Oh snap

[Deleted]

Ryan kunne mærke at han langsomt gik en smule mere i panik. Havde Judas virkeligt fattet mistanke? Ihvertfald løb det koldt end af ryggen på Ryan og han skulede kort til Elaina, det var trods alt hende der havde været undercover før og selvom Ryan var blevet trænet i dette her, så følte han at han havde glemt alt havd han havde lært lige nu, og det eneste han kunne høre var hvor højt hans eget hjerte slog. Ryan kiggede i mod hende: "Babe, slap af... Vi gifter os.. Det bliver fint. Så holder vi et stort bryllup senere. Så får du to fester" sagde Ryan og lagde en hånd på hendes lår som han smilede i mod hende. Han kunne godt fornemme hendes taktik var anderledes, men Ryan var i panik og han havde ikke lyst til at skubbe til en eller anden mistanke, trods alt ville han gerne levende hjem og med Judas' absurd urimelige krav, så havde han det vidst fint med brylluppet. Han kiggede i mod judas og nikkede så, som bekræftelse på at det måtte de gøre: "Ja jeg må også sige jeg ikke forstår hvor det kommer fra, vi har været helt loyale her" bekræftede Ryan som hun talte, og kiggede så i mod Judas. Den mand levede vidst op til forventningerne.

♛

[Deleted]

Judas kiggede i mod dem begge to og nikkede så: "Jeg tror ikke at du skal stille smart unge dame, du har ikke lyst til at ligge dig op i mod mig" påpegede Judas, som han gik tæt på hende og kiggede ind i hendes brune øjne. Han gav hende et provokerende smølfespark på panden: "så jeg tror bare du skal holde din kæft, og være lidt taknemmelig for mit tilbud" sagde han i en helt lav stemme, han var ikke bange for at stille sig op i mod hende hvis det skulle til. Hundrede mod to, så kunne han vidst godt gætte hvem der vandt. Han kiggede blot i mod hende og derefter til Ryan. "Jeg smutter, i morgen ses vi, kl. 11.00... Så glæder jeg mig til at se lidt mere ægte kærlighed" påpegede han og lod en finger glide nedover hendes kindben i en provokerende og sensuel bevægelse, hun var nu meget køn. Han gik i mod døren for at gå, det var vidst fint at han havde fået lidt bedre styr på dem. //Out

♛

[Deleted]

Elaina kogte indvendigt af raseri lige nu. Hun havde set ikke ord for hvor meget hun havde lyst til at springe op og kaste diverse smertefulde forbandelser imod Judas. Dog var hun også godt klar over at det ikke ville være en kamp hun kunne vinde. Hun sukkede og nikkede sammenbidt til Ryan.
Hun havde mest lyst til at stikke Judas en flad da han kom tæt på hende og gav hende et smølfespark i panden. I stedet valgte hun at fasthole hendes blik, hun forsøgte inderligt at skjule alt det had og afsky der lurerede lige under overfladen, men da det blev for svært så hun væk.
Idet hun mærkede Judas hånd på sig, kunne hun fornemme hvordan det næsten gav hende lyst til at kaste op. Hun slog roligt hånden væk og fulgte ham med blikket til han gik.
Hun så tilbage på Ryan og sukkede lettere opgivende. "Vi må hellere se at komme hjem i seng. Vi har åbenbart en lang dag for os i morgen." Hun skævede let til Ryan. Når de kom tilbage skulle de måske lige snakke om om det ville være smart at blev trukket ud. Teknisk set var det selvfølgelig ikke deres valg, hvis deres chef mente at det var det rette at gøre blev de nød til det.
Bare det at Judas ikke havde tillid til dem længere kunne godt blive et stort problem.
Hun checkede at de var alene i rummet før hun lagde sin hånd på hans arm og transfererede dem begge tilbage til det lejede værelse. Hun slap ham det sekund de var landet og gav sig til at gå op og ned af gulvet som hun kørte en hånd gennem det røde hår i frustration. "Fedt, så nu har Judas mistanke....vi bliver nødt til at melde tilbage til ministeriet og høre om vi skal forsætte eller hvad planen er, det her ændre jo alt." Begyndte hun så hun gik op og ned af gulvet.

[Deleted]

Ryan kunne da ikke ligefrem sige at han var helt rolig ved situationen, Judas var jo fuldkommen fra den og Ryan var bange for om de var ved at være afsløret, hvilket nok var det han havde frygtet mest ved overhovedet at sige ja til dette her, at han ville ende med at blive halshukket af en af Judas' mænd eller skudt fordi at de pludseligt fandt ud af at han faktisk kom fra Ministeriet. Som hun tranfererede dem, kunne Ryan mærke at han næsten sukkede af bare lettelse, han ville bare væk lige nu. han kunne mærke hvordan hans hjerte hamrede så hurtigt at han nærmest ikke kunne tænke og lige nu havde han bare brug for at komme langt væk fra Judas. Som de landede, kiggede Ryan sig omkring og satte sig så meget tungt ned på sengen som om han lige havde brug for bare overhovedet at samle sig lige nu: "Jeg er fuldkommen forvirret, jeg havde slet ikke set denne her komme" sagde han blot og kiggede så i mod hende. "Ja naturligvis, jeg er heller ikke interesseret i at blive opdaget... Men for fanden, vi er bare så tæt på!" sagde han, de var endeligt kommet ind under huden på Judas og han kunne bare se for sig at de endeligt kunne få ham i Azkaban. Ryan slog let ud med hænderne, nærmest opgivende. Det her havde han ikke forventet.

♛

[Deleted]

Hun så på ham som han dumpede ned i sengen, men forsatte så sin endeløse vandring op og ned af gulvet. "Nej heller ikke jeg, det er virkelig noget møg." Erkendte hun. Hun var genrelt ret fornem i sine talemåder så at sige at ting var noget direkte lort, afholdt hun sig lidt fra, skønt det nok havde været den bedste beskrivelse lige nu.
Hun stoppede kort op igen og kørte en hånd gennem det lange røde hår før hun omsider gik hen til sengen og lod sig bombe ned ved siden af ham. "Uanset bliver vi nødt til at melde det ind." Sagde hun bestemt. Som ham ville hun hellere end noget andet sende Judas bag tremmer, men det kunne de trods alt ikke gøre hvis de var døde.
"Vi kan sige at vi regner med at have situationen under kontrol, men at vi har brug for at de kan rykke hurtigt ind, skulle det blive nødvendigt." Tænkte hun højt.
Hun så atter på ham og lod hovedet falde let på skrå. "Er du klar på det her? Det kan jo hurtigt gå hen og blive mere farligt end det har været hidtil." Nu havde han jo ligesom også sin familie at tage hensyn til. Det havde hun selvfølgelig også, men hun havde bare ikke mand og børn.

[Deleted]

Ryan prøvede virkeligt ikke bare at gå i panik. Selvom han mest af alt lige nu havde lyst til bare at vende tilbage til ministeriet og spole tiden tilbage, på den anden side var de kommet så tæt på Judas nu at de simpelthen ikke kunne give op! Han var nødt til at komme bag tremmer: "Ja selvfølgelig skal vi melde det, men for satan Elaina vi kan ikke give op nu, vi er SÅ tæt på" sagde han i et suk og rystede på hovedet, han ville bare have Judas væk, om han så nærmest skulle ofre sig selv i forsøget. Så måtte de jo blive gift hvis det var det han ville have! Han nikkede: "Jeg er allerede inde for dybt til at bakke ud" sagde han, Zarina var han allerede upopulær ved og han kunne ikke tage hjem til Derek uden at have fundet den idiot der havde gjort dette her. Han var stædig og han ville gennemfører det. "Performans ægteskab?" spurgte han og kiggede i mod hende, de var vel nødt til at gøre det, det var da bedre end det andet valg, og om ikke andet så måtte han jo prøve at forklare sig ud af det senere med Zarina. Ministeriet kunne vel også hurtigt få dem skilt igen. "Jeg vil have fat på Judas, koste hvad det vil" sagde han i en meget stædig stemme.

♛

[Deleted]

Hun så på partneren og rystede på hovedet, "jeg har helleri ikke lyst til at give op nu, men det er ikke vores beslutning, det er ministeriets." Sagde hun roligt. I bund og grund gjorde hun og Ryan jo kun hvad de fik besked på. Hvis ministeriet sagde at de skulle trække sig ud, ville Elaina gøre det. Ikke fordi hun havde lyst til at give op, men fordi ministeriet mente at det ville være det sikreste, og hun ville trods alt hellere være i live end and vinde over Judas. Men hun var heller ikke typen der gav op, så hvis ministeriet sagde god for det ville hun forsætte.
"Jeg sender dem en ugle i nat," informerede hun og så kort mod vinduet. Det var for risikabelt at gøre det lige nu.
Hun nikkede. Personligt var hun ikke specielt bekymret omkring det. Det var jo ikke deres egne navne på papirerne så for hende var det vel som at blive gift i en film. Det var ikke dem, men deres karatkerer, om man så kunne sige.
Elaina bed sig kort i den fyldige underlæbe og lod hovedet falde på skrå, "ro på Rambo, du skal jo helst komme hjem til din familie i live." Sagde hun så. Et svagt smil gled over hendes læber for et kort sekund, men så forsvandt det igen og hun så væk.

[Deleted]

Ryan var da glad for at det virkede til at hun holde hovedet nogenlunde koldt, men nu var det jo selvfølgelig også hende der havde prøvet det her før, og ham der aldrig havde været undercover eller noget i den stil. Derfor viste han nok heller ikke helt præcist hvor meget panik man burde gå i når sådan noget her skete. Det eneste Ryan viste var at Judas jo ikke var "for sjov" og nok ikke bare ville give dem en advarsel, hvis han fandt ud af at de var fra ministeriet. "Ja det er fint, naturligvis respekterer vi deres beslutning" sagde han og sukkede let, som han lod en hånd glide igennem sit hår. Det her var besværligt, og det var overraskende. Han havde da godt vidst at det var være undercover ikke kom til at blive nemt, men på den anden side havde han nok heller ikke forventet at det ville blive SÅ kompliceret. Han kiggede i mod på hende, og kunne ikke lade være med at smile let over hendes forsøg på en joke: "Rambo? Ville ønske jeg var en Rambo lige nu" påpegede han og satte sig tungt ned på sengen Han orkede næsten ikke mere nu.

♛

[Deleted]

Hun nikkede til hans ord. Kaldte ministeriet dem hjem havde de intet valg. Hun så lidt frem for sig og vendte så sit blik imod ham som han satte sig på sengen. Hun tog en dyb indånding og slog lidt med det røde hår så det faldt ned langs hendes ene side. Hun førte sin hånd til sin nakke og masserede det ømme nakkemuskler med den ene hånd.
”Det ville desværre nok bare få os i større problemer end vi er nu.” Konkluderede hun og rømmede sig en smule imens hendes blik drev lidt væk.
”Hvordan kan du egenligt holde ud at være så længe væk fra din familie? Da snakkede med dig de første par gange vi mødtes virker du som familie-far-typen. Er det ikke voldsomt svært?” Hun rettede den honningbrune øjne imod ham. De snakkede egentlig aldrig sammen om det liv de havde efterladt derhjemme og hun var heller ikke helst selv sikker på hvorfor hun pludselig følte sig snaksaglig til aften, men det gjorde hun bare.

[Deleted]

Han smilede til hende som hun lod en hånd glide op i sin nakke. Elaina var nu god nok på sin helt egen måde, og Ryan havde jo altid haft en fornemmelse af at der nok var mere i hende end hun måske sådan lige ville ud med. Alligevel så ville han ikke presse på, han kunne godt gætte at hun sikkert ville klappe i som en østers hvis han først prøvede at komme ind på livet af hende. Det var jo heller ikke et krav for at arbejde sammen, og han følte da så småt han var ved at have en god fornemmelse af hende. Det var bare utroligt så sød og forelsket hun kunne se ud foran Judas, og hvor kold hun kunne virke når de sad selv. "Jo det er lidt svært... nok mest på grund af Derek, han kan nok snart ikke kende mig så længe han har været væk fra mig i sit liv. Men det er det værd" sagde han og smilede til hende: "Men Zarina er det lidt op og ned" sagde han. Ryan havde talt med hende i telefon et par enkelte gange siden missionen var startet og det var da ikke fordi at deres kommunikation var skide god, Ryan vidste jo godt at hun hele tiden havde været i mod at han tog afsted: "Men det må jo være som det er" sagde han blot og trak på skuldrene: "Du har ingen familie du savner?" spurgte han og forestillede sig nok mest hun bare var karrierer menneske.

♛

[Deleted]

Elaina vidste ikke helt hvad det var der gjorde at hun havde fået en pludselig trang til smalltalk. Måske fordi hun ikke havde så mange andre at snakke med. Hun drejede hovedet for at kigge lidt på ham som han forklarede. Hun kunne nu godt forstå ham. Det måtte ikke være let at have en familie og så blive sendt væk på denne måde, også selvom det havde været hans eget valg.
Hun så på ham med sine honningbrune øjne. "Nu ved eg ikke rigtigt så meget om børn, men jeg er sikker på at han ikke bare glemmer dig." Sagde hun stille. "Når du kommer tilbage vil tingene falde på plads igen." Hun sendte ham et svagt smil der ikke helt nåede øjnene.
"Op og ned?" Elaina var ikke parforholds-ekspert. Der var en grund til hun ikke selv sad i et forhold. Hun var nok for bestemmende og havde virekelig svært ved at lukke folk ind. "Hun er ikke så vild med din mission her?" Elaina tippede hovedet let på skrå så det røde hår dansede ned over hendes skuldre.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige for at berolige ham omkring kæresten. De fleste børns kærlighed til deres forældre var ubetinget. Partnere var noget andet. Hun sukkede let og så frem for sig ved hans spørgsmål hvorefter hun rystede på hovedet. "Nej. Eller jeg har en yngre bror og mine forældre, men ellers ikke. Det meste af min omgangskreds er jo i Frankrig." Forklarede hun. Alligevel havde det ikke været et svært valg for hende at flytte, for som Ryan rigtigt nok havde fået en ide om, så var hun karrierermenneske, hun havde aldrig mødt nogen som ville få hende til at sætte familie over arbejde.

[Deleted]

Han nikkede let "Lad os se... Lige nu prøver jeg bare at holde fokus" sagde han i et smil, der var ikke så meget andet at gøre end at prøve at overleve så de kunne komme hjem igen, selvom han lige nu måtte sige nerverne sad lidt udenpå tøjet. "Puha... Så skal vi giftes i morgen" sagde han i en rolig stemme og sukkede, han vidste snart ikke hvad han skulle sige, han måtte da indrømme han ikke lige havde tænkt sig at hans første bryllup skulle være sådan her. Han havde da haft helt andre håb for sig selv. "Nej hun var ikke særligt glad for jeg tog afsted" sagde han og lod en hånd glide igennem sit hår, han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige til det, sådan måtte det jo åbenbart være. "Arhh det må være hårdt man ikke har nogen man er tæt knyttet til lige i nærheden" sagde han, nu vidste han jo ikke om hun var mere en "fri fugl" men Ryan var virkeligt et familie menneske. Han støttede sig meget op af sine gode venner, selvom han lige nu følte sig lidt alene. Også fordi at så tætte var ham og Elaina jo ikke.

♛

[Deleted]

Hun nikkede forstående. Det var trods alt ikke en let mission de var sendt ud på og selv når de følte sig nogenlunde sikre skulle de hele tiden være på vagt overfor Judas og hans mænd, Man kunne aldrig vide hvor han havde øre og øjne henne, og da slet ikke nu hvor han var blevet mistænksom overfor dem.
Hendes blik gled lidt op og ned af ham, "ja...eller vores aliaser skal." Sagde hun i et lidt varmere tonefald. Det måtte ikke være let for ham at have en kæreste derhjemme og så blive "gift" med en som han måske ikke engang brød sig om. "Du må bare prøve at se på det som i at det ikke er dig. Ikke rigtigt." Forsøgte hun at opmuntre ham, skønt hun ikke vidste om det var nødvendigt.
"Tja, hun er nok bare bekymret for dig." Sagde hun med et let skuldertræk. Hun havde ret ondt af ham og forstod godt at det måtte være svært for ham, skønt hun ikke selv helt kunne relatere.
Elaina trak let på skuldrene og masserede sin egen nakke let med den ene hånd. En ting hun sommetider gjorde når hun skulle distraherer sig selv for et ubehageligt emne. "Nja...jeg klarer mig fint nok alene. Så er der ingen til at holde en tilbage fra gøre de ting man vil. Såsom at være her." Hun sendte ham et lidt afmålt smil.

[Deleted]

Ryan syntes hele denne her mission var ved at køre en smule af sporet, han kom da tættere på Judas og Ryan følte bestemt også at der var flere og flere ting han kunne ende med at buste ham på, me hvis han skulle være ærlig så ville han jo ønske at det hele skete i dobbelt tempo. Ryan vidste han måtte være tålmodig, men hvis han skulle være ærlig så syntes han at denne her sag var ved at trække i langdrag og hvis Judas var ved at få mistanke, så skulle man jo også begynde at vurdere hvornår man skulle trække stikket. Men Ryan mente bestemt ikke at det tidspunkt var endnu! "Måske... Lad os se hvad der sker" sagde han blot, han ville ikke snakke for meget om Zarina lige nu, for der var intet andet at gøre end bare at vente og se hvordan tingene havde tænkt sig at udspille sig. "Nej det kan jeg godt forstå.." sagde Ryan, det var da ikke fordi at Ryan ikke havde været single i perioder af sit liv, men en del af ham nød bare sådan at være i et forhold og han slappede af i det. "Nåh vi burde måske få noget mad og komme i seng..." sagde han blot: "Vi har jo et bryllup vi skal nå i morgen... påpegede han i et skævt smil.

♛

[Deleted]

Elaina kunne godt mærke at hun ikke skulle gå mega meget i dybden omkring hans kæreste. Han virkede ikke til at have lyst til at snakke om det, hvilket også var okay. Hun var jo ikke ligefrem en åben bog selv. ”Hvad end der sker, er jeg sikker på at I nok skal løse det,” sagde hun lettere beroligende og sendte ham et stille afmålt smil. Hun havde ingen anelse om det passede, nu kendte hun jo af gode grunde ikke hans kæreste, og havde ikke den fjerenste indsigt i deres forhold, men det lød bare som noget man burde sige i den givende situation.
Hun sendte ham et sigende blik da han sagde at han forstod. Det var hun nu ikke helt sikker på, men det var jo mere fordi at hun var bange for at lukke folk ind, tanken om at være i et forhold skræmte hende.
Hun nikkede let, ”jeg tror dog at jeg springer maden over, jeg er virkelig træt.” Erkendte hun og sukkede let som hun strakte sig og rejste sig fra sengen. Hun fandt sit nattøj frem og smilede tilbage imod ham. ”Jeg hopper lige i bad, du må sove godt hvis du sover når jeg kommer ud.” Sagde hun så og forsvandt ud på badeværelset. Døren blev lukket og låst efter hende, ikke at hun forventede at han ville vade ud til hende, men hun tog nok bare ingen chancer. Hun tændte vandet og gik ind under bruseren. Her fik tankerne omkring brylluppet og hele deres situation lov til at løbe løbsk.

// out