Hvordan gør man det med fester?

[Stella Todd]

Stella kom til at grine lidt af ham og rystede så på hovedet. ”Det er svært ikke at lægge mærke til en der kommer hen og spørger om man har brug for hjælp” Det er da virkelig det dårligste argument ever. Det var tydeligt at se, at Stella morede sig over hele denne bekendelse, men det var altså en lidt svag pointe at komme med, selvom hun samtidig blev glad for hvad han sagde.
”Det er helt fint Timmy, vi behøver ikke diskutere det” Det var ikke fordi hun gav ham ret, men Stella havde heller ikke noget behov for at være pæn. Hun var som hun var og der var hun godt tilfreds med. Det var ikke fordi hun var ked af den hun var. Absolut ikke. Det var vel som i eventyr, enhver ælling blev til en svane en dag.
Stella så lidt overrasket på Timmy som han snakkede om Kimberly. Det lød næsten som om Timmy havde snakket meget med Kimberly, hvilket faktisk gik Stella lidt på. ”willie? Virkelig.. og…” Hun sank en lille jaloux klump. Hun ville helst ikke spørge ind til noget hun ikke ville kende svaret på. Selvfølge ville Timmy ikke gå bag ryggen på hende med en anden… sådan var han ikke, det vidste hun, men hun mærkede alligevel et lille stik af usikkerhed. Det var dog ikke noget hun sagde noget om.
Det var nok meget godt Timmy spurgte ind til dengang med kosten hun faldt ned fra. Det kunne hun næsten bedre håndtere lige nu. ”altså, jeg var ikke så gammel, måske 5 eller sådan noget, og jeg ville vildt gerne op og flyve. Det var jo bare en af de der børnekoste, som ikke flyver mere end en meter over jorden. Men… kosten havde en fejl, og før jeg vidste af det var jeg i tyve meters højde eller sådan noget. Jeg havde ikke ligefrem lært at flyve så, jeg endte med at falde af kosten… fra den højde. Jeg røg ned igennem vores store egetræ. Det var… jeg husker det faktisk kun som frygt og smerte, og så en jord der kom tæt på at for hurtigt, alt for hårdt. Jeg har ikke fløjet siden. Jeg… jeg.. tør ikke…”

[Timorthy Lavoie]

Okay, han kunne godt høre at det lød lidt dumt og begyndte selv at grine. "Det var ikke det jeg mente, ordkløver." Drillede han hende og kunne ikke helt modstå trangen til at prikke hende lidt i siden, både for at se om hun måske var kilden, men måske også bare fordi han ikke helt kunne holde fingrene fra hende. "Jeg mente mere, du var så sød og charmerende. Jeg kunne ikke helt få dig ud af hovedet." Forklarede han hende så.
Han genovervejede kort situationen, men gav sig så med et nik. For ham var hun den smukkeste pige på hele skolen, om hun selv så det eller ej.
"Willie-slægt." Rettede han hende blidt, som Kimberly havde rettet ham da han havde sagt det.
Hans blik fangede dog noget ved Stellas atitude som han ikke helt kunne placerer. Hans bryn formede sig i undren. "Og hvad?" Spurgte han ind. Måske var det bare ham, men der havde bare lige været et glimt af et eller andet.
Han lyttede til det hun fortalte med et chokeret udtryk. Det gjorde kun det Beatrix havde gjort imod hende på quidditchbanen så meget værre. "Wow Stella, det er jeg virkelig ked af." Sagde han medfølende. Uanset om de var mange år siden så havde det tydeligvis stadigvæk sine spor i hende. Han gav hendes hånd et let klem, "altså, hvis du nogensinde får lyst til at forsøge at overvinde din frygt for højder, så hjælper jeg dig gerne." Han sagde det på en sådan måde at der ikke var noget pres i det. Det var en sødt tilbud som hun kunne tage en dag hvis hun havde lyst, eller lade være. "Så kan du måske hjælpe mig med min frygt for fugle, for jeg siger dig det er svært at være magiker og være bange for fugle." Han lo kort. Ugler kom jo med posten så det var altid svært for ham om morgen når morgenposten blev leveret.

[Stella Todd]

Stella grinede fortsat. Hun var tydeligt i godt humør. "Ordkløver. Det er jeg alligevel aldrig blevet kaldt før. Jeg tager det som et kompliment så." Hun var kommet i virkelig godt humør og nød Timmys tilstedeværelse. Det var nok også alt dette der gjorde at hun nu hævede sig op på tæerne, for at give ham et kys, denne gang længere og lidt mere intim end tidligere. Alle forsvarsværker var efterhånden væk og dermed hvilede Stella og tydeligt mere i sig selv. "tak søde Timmy. Jeg kender følelsen. Der var en grund til jeg skrev mit eventyr. Dog.. jeg var bange for at det ikke var gengældt. Jeg kunne ikke finde ud af om du kunne lide mig." Forklarede hun ærligt. Det og så havde hun været ret sikker på han hurtigt ville finde noget bedre. Noget som.. Kimberly fx. 
"Og ikke noget. Det er ligemeget." Sagde hun blot da Timmy spurgte ind. Hun håbede det var nok til at han ville lade det ligge, men hun var faktisk ikke sikker. Hun havde bare virkelig ikke lyst til at høre om, hvad han evt lavede med hende. Hvad hvis han bedre kunne lide hende end Stella?
Det blev dog kun være ved at Timmy så tilbød sin hjælp til at få hende op at flyve. Hun sank en klump og trådte et skridt bagud, men hun rystede på hovedet. "Ellers tak. Jeg bliver her! Nede på jorden! der hvor der er sikkert. Jeg skal ikke bruge en kost til noget alligevel, så det er ikke nødvendigt, og hvis bare jeg lære at spektral transferere så er det ikke noget problem. Så ingen koste til mig. Det ikke nødvendigt. Ellers tak!" Hun vrøvlede en anelse, nok mest grundet frygten ved det. Men hun kunne bare ikke. Selv det at snakke om det, var nok til at få hende til at ryste over det hele. HUN  VILLE IKKE! Det var sødt af Timmy at tilbyde sin hjælp, men nej. Hun blev helt dårlig bare ved tanken om at flyve. "Men altså jeg hjælper gerne dig hvis du vil."

[Timorthy Lavoie]

Lige nu følte han sig nærmest lidt beruset af hendes latter og hele stemningen. Han kunne i hvert faldt ikke helt stoppe med at grine. Sådan var det vel med "ung kærlighed" som den ældre generation kaldte det. Timmy nødt det i hvert fald i fulde drag. Smilet voksede da hun sagde at hun valgte at tage det som et kompliment. Denne lidt drillesyge side af hende gjorde hende bare så meget mere fantastisk set med hans øjne.
Han opgav lidt at kilde hende som hun hævede sig op på tæerne og forenede deres læber i et nyt kys. Dette virkede mere dybt end de tidligere hvilket omgående fik ham til lidt at glemme omgivelserne samt hvad de lige havde snakket om. Han gengælder det med samme prøvende passion og kunne mærke hvordan hans krop begyndte at føles behagelig varm. Desværre sluttede kysset og samtalen forsatte, det tog ham lige et sekund at finde fodfæste igen.
"Det forstår jeg godt, for jeg er ret ninja til at skjule mine fjogede smil og betagede blikke når du er i nærheden," svarede han i kærlig sarkasme. Han havde nok stirret lidt for meget efter hende når han havde set hende og hver gang han havde snakket om hende var smilet bare blevet lidt for bøvet og kinderne lidt for røde.
Nu pirrede hun dog hans nysgerrighed. Han havde aldrig været god til hvis folk begyndte på en sætning de ikke kunne fuldføre for tydeligvis havde hun noget på sinde. Han smilede skævt, "Sig det nu bare," opfordrede han og lænede sig frem for at kysse hende igen. Han kunne virkelig ikke få nok af at kysse hende lige nu. Måske var det alligevel godt at han havde taget imod de kondomer. Ikke at der skulle ske noget lige her og nu, men så svært han havde ved at slippe hende, det ville jo nok kun blive stærkere.
Brynene blev skudt en smule i vejret ved hendes meget lange udregning til hvorfor hun ikke skulle op på en kost igen. "Okay, okay," sagde han stille og strøg hende blidt over håret. "jeg vil heller ikke presse dig, jeg vil bare sige at hellere end gerne vil hjælpe dig hvis du på et tidspunkt ombestemmer dig." Han sendte hende et kærligt smil.
Det smil dalede dog en smule som hun sagde at hun gerne ville hjælpe ham. Intet i ham havde lyst til at se din frygt i øjnene. Det eneste der trak på den front var for at tage det første skridt når han nu lige havde snakket til Stella som om at det bare var noget de kunne løse sammen. "Jah.." sagde han lidt tøvende og så ned, en hånd blev kørt gennem håret i frustration. "..l-lad os se på det," alene tanken om at skulle nærme sig en fugl af nogen art, gav ham en ret synkende fornemmelse i maven. Det var altid lettere at hjælpe andre end sig selv.

[Stella Todd]

Der var så mange ting lige nu der gjorde Stella glad og hun ville virkelig gerne have mere af det. Så længe de var alene kunne de vel god udnytte situationen lidt. Det føltes lidt som dengang med Ben, bare meget bedre og mere ægte. Det var heller ikke fordi hun havde planer om at springe på han, men alligevel trådte hun nærmede ind til ham, og dermed lukkede afstande Imellem dem. Det var nu sådan at hun nærmest kunne mærke hele hans krop gennem tøjet. Hun var ligeglad med alt andet, der var kun de to. Han havde snakker om forskellige ting men nu var det ligesom blevet skubbet lidt væk til fordel for det mere kærlige og intime. Endnu et nyt kys. Denne gang mere dybtfølt og intim. Længere også. Hun lagde armene om nakken på ham og trådte helt helt tæt på. 
Så hørte hun en lyd der brød hendes boble og hun var væk fra ham med der samme. 

[Timorthy Lavoie]

Timmy mærkede afstanden imellem dem blive lukket som hun trådte helt tæt ind til ham. Han kunne mærke varmen fra hendes krop mod sin egen og det var en underlig intim følelse. Dog ufattelig behagelig. Det fik ham fuldkommen til at glemme at de faktisk havde været ved at føre en samtale. Måske det var en smule tossede-teenage-drenge-hormorner -agtigt af ham, men for pokker alt dette her var ret nyt for ham og alt han vidste var at hun gjorde ham afsindig glad og han nød hvert eneste kys helt igennem.
Kysset blev brudt kun for at blive erstattet af et ny. Dette var mere intimt, Timmy prøvede sig lidt forsigtigt frem med at gøre den en smule dybere. Hans arme lukkede sig om livet på hende og trak hende tættere ind til sig. Han gav slet ikke omgivelserne nogen form for opmærksomhed, det eneste han kunne rumme lige nu var hende og de varme følelser hun satte i ham.
Hans hjerte hamrede endda så hårdt i brystet at han overvejede om hun kunne mærke det nu hvor de stod så tæt.
Hendes arme gled omkring hans nakke og hans ene hånd fandt vej op i hendes hår. Dette her var virkelig ulig noget han havde prøvet før, han kunne næsten ikke få nok. Desværre sluttede det ret brat da en lyd fik hene til at trække sig.
Timmy så ned af gangen, men kunne ikke umildbart lokaliserer kilden til støjen. Han så tillbage på Stella med et lille smil, "har du lyst til at gå et andet sted hen?" Spurgte han lidt forsigtigt, "måske ned til søen eller hvad du har lyst til?" Bare et eller andet sted hvor de havde lidt mere privatliv, igen havde han ingen forventninger om at der skulle ske noget imellem dem i aften, men han ville da gerne bruge lidt mere tid på bare at kysse hende og holde om hende uden folk pludselig kom rendende.

[Stella Todd]

Jacob Todd Ville vel helt sikkert tænke, at hun var alt for ung til det hun lavede lige nu, men hun var så fortryllet af Timmy at hun slet ikke tænkte på det. Desuden var de jo kærester, og det var vel den slags kærester gjorde. Hendes hjerte havde bankede i gallop, da hun mærket Timmy trække hende tættere på sig. Det måtte jo betyde, at han også ville have hende.
Men en lyd havde fået hende til at trække sig og hun så nu ned af gangen for, hvad det kunne være. Hun kunne bare ikke se noget. Længe kiggede hun ned imod den mørke gang, før Timmy igen vandt hendes opmærksomhed. 
Gå et andet sted hen? Hun så lidt vurderende på ham. "Og hvad skulle vi så der?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun var ikke sikker på hun turde gå, for hvad hvis deres moment dermed var forbi?

[Timorthy Lavoie]

Den behagelige varme der løb gennem hans krop ved at være så tæt på hende var ikke li noget han havde oplevet før. Hans hjerte hamrede i hans bryst og han kunne mærke sin vejrtrækning blive overfladisk. Det var en lidt underlig, men rar følelse af ikke helt at kunne have hende tæt nok på sig. De ene hånd søgte ned over hendes ryg og fandt til sidst hvile på hendes len. Af respekt for hende lod han den ikke glide længere ned skønt tanken nåede at strejfe hans sind for et kort øjeblik.
Skønt kysset blev brudt, kunne han stadigvæk fornemme spændingerne lidt i luften. Som elektricitet kort før en tordenbyge. Han mærkede kinderne blussen en smule mere op som han forsøgte komme op med et godt svar der ikke ville lyde creepy. ”Vi kunne gå ned til søen eller gå op i astornomitånet, og snakke og bare nyde hinandens selskab?” Forslog han forsigtigt. Selvfølgelig indebare ”nyde hinandens selvskab” nok noget mere kysseri, hvis altså hun var okay med det.

[Stella Todd]

Stella kiggede op på Timmy med funklende glade øjne. Den triste generte hinde der så ofte lå over hendes blik var komplet forsvundet, og hun udstrålede en glæde og en ro man sjælden så lægge sig over Stella. Et lille smil blev sendt til Timmy, som hun mærkede hans ryg bevæge sig ned over sin ryg, den stoppede dog lidt for tidligt, men hun turde ikke rigtig rette på ham. I stedet lod hun blot selv en hånd vandre over hans krop. Blikket faldt til hånden som nysgerrigt bevægede sig op imod hans bryst, hvor den så fandt hvile. 
Stellas tanker faldt på sidste gang hun havde stået på denne måde, eller noget i stil med hvert fald. Det havde været Ben og hun havde troet at de skulle være dem for evigt. Dette her føltes dog helt anderledes. Det føltes langt mere naturligt, som om alt bare passede sammen. Hun kom til at smile ved tanken.
Hvor meget de skulle lave ved søen, eller astronomitårnet, som nu også var blevet en mulighed, det vidste hun ikke, men hun nikkede blot for at understrege sin enighed. "Tårnet er nok bedst vidst vi... Altså mon ikke der er koldt nede ved søen nu?" Rettede hun det til i stedet og lod sine tanker forblive i det private.

[Timorthy Lavoie]

Timmy kunne godt spotte forskellen i hendes blik. Hun virkede langt mere afslappet, som om hun hvilede mere i sig selv end hun plejede. Han var ikke helt sikker på om det måske kunne være indbildning fra hans side.
Den eneste grund til at Timmy havde stoppet hånden i at søge længere ned var ud af respekt for hende. Han ville ikke være en af de der fyre som hun havde én ting i hovedet. Desuden havde de jo ikke travlt, selvom deres lille make-out-session bestemt rørte noget i ham.
Dette blev kun forstærket som hendes hånd sneg sig op langs hans bryst hvor den fandt hvile. En behagelig varme tog udspring derfra og begyndte at brede sig til resten af hans krop. Han var næsten sikker på at hun måtte kunne mærke hans hektiske hjerteslag under sin håndflade, han følte i hvert fald at det var ved at springe ud gennem brystet på ægte tegnefilms-manér.
Smilet på hendes læber blevt spottet af det grønhåret dreng. Det smittede omgående af på ham, skønt han ikke kendte årsagen. "Hvad er der?" Spurgte han ind, smilet var gledet over i det mere skæve charmerende smil han ofte bar i nærheden af brunetten.
Hovedet tippede let på skrå, hvis de hvad? Han rømmede sig let, "du har ret, lad os holde os til tårnet." Medgav han, han havde virkelig lyst til at spørge ind til hvad hun havde været ved at sige, men ville heller ikke presse på.
Langsomt -og temmelig ufortrødent, slap han hende, dog fandt hans hånd hurtigt hvile i hendes, han flettede sine fingre sammen med hendes, hvis hun tillod det. Det var bare som om at gå uden at holde hende i hånden, ville bryde deres øjeblik og det ønskede han ikke. Selv turen mod astronomitårnet virkede bare lidt uoverskuelig på nuværende tidspunkt. Dog havde han sat kurs imod det, han ville bare så gerne at de kunne nyde hinandens selskab, uforstyrret.

[Stella Todd]

Timmy bed selvfølgelig mærke i hendes lille smil, han så alt. Han så hende. Derfor smilede hun også igen og kiggede så næsten drømmende op på ham. "Det gik bare op for mig, at Jeg lige nu står med den eventyrprins jeg længe har drømt om og ledt efter. " Så lukkede hun munden lidt hårdt i og en lille fuge viste sig i hendes pande. Havde hun egentlig fortalt om Ben nogensinde? Sådan rigtig. Hun var faktisk ikke sikker, måske var det også ligemeget. måske... Måske var det bare rigtig dumt at sige mere om. Hun havde ikke rigtig lyst hvert fald. "Jeg tror bare du gør mig lykkelig." afrundede hun derfor og fandt så hans hånd og lod fingrene flette sammen før du gik afsted. 

Som de havde gået lidt kunne hun alligevel ikke helt dy sig og måtte derfor spørge ind. "Timmy.." Stemmen var lav, så hun var sikker på der ikke var nogen, der hørte hende andre end ham selvfølgelig. "hvad har du tænkt dig, at vi skulle lave i astronomitårnet?" Hun var spændt. Nysgerrig tilmed, men også bange for om hun læste situationen forkert. Det ville være flovt. "Altså.. du ved godt... Øhm.. Det ser jo sådan lidt.. Mærkeligt ud, hvis... eller ikke mærkeligt men... Det kunne se ud til.. at du... vill...." Mere fik hun ikke sagt før hun var knaldrød i hovedet og havde trukket sin hånd til sig. Det havde hun bare ikke lige sagt højt!

[Timorthy Lavoie]

De søde ord fik hans smil til at vokse sig større. Det var bare som om at hver gang hun sagde noget gav det ham bare endnu mere lyst til at trække hende ind til sig. "Jeg lover dig i hvert fald at jeg vil gøre mit aller bedste for at gøre dig lykkelig." Forsikrede han hende og kyssede hendes kind før han trak hende mod tårnet.
Han var helt sikker på at han heller aldrig havde følt sig så godt tilpas og så glad som han gjorde nu her med Stella. Var det underligt når de lige var blevet kærester? Han var ligeglad. Alt han vidste var at når han var sammen med hende, blev hans dage bare så meget bedre, og nu hvor de rent faktisk var kærester, ville det forhåbentlig kun blive bedre.
Den grønhårede ørn kiggede på hende da hun nævnte hans navn, "ja?" Spørgsmålet der fulgte fik ham til at tøve lidt. Han havde en ret godt ide om hvad hun mente, men var også lidt bange for at spørge ind da han, hvis han misforstod hende, måske alle lyde ret desperat. "Jeg har ikke det store planlagt..." Indrømmede han og rømmede sig en smule. "Jeg tænkte bare at vi kunne være os selv..." Okay uanset hvordan han sagde det, kom det til at lyde som om han havde forventninger, og kort efter gik det op for ham at hun måske også havde fået den opfattelse. Han kunne mærke kinderne brænde en smule, "nej nej, bare rolig, det var ikke dét jeg havde i tankerne." Han var stoppet op ved den snoede trappe til tårnet. "Eller ikke fordi jeg ikke vil..." Lød det desperat? "Jeg har ingen anselse om hvordan jeg skal redde den." Indrømmede han med et skævt smil og slog blikket ned som han lige forsøgte at samle tankerne et øjeblik. "Jeg har ikke forventninger om at det er dét vi skal, men jeg vil gerne være alene med dig og når den rette tid kommer vil jeg også gerne være sammen med dig, men jeg vil aldrig gøre noget du ikke har lyst til." Var det nogenlunde? Han var ikke sikker. Dog ville han bestemt ikke have noget imod at ligge og kysse og måske kæle lidt. Eller hvad man nu kaldte det, hvis hun altså havde lyst til det. Han gav hendes hånd et lille klem og kiggede mod trappen og tilbage mod hende med et varmt smil. "Hvis det gør dig usikker behøver vi ikke gå derop." Forsikrede han.

[Stella Todd]

Det var lige før Stella kom til at grine af Timmy og hele hans usikkerhed. Det var faktisk ikke særlig pænt af hende, men han var bare så sød. Tanken om at ligge og nusse eller kæle med han var fristende og dejlig. Gad vide hvordan det ville mærkes? De nåede trappen op til tårnet, og her stoppede Stella smilende op. “Jeg håber der er noget blødt at ligge på. Jeg.. jeg vil gerne Timmy.” Hun hævede sig op og kyssede ham før hun så slap og lod læberne forblive ud for hans øre. “Helt tæt og bare os to. Vi kan jo se hvad de ender ud i, men altså. Du skal regne med du bliver nødt til at smide blusen” grinede hun lidt. 

[Timorthy Lavoie]

Han tænkte sig lidt om, ved hendes ord. Noget blødt at ligge på. Nok ikke, men mon ikke de kunne finde på et eller andet? Da hun sagde at hun gerne ville mærkede han et sug gå gennem kroppen. Det var en behagelig følelse, men det var intet imod de følelser kysset satte i ham efterfulgt at den sagte hvisken i hans øre. Det startede en behagelig summen der spredte sig rundt i hele kroppen, helt ud til fingrespidserne. Gad vide hvad hun havde ment med at hun gerne ville. Med op i tårnet....eller det andet? Tanken alene fik hans hjerte til at springe et slag over.
Hovedet blev drejet imod hende og et smil legede på læberne. Det var som at se en ny side af hende, men han kunne virkelig godt lide det. "Smide blusen? Jeg kan da overveje det hvis du spørger rigtigt pænt," svarede han igen, i et lille grin. Han var faktisk lidt usikker på om hun havde ment det seriøst eller om hun bare drillede ham lige nu. Han førte hendes hånd op til sine læber og kyssede den før han gjorde en gestus mod trappen, "skal vi, My Lady," hans stemme var kærlig, men havde en lille drilsk undertone. Han kunne mærke at han følte sig virkelig varm indeni over hele situationen og som de bevægede sig op af den snoede trappe virkede den nærmest bare uendelig.
Som de nåede toppen skubbede han døren op og gik indenfor.

[Stella Todd]

Det virkede til at Timmy var rimelig med på ideen om hvad der skulle foregå i tårnet. Der var  hvert fald de rette signaler han sendte. Hvilket fik det til næsten at boble i maven på hende. Hun bed let ned i underlæben og smilede så ud gennem tænderne. måden hvorpå han kyssede hende hånd, mindede hende om deres første møde, hvilket kun gjorde hende endnu gladere. Hun elskede hvordan Timmy formåede at balancere mellem elegant og nørdet og hun kunne ikke andet end blive betaget af drengen. "lad os det min ridder." Smilede hun så og grinede lidt, før hun fulgte med ham op ad trapperne. Hun nævnte ikke mere om blusen, før de stop ved toppen af trappen. Her så hun vurderende på ham. "Så.. et kys for din bluse?"