Lately, I don't trust my brain (advarsel)

[Charles Michael Lavoie]

Evanna Brown 
November 2055
kl. 20:55

Charles havde været ude med bandets manager og nogle songwriters, som skulle inspirerer ham til at skrive nogle nye sange og finde på nogle nye lyde til det næste han skulle lave sammen med de andre. Han havde sørget for han var mere eller mindre uigenkendelig, da det heller ikke var fordi han ville forstyrres i at gøre sit arbejde. Han havde derfor en hue ned over det blonde hår, et par solbriller og ellers en læderjakke, t-shirt og et par stramme bukser, som han plejede. Det havde egentlig været en god dag, han var også blevet inspireret, men lige nu var alt han ville egentlig bare slappe af med en flaske et eller andet, måske noget gaming og bare det at lave ingenting. Han havde bare brug for at koble af. Han havde valgt at gå vejen hjem til Evanna, hvor han havde boet inden for de sidste par uger, da det ikke havde været langt fra der, han havde mødtes med hans mennesker. Det passede da også med, han gik forbi en lille shop på vejen og han valgte at træde ind i den for at se, hvad de havde på hylden. “To flasker vodka,” bad han manden bag disken, og så sig omkring. “Og den pakke smøger,” kommenterede han ved at pege, inden han betalte og bevægede sig videre og nåede op til hans flugtsted. Han låste sig ind og stillede sine sko pænt i gangen - af hensyn til Evanna, da han helst normalt bare smed dem, inden han bevægede sig ind i hendes stue. “Nogen hjemme?” spurgte han ud i lokalet, som han gik med sine to vodkaflasker.

[Evanna Brown]

Evanna havde været på arbejde hele dagen, men havde fået Luke til at tage åbningsvagten i morgen, hvilket betød hun kunne sove længe for første gang siden hun havde åbnet butikken. Hun var derfor gået direkte hjem og lagt sig i badekarret og bare nydt tilværelsen. Hun havde intet imod at have Charles boende, jo det havde været lidt underligt i starten, men det havde kun været de første par dage. Hun var jo vant til, at bo sammen med hankøn i form af hendes adoptiv brødre og deres far, når han en sjældent gang imellem havde været hjemme. Hun var netop trådt ud af badekarret, da hun hørte Charles’ stemme, “Badeværelset,” svarede hun blidt tilbage, mens hun tørrede sit hår med et håndklæde og derefter svang et andet omkring sig. Hun trådte ud fra badeværelset og smilede venligt til ham, før hun fik øje på flaskerne han havde med sig. “Der er en der skal hygge sig, huh?” spurgte hun i et mildt grin, uden at lyde dømmende på nogen måde.

[Charles Michael Lavoie]

Charles hørte Evannas stemme og nikkede en en enkelt gang, selvom hun ikke kunne se det, når hun var på badeværelset. Han åbnede en af flaskerne og tog en tår i det øjeblik hun kom ud. Han indrømmede gerne, det havde været mærkeligt at bo hos hende i starten, da han ikke havde boet sammen med en kvinde i lang tid, men det var jo hvad det var. Han kunne sagtens vænne sig til det, da det havde været rart med en ny oplevelse. Han nikkede til hendes ord, og kunne godt høre hun ikke sagde noget af det for at dømme ham. “Ja.” svarede han med et smil, inden han tog en tår mere. Han havde købt to i tilfælde af, hun gerne ville være med, for han kunne ikke drikke to. “Vil du have den anden?” spurgte han med et venligt smil, inden han rent faktisk gav sig til at se ordentligt på hende, og lod sit blik se hele hendes profil, dog uden at lave elevatorblikket. Havde hun kun håndklæde på? Ikke det gjorde ham noget, men han skulle nok give hende mulighed for at komme i tøjet først og fremmest.

[Evanna Brown]

Evanna kunne af gode grunde ikke se, at Charles nikkede til hendes svar, men det var nu heller ikke fordi hun havde behov for nogen form for bekræftelse af, at han havde hørt hende. Hun var stadig ved, at vænne sig til, at bo sammen med nogen igen, det havde hun ikke gjort siden hun havde gået på Hogwarts, da hun var flyttet hjemmefra stort set med det samme. Nogle fordele havde det alligevel, at være en Brown, selvom hun ikke biologisk var det. Hun havde strammet håndklædet godt omkring sig, så det ikke ville gå op. Det var nok også en ting hun skulle vænne sig selv. Altid huske håndklæde. “Hård dag?” spurgte hun i en let bekymret mine. Så godt kendte hun ham trods alt ikke endnu, så hun vidste ikke om det var meget normalt for ham, at drikke ren vodka eller om der var sket noget. Hun så lidt overrasket på ham, da han tilbød hende den anden flaske, “Jeg ville ende til udpumpning, hvis jeg drak en hel flaske ren vodka for mig selv. Jeg er virkelig en svagdrikker,” svarede hun med et mildt grin og bed sig let i læben, mens de klare blå øjne hvilede på ham. Dog gik det pludselig op for hende, at hun stadig kun var iført håndklædet. Hun var på mange punkter utrolig blufærdig, hvilket nok også var en af grundene til, at hun havde været jomfru da hun havde mødt Ashton og ikke havde været sammen med nogen efter ham, selvom der var gået over et år. “Øhm.. Hvad med, at jeg får noget tøj på og så kan du måske finde noget at blande op med?” foreslog hun med et lidt forlegent smil, mens hun bakkede et par skridt mod soveværelset, hvor klædeskabet også var.

[Charles Michael Lavoie]

Charles var vant til at bo sammen med 3 andre mænd, og lejlighedsvis, ja, så havde der været kvinder forbi. Han var vant til der var mange ting, som man bare kunne gøre, fordi man kendte hinanden så godt, og det havde lidt været en dristig beslutning at flytte ind hos 1. hans bedstevens ekskæreste. 2. En pige han knapt kendte - i hvert fald ikke på samme måde, som han kendte dem i hans band på. Og ja, man lærte virkelig hinanden at kende, når man var tvunget til at gå op ad hinanden så længe. Han bed sig i læben ved hendes spørgsmål. Nej, dagen havde egentlig været god nok, men samtidig ja, så havde det været hårdt. Han var bare ikke verdens bedste til at snakke om den slags. “Både og,” svarede han med et skuldertræk, mens hans øjne stadig var fokuserede på hele hendes profil. Ikke han kiggede efter hendes bryster eller bagdel, men det var lang tid siden han havde været tæt på nogen, der næsten var nøgne. “Nåh for satan…” sagde han med et lille grin - ikke at han ikke ville ende på samme måde, for så meget drak han heller ikke mere og stofferne havde han lagt helt på hylden. “Det kan vi sagtens finde ud af,” svarede han hende med et venligt smil og bevægede sig ud i køkkenet for at se hvad hun havde - eller hvad han selv havde sat derude. Han vandrede tilbage med sodavand og juice og satte det på bordet, samt to glas. Forhåbentlig kunne hun bruge en af de to ting.

[Evanna Brown]

Evanna havde i mange år selv bestemt, hvad hun gjorde hvornår. Hun kunne komme og gå som det passede hende, uden at skulle tage hensyn til nogen. Hun var dog ikke i tvivl om, at hende og Charles nok skulle finde ud af det, de skulle bare lige lære hinanden at kende ordentlig og hun skulle vænne sig til at skulle bo sammen med nogen og dermed tage hensyn. Hun tippede hovedet lidt til den ene side. I hendes hoved var en hård dag ikke nødvendigvis det samme som en dårlig dag, men nu var hun også glad for, at arbejde hårdt, for det havde hun altid været vant til. “Det lyder ikke helt godt?” spurgte hun lidt forsigtigt ind, det var jo ikke sikkert han havde lyst til, at dele den slags med hende og hun ville nødig overskride hans grænser eller gå for meget ind i hans privatliv, hvis han var typen som holdt meget af at holde den slags for sig selv. Hun vidste ikke helt, hvor hans blik var, foruden det var på hende. “Jah..” svarede hun i et mildt grin og kløede sig lidt i nakken, så det håndklædevåde hår dansede let. Hun åndede lavmeldt, men lettet op, da han gik mod køkkenet, hvilket gjorde hun lidt for hurtigt fik drejet rundt på hælene som stadig var en smule våde, og mod trægulvet, det var virkelig ikke nogen god kombi. Hun var lige ved at snuble over sine egne fødder, hvilket resulterede i at hun gik ind i dørkarmen, “Av..” mumlede hun, men håbede han ikke ville bemærke noget. Hun skyndte sig ind i soveværelset og begyndte at finde noget tøj frem.

[Charles Michael Lavoie]

For Charles behøvede hun nu ikke tage hensyn til han boede der. Ham og Marc havde ikke rigtigt taget den slags hensyn til hinanden, men de havde også gået meget op ad hinanden, mange måneder ad gangen, så de havde ikke gidet det til sidst. Ikke når de bare var hjemme - selvfølgelig var der med nogle ting, som de blev nødt til, men ellers ikke. Han vidste godt, at en hård dag også kunne være en god dag, men han arbejdede altid hårdt, så han tænkte ikke over hård som i arbejde. “Det er altid hårdt at skulle skrive sange ud af ingenting, og få inspirationsrunden,” forklarede han med et venligt smil, da han ikke kunne forklare det på andre måder. “Så tænkte… at jeg får mere inspiration af en vodkaflaske, men det kan jeg jo ikke sige til min manager, vel?”
jokede han og sendte hende et grinende smil. “Jamen det får jeg fikset,” svarede han med et nik, og betragtede hendes håndklæde bevæge sig, som hun kløede sig i nakken. Han nåede at dreje sig om til at se hende være tæt på at falde på sine egne fødder, og overvejede også om han skulle løbe over mod hende for at gribe hende eller det var bedst han blev stående. Han skyndte sig over mod hende, men nåede hende ikke før dørkarmen greb hende. “Er du okay?” spurgte han blidt, mens han lod hende bevæge sig videre ind på sit værelse.

[Evanna Brown]

Evanna var utrolig omsorgsfuld og tog meget hensyn til andre. Hun satte altid andre før sig selv og smed, hvad hun havde i hænderne, hvis en der stod hende kært, havde brug for hende. Hun havde taget den på sig, dengang Skyler havde været gravid, så hendes forældre ikke skulle finde ud af det, på trods af at Evanna selv havde været jomfru på det tidspunkt. Hun var dog sikker på, at det nok skulle komme til at fungere, med at have Charles boende. De havde jo ikke aftalt noget om, hvor længe han skulle bo der. Det ville nok ikke kunne være en permanent løsning, da hun trods alt kun havde en toværelses, hvilket ville sige, at de delte soveværelse, men han måtte blive ligeså længe han havde lyst. Hun nikkede lidt, “Sandt,” svarede hun og bed sig lidt i læben, lige den del kunne hun jo godt relatere til, selvom det ikke havde været en manager som havde været på nakken af hende, men hendes adoptivforældre. Hun grinte let og trak lidt på den ene skulder, “Det kommer vel an på, hvor forstående din manager er,” svarede hun med et smil, som fik selv de blå øjne til at smile med. “Perfekt,” sagde hun med et lidt mindre forlegent smil. Det her var nok den længste tid, hun havde stået så lidt påklædt foran en mand, som blot var en ven, eller på stadiet mellem en bekendt og en ven. “Jep. Jeg tænkte bare, dørkarmen trængte til et kram,” svarede hun med et smil, mens hun bandede sig selv langt væk mentalt. Hun fandt hurtigt et par trusser og en t-shirt, samt et par leggings, som hun tog på, før hun gik tilbage mod stuen.

[Charles Michael Lavoie]

Charles var selv typen, der smed alt hvad han havde i hænderne, for at folk omkring ham skulle have det godt. Han satte altid sig selv sidst, hvis han overhovedet havde et nummer i rækken, og det værste var, han havde ikke lært noget af at han var sådan. Han havde haft det dårligt, netop af den grund, han valgte alle andre før sig selv - dvs. det havde nok været en del af det, men det var ikke alt af det. Han satte stadig alle andre før sig selv. Han nikkede med et smil til hendes sandt. Han grinte lidt over hendes kommentar. “Det er sandt, men det kommer også an på PR og alt muligt andet,” påpegede han drilsk. Hans manager ville med garanti ikke have noget imod med at inspirationen kom fra bunden af en vodkaflaske, men det var ikke nødvendivis noget, de var interesseret i skulle ud, og det var heller ikke der inspirationen kunne komme fra hver gang. Det var det selvfølgleig heller ikke. Charles vidste omvendt også, at den samtale de havde haft om at finde inspiration var kodeord for at de skulle i gang med at skrive et nyt album og det var faldet på ham, fordi de andre havde travlt med, ja enten at være langt væk, emotionel utilgængelig eller med at være forældre. “Nåh, det var da også sødt af dig,” svarede han drillende tilbage og lod sit blik glide den anden vej, da hun gav sig til at tage tøj på. Han gik mod sofaen, som hun kom ud og satte sig ned. “Juice eller sodavand?” spurgte han, da han gerne ville blande op til hende.

[Evanna Brown]

Evanna nikkede forstående, “Ja, det gør det slags oftes,” medgav hun med det blik som havde medlidenhed skrevet i sig. Hun vidste godt hvordan det var at blive pålagt en masse opgaver, så som sangskrivning, forskellen var vel bare, at han selv havde valgt at blive kendt, hvorimod hun ikke havde haft noget valg i, at skrive skrive sange og indspille dem for Skyler. Hun havde ingen idé om, hvordan de andre i bandet havde det. Den eneste hun snakkede med var Charles, og hun havde ikke brug for at vide hvordan nogen af de andre havde det, uanset om det var godt eller skidt, for hun kunne alligevel ikke gøre noget. Omvendt, så ville hun til hver en tid lægge øre til, hvis han havde brug for at komme af med noget, selv hvis det var om Ashton. “Jah, nogen gange er det bare et kram der skal til,” sagde hun med et blidt smil. Selvfølgelig havde han da set det, med hendes held, ville alt andet være nærmest umuligt. Typisk. Hun fik hurtigt sit tøj på og satte det lange mørkebrune hår op i en knold, som hun trådte ind i stuen. “Juice, tak,” svarede hun og satte sig i sofaen ved siden af ham. Det var faktisk virkelig hyggeligt, at have en at snakke med om aftenen når de altså begge var hjemme. Det havde hun ikke været vant til i en del år efterhånden. “Oh og forresten, hvis du vil have forbindelse på din telefon, så kan du bare logge dig på mit net. Koden er LKROGB246,” tilbød hun med et venligt smil, de var trods alt i en magisk by, så der var ingen forbindelse, med mindre man havde et rodem, hvilket hun trods alt havde været heldig og fået lov til at beholde, selvom hendes adoptivforældre havde fyret hende.

[Charles Michael Lavoie]

Han smilede til hende og nikkede. “Ja..” svarede han. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde talt med nogen, der forstod den verden han befandt sig i der virkede bare den mindste smule almindelig. Ikke det var noget dårligt at være det, men sådan en som Flora forstod det jo ikke. Charles var ikke rigtigt typen, der snakkede om dem i bandet til andet end dem i bandet, så det skulle virkelig være fordi han havde et behov for at lægge noget af, og det havde han ikke. Han var vant til at holde ting for sig selv. Da han havde besøgt Skyler for at sige undskyld, havde følelserne fået frit løb, og det eneste han havde hørt inde i hans hoved, var hans fars stemme, der bad ham om at tage sig sammen og være stærk. “Jamen selvfølgelig. Det er godt du kan tænke på dørkarmen, Evanna,” sagde han med et grin. Han satte sig ordentligt til rette i sofaen, inden han tog juicen, som hun bad om og blandede op til hende. Han rakte hende glasset med et smil. Han havde været bartender, så han kunne sagtens blande alkohol på øjemål og komme langt mere alkohol i end der skulle og stadig få det til at smage godt. “Ah, tak,” svarede han med et smil. Han havde ikke tænkt på, han ikke havde haft forbindelse på sin telefon. Han havde nok egentlig nydt, at han havde været svær at komme i kontakt med, men han ville nok også blive sindssyg i længden over den manglende forbindelse. Han hældte vodka og juice i sit eget glas, inden han rakte det op mod hende i en gestus til en skål. “Skål,” medgav han, inden han tog en tår af sit glas. Han havde haft lidt fat i flasken, så han kunne mærke alkoholens varme i hele hans krop.

[Evanna Brown]

Evanna sendte et varmt smil retur, “Der er meget, at tage hensyn til,” sagde hun roligt, hun vidste udmærket godt, hvad det ville sige at skulle deale med alt for mange meninger og holdninger til det man lavede, det var langt fra ligeså rosen rødt at være kendt, som så mange troede. Hun tog sig hellere end gerne af andre, men det med at skulle tage sig af sig selv også, nej det gjorde hun sig ikke så meget i. Jo hun kunne godt finde ud af, at bruge penge på sig selv og sit hjem, hvilket da også tydeligt kunne ses, da alt inventar var design, dog kunne man ikke mærke det på hendes personlighed, at hun var vant til, at have mange penge, som man foreksempel kunne på Skyler. Hun grinte let og førte en hånd i gennem sit hår, “Jah.. Så betænksom jeg er,” sagde hun yderst sarkastisk, nogen gange var selvironi noget af det bedste. Eller, det var i hvert fald et godt selvforsvar så at sige. Well, til grin kunne man jo altid blive. Hun betragtede ham blande op til først hende og derefter sig selv. Hun var veninder med Kaya, så hun vidste godt de havde arbejdet sammen som bartendere, “Tak. Man skulle næsten tro, du havde prøvet det før,” sagde hun med et lidt drillende glimt i øjnene, før hun gengældte hans skålende gestus, “Skål,” svarede hun retur og tog en tår af glasset, “Mmh, godt blandet,” roste hun og sendte ham et oprigtigt smil som nåede hele vejen op til de havblå øjne hun havde sig. “Har du fri i morgen?” spurgte hun og tog en tår mere af sit glas, før hun satte sig lidt bedre tilrette i sofaen med blikket hvilende på ham.

[Charles Michael Lavoie]

Han nikkede “helt bestemt, der er mange der glemmer der ligger et helt hold af forskellige personer bag et band, som skal deale med alt det vi laver og vores brand og alt det” svarede han og sendte hende et kort smil. Han vidste også at helt almindelige mennesker slet ikke tænkte i den retning, for de så kun hvad der var udadtil og det var også alt de gik op i alligevel. Charles brugte nok mest penge på tøj og guitarer, for at være ærlig. De ting han havde på sit værelse i sin lejlighed var bare det det var - ting. Han havde en god seng, fordi god søvn var noget han gik op i og alt det andet var blot for det var funktionelt. Priser som han havde fået stod fremme, men det var også noget andet, da han var stolt af den anerkendelse han havde fået. Han var dog ikke meget god til at forkæle sig selv eller generelt god til at tage hånd om sig selv i andre henseende. “Ja det må jeg virkelig sige” svarede han med et grin over de lyse læber. Grinet nåede helt op til de grønne øjne. Han var jo generelt også en glad person, imodsætning til hans ukendte tvilling. Han grinte af hendes kommentar inden han så på hende med et par øjne der skreg af uskyld. “Hvem mig? Det tror jeg da ikke. Jeg har aldrig rørt alkohol før nu” svarede han med en stemme som matchede øjnenes barnlige uskyld. Han tog en tår af sit glas og nikkede til hendes svar. Det smagte jo egentlig meget fint. “Tak” svarede han inden han sendte et varmt smil i hendes retning. “Ja det har jeg. Du er på igen imorgen?” Spurgte han med sit blik direkte hvilende på hende. Han regnede ikke med andet, da han ikke kunne mindes hun havde holdt fri, hverken nogensinde eller rigtigt, men han var der så også sjældent. Han tog endnu en tår, som han mærkede hans hjerne blev lidt tungere. Han havde jo også drukket noget af vodkaen rent. Han så hen på hende som han afventede svar, hvilket fik ham til at studere hendes ansigt i flere detaljer.

[Evanna Brown]

Hun nikkede og slog let ud med den ene hånd i en elegant bevægelse, “Præcis, plus folk udefra, journalister og den slags,” medgav hun med et lille smil på læberne. Lige på det punkt, savnede hun ikke at være Skylers stemme, selvom hun savnede at synge til tider, men hun havde heldigvis stadig sit hemmelige studie, plus det i butikken, hvor hun kunne synge alt det hun ville, når der ikke var nogen selvfølgelig, hun var ikke god til, at andre skulle høre hende, hverken hendes stemme eller de tekster hun skrev, det var mere en fritidshoppy hun havde for sig selv. Hun kunne ikke lade vær med, at lytte til hans grin mellem hendes eget. Han havde virkelig et sødt grin og smukke øjne, når han smilede på den måde. “Anyway..” sagde hun stadig med et smil på læberne, egentlig nok mest i et håb om, at de kunne lade den samtale om hendes kram til dørkarmen ligge. Dumt og pinligt, det var hvad det havde været. “Neeej da, det lød næsten overbevisende,” sagde hun morende og ved sig lidt i læben, over hans uskyldig smil. Det var sjældent hun drak sig fuld, men det var ikke fordi hun var nogen engel, når det kom til alkohol. Men nu havde hun også været tvunget til, at blive voksen, urimeligt hurtigt og fået ansvar som ingen i hendes alder burde have fået pålagt sig. Hun sendte et varmt smil retur, da han takkede. Hun tog en tår mere af glasset. Hun kunne dårligt nok smage alkoholen i det, hvilket nok hurtigt kunne gå hen og blive farligt. Hun rystede lidt på hovedet, “Overraskende nok ikke, Luke åbner butikken i morgen, så jeg kan rent faktisk sove længe,” svarede hun og smilede til ham, det var helt uvant for hende, at kunne sove ligeså længe hun ville, men det ville nok ende med, at hendes indre vækkeur, ville vække hende alligevel. Hun havde ikke haft en fridag i guderne måtte vide hvor længe, så det var nok også ret tiltrængt efterhånden. Hun smilede varmt til ham, da han så på hende, og lod sine blå øjne søge hans grønne.

[Charles Michael Lavoie]

Han betragtede kort hendes hånd som hun slog den ud. Han nikkede. “Ja det er sgu et større arbejde” svarede han med et lille nik. Charles måtte indrømme han synes det var ærligt, hun ikke sang professionelt. Hun havde en utrolig smuk stemme, men det var noget hun selv måtte bestemme. Hun skulle heller ikke gøre noget, hun ikke havde lyst til og han kunne også godt forstå, man ville vælge det fra. Han ville dog ikke selv, men der var da dele af det, der var knapt så sjovt. Det var trods alt sådan med alle jobs, og han ville ikke være bartender igen. Han lavede det, han holdt af og brændte for og ville virkelig ikke lave om på det eller bytte det ud for noget andet i denne verden. Han smilede ved hendes anyway og lod sine læber bryde mere op ved hendes svar. “Ej kun næsten?” Spurgte han med samme uskyldige tone og blik, som han lod sine øjne fange hendes. Han havde set ud af øjenkrogen hun havde bidt sig i læben, men han vidste ikke hvad han skulle lægge i det. Han tog en ny tår fra sit glas, mens hun snakkede om Luke og han ville åbne. “Det er da dejligt for dig. Du skal dog huske at holde helt fri indimellem.” Påpegede han med den søde, bløde og venlige tone der så oftest var i hans stemme. Han lagde mærke til det varme smil, og lod sig fange af hendes øjne. Der gik nogle lange sekunder, og det begyndte langsomt at gå op for ham det var en intens stirrekonkurrence. Sådan føltes det, for han havde jo ikke fraveget sit blik hendes. Alkoholen påvirkede ham dog nok til han ikke bare flyttede sit blik og han tog sig selv i at rykke lidt tættere på hende.