Regnvejr og sorte skyer...

[Deleted]

Rowan lyttede opmærksomt til Corinne og betragtede hende samtidigt, som han overvejede hendes enestående tilbud. Det lod til at kvinden foran ham havde ambitioner om at komme ud på en date, selvom Rowan ikke var specielt meget til alt det der romantiske pjat.

Alligevel, så var der noget ved Corinne der lokkede. Ved Merlin, hvor var der altid noget der lokkede ved hende... kunne han overhovedet koncentrere sig om middag, når alt han kom til at hungre efter var desserten?

”Hvis det er det du ønsker, så skal jeg nok sørge for at du får det.” hans blik var på hende, et intenst blik. Rowan var næsten allerede nu overbevist om at denne kvindes charme kunne blive hans død på sigt - hun skulle være hans, koste hvad det ville.
Han smilede muntert igen, fordi han kom i tanke om det med afbrydelser, ”Uden afbrydelser - ellers kommer de til at fortryde det...”

[Deleted]

Som Rowan stod der og smilede muntert ned imod hende, syntes Corinne at fornemme at hun havde fået sin vilje, allerede før han med ord gav efter for hende. "Jamen, så må jeg jo hellere finde noget lækkert til dig.." Smilet på hendes egne læber blev kun bredere og forsigtigt nikkede hun så, før hun blidt skubbede ham lidt væk fra sig og så atter sprang ned på gulvet igen, blot for at smutte under armen på ham og omkring disken, for så at skubbe sin stige en lille meter imod højre, kravle op og koncentreret trække en fin blålilla æske ud fra hylden. Hun balancerede lidt på stigen og hun fiskede så staven ud af sin æske, før hun prøvende rakte den ned til Rowan. ”Fyr…14,2 tommer og med kerne af dragehjertestreng. – Prøv at give den et sving.” Smilede hun forsigtigt, som hun tog øjemål af ham. – Åh jo…Nu kendte hun jo trods alt lidt til Rowans adfærd…Så hvis hun ramte bare en smule plet, ville det forhåbentlig ikke tage dem alt for mange forøg at finde hans nye stav.

[Deleted]

Rowan havde bestemt ikke lyst til at lade hende hoppe ned og lade hende gå forbi sig med sådan en lethed, som hun netop gjorde – men han var tryllebundet af den forbandede kvinde og han lod hende derfor få sin vilje, så hun kunne gå over og finde ham en ny stav.

Hans blik blev på Corinne, indtil hun fandt staven frem, som hun præsenterede for ham. Blikket flakkede hen på staven i hendes hænder, og han trådte nu hen til hende igen, for at tage imod staven. Den var smuk, helt bestemt… Men da han prøvede at svinge med den, gjorde den stor modstand i form af et ordentligt knald.

”Uff, jeg tror ikke den her kan lide mig.” lo han, hvorefter han leverede den tilbage til Corinne, inden staven ville begynde at lave ballade igen. En skam – staven havde været smuk…
”Er du i lære som tryllestavsmager?” faldt det ham ind at spørge hende, nu hvor hun stod her og lavede en Ollivanders arbejde.

[Deleted]

Corinne lod de brune øjne hvile på Rowan, som han fumlede rundt med staven. – Der lod ikke til at skulle meget til, før staven gjorde modstand og lidt skuffet over at den ikke havde passet til ham, tog hun imod den, som han gav hende den tilbage, før hun så atter lagde den tilbage i sin æske. Hun smilede varmt og venligt op imod Rowan, før hun så hev en stav ud der var lidt tættere på. ”Mhmm…Man siger jo at det er tryllestaven, der vælger troldmanden.” De brune øjne vandrede imod skuffen i hendes eget arbejdsbord, hvor hendes mere ’alternative projekter’ lå. Hun rynkede lidt på næsen, men tog så atter staven hun havde trukket ud fra hylden frem i stedet. ”Ja…Min far er indehaver af forretningen…- Det var også derfor jeg kom til dig for materialer.” Forklarede hun stille. ”Men min far er lidt gammeldags..Jeg syntes det kunne være spændende at eksperimentere lidt med…Andre kernetyper….Der er bare det…At…Mange af dem faktisk er ulovlige her i England..” Fortalte hun lidt forlegent, som hun rakte ham den nye stav. ”Fønixfjer, 11,2 tomer….Den er lavet i Æbletræ. En lille og fin stav. – Modsat den du har i forvejen…” Drillede hun, som hun tydeligvis hentydede til noget helt andet.

[Deleted]

Han lyttede opmærksomt til sin kvinde, der havde en masse at fortælle om tryllestave, og han måtte erkende for sig selv at hendes viden var imponerende. Hun var lige så kvik, som hun var smuk.
”Eksperimentere med ulovligheder, frøken Ollivander? Hvad ville din far mon sige til det…” han ville nok ikke bryde sig om det, hvilket jo også var det hun selv fortalte – han var gammeldags.

Rowan overtog staven, som Corinne gav ham, og hendes bemærkning fik ham til at grine et smørret grin, ”Det er ikke størrelsen, men gørelsen, Corinne…” han prøvede at vifte staven, som begyndte at sprutte væske ud ad enden i alle retninger. Han dukkede sig i et håb om at undgå den sorte væske, men det var desværre for sent, for hans trøje var nu fyldt med hvad han fandt ud af var sort blæk.

”Ikke den her… Det var min yndlingsskjorte,” mumlede han og forsøgte at gemme sin irritation over at være blevet malet sort.
”Men hvad med at jeg prøver en af dine alternative tryllestave?” spurgte han hende nysgerrigt og rakte hende æbletræs-tryllestaven tilbage.

[Deleted]

Corinne kunne mærke varmen blusse op i kinderne, som Rowan spurgte, hvad hendes far mon ville sige til hendes eksperimenter. Hun trak en smule på skuldrene og som han stod der foran hende, lænede hun sig en smule op af kanten på disken, hun stod tæt ved. Hun lod øjnene glide granskende henover ham og i håb om at han ville bemærke det, lod hun atter øjnene hvile ved hans ædlere dele et øjeblik, som de afsløredes af den lette bule i bukserne. – Trods alt, ville det være løgn, hvis hun påstod at hun ikke ville have ønsket at hun havde fået lov til at nå sit højdepunkt sidst de havde været sammen. – Forhåbentlig måtte det være noget hun havde til gode. Et grin undslap de spæde læber, som blækket sprøjtede og stille nærmede hun sig ham, før hun med sin spinkle hånd knappede de øverste to knapper lidt op. – Dette, før hun lod fingrene pille lidt ved hans brysthår. ”Hold den en smule åben…Jeg kan godt lide en mand med lidt hår på brystet..- Desuden ser du godt ud i sort...” Flirtede hun, før hun tog imod æbletræs-tryllestaven og lagde den tilbage i æsken på disken. Hun rynkede lidt på næsen af Rowans forslag, usikker på om det mon var en god ide, men hun nikkede så stille og hun bevægede sig så over til sit eget arbejdsbord, som hun låste op, før hun fandt en af tryllestavene frem. – Den var halvt rød/halvt grå i træet efter bearbejdningen med olie og op langs skæftet var den helt enkel. ”Jeg er ikke helt færdig med bearbejdningen…Den er lidt…Rustik, for min smag og trænger til lidt slibning, men jeg kan altid rette den til og lave lidt indgravering, hvis du vil have det…Lige hvad du vil…” Forsøgte hun, som hun rakte ham staven med lidt nervøs mine. – Tænk, hvis den satte hele forretningen i flammer? ”Kernen er af acrumantula-spindelsvæv og træet er Rød eg…- det ses bare ikke så godt for oliebehandlingen…Den er 14,2 tommer..” Forklarede hun, som hun fugtede læberne lidt tænksomt.

[Deleted]

Det blik den unge Corinne sendte mod hans skridt gik bestemt ikke ubemærket. Nej, Rowan havde skam fanget hende i det, og det lod også til at det havde været hendes plan at han skulle gøre netop dette.
Hans smil var åbent og blikket var nysgerrigt, som hun nærmede sig ham og begyndte at knappe hans skjorte åben. Nu var det alligevel ikke helt spildt at skjorten var blevet spruttet på, hvis det betød at han kunne mærke hendes fingre mod hans brystkasse.

Han lo ”Noteret…” svarede han til hendes bemærkning, samtidigt med at han lod hende tage tryllestaven fra sig.
Rowan holdte spændt øje med hende, og hendes kvindelige figur, som hun vimsede væk fra ham og fandt en af sine egne tryllestave frem. Det var tydeligt at tryllestaven ikke var lavet færdig endnu, for den lignede mest af alt et skelet af de fine tryllestave, som Ollivanders normalt solgte.

Efter at have præsenteret tryllestaven for ham, tog Rowan imod den og han begyndte langsomt at vifte med den, uden at føle nogen form for usikkerhed om hvorvidt staven måtte virke eller ej. Han havde fuld tillid til Corinne og hendes evner, og derfor gjorde det ham ej heller nervøs, da staven begyndte at sætte en vind i gang i lokalet. Det var ikke en hård vind og den føltes mere velkommende end noget andet. Det var en god følelse og det gav Rowan et tilfredst smil over læberne, ”Jeg tror den kan lide mig… Eller hvad siger du?” Han kastede blikket hen på Corinne, skaberen af hans nye tryllestav.

[Deleted]

Corinne havde sendt Rowan et kækt lille smil, som han havde små-grinet lidt. Hovedet blev lagt på skrå, som han atter havde fået staven i hånden og lidt nysgerrigt betragtede hun ham, som han svang den og en let brise tog form i lokalet. Hun nikkede lidt eftertænksomt, som hun vurderede om staven mon var god for Rowan og forsigtigt lod hun to fingre vandre over staven, som hun stod tæt på. ”Mhmmm…Jeg tror den viser dig at den kræver respekt…” Mumlede hun, som hun søgte hans blik. ”Ikke alle tryllestave giver efter for deres ejers mindste vink og det kræver tålmodighed at tæmme nogle.” Erklærede hun, som hun tydeligvis ikke kun talte om staven, selvom den tydeligvis havde det meste af hendes fokus nu. ”Apropos..Hvornår skal vi så finde på noget med den middag der, så?” Spurgte hun så lidt direkte, som hun igen lod hånden fumle lidt med hårene på hans brystkasse.

[Deleted]

”Hmf, det lyder som en vis kvinde her i rummet… Og ligesom kvinden, så tror jeg den tager fejl – det er derimod staven, der burde vise mig noget respekt,” lo han. Han vendte sin opmærksomhed mod hende. Først hendes fingre, på staven, og derefter hendes smukke ansigt og de appetitvækkende læber hun havde. Hans blik fik hun først, da han var færdig med at kigge på hendes læber, og han sendte hende et skævt smil.

”Heldigvis er jeg en tålmodig mand… og jeg plejer at få min vilje i sidste ende på den ene eller anden måde.” Han trådte nu et skridt tættere på hende, fordi han kunne og fordi han ville. Der var noget over hende, der dragede ham til hende, men han kunne ikke helt sætte en finger på hvad det var…
Han ville have gjort mere ved hende lige nu og her, men han respekterede også at de stod i hendes fars butik… Så der var en grænse han ikke ville træde over.

”Den date” han overvejede et øjeblik hvordan han skulle formulere sig. Mens han overvejede det, lænede han sig ind mod hende og strøg en forvildet hårtot om bag hendes øre ”...Bliver nødt til at vente… For jeg har et møde i Frankrig, som jeg desværre ikke kan gå glip af. Jeg ved ikke helt hvornår jeg kommer tilbage derfra, men jeg forventer at det ikke kommer tage mere end et par uger.” forklarede han, selvom han ærligt talt var meget usikker på om han i sandheden var tilbage så tidligt.

[Deleted]

Corinne fnøs igen lidt af Rowans kommentar. – Han troede vel forhåbentlig ikke for alvor, at han kunne koste rundt med hende? Næh…Han kunne få lov til at være tålmodig kunne han…Hun skulle nok vise ham, at han måtte arbejde lidt for goderne. Hovedet blev lagt tænksomt på skrå og med et lille smil på læben, lod hun atter forsigtigt en hånd pille og kærtegne ham lidt omkring den ene skulder. – Hun kunne ikke rigtigt lade være, som han også så fint rettede på hendes hår. – Så uskyldigt. Smilet på hendes læber falmede dog, som han igen begyndte at tale og tydeligt skuffet, trådte hun et lille skridt tilbage. ”Så hvad er det du siger? At jeg…At jeg skal sidde og vente som en anden skønjomfru på at du kommer tilbage?” Øjnene flakkede og stille tog hun staven fra ham, som han før havde stået med. I hendes hoved virkede det urimeligt og ikke rigtig fair

[Deleted]

Han fnøs, akkurat som hun havde gjort af ham. ”Corinne, jeg ved udmærket godt at du ikke er en skønjomfru… Men jo, jeg forventer bestemt at du venter som en.” Han smilede selvsikkert til hende, selvom han havde på fornemmelsen at hans ord ville komme til at fornærme hende.

”Jeg ville med glæde bruge al min tid på dig og droppe mødet i Frankrig, hvis det betød at jeg kunne beholde dig i mit liv… Men jeg har desværre en nær vens begravelse jeg skal til, så det har jeg desværre ikke lyst til at gå glip af,” svarede han køligt. ”Så hvis min tur til Frankrig er alt der skal til for at du ikke længere vil være en del af mit liv, så vil jeg fortælle dig at det gør mig ked af det… Men min ven betød meget for mig, og det er desværre ikke noget jeg kan ændre på.” Han så hende i øjnene og håbede på at det ville få hende til at skifte mening om hvorvidt hun kunne vente eller ej.

[Deleted]

Corinne kunne ikke undgå at føle sig en smule tilsidesat. Okay…Det virkede måske også urimeligt, at hun allerede nu ønskede at gøre en smule krav på Rowan…Men et eller andet sted, følte hun lidt at hun havde fået stillet noget i udsigt, som hun nu blev snydt for. Hun følte sig som et lille barn, der havde fået en julegave, som så var blevet taget fra hende igen og skuffelsen kunne med sikkerhed også ses i hendes øjne, selvom hun ikke var helt hjerteløs. – Havde Rowan mistet en nær ven, var det trods alt også noget hun gerne ville respektere. – For nu, blev hun dog alligevel en smule tøsefornærmet, hvorfor hun også flyttede sig lidt og kravlede op og sidde på stolen bag disken igen, som hun gav sig til at pakke de andre stave sammen igen, som hun surmulede lidt. ”Så håber jeg at du gør ventetiden det værd for mig senere..” Bed hun lidt irritabelt og utålmodigt. – Næh…Corinne brød sig ikke om at blive nedprioriteret, men når det var sagt, følte hun sig heller ikke helt klar til alligevel at give helt afkald på ’Den store stygge ulv’. Med andre ord, sagde hun til ham, at han måtte gøre det op for hende senere.

[Deleted]

Selvom Rowan lige havde stukket Corinne den største løgn, så var han alligevel overrasket over at hun fortsat virkede fornærmet over at han ’’var nødt til’’ at tage til ’’sin nære vens begravelse’’, og han måtte alligevel smile og nærmest lydløst grine over at hun satte sin egen skuffelse over hans potentielle sorg.

Rowan gik i en langsom gang hen mod Corinne og stillede sig bag hendes stol, og placerede sine hænder på hendes skuldre. Med hænderne der, mærkede han hvor stor han var i forhold til hende og han følte igen at hun var hans. Kun hans.
”Du har mit ord… Så længe du kan være tålmodig for mig.” brummede han, mens han holdte øje med hvad hendes fingre så flittigt arbejdede med.

[Deleted]

”Tålmodighed….Right.” Corinne brød sig ikke om at Rowan skulle afsted. Selv, hvis han havde andre ting at tage sig til, brød hun sig ikke om at han skulle så langt væk…- Frankrig. Hun rynkede på næsen, som hun kunne mærke et stik af jalousi. – Tænk hvis han skulle støde ind i en lille fransk dulle, han fandt mere interessant end hende? Minen var sammensnerpet, som hun følte sig alt andet end tålmodig i det øjeblik hun stod og fumlede med tryllestavene og hun smuttede endnu engang ud af Rowans greb, før hun forsøgte at skubbe den lille æske op på plads på en af hylderne. ”For alene tanken om, hvor samlejeet du sikkert syntes alle de franske kvinder er med deres lange ben og franske accenter, gør mig slet ikke urolig..” Tonen var spids og for et øjeblik, strålede jalousi og en smule ejerskabsfornemmelser ud af hende.

[Deleted]

Han observerede Corinne, som viste en ucharmerende, jaloux og fornærmet side af sig selv. Det gik ikke. Sådan ville han ikke have at hun skulle være, og det fik hun bestemt ikke lov til, hvis hun skulle være hans…
Rowan krydsede armene over sit bryst, da hun endnu engang fik sig snoet ud af hans greb.

I et øjeblik stod han bare og observerede hende, mens hun talte ud om sine bekymringer og han kunne høre at han kom til at slippe en let og ufrivillig latter ud.
”Corinne… Jeg er ikke blind – damer stopper ikke bare med at være samlejeede. Forskellen er at jeg ikke gider at lære dem at kende. Jeg gider ikke at lære dem at kende på nogen måde – fysisk eller psykisk. Nej, jeg vil lære dig at kende, og det skal jeg nok bevise over for dig, selv når jeg er i Frankrig.” Svarede han hende.

”Hvorfor skulle jeg bruge tiden på at flirte med en eller anden fransk tøs, jeg ikke forstår, når jeg har en engelsk kvinde herhjemme, som…” han heller ikke altid forstod ”… Jeg har tænkt på nat og dag, siden jeg har mødt hende?” han trak på skuldrene. ”Hvis du er jaloux, så er det ikke noget jeg tror jeg kan ændre på… Men jeg vil alligevel give et løfte om, at jeg ikke har tænkt mig at lægge an på nogen, der ikke er dig, så længe du er i mit liv. Så er det op til dig, hvorvidt du stoler på mig eller ej.”