtede og farlige personer i England. På trods af hendes barske ydre og forfærdelige historik, så var hun jo også et menneske - som han kunne læse, hvilket undrede ham utrolig meget. Det var faktisk lidt skræmmende.
"Jeg respektere deres familie skal de vide." sagde han og bukkede hovedet for hende kort. Du kunne sige utallige ting om Noah, men uhøflig og uopdragen var han ikke og viste altid respekt for de fleste andre magikere, på nær nogle få som han anså som uintelligente.

Han kendte til få historier om Fox familien, og mente han havde hørt historien om hvorfor de havde deres blå hår, men samtidig var han ikke sikker og ville ikke gøre sig uvenner med hende over et emne som betød utrolig meget for hende.
"Mudderblodselskere.." sagde han og grinte lidt - tja... Hvis man så det var hendes vinkel var det jo trods alt mudderblodspolitik, men Noah ville nu ikke sammenligne sig med de andre politikeresom var der. De havde et skævt syn på verden, hvor Noah havde en klar linje i hvordan verden skulle bygges op - og det var ikke let, men man måtte knække nogle æg for at lave en omelet. Han lyttede interessant og havde på fornemmelsen at det ville komme, at hun nu ville høre noget om ham. Noahs historie lå tilbage, og kun nogle få vidste noget om det.
Han rynkede på næsen og så ned på koppen engang, hvorefter hans grønne øjne så hendes øjne.

Noah vendte blikket rundt og kiggede på cellen og rykkede hovedet tættere på. Som sagt var det ikke særlig god pr, at få ud så derfor blev det også tæt.
"Jeg lover dig frk. Fox at de får besvaret alle deres spørgsmål, hvis de kommer ud. Jeg vil give dem dette svar, jeg afsonede min straf på 5år." det sidste gled ud af munden på ham. Det kunne tydeligt mærkes, at han ikke kun skulle sidde inde i 5 år.
Han blinkede med øjet og sendte et lumsk smil - han havde ihvertfald ikke rent mel i posen var ret let at se.

[Deleted]

Raysal kiggede lidt mere skånsom på ham, som han bukkede sit hoved for hendes familie. Han viste tydeligt, at han respektere den, men det var ikke lige med, at han ikke ville prøve på at få noget ud ad hende, som han kunne bruge til sin egen fordel, hvilket Raysal ikke ville være skyld i. Hun ville ikke risikere, at sætte sin familie i fare, fordi hun ikke havde andet at lave i Azkaban. 

At han grinte af hun sagde mudderblodselsker, hjalp slet ikke på hendes lyst til at fortælle ham noget. Nej, det fik hende bare til at være mere påpasselig med hvad hun sagde. For hvem ved sine fuldefem, grinte af ordet mudderblod? Hun var van til at folk i hendes kredse kunne gøre det, men folk ude fra, som mængde sig med mudderblodselskerne, gjorde altid så meget påstyr, når de hørte ordet mudderblod. Bare generelt, når man gav udtryk for sine holdninger, blev man hadet som pesten, og blev stemplet sindsyg. Men sådan var det jo også dengang, at folk gik rundt og påstod, at jorden var rund.

Hun havde lyst til at læne sig tilbage, som han lænede sig tætter på hende. Til dels fordi hun væmmes ved ham, og ikke ville være i nærheden af ham, og fordi, at hun var forfængelig nok, til at tænke på at hun var klam og ulækker, og sikkert også lugtede helt forfærdeligt. På trods hendes lyst til at læne sig væk fra ham, blev hun siddende stille, så hun kunne høre hvad han sagde til hende. Hun mærkede hvordan hun blev lidt utilpas, som hun kunne fornemme, at han var kommet ud før tid, og det var på hans 5. år. Hvordan var han kommet ud? Og hvorfor var han kommet ind? Og hvor havde han siddet? Hendes spørgsmål var mange nu, og hun var irretieret over, at han ikke ville svare hende. Først hvis hun kom ud. Hvis? Selvfølgelig vil hun komme ud, det var bare et spørgsmål om tid. 

Hun satte sin kop fra sig, og skubbede den længer ind på bordet. "Ja men, så har vi vel ikke mere at tale om?" Sagde hun med en afsluttende tone, der fortalte, at nu ville hun tilbage til sin celle. Eller, det ville hun ikke, men hun ville hellere ikke længere være sammen med Noah.

[Deleted]

Hun var bestemt en interessant karakter, det måtte Noah give hende - men hun var trods alt stadigvæk en dødsgardist. Hvilket var en farlig bekendtskab, hans politiske karriere var trods alt han havde kæmpet for de sidste par år. Konstant arbejde med folk som ikke interesserede ham, masser af arbejde med områder som ikke var hans kompetenceområdes. Der var ufattelig meget arbejde at gøre, når man byggede et parti fra bunden, uden nogle støttere, udenn ogen vidste hvem man var - nu vidste en masse mennesker hvem han var, og han stod i en position som han aldrig havde regnet med. Målet var tættere på end nogensinde, men alligevel længere væk en nogensinde. Nu skulle månen stå rigtigt og stjernerne på den rigtige linie.

Han lagde mærke til hvordan Raysal trak sig tilbage, og han trak sig selv tilbage - han ville jo ikke genere hende mere end nødvendigt, hun var allerede i en knap så sjov situation. Samtidig kunne Noah godt fornemme at de to dementorer som hang over hovedet på dem ikke var alt begejstret for han rykkede tættere på hende.

Noah kiggede ned på bordet og trak en cigerat frem fra sin pakke, og satte den i munden og tændte den. Han lod røgen fylde hans lunger, imens hendes ord kom ud af munden på hende.
Han så hen imod den lille jerndør som adskilte dem fra resten af Azkaban. Nogle røgringe fløj ud af munden på ham, han så analytisk rundt og sendte hende et lumsk smil.
"Jeg respektere hvis du ønsker jeg skal gå." sagde han og rejste sig, og rettede på sit tøj.
Han tog smøgen ud af munden, og lod den ligge mellem to fingre.
Smilet forblev dog på Noahs læber.
"Jeg tror vi har meget at snakke om."

[Deleted]

Hun kiggede på ham med letter væmmelse, som han igen begyndte at ryge. Hun havde ikke noget imod at han røg, hun synes bare, at rygning var en af de mest afskylige ting, som man kunne gøre med sin egen krop. Fylde sig selv med alt det lort der var i det stas, det forstod hun ikke folk ville gøre frivillig, men hun var hellere ikke imod, at de gjorde det. 

"De må selv om, hvis De vil gå. Det var jo Dem der ville tale med mig." Svarede hun ham uinteresseret, og fulgte ham med øjnene, som han rejste sig. 

"Så det mener De alligevel?" Spurgte hun ham, og kiggede igen på ham med et irriteret blik. "Ja men, hvad skal vi så snakke om? Vejret?" Hun forstod ikke hvad han mente. Han ville ikke fortælle noget om sig selv, og hun ville hellere ikke fortælle mere om sig selv, så hvad havde de og snakke om?

[Deleted]

Hun holdte kortene tæt på kroppen, måske var hun blevet en anelse fornærmet, da han ikke ville sige noget til hende om hvem han var. Hans historie strakte sig tilbage til da han var 14. Det ville tage længere tid at fortælle om end, den tid de havde sammen lige her og nu - men Noah ville også komme i næste uge og ugen efter. Han skulle nok lade Raysal at kende på den ene eller anden måde.
Noah pustede nogle røgringe ud og kunne ikke lade vær med at smil, han kørte sin tommelfinger hen over munden og smilte djævelsk.
"Okay okay. Du er nysgerrig - det kan jeg lide." 
Noah rakte ind i frakken, og med det samme blev alting lidt koldere da dementorerne var på vagt over for hans næste træk. Noah kiggede op og mumlede noget for sig selv og tog en stykke papir op og en flot fjernpen op. Fjerpen så helt nyt ud, og var tydeligvis ikke påvirket i at være i hans lomme.
"Vi kan diskutere skoletid. Jeg gik på Durmstrang, på kollegiet Dragon's blood." igen var hans stemme helt rolig. Noah gik med elegante skridt hen og satte sig på stolen igen med smøgen i munden. Han begyndte ihærdigt at skrive ned på papiret. 
Han kiggede op kort, og smilte til hende.
"Jeg er 26, og jeg hedder Noah Statindwell Grad." sagde han med et smil. Da han var færdig med papiret foldede han det sammen og så op på dementorerne, som blot svævede rundt om dem igen. Hans blik vendte hurtigt imod Raysal, det  var første gang han lagde mærke til hendes øjne. Han tog smøgen ud af munden. I den anden hånd stod han med papiret, som om det skulle gøre hende en anelse mere nysgerrig.
"Din tur." 

[Deleted]

Hun svarede ham ikke, hun sad bare og kiggede på hvad han lavede. Det var også instinktivt, at hun tog bedre fat i tæppet, som temperaturen i rummet blev koldere, da dementorne rørte på sig. Hun var dog så van til det, at hun ikke rigtig skænkede det en tanke, og så vidste hun jo også, at så længe at hun ikke var alene, skete der hende ikke noget. 

Hun slugte hvert et ord og bevægelse, som da han begyndte at fortælle om sig selv. Okay, så han havde gået på en fin skole, havde et fint langt navn, og var 4 år yngre end hende selv. Hun kiggede på papiret, som han havde siddet og skrevet på. Hvad havde han skrevet? Det var først da han sagde, at det var hendes tur, at hun kiggede væk fra papiret og over på ham. Hun lænede sig blot tilbage i stolen, med armende over kors. Et tydeligt kropsprog, der fortalte, at der skulle mere til. Han kunne jo havet sagt alt det i en enkel sætning, og så var det også overfladisk, i forhold til hvad han allerede vidste om hende. Nej, der skulle meget mere til, end et navn og en alder.

[Deleted]

Noah vidste det var ikke meget han gav hende at arbejde, men han kunne jo ikke uden videre bare fortælle om sig selv - hans historie var hans egen og han vidste at Raysal var nysgerrig, den havde han fanget da han nævnte han kendte følelsen af at være indespærret. Han kunne ikke lade vær med at grine lidt.
"Jeg arbejder til dagligt i partiet Allert, jeg er en af dine muddlerblodselskende politikere.." sagde han og skubbede papiret frem hen imod hende. Han lagde fjerpen ved siden af, og trak derefter et lille glas med blæk i. 
"Bortset fra min politik er lidt anerledes, end så mange andres. En ting jeg holder meget af er samtaler." sagde han og røg smøgen færdig. Hvorefter han foldede hænderne. 
"Det viser en masse om mennesker, ligesom du sidder og analysere mig på den ene eller anden måde." 
Noah åbnede papiret foran hende og smilte varmt til hende.
Min historie er egentlig ret enkel, men samtidig lang - som aftalt kan du opsøge mig, hvis du kommer ud. Indtil da skal du bare tænke over mit navn - så finder du måske svar, på nogle af dine spørgsmål..
Det var signeret af Noah, og der stod hans adresse i bunden.

Noah så op på hende med et roligt blik, han tømte resten af sin te, og rejste sig.
"Jeg sørger for du kan beholde blækket og papiret, samtidig får du et ekstra tæppe ind og lidt papir. Så kan du jo skrive dine teorier ned." sagde han med en høflig tone.

[Deleted]

Hun sagde stadig ikke noget. Hun sad bare og lyttede til hvad han sagde, og betragtede hver en bevægelse med øjnene. Hun mærkede et stik af had, som han sagde at han var en politiker, men hun lod det ikke stige hende til hovedet. Det ville alligevel ikke blive til andet end besvær, hvis hun lod det sige hende til hovedet.

Hun kiggede på papiret og læste hvad der stod på det, da hun langt om længe se hvad der stod på det. "Noah Statindwell Grad?" Mumlede hun, og hørte ikke hvad han havde sagt efter han havde rejst sig. Hun kiggede op på ham med et løftet øjebryn og et blik der fortalte, at hun ikke troede på det. "De prøver vel ikke at bilde mig ind, at De er i familie med selveste Gellert Grindelwald?" Et enkel grin undslap hendes læber, før hun stoppede sig selv, og dementorene for at komme nærmere. "Det må da være Deres spørg." Hun troede virkelig ikke på at han var i familie med ham, men at det var et dårligt forsøg på at overbevise hende om, at han var en af dem hun kunne stole på, da han sikkert havde det samme syn på muggler som hende, men hun lod sig ikke narre.

[Deleted]

Om han var i familie med selveste Gellert Grindelwald var jo op til hende at tro på. Herinde kunne han intet sige, og han ville intet sige før de en dag var ude - på den måde kunne man gså undgå disse væsner som stod over hovedet på dem begge, og Noah vidste udemærket at hvis det kom ud hvem han var - så blev alting gjort væsentlig svære. 
Noah grinte lidt og så ned i jorden - hvor han bed sig selv let i læberne - hans øjne så roligt op og han smilte varmt til Raysal.
"Nej, det ville være fjollet hvis jeg var i familie med ham." man kunne tydeligt høre ironien i hans stemme, og at han på ingen måder var seriøs. Han bukkede høfligt for Raysal og vendte sig om imod døren hvor han åbnede døren på klem. 
Han løftede hånden og vendte sig imod Raysal.
"Forresten frk. Fox" sagde Noah og rømmede sig engang.
"De er godt selskab." 
Noah nikkede og gik med rolige skridt ud af døren, hvorefter døren lukkede igen og vagterne kom ind.
Da han var kommet lidt på afstand fik han alle sine ting igen, som han lagde på plads rundt omkring i jakken osv. Noah snakkede venligt med de forskellige vagter og gik derefter ind igennem susenetværket og forsvandt i pejsen, hvor det grønne ild omslugte ham og han forsvandt.

Som Noah havde lovet fik hun ekstra tæppe og men fjerpen og blæk blev dog fjernet - af frygt for hun skulle drikke blækket og på den måde dø.

//OUT

[Deleted]

Raysal tænkte som det knagede. Hun kunne ikke få det til at give mening, at han skulle være i familie med Grindelwald. Godt nok var der nogen i hendes familie, som hun hellere ikke kunne forstå, var i hendes familie, men Noah var der så lang fra Grindelwald, som man kunne være. Eller var han? Han var jo sindsyg nok til at komme for at besøge hende, og han sagde selv, at han havde siddet inde i 5 år, og så havde han gået på Durmstrang. For ikke glemme at hans navn minded om Grindelwald. Nej, det måtte være et dække, for at komme ind i Garden. For den letteste måde at ødelægge noget, var jo inde fra. 

"Jeg vil ønske, at jeg kunne sige det samme om Dem." Svarede hun koldt, som han forlod rummet, før vagterne kom ind. "Slap nu af." Snerrede hun ad vagterne, da de kiggede på hende som om hun havde begået mord, hvilket hun havde gjord, men der var ingen grund til at være så voldsom. Hun var jo trods alt ikke til den største fare uden hendes stav. 

Som hun sad tilbage i sin celle, sad hun med sit tæppe, og var glad for at måtte beholde det. Hun havde helt glemt hvor koldt der faktisk var der inde, og dementorne hjalp ikke. Hun var også forsigt, som hun sad og gennemgik deres samtale i tankerne, for at finde ud af, om hun havde overset noget vigtig. Hun kiggede kort op mod vinduet, og smilte let, som hun fik en idé. 

//Out