Få Din Kur Her! (PLOT - Reaktionstråd)

[Deleted]

Oh shit... Richard havde godt mærket forandringer i sin krop, men han havde først blot skudt det hen som alderdom: at alderen trykkede eller noget i den stil. Men det var kun blevet værre. Hans magi var meget svækket, og det var først da han blev opmærksom på 'smitten' i aviserne, at han opdagede, at det var det der var galt med ham. Selvfølgelig var det det.
Godt nok havde den mærkelige fyr, som han var vågnet op med (drop det venner, det var ikke seksuelt!) sagt, at han var smittet, men Richard havde på daværende tidspunkt fattet hat og kyse af det hele, og havde ikke tænkt videre over det. Det var først da han begyndte at mærke, at hans magi ikke virkede som den skulle, at han var blevet bekymret.
Så nu stod han altså her, på Sankt Mungos, og ventede på at få kuren, så det hele begyndte at virke igen. Han sneg sig længere frem i køen med nogle flade komplimenter, som nogle af damerne faldt for, eller et godt ord til fyrene, som sjældnere faldt for det.
Endelig var han fremme, og fik kuren. Den virkede ikke lige med det samme, men han kunne mærke magien sprede sig i kroppen og ulme under huden og i sine fingerspidser. Det virkede. Puha.

[Aurelius Leon Blythe]

Nogle ville sikkert mene, at man altid ville have tid til at værne om sit helbred, men Aurelius var af en anden opfattelse. Derfor var der også gået alt for lang tid før han havde fået tid til at tage forbi det magiske hospital for at blive kureret. Selv ikke dér kunne han dog skrue ned for det høje tempo han havde sat de sidste mange dage. Som en storm kom han ind og slog sig ned i lægens stol, hvor han utålmodigt ventede på at få kuren. Da det var ordnet var han heller ikke langsom til at komme på bene og videre i dagens program trods lægens anbefaling om at tage den roligt. Der var ikke noget roligt i hans verden.

[Cerise Ella Ainsworth]

Cerise havde glædet sig til endelig at komme af med sygdommen der over den seneste tid havde været en frygtelig belastning at slæbe rundt med. Dog havde det ikke været så alvorligt at hun ikke kunne tillade de mest alvorligt ramte at komme til først. Til sidst mente hun dog, at det var hendes tur. På Mongus slog hun swig pænt ned i venteværelset til hendes navn blev råbt op og hun kunne hilse på en venlig læge, der grundigt forklarede hende processen. Til sidst kom kuren - og så var hun rask? Ærligt måtte Cerise erkende, at hun fandt det en anelse forvirrende med den måde medicinen fungerede, men så længe den virkede, så var alt som det skulle være. En halv time efter hun var kommet til hospitalet forlod hun det igen.

[Raquel Renfrew]

Sammen med resten af familien var Raquel taget ind for at få kuren til en sygdom der havde ramt hele familien. Heldigvis havde havde hun ikke haft det så hårdt sammenlignet med andre i hendes familie. Alligevel fandt hun det rart endelig at få has på sygdommen der dog havde påvirket hele hendes hverdag. Endda så meget at hun ikke havde haft tid til at overveje sit nye pludselig eksisterende kærlighedsliv. Det var helt unormalt for hende. Raskheden betød samtidig også, at hun komme til at arbejde mere på på sine Quidditch færdigheder, noget hun glædede sig meget til. Generelt så livet pludseligt meget bedre og lysere ud, uden sygdommen - so what was not to like?

[Deleted]

Det havde været nogle lange måneder for Athena. Hun havde længe været syg og efter at have ligget i sengen og været døden nær, så hun nu vitterlig frem til at få mere end blot den midlertidige kur hun havde fået af Judas. Hun havde stået i kø, præcis som alle andre, indtil at hun endelig modtog sin kur. Hun lod denne glide ned, uden store problemer, før hun atter tog hjem til det lille hus på Fønixengen igen og atter lod livet gå videre og fremad. – Det var trods alt, den eneste vej det kunne gå herfra.

[Deleted]

I nattens mørke valgte Eric at tage forbi hospitalet for at få sit helbred rettet op. Det havde ikke stået høj på hans huskeliste, så det var blevet konstant udskudt. Han havde ikke mærket meget til det, men det var nok smart at få ordnet. At han havde valgt det lyssky tidspunkt var delvist ubevist. Det var en vane, men en vane der kom af, at der ofte var færre folk - og på et hospital kunne han lige levende forestille sig, hvor mange der ville komme. Så mange gamle mennesker, skrigende børn og utålmodige mennesker, der skubbede og puffede. Det ville han slet ikke selv kunne klare. Hellere lidt ro. Det hjalp også på de tømmermænd der bankede rundt i hans hoved.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chrissandra var taget hen til Skt. Mungos for at få kuren. Hun havde ikke vært så hårdt ramt, som nogle af de andre, men det havde stadig været slemt. Hun havde ligget i sengen i nogle uger og hun havde ikke kunne bruge sin magi, som hun plejede og det havde genret hende, men hun kunne alligevel ikke rigtigt komme ud af sengen, så magi skulle hun jo faktisk ikke bruge. Det var dog blevet værre, da Emiliya var blevet syg, for så lå de der begge to.

Hun gik hen til en sygeplejerske og blev rakt eliksiren, som hun hurtigt drak. Hun smilede og forlod igen hospitalet.

[Darius Lee Malice]

Darius havde været hårdt ramt af denne sygdom, men han havde ikke været syg ret lange. Han havde været indlagt på hospitalet i en uge og nu var kuren endelig kommet. Han havde set, at andre havde mistet meget af deres magi, men det havde han heldigvis ikke. Han havde brugt det meste af tiden på at kaste op og han havde ikke fået lov til at have besøg af nogen. Ikke engang sin far. En sygeplejerske kom hen til ham og fik ham til at drikke kuren, som nu endelig var fundet. Eller det gik han da ud fra, siden der var så meget kø. Han drak kuren og han mærkede sin mave rumle. Han frygtede, at han nu skulle kaste op, men det gjorde han heldigvis ikke. Dog begyndte han at mærke, hvordan han fik det bedre.

[Ethan Jack McKinnon]

Ethan havde slæbt sig selv hen på hospitalet efter at have været sengeliggende i hvad der føltes som en evighed. Det gjorde forbandet ondt i hele kroppen og han måtte holde fast i døren, borde, stole og hvad end han kunne finde, for ikke at falde.
"Forbandet sygdom." Mumlede han, som han fik sig slæbt hen til en sygeplejerske, som hjalp ham med at stå, imens han drak den famøse eliksir, som gerne skulle kurere ham. Han savnede sig arbejde. Han drak kuren og blev en smule ør i hovedet, men det gik forhåbentligt over nu. Han gad ikke at være syg mere og han ville da slet ikke miste alt sin magi.

[Emiliya Pendareva Ayers]

Emiliya var taget med sin mor hen til hospitalet, fordi de havde hørt, at kuren nu skulle være kommet. Hun havde været syg i et stykke tid nu, men det havde mere bare føltes som en influenza. Dog var der besværgelser, som hun ikke havde kunnet bruge, men hun havde hørt om tilfælde, der var langt værre end hendes egen. Hun så sin mor få kuren og det var betryggende for hende. Hun fulgte køen og så var det endelig hendes tur. Hun drak eliksiren, som blev rakt til hende og hun kunne mærke, at det helt sikkert ville hjælpe. Den smagte dog ikke ret godt. Hun takkede og gik ud ad døren, for at finde sin mor, så de kunne komme hjem og hvile efter dette.

[Deleted]

Oliver havde nærmest blokeret døren til sit værelse hjemme hos Ethan, da han ikke ville blive endnu mere syg, end han var i forvejen. Han hadede at være syg og det hjalp ikke, at både ham og hans onkel var syge. Endelig var der kommet en kur og han kunne komme tilbage til sit eget muntre jeg. Han fik stillede sig i køen og allerede efter kort tid, stod han med kuren i hånden. Han skyndte sig at drikke den, da han bestemt ikke ville bruge mere tid på at være syg. Nu skulle det være slut.

[Deleted]

Hazel var blevet smittet, da hun havde besøgt rektor hjemme hos ham. Hun ville se, hvordan han havde det og så var hun desværre selv blevet ramt af denne slemme sygdom. Hun havde ikke været så hårdt ramt, så hun havde sagtens kunne gøre ting selv, men hun havde da ikke haft det godt. Det var ærgerligt, at hun ikke havde kunnet undervise eleverne, da det altså var noget, som hun nød. Der var dog også mange elever, der var blevet syge, men hun håbede, at denne kur ville kunne hjælpe alle på banen igen og de kunne komme tilbage til Hogwarts og arbejde videre.

Hun tog imod kuren og drak den. Det var en lidt besynderlig smag, men den var nu hurtigt nede.

[Deleted]

Roxanne havde haft så rigeligt med arbejde at se til de sidste par uger, hvor smitten havde været i omløb. Hun havde i mange dage og nætter arbejdet over for sammen med de andre eliksirmestre at få kuren færdig og hun netop selv fået sin egen lille flakon med eliksir udleveret efter at have stået i kø. Denne drak hun i en ruf, før hun atter besluttede sig for at vende tilbage til arbejdet.

[Deleted]

Det havde været nogle hårde uger for Naomi. Længe havde hun gået og været nervøs, som hun udover sin påbegyndte graviditet lige for tiden følte sig dårlig til tider. – Ikke bare almindelige graviditetssymptomer, men også yderligere småting, som hun havde gået og været nervøs over. – Hun var således endt med at tage på til Skt. Mongus, bare for en sikkerheds skyld for at blive tjekket. Hun var endelig nået op forrest i sin kø og som hun fik udleveret sin eliksir, tog hun pænt imod den, før hun indtog den spøjse væske. Derefter forlod hun i ro og mag det magiske hospital.

[Evanna Brown]

Evanna havde været syg en del tid efterhånden, efter Charles havde smittet hende. Hun ville dog aldrig, bebrejde ham, for hun havde jo selv sagt ja til at have ham boende. Ærligt så ville hun heller ikke bytte det for noget i verden. Hun stillede sig op i kø og da det blev hendes tur, tog hun imod eliksiren fra healeren. Hun lod væsken glide ned i gennem halsen og ind i hendes system. Nu skulle hun bare hjem og vente på, at det virkede.