Hvordan gør man det med fester?

[Timorthy Lavoie]

Rummet var tomt -som forventet. Han lukkede døren efter dem og gik op af den lille trappe til det åbne areal ovenpå. Der var ikke rigtigt nogen møbler i det runde rum og "væggene" bestod af åbne halvbuer hvilket gjorde at de lige så godt kunne have været udenfor. Egentlig virkede det mest som en overdækket terrasse, men heldigvis var det en ret lun aften på trods af at de kun var i April måned.
Hans opmærksomhed blev drevet tilbage til hende ved hendes ord, han så ned på hende, det skæve smil stadigvæk plantet på læberne. Så hun havde ment det seriøst. "Er min bluse kun ét kys værd?" Svarede han udfordrende. Han havde kun været heroppe en enkelt gang før og han havde egenlig husket det som værende et lukket rum, men det gjorde måske ikke så meget. Han tog hendes hånd og trak hende med hen til en af gelænderne. Som på bedst romantisk film-maner var det stjerneklart.
Den grønhåret dreng sænkede sig ned og gav ende et kys på læberne og lænede sig så op af den solide halvbue. Han lod sig glide ned af den så han sad med ryggen imod den og siden til gelænderet. "Kommer du herned?" Han gjorde en gestus til at hun kunne sætte sig ved siden af...eller hvis hun havde lyst mellem hans ben, så kunne hun læne sin ryg mod hans bryst. Herfra kunne de i hvert fald tydeligt se stjernerne, skønt det måske ikke var dem de var kommet herop efter.

[Stella Todd]

Stella smilede skøn hun inderst inde gik lidt i panik. Det havde ikke været en del af hendes plan at hun skulle vurdere værdigen af at få blusen af ham. Hun mærkede varmen stig op i kinderne og blev også rød i kinderne, men fulgte alligevel med ham helt op i toppen af tårnet. Da hun stod der stivnede hun! Hvad havde hun dog tænkt på?! De var så højt oppe og. og der var frit fald ud, hvis nu de trådte forkert eller noget. 
Hun sank en klump og prøvede at overbevise sig selv om at det var okay, så længe hun bare blev inde midt på gulvet, men selvfølgelig ville Timmy trække hende ud til gelænderet. Først strittede hun lidt imod, men det var selvfølgelig Timmy og ham ville hun helst ikke skilles fra nu. Hun klemte derfor lidt ekstra om hans hånd, som var hun bange for at blive suget ud over kanten. 
Da de nåede gelænderet greb hun fat om det med begge hænder, stramt, så hendes knoer blev helt hvide. Hun prøvede at minde sig selv om at hun hvert fald IKKE skulle kigge ned. Åh det gjorde helt ondt i maven at stå der, hendes hals snørede sig sammen og hun følte sig næsten helt dårlig. 

Det gik op for hende hun slet ikke fik svare Timmy på det med blusen. "Men så.. ja.. Hvad... øhm..."Hun havde kigget på ham, men nu flakkede blikket tilbage mod "afgrunden", som frygtede hun at den pludselig ville snige sig ind på hende. "Det.. øhm.. jeg.. vi... Nej?" Endte hun så bare med at spørge. hver en nerve i hende fokuserede på ikke at falde ud over gelænderet. 

Timmy havde flyttet sig, hvornår vidste hun ikke helt, men han havde sat sig op ad en af søjlerne. Med den ene hånd fast klemt om gelænderet gik hun hen imod Timmy, hvor hun så satte sig mellem hans ben og trak en af hans arme over skulderen, som hun så knugede sig ind til. Hun rystede kunne det mærkes, men så lænede hun hovedet ind imod hans skulder og lukkede øjnene lidt for at finde ro.

[Timorthy Lavoie]

For at være ærlig havde Timmy faktisk ikke helt tænkt over at Stellas højdeskræk nok rakte længere end at sidde på en kost. Han havde jo set hende klamre sig til trapperne dengang hun havde vist ham op til rektors kontor. Med andre ord burde han nok have vidst bedre. Men igen, for det første havde han troet at stedte var lukket af med vægge -det var sådan han huskede det. Og for det andet så havde hun valgt astronomitåenet over søen.
Det begyndte langsomt at gå op for Timmy hvad han havde lokket hende ud i og et strejf af dårlig samvittighed skyllede ind over ham. Han skulle til at rejse sig igen og undskylde, men så satte hun sig alligevel ned hos ham.
Han lod hende føre sin arm omkring hende, men kunne tydeligt mærke hvordan hun rystede. "Stella det må du undskylde, jeg havde ikke lige tænkt over...højderne. Jeg troede rummet var lukket mere af." Indrømmede han og strøg hende blidt over ryggen. "Går det? Ellers kan vi bare gå nedenunder." Han kyssede blidt hendes hår og snoede også den anden arm omkring hende så han holdt hende helt ind i sin favn. "Jeg ville aldrig lade dig falde ned, det ved du godt ik?" Sagde han stille som han legede lidt forsigtigt med en mørk lok af hendes lange hår på hendes ryg.
Blikket drev ud mor den stjerneklare himmel. Der var en helt fantastisk udsigt heroppe fra. "Nu ved jeg godt at du helst ikke vil kigge ned, men prøv engang at kig op." Hans stemme var blid. Det ville være synd hvis hun ikke så hvor smukt stjernehimlen så ud heroppefra.

[Stella Todd]

Hun burde måske få gjort noget ved sin højdeskræk en dag, så den ikke igen ville ødelægge et godt øjeblik, men for nu var hun slet ikke klar på det. Hun puttede sig ind til Timmy og forsøgte bare at finde en form for ro, så hun kunne slappe lidt af igen. “Jeg ved det godt. Jeg blev bare lidt grebet af det hele. Og ville gerne være et privat sted, frem for søen, hvor alle kunne se os... Det er vidst lidt lige meget nu. Undskyld” lød det fra hende med en trist stemme. Hun følte bestemt at hun havde ødelagt det hele nu. Der blev sikkert ikke megen kælen nu. Det moment var ligesom brugt. “Det er fint nok når vi sidder her. Og jo, jeg ved godt du ikke gjorde det med vilje, ligesom jeg godt ved du passer på mig, som nu. Jeg... der var bare...” Hun sank en klump puh der havde været langt ned. Hun gjorde i stedet så som han sagde og kiggede imod himlen. Det fik hende til at smile. “Det er smukt.” Mere sagde hun ikke men puttede sig bare ind til ham. 

[Timorthy Lavoie]

Skønt han havde ufattelig dårlig samvittighed over at have lokket hende med herop, så kunne han alligevel ikke lade være med at nyde lidt godt af hvordan hun sad og puttede sig ind til ham. Det var en virkelig rar og velkommen følelse.
"Du skal ikke undskylde," sagde han blidt, men bestemt. "Vi kan sidde her lidt, og bliver det for meget kan vi gå et andet sted hen." Sagde han roligt. For ham var dette sted perfekt, men igen så havde han jo ikke lige tænkt over hendes usigelige frygt for højder. Det havde nok svaret til at hun havde lokket ham med over i ugleriet. "Og altså jeg synes stadigvæk det er rart at være alene med dig." Opmuntrede han hende så. Stemningen var måske dysset ned, men ikke ødelagt. Ikke for ham i hvert fald.
Igen et lille forsigtigt smil og han strøg blidt en hendes arm med sin hånd. Han havde virkelig inderligt lyst til at kysse hende, men han ville lige sikre sig at hun var faldet bare en lille smule ned. "Ja meget." Svarede han stille, dog uden at flytte blikket fra hende.

[Stella Todd]

Stellas øjne funklede næsten om kap med stjernerne som hun så op på dem, og et lille smil lå skjult i hende mundvige. "... Og den aften fik den kedelige landsby pige endelig sin Grønne ridder. Som en drøm der bliver til virkelighed forsvandt alt andet omkring dem." Hun smilede, hun var så glad og lykkelig lige nu. Det kunne ikke rigtig blive bedre, hun ønskede det ikke bedre. "Det gør mig ikke noget at sidde her." hun vippede lidt rundt med hovedet, så hun kunne kysse ham på det nederste af kinden. bedre kunne hun ikke nå, medmindre hun selvfølgelig vendte sig om. men det var lidt for hyggeligt som de sad nu til at rører rigtig på sig. "Måske er det også godt nok at vente lidt med alt det andet... Jeg mener.. Nej jeg ved ikke, med dig ville det ikke gøre mig noget. Om så det var lige her, lige nu, så ville jeg ikke sige nej." Hun kiggede frem for sig med et lille smil og mærkede hvordan det kriblede i maven på hende. Måske de alligevel godt kunne finde ud af lidt her oppe bare det ikke var ude ved kanten.

[Timorthy Lavoie]

Han smilede ved hendes ord og gav hende et lille klem med armene. Det skar lidt i hans øre at hun omtalte sig selv kedelig, da hun i hans øjne var alt andet. Dog havde han erfaret at det ikke var en nødvendig debat så han lod det ligge, ”og det levede lykkeligt til deres dages ende.” Sluttede han i stedet hendes historie af.
Timmy havde ikke været i stand til at stoppe det smil der fandt vej til hans læber om så han havde forsøgt. At mærke hendes læber mod sin hud gjorde ham bar virkelig glad og varm. Dermed voksede trangen til at kysse hende også en del, i stedet lod an en hånd søge ned over hendes arm og fangede hendes hånd i sin. Den anden lod han hvile mod hendes side som han fra tid til anden strøg let med tommelfingeren.
Hendes ord gjorde noget ved ham. Han kunne mærke en summende fornemmelse brede sig i kroppen ved at høre hende sige at hun ikke ville have noget imod at ”lave alt det andet” som han efterhånden var blevet klar over måtte være..samleje..eller måske bare lidt make-out -eller hvad man nu kaldte det. ”Vi har ikke travlt,” sagde han så en lille smule hæst, ”altså jeg ville heller ikke have noget imod det heller, men dette her er også rart.” Hans blik gled lidt ned mod hendes hals for pokker hvor var alt ved hende tillokkende lige nu. Alligevel bed han det lidt i sig. Han ville så gerne gøre deres første gang sammen lidt mere speciel end dette her, men derfor kunne de jo godt kysse og hygge sig på andre måder.

[Stella Todd]

Stella smilede for sig selv, som Timmy gjorde eventyret færdigt. Hun var virkelig heldig, at hun havde fundet en som ham. Hun følte sig som en vinder lige nu og var virkelig beæret over, at han havde kastet sin kærlighed på hende.
Et øjeblik nød hun hans klemt og hånden på sin siden, men så moslede hun lidt omkring, så hen endte med at sidde på huk. Stadig imellem hans ben, men nu med front mod ham, så hun kunne kigge ham  øjnene og smile til ham. Lidt tøvende rakte hun sin hånd op imod hans grønne hår, som hun forsigtigt begyndte at røre ved. Det havde hun aldrig rigtig gjort, men havde altid haft lyst til det. Det føltes blødt. Hun kørt finrene igennem det nogle gange i stilhed, før hun så kiggede på ham igen. "Der er ikke noget sted jeg hellere vil være end her sammen med dig, Timmy. Så jeg har god tid. Jeg... Jeg tror bare jeg er forelsket." Hun sendte ham et funklende smil, før hun lød deres læber mødes i et langt dybt kys.

[Timorthy Lavoie]

Han nød som de sad der kort og han bare kunne holde hende tæt. Det varede dog ikke længe før hun atter bevægede på sig. Han slap taget lidt omkring hende sådan at hun kunne finde sig til rette i den nye stilling. Faktisk var det en forbedring i hans hoved som hun endte med placerer sig så de sad ansigt til ansigt.
Blikket han sendte hende var kærligt og en smule nysgerrigt. Han fastholde det som hendes hånd gled gennem det grønne hår. En simpel berøring som følte så meget mere intens og intim end han nogensinde havde tænkt den kunne. Det var fordi det var hende, det var han ikke i tvivl om.
Med et lille smil fandt hans hænder vej til hendes hofter, han trak hende lidt prøvende imod sig. "Det er jeg virkelig også. Men jeg har også scoret den bedste pige på skolen." Kommenterede han lettere drømmende. Da han ikke ønskede at begive sig ind i debatten igen om hvorvidt dette passede i hendes verdensbillede eller ej, var han taknemmelig over at hun lænede sig frem og kyssede ham i stedet. Han tillod det uden tøven, lod øjnene glide i og fortabe sig i de følelser hun fik til at løbe gennem ham. Den ene arm snoede sig omkring hendes hofte imens den anden hånd gled op langs hendes ryg og ind under det lange mørke hår. Hvor ville han dog ønske at de kunne blive heroppe for evigt. Lidt dristigt begyndte hånden der lå over hendes lænd, at søge en smule længere ned. Han ville ikke overskride nogen grænser, men hans nysgerrige fingre forrådte ham og han lod sin hånd glide meget stilfærdigt ned over hendes bagdel.

[Stella Todd]

Håret var blødt, og hele hans reaktion på at hun rørte ved det, fik et lille smil frem på hendes læber. Hun var meget blid i sine bevægelser og og ganske forsigtig uden at sige noget. Det var bare noget hun så længe havde villet gøre og nu ville hun ikke ødelægge det ved at sige et eller andet dumt.
Så mærkede hun hænderne omkring sine hofter og kunne mærke, hvordan han forsøgte at trække hende nærmere, hun fulgte selvfølgelig villigt med ham. Hans ord, der var det næste, fik hende til at måbe lidt. Hende? Den bedste pig på skolen? Det var virkelig sød af ham at sige og hun smilede stort over den title. Det gjorde hun virkelig glad at han havde sagt sådan, i ren glæde kyssede hun ham, før hun så responderede på det han havde sagt. "Tak Timmy..." Mere sagde hun ikke rigtig hun var blevet ret fokuseret på hans hænder, den ene mærkede hun på vej op mod nakken, men den anden! Den forsvandt længere ned en den tidligere havde gjort. Dette fik hende til at bide lidt i kinden, som hun sank og klarede stemmen lidt. "Sååh... Det der kys for din bluse?" Spurgte hun så igen, med et selvsikkert lille smil, nu måtte han gerne smide den for hende.

[Timorthy Lavoie]

Hendes taknemmelighed fik et nyt smil frem på hans læber. Det var helt underligt at han endu ikke havde fået krampe i kinderne af alt det smileri hun udløste hos ham. Han mente hvert et ord han havde sagt, hun var virkelig en funklende stjerne i hans øjne.
Da hun lod til at være okay med hans berøring faldt han en smule mere til ro i handlingen. Han var mest nervøs for at overskride hendes grænser, skønt hun havde givet udtryk for at det nok ikke ville komme til at ske.
Han lænede sig lidt frem for at kræve et nyt kys og fordi øjenkontakten gjorde ham en smule rød i kinderne nu, da hans hånd stadigvæk hvilede mod hendes ende. Han kunne mærke hvordan den snurrende fornemmelse fra tidligere vendte tilbage. Det var en rar og velkommen varme som løb gennem kroppen og kysset blev brudt på ny. Igen søgte han hendes blik hvorpå hun atter gjorde krav på den lyse skjorte han var iført.
De mørke øjne blev sænket en smule som han kiggede ned af sig selv. Okay, der skete vel ikke noget ved at efterkomme det ønske. Han så atter tilbage på hende, hans blik var en smule drilsk, "Den giver du ikke op på," sagde han i et smil og slap hende så for at føre hænderne op til den første knap som han åbnede, og derefter den næste til skjorten var helt åben og afslørede den bare lettere muskuløse krop indenunder. Den hårde quidditchtræning havde udrettet mirakler på det korte tid han havde været på holdet. Han havde altid været slank, men træningen havde makeret hans muskler en smule, hvilket han selv var godt tilfreds med. Han vovede at kigge tilbage mod hende imens han afventede hendes reaktion.

[Stella Todd]

Stella havde smidt sin trøje et sted i rummet, hun huskede faktisk ikke lige hvor, men det gjorde bestemt heller ikke noget. Hun havde de varmt nok. Stadig var hun opmærksom på de nysgerrige hænder, så lang var hendes nederdel trods alt heller ikke og hun kunne ikke helt lade være med at tænke på, hvis han nåede ned under kanten. Hvad kunne han så finde på? For nu nød hun det dog, og hun nåede da heller ikke meget mere, før han forenede dem i et kys, som hun med glæde gengældte. 
Hun blev varm inden i hende og samme kriblende fornemmelse, som da hun havde været sammen med Ben, begyndte at sprede sig i kroppen på hende. Denne gang var den dog noget mere kærkommen. Timmy indvilgede i at smide sin skjorte, og før Stella nåede at give ham det påkrævede kys for det, var han allerede igang med at knappe op. Ryggen blev ranket, som Stella sad og fulgte fingrenes arbejde. Uden at tænke over det, bed hun ned i underlæben og var meget stille, til alle knapperne var knappet op. 
WAUW! Hun havde ikke regnet med, at han ville se så flot ud! Straks var nysgerrige fingre på vej for at mærke hans muskuløse krop, hvilket også gjorde, at hun igen lænede sig frem over. Hun rørte nysgerrigt ved ham uden at sige noget, men så lidt efter kiggede hun op på ham. "Nej, den giver jeg ikke op på, men nu skylder jeg dig vidst et kys." Pointerede hun med et lille smil, før hun så lod læberne mødes hans brystkasse, hvor hun gav ham et varmt kys og så et til og et til.. Derefter kiggede hun på ham igen. "Du er vidst ikke den eneste her, der har været heldig."

[Timorthy Lavoie]

Hans tanker var fuldt fokuseret på Stella lige nu og alle de følelser hun satte i ham. Hele hans krop føltes behagelig og varm og som en moden teenagedreng var dette da ikke helt ukendt for ham, men han forsøgte virkelig ikke at lade sig selv rive for meget med, han skulle jo helst ikke ende i en....uheldig situaiton, som han pludselig skulle til at forklare sig ud af.
De måtte hellere holde det lidt sobert. Desuden kunne nogen jo komme ind.
Alligevel var det svært at ignorerer hvordan kroppen føltes mere og mere levende for hvert et kys og hver en blid berøring fra hendes slanke fingre. Ligeså var han helt opmærksom på hendes blik der fulgte knapperne der blev åbnet en efter en. Dette fik ham næsten til at smile, men blev dog hurtigt glemt af hendes lille - men ret så uskyldige, gestus hvor hun bed sig selv blidt i underlæben. Han var ikke engang sikker på om hun selv bemærkede det, men det fik kun kriblerierne i kroppen til at intensiverer og han gik nærmest helt i stå i et kort øjeblik som hans blik var fokuseret på læben.
Som hun lænede sig frem blev hans blik dog fanget af noget andet. Hendes bluse var en smule nedringet hvilket gav ham et ret godt udsyn til hvad hun var under den. Han sank. Det begyndte at bliver svært for ham at fastholde de fornuftige tanker. Dette blev hævet en sværhedsgrad da han mærkede hendes fingre mod sin bare hud. Han sukkede let som de spredte bølger af varme som de blidt støg over hans hus. Uden at tænke over det havde han suget maven lidt ind under berøringen. Det føltes rart. "Det tror jeg vidst også du gør." Bemærkede han, han følte sig en smule stakåndet lige pludselig, men det var intet imod den følelse af desperation hun satte i ham da hendes læber i stedet for at ramme hans læber -som han havde forventet - blev presset imod den bare brystkasse. Denne gang var sukket, som han ikke var istand til at tilbage holde, mere længselsfuldt. Hans hånd brgravede sig i hendes mærke hår og han slog nakken en smule tilbage for at give hende mere plads at arbejde med.
Desværre for ham stoppede hun alt for hurtigt, "well lige nu føler jeg mig temmelig meget som den heldige af os," indrømmede han en smule hæst da deres blikke atter mødtes. Han lænede sig frem for at kræve hendes læber på ny, denne gang en smule mere dybsindigt end før.

[Stella Todd]

Alt i verden omkring dem var glemt og der var ikke andet lige nu end Timmy. Stellas hjerte bankede hårdt i hendes bryst,hun burde trække sig lidt tilbage, men hun kunne ikke rive sig løs. Det føltes så rart og nysgerrigheden i hende, ville ikke lade hende se væk. Timmy sad der foran hende i nu bar overkrop. Han så virkelig godt ud! Ikke fordi hun normalt var en der gik op i udseende, men hun var alligevel blevet overrasket over synet. 
Fingrene fortsatte deres udforskende vandring og endte pludselig tæt på hans bukselinding, hvilket så også fik hende til at trække hånden til sig og rette sig mere op. Hun var kommet ret tæt på ham. Stella blev stille og undgik at se Timmy i øjnene, hun var sikker på, at hvis hun gjorde hun så ville blive tomatrød i hovedet. Det kriblede stadig i fingrene, men hun holdt den nysgerrige hånd tilbage med den anden hånd. Det var omkring her, at det gik op for Stella, at hun måske burde sige et eller andet. Men hvad? Øjnene begyndte at flakke. "unds.. . øhm... jeg..." Så blev hun om muligt endnu mere rød i hovedet, hun var sikker på hendes kinder snart var helt mørkerøde, og hun undgik meget bevidst øjenkontakt. 

[Timorthy Lavoie]

Timmy mærkede hvordan hans muskler nærmest per automatik trak sig sammen under hendes berøring. Han kiggede ned og fulgte hendes fingres vandring over hans overkrop. Han mærkede hvordan hans krop kriblede, følelserne var ikke helt ukendt for ham og han måtte tage en dyb indånding som hendes fingre nærmede sig hans buksekant.
Igen gled nervøsiteten ind over ham, han sank, men gjorde intet for at stoppe hende. Han var så fokuseret på hendes handling, at han slet ikke havde bemærket den røde farve der havde sneget sig op i hendes kinder.
Først da hun trak hånden til sig og derefter begyndte at undskylde rettede han de mørke øjne imod hende. Med et lidt forvirret udtryk lod han sin hånd finde vej til hendes kind. "Du skal ikke undskylde, det er okay..." Begyndte han med bankende hjerte. Han lænede sig frem mod hende med intention om at kysse hende, men i det sammen smækkede døren nedenunder hvilket pådrog sig hans opmærksomhed.
En smule panisk gav han sig omgående til at lukke sin skjorte igen, sådan at hvem end der var på vej op ikke ville få det forkerte indtryk af hvad det havde gang i. Selvom indtrykket måske nok ikke var helt ville have været så forkert. I det samme lød en hånlig latter og Peeves kom svævende op gennem gulvet tæt ved hvor de sad. "Hvad laaaaaver I?" lød den drilagtige tone fra poltergejsten.
Timmy var kun lige blevet færdig med at knappe skjorten som var knappet komplet skævt han sank og bandede indvendigt ove uden hyggelige stemning var blevet ødelagt. Igen havde han ikke planer om at det skulle være gået hele vejen, men det havde da været lidt hyggeligt.