Jeg Synger For Dig

[Deleted]

Lørdag formiddag
Hogsmeade, dejligt vejr
Tristan Plainwood

Det var ikke ofte at hun fik lov til at ses med Tristan. Desuden, så var det aldrig sjovt eller nemt, som fuser, at tage helt fra England til Skotland for at ses med ham i en weekend. Joanne var en del af den magiske verden, men uden de magiske evner – hun kunne ikke transfigurere eller bruge susenetværket, som troldmænd og hekse gjorde… Nej, hun havde siddet i et tog hele vejen fra England til Skotland, hvorfra hun havde taget en bus, så tæt på Hogsmeade som hun kunne komme, og så havde hun måtte vandre resten af vejen dertil.

Da hun var kommet til Hogsmeade, havde hun fået sig et værelse på Det Glade Vildsvin, hvilket bestemt ikke var en kro, som hun ville anbefale til nogen af sine venner. Der var snavset og snusket, og hun brød sig ikke om det!

Det havde sat hende i et dårligt humør fra starten af. Hun havde sin skolegang, sit arbejde… og en ekstremt krævende kæreste, havde hun besluttet sig for at han var… Selvom han bestemt ikke havde tvunget hende til at tage denne lange rejse til Skotland.

Hun var ankommet fredag aften, så hun havde haft lørdag morgen til at komme til sig selv og gøre sig pæn til når hun skulle ses med Tristan… Hvilket nok skulle være snart.
Joanne befandt sig nu uden for Det Glade Vildsvin, da hun ikke orkede at bruge bare et enkelt sekund mere der inde, og her ventede hun.

[Tristan Plainwood]

Sommetider så fattede Tristan slet ikke hvorfor han gjorde det. Forholdet mellem ham og Joanne var… turbulent - sagt på en pæn måde. Jovist fandt han det rart at tilbringe tid sammen med hende, og samlejeen var god, men… havde de det godt sammen? Så sjældent som spørgsmålet dukkede op, lige så hurtigt forsvandt det igen. Han havde det godt, og det var det der betød noget. Og så så de jo vildt lækre ud ud sammen, ikke at han delte informationen om at han kom sammen med hende med nogen.

,,Smukke", lød det selvsikkert fra ham, som han nærmede sig skønheden. Selvom Tristan ikke altid fattede deres forhold, så havde han dog intet problem i at indrømme, at Joanne var en af de smukkeste piger han havde set. Smilet blev kun større, og da han endelig nåede over til Joanne, slog han armene om hende i et kram og tøvede ikke med at klemme hende tættere ind til sig, mere end det nødvendige, så han igen kunne få opfrisket mindet om hendes uimodståelige krop. 

Hurtigt gled hans hænder på opdagelse, op af hendes krop og kærtegnede de kvindelige former, hvorefter de forsætte videre om på ryggen og op til nakken og videre op til hovedet, hvor hver hånd til sidst havnede på hver side på hendes kæber, så han fik styringen af hvor hun kikkede hen. ,,Havde du en god tur?" Spurgte han, som han som altid gjorde, når hun nu ikke kunne hverken transfigurere eller bruge susenetværket, som troldmænd og hekse gjorde. At Joanne var en fuser havde Tristan intet imod, noget han også havde forsøgt at forsikre hende om i starten af deres forhold. Nu var det bare en anden ting, oftest endte de bare ud i at skændes om alt muligt andet hvis emnet blev bragt på banen, fordi han ganske enkelt ikke virkede specielt interesseret.

[Deleted]

Egentlig havde hun haft tænkt sig at surmule. Hun havde ikke set begejstret ud, da Tristan kom imod hende... men da han så kom tættere på og kaldte hende for smukke, så kom der alligevel et smil frem på hendes læber. Et svagt smil, men det var der.
Da Joanne mærkede omfavnelsen, kunne hun ikke få sig selv til at gøre andet end automatisk at kramme tilbage. Hun havde opgivet at surmule... hun havde det rart igen.
”Mulle...” fnes hun, da hun havde mangel på et bedre kompliment end smukke. Hun begravede sit ansigt i hans skulder og indåndede ham kort... hun havde helt bestemt savnet den fysiske kontakt.

Hun mærkede hans hænder, der gik på opdagelse. Det fik hende til at smile, da hun blev mindet om at han ville have hende - og at hun for det meste også ville have ham.
Hænderne fandt vej op til hendes kæbe og hun kiggede nu ind i hans øjne, ”En god tur? I tog og bus?” hun smilede drillesygt til ham, for hun følte næsten at det måtte sige sig selv. Hun hadede at køre i tog, men bus var næsten værre.

”Vær glad for at du er så god i sengen - ellers så tror jeg ikke at jeg var taget hele den vej med tog.” advarede hun ham med en let latter.

[Tristan Plainwood]

Tristan kendte Joanne, bedre end så mange andre i hvert fald, og turen fra England til Skotland havde aldrig været hendes kop thé. Han kendte den sædvanlige surmulen som skønheden desværre mestrerede lidt for godt, hvilket havde lært ham, med tiden, hvordan han skulle bære sig ad for at undgå det. Ikke at det altid virkede, meeen størstedelen af tiden gjorde det.

Han grinede og rystede samtidigt på hovedet af hende. ,,Du får det til at lyde værre og værre", jokede han og kyssede hende så endelig i panden. Tristan var ingen romantiker og han var bestemt heller ingen fan når det handlede om at kissemisse i det offentlige - desuden, så skulle folk der kendte ham, hvis de så dem sammen, heller ikke få nogle idéer.

Ppfff blev der sagt, samtidigt som han lavede en lettere tilfreds grimasse. ,,Du ved da lige hvordan du skal tænde en fyr, gør du ikke?" Armene slap grebet og derefter endte den ene arm om livet på hende og selvom han ikke ønskede at nogen skulle få idéer, så pressede Tristan alligevel Joanne tæt ind til sig, da folk bestemt heller ikke skulle tro at hun var ledig på markedet. Hun var hans, og kun hans. ,,Så, skal jeg se dit værelse, eller har du andre planer?" Hviskede han mod hendes øre, i en tone der tydeligt afslørede det drillende smil han bar.

[Deleted]

Joanne himlede med øjnene ved hans svar. Det blev værre og værre, og hvis ikke han opførte sig pænt, så blev det i hvert fald ikke bedre!
Alligevel gjorde det hende glad, da han kyssede hende i panden, og det mindede hende om at han sagtens kunne være en prince Charming hvis han prøvede.

Hun rettede sit blik op for at se ham i øjnene, da han skar en grimasse og lavede en protesterende lyd. Han havde trukket hende tættere på sig og hun kom med et lille overrasket gisp, som hun nu stod helt tæt ind til ham, og et veltilfredst smil malede sig over hendes læber.
”Mmm gør jeg? Overraskende...” lød det legesygt og ikke specielt overrasket fra hende.
Joanne sukkede så dybt og rystede på hovedet, ”Alt andet end det værelse... lad os finde på noget andet - der må være andre steder her i Hogsmeade, hvor vi kan være alene...” hun anede ikke hvorfor, men det havde lidt været et gentagende mønster at Tristan ville være alene med hende, når de sås. Måske var det for at få mest tid muligt med hende, når de nu kun havde hinanden så lidt...

[Tristan Plainwood]

Et suk slap ud som Joanne sagde sine betingelser højt, ikke at det var de største og mest besværlige, men det andet havde bare været nemmere. ,,Mmhhmm" lød det sekunder efter, som i et slags Tristan-overvejede-mulighederne. Han vidste dog alligevel at Joanne ville skyde de fleste forslag ned, enten fordi det var for gustent, eller så var det bare fordi hun ikke følte for stedet.

,,Vi kunne altid starte med at smutte over at få noget at drikke, og så finde på noget derfra?" Forslog han så. De Tre Koste var ikke det værste sted at begynde. ,,Medmindre du kunne tænke dig at vi gik forbi Sukkerbaronen først?" Han lænede sig ned til Joanne og med et smil på læberne, kyssede han hende på kindbenet,  hårdere end det første kys hun havde fået tidligere i panden. ,,.. Lidt til den søde tand", blev der hvisket og det var tydeligt at Tristan ikke helt ren mel i posen.

[Deleted]

Hun overvejede hvad mulighederne var og hun vippede ansigtet lidt tænkende frem og tilbage, før hun igen så op på Tristan med et smil “Mmmm... Lidt til den søde tand... måske kan vi finde en lækker slikkepind.” hun blinkede til ham i en fræk hentydning, før hun med en let latterl slap ud ad hans greb og begyndte at trave mod Sukkerbaronen.

Tristan behøvede ikke at gøre meget for at forføre... han havde jo udseendet og hans selvsikkerhed med sig. Joanne vidste på dette tidspunkt med sikkerhed hvad hun havde lyst til at lave med ham inden dagen var omme.

Hun kom med et lille grin hen til butikkens indang og ventede nu bare på Tristan.

[Tristan Plainwood]

Joanne var kommet fri uden modkamp og tilbage havde Tristan stået og betragtet brunetten som hoppede afsted mod Sukkarbaronen. Hendes kommentar havde efterladt et selvtilfreds udtryk i slangens ansigt og havde man overhørt deres samtale havde det ikke været svært at regne ud hvad han tænkte på.

Tristan havde derefter fulgt efter og med en afstand på en halv meter havde han ''fulgtes'' med Joanne over til butikken med alverdens søde sager. Hænderne havde han haft placeret i nakken og dermed fyldt unødvendigt meget på den korte tur - bare fordi han kunne. ,,Er der noget du kunne tænke dig?" Havde han spurgt som de havde nået butikkens dør, og samme øjeblik leget gentleman for en kort stund som han galant havde åbnet døren for Joanne og sendt hende en af hans sædvanlige charmerende smil.

[Deleted]

Hun havde smilet tilfredst og pænt sagt tak til Tristan, da han åbnede døren for hende. Derefter var hun blevet helt væk i alt slikket.

Joanne var lidt af en teoretisk nørd. Hun elskede viden og fakta - og derfor var de mærkelige magiske chokoladefrøer altid hendes yndlings, fordi der fulgte et kort med, med et billede af en kendt heks eller troldmand.
Hun kunne måske ikke selv udøve magi, men hun ville helt bestemt vide alt om denne verden, samt den anden.

Hun kiggede tilbedende på Tristan, som hun tog en bunke pakker af de magiske frøer op i sin favn.
”Dem her, tak...” hun forventede selvfølgelig at Tristan ville smide pengene på bordet for hende, fordi han jo var verdens bedste kæreste.
”Be om...” havde hun så kælent tilføjet, for lige at sætte prikken over i’et.

[Tristan Plainwood]

Joanne nåede over til chokoladefrøerne før Tristan overhovedet nåede ind i butikken, ikke at det havde overrasket slangen; Joanne var som et rovdyr i slikbutikken, præcis som børn når man var i supermarkedet, eller en legetøjsbutik, eller en slikbutik. ,,Rolig nu, sukkermås", havde han sagt i sjov og var så ellers gået over til hende, og lige som han var havnet bag Jaonne og havde gjort hænderne klar til at blive placeret på hendes hofter, havde hun vendt sig om og sendt ham de største hvalpeøjne i forbindelse med tiggeriet.

Med det ene bryn i vejret, havde han lagt hovedet på skrå og betragtet brunetten. ,,Hmm", havde han brummet, placeret hænderne på hendes hofter og fjernet al luften mellem deres underkroppe. Forsat det samme sted, havde han lænet sig ind til Joanne, hvilket til sidst havde resulteret i at kan kunne bide hende i øreflippen - hvis det altså var det han ønskede. ,,Hvad får jeg?" Hviskede han og plantede derefter et kys på kinden.

[Deleted]

”Sukkermås?” lo hun kort og overrasket – ikke et kælenavn hun var specielt vild med, men dog et kælenavn hun ville finde sig i, hvis hun fik de frøer hun så gerne ville have. Joanne kunne sagtens købes.
Hendes lyse øjne så ind i hans, mens han stod der og tænkte sig om. Hvor svært kunne det være at sige ja og behage sin elskede kæreste?

Åbenbart svært… For selvfølgelig ville Tristan have noget til genæld!
Selvom Joanne blev sur og ugh over hans lille spørgsmål: ”Hvad får jeg?” så gjorde kysset mod hendes kind, så tæt på øret, alligevel at hun tøede en smule op over for hans drengede charme.
Hun valgte derfor alligevel at gøre et forsøg og sende ham et kælent smil i stedet for at surmule, ”Tristan, skat… Du ved jeg bliver ekstra glad for at behage…” Hun løftede sin hånd op til hans brystkasse og lod sin pegefinger stryge let og langsomt ned ad brystet på ham ”…Når du behager mig,” Hendes blik forlod ham ikke, og hun vippede ekstra med brynene i et håb om at han kunne tage et hint.

[Tristan Plainwood]

Joanne talte sandheden. Han kendte til dét blik hun sendte ham, ligeså vel som den tone hun brugte som hun lod fingeren stryge hans brystkasse, en velkendt følelse og ikke mindst en savnet en. Der var vel altid en lille bitte del af ham, som fuseren kunne sno rundt om lillefingeren - også selvom Tristan benægtede det.
,,Hmm… Så lad gå da." Sagt med et drillende smil, efterfulgt af et hurtigt kys mod de bløde læber, havde Tristan trukket sig tilbage og gjort det muligt for Joanne at gå videre i sin jagt på chokoladefrøer. ,, - Et par stykker,'' havde han sagt og derefter vendt sig om og gået hen til den nærmeste hylde med alverdens farverige søde sager. Alt for sødt. ,, - Og tag gerne en pose Bertie Botts Multismagsbønner med til mig", havde han tilføjet og skævet sig over skulderen, og håbet at Joanne ikke allerede var smuttet på rov.

[Deleted]

Et bredt smil formede sig om hendes læber, da han endelig overgav sig og lod hende finde noget slik – mest af alt de chokoladefrøer, som hun havde tigget og plaget om. Dog, inden hun nåede at overtage hele slikbutikken, kom han med sit sidste ønske, hvilket fik hende til at sende ham et alvorligt blik.
”En ting siger jeg sig, Tristan… Hvis du æder en dårlig en, så skal du ikke prøve at kysse med mig. Jeg gider ikke smagen af opkast eller sæbevand i min mund.”
Derefter sendte hun ham igen et legesygt smil, og hun begyndte at gå på rov efter det hun ville have og Tristans multismagsbønner.

Der gik ikke længe, før hun havde samlet en ordentligt stak slik sammen, som hun forventede hendes kæreste ville betale for. Hun lagde det ved disken og ventede på at han skulle troppe op med sine penge… Det blev nu heller ikke så dyrt – og det var jo ikke fordi de sås så tit, så det kunne han sagtens unde hende.
"Tristan, lad pengene flyde!" kaldte hun forventningsfuldt efter ham.

[Tristan Plainwood]

Det havde været med et grin at Tristan samtidigt havde skåret en grimasse af Joanne - ikke med, men af hende. Nu skulle hun jo ikke være så kedelig! Det handlede om liv eller død når man tog eller fik en tilfældig jelly belly beans-lignende bønne stukket i hånden, og man derefter så farven og derfra vidste at der enten var tale smagen af sure sukker eller lækre popcorn med smør. Liv eller død!
Som frøkenen gik på rov, spankulerede Tristan videre og betragtede forsat de farverige sukkerfyldte hylder, lige indtil han hørte brunetten brøle oppe fra disken af. Overrasket havde slangen kikket sig over skulderen, mod Joanne og så bevæget sig op til hende og disken. ,,Allerede? Det må være en ny rekord", havde han sagt med et drillende smil, hvorefter han havde slået blikket over på kvinden bag disken. Pengene havde han, som Joanne sagt, ladet falde, og derefter havde han sammen med Joanne forladt Sukkerbaronen. ,,Så, min lille chokoladegris -" sagt med et smil, havde han samtidigt lagt armen over hendes skulder ,, - der kan umuligt snart være flere kort du kan samle på?" Mere en konstatering end et spørgsmål, havde han dog kikket spørgende på Joanne. Personligt forstod Tristan ikke Joannes besættelse af kortene, men hvis det gjorde hende glad, så købte han gerne et par chokoladefrøer til hende i ny eller næ, også selvom pengene var små.

[Deleted]

Joanne indrømmede gerne at hun kunne være lidt for hård ved Tristan til tider. Hun kom i et dårligt humør, og så gik det ud over ham… Tristan var der altid for hende alligevel, og det var det der betød så meget for Joanne. Selvom Tristan kunne være en nar, så var han alligevel hendes nar. Hendes loyale nar og hendes alene.

Han havde virket overrasket over at hun var blevet så hurtigt færdig. Joanne sendte ham et uskyldigt smil, ”Nu har jeg efterhånden været her så mange gange, at jeg ved hvad jeg vil have… Det er lidt sådan jeg føler om dig,” svarede hun ham og blinkede til ham.

Efter at have fået Tristan til at betale var de gået ud sammen, og Joanne var selvfølgelig allerede i gang med at åbne en af pakkerne med chokoladefrøer. Joanne vidste at mange troldmænd og hekse bare lod chokoladefrøen hoppe sin vej, men for Joanne var det altid en konkurrence om at få fat i den, før den sprang væk. Ned skulle den.
Hun bed først og fremmest hovedet af den, før hun så sendte Tristan et smil. Stadigvæk med chokolade i munden svarede hun ”Ved du godt hvor mange tossede kendte troldmænd og hekse der findes? Du ender sikkert selv på sådan et kort en dag…. Så skal jeg have en hel masse af dem, så jeg kan sidde og føle at du stirrer på mig i uendelig tid,” plaprede hun løs.