Regnvejr og sorte skyer...

[Deleted]

Tråd til @rowanhale og Corinne Montgomery.
Gråvejr - Kraftig regn.
Klokken 14.43.
Ollivanders - Butikken.

Det var en kedelig grå dag, som Grayson stod og var ved at pakke nogle ting sammen. Det var eftermiddag og udenfor stod det ned i stænger, så de tykke regndråber hamrede imod ruderne. Grayson var alene med Corinne i butikken og som hun sad og var ved at forme en ny stav med en fil, kiggede han hende nøje over skulderen for at studere hendes arbejde. – Dette i samme nu, som han bøvlede med at kravle i sin lange frakke. ”Det der godt ud, Corinne….Men sørg lige for at få hjørnerne med…Det er svært at rette tilbage bagefter, hvis du tager for meget til start…Slib hellere lidt af af gang gangen og ret derefter til.” Forklarede han, som han bandt sit tørklæde om halsen. De grå øjne gled dog op i samme nu, som den lille klokke over butiksdøren ringede og en mørkhåret mand trådte ind i butikken. – Stor og robust af støbning…Muligvis på samme alder som hans ældste søn. Den mørkhårede herre rankede sig en smule og han rynkede lidt på næsen, som øjnene gled over ’kunden’. ”Kan jeg hjælpe Dem med noget Sir?” Spurgte han med fast stemme.

[Deleted]

Det var en af de der trælse og lidt kedelige dage. Corinne havde siddet det meste af formiddagen og slebet tryllestave til, så hendes hænder var vablede og gjorde ondt og som hun sad og sleb på den sidste stav, var kræfterne nu langsomt ved at være brugt op. En koncentreret rynke havde dannet sig i Corinnes ellers glatte pande og en utilfreds rynken på næsen afslørede, at hun ikke var helt tilfreds med sin far ord. ”Jeg har styr på det..” Mumlede hun irritabelt, som hun koncentrerede sig om en mindre detalje på stavens skaft. I samme nu, som klokken ringende over døren og hendes far vendte sig om, gled Corinnes blik dog op og de brune øjne mødte atter Rowan Hales, som han trådte ind i butikken. Et øjeblik gloede hun bare dumt, men hun rejste sig så ellers også, som hun lagde den store fil fra sig.

[Deleted]

Det første hans blik mødte da han trådte ind var Corinnes øjne og det gjorde ham både sulten og spændt. Der var ikke en dråbe af nervøsitet i ham, på trods af at deres sidste møde ikke havde haft den bedste ende.

Hurtigt faldt hans fulde opmærksomhed på manden foran ham og han sendte ham et høfligt smil og et anelse undskyldende et, ”Hr. Olllivander.... jo ser du jeg har været i en ulykke og..” han rømmede sig nervøst og trak sin brækkede stav frem, ”Jeg er nødt til at finde mig en ny stav... denne er desværre ikke til noget længere.” han virkede oprigtigt ked af at hans kære stav var knækket i denne opdigtede ulykke. Sandheden var at han selv havde knækket den, så han havde haft en god undskyldning for at se Corinne igen.

[Deleted]

Grayson betragtede den skæggede mand nøje, som han trådte ind i hans butik. Han huskede stort set alle han havde solgt stave til tidligere, men umiddelbart dukkede der i dette tilfælde ikke noget navn op på lystavlen. En lettere utilfreds brummen gled over hans læber, som han lod øjnene glide henover den brækkede stav, som manden havde i hånden og nysgerrigt tog han den, blot for at nærstudere den en smule. ”Hmmmm…Ukrainsk eller russisk håndværk gætter jeg på..” Tonen var kold og lettere irritabel, men han rystede så blot lidt på hovedet, før han rakte staven til sin datter og gjorde en gestus imod herren. ”Jeg er nødt til at gå Corinne. – Jeg er tilbage om en halvanden times tid.” Erklærede han, før han atter skulede lidt irritabelt til herren, der ikke just lignede en af det pænere borgerskab og han så forlod butikken.

//Out

[Deleted]

Corinne betragtede sin far indgående, som han stod og nedstirrede Rowan. Hun valgte af ren og skær høflighed at forblive tavs, så længe hendes far stod og undersøgte den knækkede stav, men roligt nikkede hun atter, som han så gav hende de to dele i hånden og erklærede at han måtte gå. Den ranke holdning og de pænt foldede hænder foran, antydede at hun i butikken var ’fars pæne pige’ og lydigt svarede hun; ”Ja, far.” – Dette før hun fulgte ham med øjnene, som han forlod butikken og blikket atter gled imod Rowan igen, som det efterhånden var lidt tid siden at hun havde set ham sidst. Lidt forsigtigt skubbede hun en af de løse brune lokker om bag øret, før hun bevægede sig om på den anden side af disken og holdt staven op i øjenhøjde for manden der for ikke alt for mange dage siden havde taget hende op af en væg i baglokalet på ’Den Store Stygge Ulv’. ”Hvor uheldig du dog er….Er det her din undskyldning, for at komme se mit arbejde med dine antikviteter?” Spurgte hun nysgerrigt, som hun hævede brynene en smule. Et smil afslørede at hun faktisk følte sig lettere smigret. – Dette, som hun tydeligvis ikke troede på hans påstand om en ulykke. – Ikke efter det de havde lavet sammen…Det ville næsten være for tilfældigt. ”Eller du kommer måske for at undskylde for at vi blev afbrudt under vores sidste stævnemøde?”

[Deleted]

Herren virkede ikke tilfreds, selvom det ikke havde været ham der havde lavet hans stav... nej den havde han efterhånden haft halvdelen af sit liv og længe før han kom til England.
Heldigvis var Hr. Ollivander hurtigt ude af billedet og nu var det i stedet Corinne der havde fået besked på at tage sig af hans stav.

Han sendte hende et indbydende smil, så snart manden var gået.
”Undskylde for noget jeg ikke kunne have forudset eller forhindre? Nej, egentlig ikke... Jeg kom for at høre om du havde en undskyldning for at gå uden min tilladelse.” hans blik var en anelse mere alvorligt, nu hvor han havde fået drejet samtalen over på hende i stedet. Han holdte øjenkontakten og trådte et skridt nærmere.

[Deleted]

Corinne måtte glippe lidt med øjnene, som Rowan spurgte om hun havde fået tilladelse af ham til at gå. De brune øjne vandrede op over Rowans over krop og op imod hans øjne, før et lille fnys forlod hende og hun usikkert kløede sig selv i nakken. ”Øhh..Du mener efter at din ven der afbrød os sidst?” Tonen var kølig og hovedet blev lagt let på skrå, før hun atter lagde Rowans knækkede stav fra sig på disken. De mørke øjne mødte atter hans og armene blev lagt lidt over kors. ”Jeg troede ellers det var ret tydeligt at vi var færdige.” Kommenterede hun tørt og hun rynkede så ellers lidt på næsen i et forsøg på at spille lettere kostbar og uinteresseret over for ham. – Ville han hende noget, kunne han fandeme få lov til at kæmpe lidt for det efter den ydmygende omgang sidste gang.

[Deleted]

”Mmhmm, ja jeg mener efter at han afbrød os...” han begyndte langsomt at bevæge sig om bag disken, hvor hun stod. ”For nej, jeg var ikke færdig med dig... og vi var ikke blevet afbrudt, hvis du bare havde været lidt mere stille.” Rowan trådte helt tæt på hende, så han tårnede over hende i sin fulde størrelse foran den lavere kvinde.

”Så jeg mener at du skylder mig en undskyldning, frøken Ollivander...” han kiggede hende i øjnene med et forventningsfuldt blik.

[Deleted]

Det var tydeligvis alt andet end en tilfreds Corinne der stod overfor Rowan. – Åh nej…Tværtimod. Hun var derimod lettere utilfreds over hans tydelige forventning om en undskyldning og hun blev således stående ualmindelig stædig, som hun var. ”Phff…Må jeg være fri…Hvis nogen skylder nogen end undskyldning her, er det vist mig, der burde modtage….Mr. Hale.” Tonen var flabet, som hun køligt erklærede dette. Hun lod en hånd rette på en mørk lok hår, der var gledet ned i øjnene på hende og hun fugtede så ellers læberne en smule, som hun skævede op imod ham med et fast blik, der tydeligvis var lige så forventningsfuldt som hans.

[Deleted]

Nu hvor de begge stod bag disken, lagde han en hånd på hver side af hende, på disken, så hun stod fanget mellem ham, disken og hans arme.
Han kiggede hende fast i øjnene og forventede at hun underkastede sig, som han var vant til at kvinderne omkring ham altid gjorde....

”Du modtog vist rigeligt sidste gang vi var sammen... nu tror jeg det er din tur til at få gang i dine fine læber og få formuleret mig en undskyldning, han ville bestemt ikke bøje sig for hendes stædighed. I hans øjne opførte hun sig bare forkælet og ung lige nu, og det fandt han sig bestemt ikke i.

[Deleted]

For et øjeblik blev Corinnes brune bambiøjne større end de allerede i forvejen var. De lange vipper afslørede, at hun glippede lidt med øjnene af Rowans kommentar og klukkende, kunne hun ikke lade være med at grine lidt af hans ord, der syntes at lyde lidt for selvsikre og beskidte til, hvad der syntes acceptabelt i hendes faders forretning. De mørke bryn hævede sig og nysgerrigt blev hovedet lagt på skrå, som et lille fnys undslap hendes læber. ”Hør, Rowan…Bare fordi du står der og ser stor og farlig ud med dine tatoveringer op af halsen og brede overarme, er jeg altså ikke kvinde for at underlægge mig dine behov…” Tonen var urokkelig. Fast, som hun forsøgte at gøre det tydeligt for ham, at hun ikke ønskede at lege lille marionetdukke for ham…- Og dog…Samtidig, var hun nysgerrig på, hvad han mon kunne trække ud af ærmet og hun lod således undertonen forblive varm. – Som en dør der stod på klem, så han stadig havde en chance for at kunne imponere hende. ”Det kan godt være at du selv mener at du er stor og stærk og at det er herrens egne behov, der kommer i første række, men jeg har altså ikke tænkt mig at rette ind og gå ned på dig af den årsag…- Så hvad er du her for? Har du tænkt dig at invitere mig ordentligt ud, eller skal jeg vise dig døren? – For den sidder der i væggen..” Corinne nikkede lidt imod døren. Tonen var flabet, som hun bevidst imiterede ham fra deres første møde og som hun smilede lidt kækt op imod ham, havde hun foldet hænderne bag numsen, som hun lænede sig op af disken.

[Deleted]

Da hun nævnte tatoveringerne op ad hans hals, gled hans ene hånd automatisk derop, hvor han kort kløede sig i nakken, mens han stod der og tog imod alt hvad hun nu kunne komme på. Hun havde ikke så lidt at sige og havde åbenbart haft meget på hjertet siden deres sidste møde.

Han så hende i øjnene og havde ikke på noget tidspunkt kigget væk fra hende, som hun stod der og havde størrer lunger end han troede kunne presses ind i den lille krop.

Ved hendes sidste kommentar brød han dog masken og kunne ikke lade være med at smile. Døren sad i væggen... ja det var sandt.

Han kunne sagtens vise hende mere respekt... men ikke lige nu, for hun var så tæt på disken, at han ikke kunne holde sig tilbage fra at tage et greb om livet på hende, hvorpå han fik hende løftet op at sidde på disken. Rowan stillede sig tættere på.
”Hvis du tror at jeg er ligesom alle de andre kedelige drenge, der inviterer dig ud på en romantisk date, fordi det er den eneste måde de kan tillade sig at rive tøjet af dig på, så må du tro om...“ han smilede kækt til hende, før han lod sin hånd glide op ad hendes lår.
”Jeg er ikke nogen dreng, jeg er en mand - og du er en kvinde. Vi har begge behov, som vi kan hjælpe hinanden med at stille hans blik var sultent, men hans hænder var tålmodige. Hånden hvilede blot på hendes lår nu.
”Men hvis du mener at du vil købes med en date, så kan jeg godt vente indtil du har spist en hummer, før jeg tager dig på det her bord. Han slap ikke øjenkontakten.

[Deleted]

Corinne fastholdt den alvorlige mine, som hun stod og betragtede Rowan. – Det, selvom hun ikke kunne lade være med for sig selv at syntes, at han så charmerende ud, når han smilte og mundvigene trak op af. Glimtet i hans øjne afspejlede noget nær dyrisk vildskab og som han løftede hende op på disken, fugtede hun læben en smule, velvidende om, hvilke intentioner han måtte være kommet med. Hovedet blev lagt svagt på skrå og selvom hun endnu ikke havde tænkt sig at lade sig overgive helt, lod hun ganske stille hænderne hvile på disken bag sig. Et smil udformede sig på Corinnes læber og overrasket over, hvor godt et comeback han faktisk kom med, skævede hun lidt ned over hans overkrop, som hun kunne mærke at hun blev rød i kinderne. ”Mhmm…Så hvad er det du siger? At det er fordi vi er mand og kvinde, at vi bør tilfredsstille hinanden? Eller fordi du rent faktisk finder mig attraktiv og interessant nok at knække din stav for?” Prøvede hun, som hun atter søgte hans blik. En enkelt hånd, lod hun prøvende glide op over ærmet på den ene side af hans frakke, der lige nu skjulte hans overarme. ”Jeg…Jeg vil gerne ærligt vide, om det her er et væddemål du og din mørkhårede ven har lavet…For jeg har prøvet det før og jeg vil ikke være til grin..” Erklærede hun så.

[Deleted]

Som hun lænede sig en smule tilbage, kunne hans øjne ikke holde sig fra at vandre ned ad hendes krop. Rowan havde aldrig følt sig så tiltrukket af en kvinde før, som han gjorde lige nu, og der havde bestemt været en del.

”Hvad jeg siger er...” hans hånd gled langsomt længere op ad hendes lår, og hans fingre spredte sig om låret, ”...at jeg har lyst til dig, og jeg er sikker på at du har været skuffet over at du ikke fik lov til at komme, den gang vi blev afbrudt.” lød det selvsikkert fra ham.
”Desuden finder jeg dig så attraktiv at tabet af min barndomsstav intet betyder, hvis bare jeg kan være tæt på dig.” Det var noget han var villig til at ofre, for denne sag... og han ville gøre det igen, om nødvendigt.

Rowans blik blev mere undrende, da hun spurgte ham om det var et væddemål og han rystede på hovedet, ”Jeg ser ingen grund til tåbelige væddemål. Jeg ved hvad jeg er værd, og hvis du hellere vil rende rundt med typer som... Diego “ der sidste snerrede han nærmest, ”Så tror jeg ikke du ved hvad du selv er værd, og så er der ikke meget jeg kan gøre for at stoppe dig.” han mente i hvert fald at han var mere værd end Diego - og det var Corinne også... så hvis hun valgte Diego frem for ham, ville det næsten være sørgeligt.

Et varmt smil bredte sig dog over hans læber, før han igen strøg hende over låret. ”Men for at give dig et direkte svar - nej, der er intet væddemål og der vil aldrig være et.”

[Deleted]

Corinne lod for en kort bemærkning de brune øjne følge Rowans hånd, som han kærtegnede hendes lår. Et forsigtigt smil gled over de lyserøde læber ved hans ord og som han erklærede at tabet af hans barndomsstav var noget der var værd at ofre, lod hun prøvende sine hænder glide omkring hans bagdel, som hun gav et klem, før hun atter søgte hans blik. ”Hmmmm….Så lad os sige at jeg tilbyder dig min tid…Og en ny stav….Giver du så middag….? Og en tur i din seng bagefter?” Prøvede hun forsigtigt, som hun lagde hovedet på skrå. ”Uden afbrydelser vel og mærke?”