Im worried

[Deleted]

@niklas
Kl. 21.00
Skt. Mungos

David var lige mødt ind på sin vagt og havde først nu fået besked om at både Niklas og deres datter var blevet indlagt på skt. Mungos. Han havde set til hende først og var nu på vej over til niklas. De to havde ikke talt super meget sammen siden de var gået fra hinanden, det havde mest været praktiske ting, men det hele havde bare været en smule akavet. Det var hårdt at være forældre og de havde ikke været så gode sammen omrking det som David måske havde ønsket, og det var jo nok også derfor de var endt med at gå fra hinanden. David havde brugt tid på jobbet også havde han haft et forhold til en fyr ved navn Jones et par måneder, men det var gået lidt ud i sandet igen, han arbejdede for meget og han var nok bare ikke klar til et forhold lige nu. Slet ikke nu hvor der var stress på Skt. Mungos og alle var i panik over hvad der foregik. David gik hen i mod stuen hvor Niklas lå og han bankede så på et par gange inden han roligt gik ind. han havde sit healer tøj på, og var måske semi officielt på arbejde lige nu. "Hey... Jeg hørte var blevet indlagt" sagde han og havde naturligvis maske på, det var jo svært at hjælpe andre hvis man selv endte med at blive smittet.

♛

[Deleted]

Niklas havde det utroligt dårligt. Han havde været smittet i noget tid efterhånden, men det havde nærmest også bare været et spørgsmål om tid, før der ville have været kommet en smittet ind på De Tre Koste. Han var kold-svedig, feberen var næsten oppe på de 40 og hans hjerterytme skiftede hele tiden.
Han burde slet ikke have haft Bellis hjemme hos sig, og den dårlige samvittighed, var ved at dræbe ham mere end selve smitten. Han havde svært ved, at være i sin egen krop. Han lå virkelig uroligt, primært forbi han ikke havde set Bellis eller hørt noget overhovedet, siden de havde været ude for ulykken og var blevet hastet afsted til det magiske hospital.
Hans krop var fyldt med skrammer, dog ikke nogle af den mere alvorlige slags. Han skiftede hele tiden mellem, at sidde op og lægge sig ned. Han havde dog ikke kræfter til, at gå rundt mere. Han havde lige sat sig op på sengekanten, men svajede en del, da hans plan var, at hvis de ikke ville fortælle ham noget om Bellis og hendes tilstand, så måtte han jo tage sagen i egen hånd. Han vendte blikket mod døren, som det bankede på den. "Ja?" spurgte han, til døren gik op. Hans syn var en smule sløret, men han kunne da se det var en healer, at dømme ud fra kitlen i hvert fald. "David?" spurgte han, da han syntes han kunne genkende stemmen. "Hvor er Bellis? Er hun okay?" spurgte han og mærkede hvordan tårene begyndte, at presse sig på, på trods af, at han stort set aldrig græd.

[Deleted]

Hele stemningen var lidt mærkelig mellem David og NIklas, men slutningen af deres forhold var bare ikke rigtigt godt og det var vidst godt for alle parter at de var kommet herhen. ”Ja lige nu virker hun stabil, jeg har lige været inde og sige hej til hende” sagde han roligt. Dog var David jo ikke sten kold og det var jo ikke fordi han hadede NIklas, han ønskede ham det bedste, men de fungerede bare ikke i et parforhold. Derfor var det jo også meget naturligt at han var bekymret nu hvor hans x kæreste og da også deres datter var indlagt. Bellis var fantastisk og David var glad for at se havde valgt at få hende. ”Hvordan har du det?” spurgte han fra bag masken. Der var så mange folk der var påvirkede af smitten pt at alle passede på, for det nyttede jo ikke rigtigt noget at alle healerne også endte med at rende rundt og være syge, når de nu skulle passe på resten. ”Tror du at du har feber?” spurgte han professionelt og lagde kort en håndflade på hans pande, inden han greb fat i hans journal ved siden af sengen for at opdaterer den. Det var da aldrig rart at se nogen man holde af være syge, men han vidste jo også han måtte gøre et forsøg på at passe sit arbejde.

♛

[Deleted]

Niklas havde virkelig elsket David, ellers havde han aldrig friet til ham dengang, eller var blevet gift med ham i sin tid, men han havde også godt vidst, at de ikke havde fungeret, for ellers var de jo ikke blevet skilt igen. Han vidst dog også godt, at ham og David stadig havde et fælles ansvar overfor Bellis. Han havde haft en enkelt flirt efter David, men det var aldrig blevet til mere end det. Han nikkede lidt til Davids svar og tørrede sine matte grønne øjne,"Hvornår kan jeg se hende?" spurgte han, stod det til ham, så havde de fået en fælles stue, for Bellis skulle ikke være alene på noget tidspunkt, det var hun alt for lille til, selvom hun var 8 år efterhånden.
Han rystede på hovedet, "Jeg har lige været skyld i en bilulykke, som kunne have kostet Bellis livet, hvordan tror du jeg har det?" spurgte han og kæmpede mod tårene som pressede sig på igen. Han havde det forfærdeligt, han var smittet og havde en del skrammer fra ulykken, som han følte skyld for, selvom det var den anden billist, som var kørt ind i dem og det dermed ikke havde været hans skyld.
"Jeg har været smittet i snart tre måneder, selvfølgelig har jeg feber, David.." svarede han og sukkede tungt, men hivende efter vejret, da han mærkede Davids hånd mod sin pande. Han håbede bare snart, at han kunne få fat i den kur, så han kunne blive rask. Det havde egentlig været deres mål med bilturen. Både ham og Bellis skulle have kurren, men det havde den anden billist sat en stopper for.

[Deleted]

David ville da lyve hvis han ikke sagde at det jo havde været et lidt hårdt år, men han havde fundet en vej at holde sig selv oppe og en af tingene var uden tvivl hans arbejde som han satte stor pris på. Desuden så nød han at bruge tid sammen med Bellis og det var jo ikke fordi at ham og Niklas ikke kunne tåle syntes af hinanden, de fungerede bare ikke rigtigt sammen som par, og det var jo også nogengange fint bare at stoppe imens legen var god. David havde fået et fint og stabilt hjem, han passede din datter når han havde hende, så sine venner, gik på arbejde. generelt var han bare blevet et voksent menneske. David smilede let over Niklas' udbrud, bare fordi at han godt kunne forstå han var frustreret: "Jeg mente i kroppen, ikke i hovedet" påpegede han i en rolig stemme, generelt var David jo ikke den med mest temprement. "Der skete ikke noget... Du skal ikke være for hård ved dig selv" sagde David, han havde altid været den rolige af de to, selvom han da godt kunne blive vred hvis der var noget der virkeligt føltes at træde over hans grænse: "Den kan godt være højere når du har været ude for at traume" påpegede han roligt.

♛

[Deleted]

Niklas så på David, "Du svarede mig ikke på, hvornår jeg må se hende, David?" lød det bekymret fra Niklas. Den dårlige samvittighed var ved at æde ham op indefra, selvom det ikke havde været ham der havde gjort noget forkert i trafikken. Det var nok bare typisk ham, at påtage sig al skyld. Han havde jo kørt selvom han var smittet og syg, haft Bellis, hvilket betød hun nok også var smittet nu. Han sukkede lidt, "Fint nok, jeg er øm og træt, men ellers har jeg det fint i kroppen," svarede han selvom han havde mange af symptomerne på smitten. "Men det kunne der have været, David," svarede han og så op på eks-manden med tåre i øjnene, selvom de ikke forlod hans øjne og han virkelig kæmpede for, at være stærk lige nu. Han lagde roligt en hånd på sin pande, og hostede lidt, "Tror den er det samme, som tidligere.. Den svinger meget i løbet af dagen," svarede han roligt og hostede noget mere.

[Deleted]

havde en plads i David’s hjerte.
Trods alt havde de et barn sammen og de havde virkeligt haft et godt liv de år hvor de havde fungeret. Men det var bare kørt af sporet og selvom David da gerne ville sige et eller andet i stil med at alt bare var bedre nu, så var det som om han havde svært ved at finde fodfæste.
Især nu hvor det sidste forhold han havde haft også var gået i stykker, måske var han bare ikke så god til forhold og den slags.

”Du er nødt til selv lige at få det bedre først… “ sagde han og tog roligt fat omkring hans arm som han gav et klem, trods alt så var han jo både healer og pårørende lige nu, og han kunne godt forstå at Niklas både havde dårlig samvittighed og var bekymret.
”Jeg kan godt forstå du er chokeret Niklas, men det kan ske… Hele det magiske samfund har været påvirket… Bellis er okay…” påpegede han igen og sattes og på stolen ved siden af sengen som han kiggede over i mod Niklas.
”Måske i skal komme hjem til mig og bo et par dage?” spurgte han roligt, han skulle nok hjælpe dem begge to.
Naturligvis Bellis, hun var jo hans datter – men naturligvis ville han også hjælpe Niklas. Det var jo ikke fordi at de to hadede hinanden eller noget i den stil, det var bare gået skævt.

[Deleted]

David ville også altid have en plads i Niklas' hjerte. De havde været sammen i 7 år og de 7 år, ville han ikke bare kunne glemme, selv ikke selvom det var omkring to år siden, de var blevet skilt. Han havde set lidt til Brandan, men der havde ikke været følelser fra Niklas' side af. Det havde egentlig nok mest bare været Niklas, der havde haft et behov for samleje og Brandan der havde været der. Han havde aldrig introduseret Brandan for hverken David eller Bellis. Han havde ikke set nogen grund til det, når de ikke havde været andet end et booty call. Han havde ikke engang nævnt det for David. Han skammede sig vel på et eller andet punkt over det.
Niklas mærkede Davids tag om sin arm, "Please David.. Jeg er nødt til, at se hende," bad han, mens de grønne ellers så livlige øjne, var triste og blanke. Der skulle meget til før Niklas grad og lige nu kæmpede han også en indre kamp, for at holde sine tåre tilbage.
Hans læbe dirrede, hans hænder var knyttet og hans hjerte bankede hurtigt, som han forsøgte at holde samling på sig selv, uden at bryde sammen, men som David fortalte Bellis var okay, kunne han ikke mere. Lettelse, skyldfølelse, skam og tusind andre følelser skyllede indover ham på én gang, som et par tåre trillede ned af hans kinder. Han hadede at David skulle se ham sådan. Se ham så svag, som han følte sig. Sølle.
"Bellis, mener du?" spurgte han en smule forvirret, mens han hurtigt tørrede sine tåre væk, i et håb om, at David ikke havde nået at se dem.

[Deleted]

David sukkede let som det var lidt som om at Niklas ignorerede at høre hvad det var han sagde.
"Niklas... Du skal nok få hende at se... Men du er også nødt til at passe på dig selv" sagde han og lagde en venlig hånd i mod hans skulder som forsøgte han meget blidt at bede ham blive tilbage i sengen.
Han kunne godt forstå at det her var en svær situation, det var da heller ikke fordi at David havde det super fedt - men det nyttede jo ikke noget at han også begyndte at tænke i de baner, han måtte bare lige holde fokus, han var trods alt på arbejde - selvom det måske virkede lidt ligegyldig lige nu.

"Kom hjem til mig et par dage... Jeg snakker med healerne om i måske kan komme med imorgen tidlig..." sagde han i en rolig stemme.
"Lad dem lige gå næste stuegang så skal jeg nok se om du kan komme ned til hende eller omvendt..." sagde han roligt, han kunne sagtens forstå at Niklas var bekymret: "Hey det er okay, du har ikke gjort noget galt" sagde David og smilede forsigtigt som han så at Niklas havde en tåre der faldt og han klemte roligt omkring hans skulder med den hånd der var hvilet i mod den.
"Jeg kan godt forstå det har været et chok, men der er ikke sket noget. Det er helt okay" forsøgte David i en venlig stemme at berolige ham.

[Deleted]

Niklas var stadig i en form for chok. Det hele var gået så hurtigt, og nu lå han her og følte sig mere eller mindre bundet til sengen, når alt han ville var at se Bellis. Se hende med sine egne øjne, så han kunne kramme hende kysse hendes kind og undskylde til hende. Han havde brug for, at se hun var okay. "Nej, du forstår ikke David. Jeg er nødt til, at se hende. Jeg er nødt til, at se hende.." bad han og mærkede hvordan adrenalinen begyndte at pumpe rundt i hans krop.
Han kørte en hånd igennem det sorte hår og nikkede lidt. Han havde det ikke helt godt med tanken, om at skulle belaste David, men han ville være mere tryg ved, at Bellis i hvert fald var hjemme hos David, en healer der vidste, hvad der skulle gøres, hvis der skete noget, for selvom Niklas da havde taget første hjælp engang, så var der ligesom en grund til, at David havde brugt så mange år på en uddannelse. "I kan ikke holde på mig. Fortæl mig nu bare, hvor hun er, så skal jeg nok selv finde hen til hende. Jeg kan ikke bare ligge her og glo ud i luften til I har tid til, at fortælle mig om jeg må se min egen datter eller ej. Jeg vil se hende, David. Nu," han skubbede dynen til side og satte sig op. Han rev IV droppet ud. "Det er ikke okay, David. Jeg var ansvarlig for Bellis. Jeg satte mig ud i den bil med hende på bagsædet, velvidende om jeg med al sandsynlighed er smittet. Jeg var uansvarlig og det kunne have kostet hende livet. Jeg er skyld i det her," lød det mere og mere frustreret fra ham. "Det er ikke okay.. Det er.. Ikke... ooo... kay.." lød det fraværende fra ham, som han blev ligbleg da han rejste sig fra sengen og nåede kun lige at registere, at hans ben føltes som gelé under ham, før han gik ud som et lys, mens benene forsvandt under ham og ham besvimede på gulvet.

//OUT