I'm so worried

[Deleted]

[attr="class","ig"]

[attr="class","ninety"]

[attr="class","joker"]

[attr="class","game"]





for @freyastjohn


notes here

[attr="class","kikan"]

“

Rosa var på vej hen til sin søster. Hun var så bekymret for hende efter hun var kommet hjem fra krigen. Alle de forfærdelige ting Freya havde været igennem gjorde hende utilpas inden i og så var manden gået fra hende oven i. Det hele var galt.Rosa bed sig i læben mens hun gik gennem gaderne til sin søsters hjem. Rosa gik med en paraply for det regnede lidt og en let brise fik hendes gyldne hår til at bevæge sig lidt. Der var skyer på himlen, nogle mere grå end andre men det hele var på vej væk for solen brød langsomt frem. Rosa var sikker på dette besøg ikke skulle blive nemt og hun var nervøs for at se hvilken tilstand hendes eller meget stærke søster var i.

Rosa gik hen til sin søsters dør, hun overvejede om hun skulle have taget noget med, men hvad skulle det hjælpe. Det var nok ikke det Freya havde brug for lige nu. Rosa bankede forsigtigt på døren med rystende hænder og hun bed sig lidt i læben. Hvorfor var hun så usikker lige pludselig. "Freya, det er mig. Må jeg komme ind. Jeg kan bare låse mig ind hvis du ikke har lyst til at komme ud" sagde hun med blid stemme med bekymring i. "Jeg har sådan savnet dig" Faktisk viste Rosa slet ikke om Freya havde lyst til at være sammen. Men rosa håbede det sådan. Hun ville så gerne hjælpe

ℳ𝒾𝓏𝑜.☽[newclass=.joker]width: 360px; height: 140px; padding: 20px; background-color: rgba(0, 0, 0, 0); -moz-transition: 3s all; -webkit-transition: 3s all; -o-transition: 3s all; transition: 1s all;[/newclass][newclass=.ig:hover .joker]background-color: rgba(0, 0, 0, 0.4); -moz-transition: 3s all; -webkit-transition: 3s all; -o-transition: 3s all; transition: 1s all;[/newclass][newclass=.game]text-align:center; line-height: 9px; margin-top:10px;opacity:0;font:bold 10px muli; letter-spacing: 2px; color: #ffffff; text-transform: uppercase; -webkit-transition-duration:.3s;transition-delay: .3s;transition-duration:.3s;-moz-transition-duration:.5s;[/newclass][newclass=.game a]font:bold 10px muli; letter-spacing: 2px; font-style: italic; color: #ffffff;[/newclass][newclass=.ig:hover .game]margin-top:0px;opacity:1;transition-delay: .3s; -webkit-transition-duration:.3s;transition-duration:.3s;-moz-transition-duration:.5s;[/newclass][newclass=.ninety]width:400px;height:180px;background-image:url(https://i.imgur.com/XxuJDGq.png);[/newclass]

[newclass=.kikan]width: 65px; height: 65px; border: 1px solid #e3e3e3; transform: rotate(45deg); z-index: 2; margin-top: -27px; margin-bottom: -39px; filter: grayscale(100%);-webkit-filter: grayscale(100%);-moz-filter: grayscale(100%);[/newclass][newclass=.ig:hover .kikan]filter: grayscale(0%);-webkit-filter: grayscale(0%);-moz-filter: grayscale(0%); transition: 0.6s; transition-timing-function: linear;[/newclass][googlefont=Roboto][googlefont=Open+Sans]

[Deleted]

Det hele var bare noget lort. Der var ikke rigtig noget håb forude og selvom Freya var meget stædig med at skulle få det bedre, så var det tydeligt, både på hendes mands aktioner og det faktum at hun frivilligt også havde ladet ham tage barnet med, at det var helt galt. Hun ville have haft en konflikt med ham uden lige, havde det været før krigen, men nu havde hun bare ladet ham gøre det, uden at sige et eneste ord til forsvar. Og resultatet var en mørk, alt for tom lejlighed og en soldat, der var nødt til at vænne sig til et normalt liv uden hjælp. Det var ikke engang kommet på hendes tanker, at hun jo bare kunne have kontaktet sin familie, så langt væk var hun i de ubehagelige tanker og mareridtene. Hver. Nat. Skulderen var stadig meget øm og derfor var det svært at bruge den højre arm. Hun var kommet lidt for sent ud af sengen fordi hun havde haft svært ved at sove. igen. Og nu forsøgte hun at sætte kaffe over. Men det var et værre rod og hun havde egentlig besluttet sig for at give op da der lød en banken på døren.

Med sit vrede blik på kaffekanden var det svært at høre efter hvad der blev sagt derude, men hun formåede til sidst at vriste sit blik løs med et suk af frustration. Uden at sige noget gik hun hen og satte sig ved køkkenbordet, træt og tvær. "Ja.. Ja, bare.. Bare lås dig ind," det var akavet. De havde ikke snakket sammen længe og samtidig var Freya lige nu langt nede i et hul som hun ikke var sikker på om hun kunne komme op af igen. Det var ikke sådan hun ville have at hendes søster så hende, men hun kunne heller ikke bare være afvisende. Hun elskede jo sin familie.

[Deleted]

[attr="class","ig"]

[attr="class","ninety"]

[attr="class","joker"]

[attr="class","game"]




for @freyastjohn





notes here

[attr="class","kikan"]

“

Rosa følte sig lettet da Freya svarede og strøg en hånd gennem sit hår. En vane hun have pålagt sig og ofte gjorde helt uden at tænke over det. Rosa bed sig bekymret i læben og låste døren op, lidt nervøs for hvilket syn der ville vente hende. Rosa trådte ind i lejligheden. En lejlighed der før havde emmet af liv og barnelatter, men som nu var helt tom og meget stille. Selvfølgelig var Freya i den, men det måtte være hårdt. Meget mere hårdt end Rosa kunne sætte sig ind i. 
Rosa fandt sin søster ved køkkenbordret og gik i stå, mens hun fik en følelse af fortabthed over sig - det var sådan Freya så ud lige nu, sådan som hun sad der. "åhh Freya sagde hun forsigtigt og gik over til hende og gav hende et forsigtigt kram, af frygt for at gøre noget der gjorde ondt på Freya. Rosa viste hendes krop havde været igennem meget og hun ville så gerne passe på hende. Rosa ville ønske hun kunne sige noget mere fornuftigt, men lige nu var alle ord taget fra hende, for hvad skulle man egentlig sige, hvad kunne der siges uden det gjorde ondt. Rosa viste også godt at Freya ikke ville sætte pris på ynk, så hun prøvede at lade være, selvom det var meget svært. Rosa så på rodet ved kaffemaskinen. "Nu skal jeg hjælpe dig sagde hun mildt og begyndte at rydde lidt op omkring kaffemaskinen, så hun kunne sætte noget frisk kaffe over. Der gik ikke langt tid før duften af ny brygget kaffe spredte sig i lejligheden og at lave kaffen gav rosa ro til at tænke over tingende. Rosa satte to kopper på bordret og satte sig ned ved siden af Freya. Der havde været så meget for tiden og de havde udsat dette besøg alt for længe. Rosa følte sig en smule syldig når hun så på Freya, hun skulle have besøgt Freya før. Rosa viste ikke helt hvordan hun skulle starte samtalen men hun tog sig sammen og spurte så direkte "hvordan har du det? du ser elendig ud" sagde hun med et kærligt glimt i øjet og et lille smil. 

ℳ𝒾𝓏𝑜.☽[newclass=.joker]width: 360px; height: 140px; padding: 20px; background-color: rgba(0, 0, 0, 0); -moz-transition: 3s all; -webkit-transition: 3s all; -o-transition: 3s all; transition: 1s all;[/newclass][newclass=.ig:hover .joker]background-color: rgba(0, 0, 0, 0.4); -moz-transition: 3s all; -webkit-transition: 3s all; -o-transition: 3s all; transition: 1s all;[/newclass][newclass=.game]text-align:center; line-height: 9px; margin-top:10px;opacity:0;font:bold 10px muli; letter-spacing: 2px; color: #ffffff; text-transform: uppercase; -webkit-transition-duration:.3s;transition-delay: .3s;transition-duration:.3s;-moz-transition-duration:.5s;[/newclass][newclass=.game a]font:bold 10px muli; letter-spacing: 2px; font-style: italic; color: #ffffff;[/newclass][newclass=.ig:hover .game]margin-top:0px;opacity:1;transition-delay: .3s; -webkit-transition-duration:.3s;transition-duration:.3s;-moz-transition-duration:.5s;[/newclass][newclass=.ninety]width:400px;height:180px;background-image:url(https://i.imgur.com/XxuJDGq.png);[/newclass]

[newclass=.kikan]width: 65px; height: 65px; border: 1px solid #e3e3e3; transform: rotate(45deg); z-index: 2; margin-top: -27px; margin-bottom: -39px; filter: grayscale(100%);-webkit-filter: grayscale(100%);-moz-filter: grayscale(100%);[/newclass][newclass=.ig:hover .kikan]filter: grayscale(0%);-webkit-filter: grayscale(0%);-moz-filter: grayscale(0%); transition: 0.6s; transition-timing-function: linear;[/newclass][googlefont=Roboto][googlefont=Open+Sans]

[Deleted]

Det fortabte blik i søsterens øjne sagde lidt alt om hvad Rosa følte, af hvad Freya kunne se. Hun projicerede det fortabte blik og det blev nærmest kastet frem og tilbage mellem dem i en ping-pong et kort øjeblik før Rosa brød stilheden og derefter tog nærkontakt med sin hærgede lillesøster. Hun forstod godt at Rosa ikke havde været her endnu. Hun havde teknisk set sørget for at det forblev lidt stille i det, da hun blev sendt hjem efter den store ulykke. Hun havde ikke behov for ynkeri og hun havde ikke behov for at hendes familie blev sat i panik over noget, som hun før troede der var helt og holdent styr på. Det vidste hun godt nu, var en fejltagelse fra hendes side. Hun skulle have kaldt ud efter dem for længst, for stolt og stædig hun så end var.

Forsigtigheden i krammet tillod Freya at give tilbage af samme kaliber uden at hun fik ondt af det. Ikke mere end hvad det normalt var, hvilket i sig selv var ubehageligt, men deres kram var rart alligevel og samtidig krævede det også en del vilje at undgå at få en klump i halsen af, at nogen kom her. At hun ikke var alene længere.
"Tak," mumlede hun lavt, lænende sig ind over bordet med hovedet hvilende op af sin raske hånd. Hun så stadig lettere opgivende ud, men sendte dog Rosa et lille smil. Igen et ret fortabt et, men det var da i det mindste en start, var det ikke?
Snart blev to kopper stillet på bordet og Freya spildte ikke tiden med at tage den første tår. Hun var stadig dødtræt og det eneste der hjalp var kaffen. "Jeg øhm... Ja.. Ja, kattens efterladenskaber, right?" det var så typisk Freya at joke de forfærdelige ting væk. "Jeg ved ikke helt.. Hvordan jeg har det.. Jeg føler ikke rigtig noget omkring noget af det der foregår.. Men.. Jeg er glad for at se dig," hun rakte ud med sin raske hånd, lagde den på Rosas håndryg og gav et lille klem. "Ellers så klarer jeg mig.. Ingen grund til store bekymringer."