Det skal være løgn!

[Deleted]

1. mandag i Februar 2056, Morgen, Solskin
Kingstons Hjem, England
Påklædning, @lorelaib

Richard Kingston var netop kommet ned i køkkenet. Han havde taget avisen med på vejen, og var begyndt at åbne den og læse lidt i den, mens han lavede sig selv noget toast i deres brødrister - en mugglerting, som han rent faktisk satte pris på.

Han havde lige taget en tår af sin kaffe, da han så noget i Profettidende, som fik ham til at spytte den direkte ud igen. 

"Pffffht!" lød det fra ham, som han så på en billede af en eller anden tøs og en eller anden filejs som kyssede.

Da han læste overskriften så han, at det var ingen anden end @lawrence1 , og at de billede skulle være en indikation af, at de lavede det og mere. Det skal være løgn! Tænkte han vredt, inden han brølede:

"Lorelaaaaai!"

♡

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det havde været en hård dag dagen forinden. Lorelai havde været ude og spise og hygge med nogle veninder og det var endt med at de var taget i byen. Humøret var udemærket og i et forsøg på at gøre sig selv lidt lækker, havde Lorelai placeret sig selv i sofaen i stuen, hvor hun sad og lakerede sine tånegle i en mørk pink. På bordet stod eglas juice og lidt rester fra morgenmaden, som en af faderens husalfer havde lavet til hende. Et suk lød fra Lorelai, om en brølen gik igennem huset og hun rystede blot lidt på hovedet for sig selv, før skævede ud imod køkkenet, hvorfra lyden kom. ”Du må komme herind, hvis du vil mig noget.” Erklærede Lorelai i en rolig tone. – Mon det var avisen han var faldet over?

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Påklædning

Richard så irritabelt mod stuen, som Lorelais stemme kom fra. Hun var da også så doven, jeg har da opdraget hende bedre! Han sukkede irriteret, og kløede sig i nakken, inden han forlod sin kaffe og toastbrødet i toasteren, for at gå ind i stuen.

"Javel, javel," mumlede han irritabelt, og begyndte at gå ind i stuen.

Da han kom ind i stuen, satte han armene over kors, og så på Lorelai, og knurrede: "Lorelai!" (det var ikke et spørgsmål, men en konstatering) - mens han pegede på avisen, netop den artikel som handlede om Lorelai og den her Von Nobel-filejs.

"Hvad hulan skal det betyde, Lorelai?" brummede han og pegede voldsommere på artiklen.

♡

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

At rejse sig fra sofaen med våd neglelak på tæerne var ikke ligefrem nemt. – Således kunne Lorelai ikke rigtigt flytte på sig og hun måtte således også bare betragte sin far, som han konfronterede hende med avisen. Hun kløede sig lidt i nakken, som hun skævede op imod ham og forsigtigt, mumlede hun så; ”Øh…Profettiende?” Lorelai vidste selvfølgelig godt at hendes far nok nærmere havde hentydet til artiklen end selve avisen. Hun ønskede dog egentlig ikke at skændes allerede igen og således, sukkede hun blot svagt. ”Kan..Kan du ikke bare smide den ud og ignorere det? Folk tror da også på alt hvad de læser..” Mumlede hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Påklædning

Richard så nærmest selvtilfreds ud, da hun ikke rejste sig pga. neglelakken. Fint nok, så kan hun heller ikke flygte. Tænkte han, mens hans stålgrå øjne borede sig ind i hendes.

Han udstødte en glædesløs latter, da hun blot svarede 'profettidende'. Det var lige før det var morsom, og så alligevel overhoved ikke. Overhoved ikke. Han rystede på hovedet, og skulle til at knurre af hende igen, men så svarede hun alligevel på det stillede spørgsmål.

"Det er derfor jeg kommer og spørger dig. Er der hold i det? Fjoller du virkelig rundt sammen med en Von Nobel?" sukkede han irritabelt, stadigvæk med armene over kors.

♡

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Et dybt suk gled over Lorelais læber, som hendes far ikke lod til at opgive sit foretagende med at få hende til at snakke. Hun rynkede utilfredst lidt på næsen, som hun vidste at hun ikke helt kunne lyve sig ud af situationen og atter skævede hun op sin far, der stod og konfronterede hende med profettiende. ”Altså…Jo…..Ja, det gør jeg..” Mumlede hun stille. ”Men…Men jeg kan godt lide ham.” Forsøgte hun at forsvare sig, som hun skruede låget på sin neglelak, da hun blev færdig og skubbede denne over på stuebordet.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Påklædning

Endnu en glædesløs latter forlod Richards læber. Han var efterhånden godt træt af hendes tåbelige opførsel og hensynsløse dumheder. Hun opførte sig åndssvagt, og det skulle altså stoppes; nu!

"Han er gift, Lorelai. Hvordan kan du være så tåbelig?" knurrede han iltert, og så hårdt på sin datter.

Han var bestemt ikke tilfreds med hende opførsel. Hun var ikke gammel nok til at tage den slags beslutninger selv. Især ikke, når hun opførte sig så åndssvagt. Så måtte han jo tage beslutningerne for hende.

Han måtte finde hende en husbond.

♡

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Lorelai skar en utilfreds grimasse ved sin fars ord. – Hvorfor skulle han dog også altid blande sig? ”Fordi…Fordi han har alt det jeg gerne vil have…Han kan give mig alt hvad jeg har brug for.” Argumenterede hun, som hun stønnede irritabelt og lænede sig tilbage i sofaen, før hun lod de slanke hænder glide igennem det røde hår. ”Desuden…Hvem siger at han ikke godt kunne finde på at skifte hende den depressive derhjemme ud med en ung fuldblodsheks som mig? – Som om du ikke selv overvejede det, mens du og mor stadig var sammen..” Mumlede hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Påklædning

Richard kneb øjnene sammen. Han var irriteret over, at hun var så tåbelig. Hvordan kunne hun være så tåbelig? Tænkte han irritabelt, og knyttede den ene hånd, inden han konstaterede:

"Jeg vil sende James (Richards assistent) ud og lede efter en husbond til dig."

"Jocky!" råbte han efter uglen, som kom flyvende og landede på hans skulder.

Så mumlede han 'accio' og et stykke pergament og en fjerpen kom flyvende. Han begyndte at skrive ned på papiret i rasende fart, mens han skævede til Lorelai engang imellem, for så ikke at værdige hende et eneste blik.

♡

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Lorelai spærrede øjnene op ved sin faders ord og på trods af våd neglelak, rejste hun sig nu, før hun bevægede sig op imod den midaldrende mand. ”Så flytter jeg.” Erklærede hun, som hun stillede sig ved sin af sin far og placerede en hånd midt på hans pergamentstykke, for at forhindre ham i at skrive. Var der noget hun ikke ønskede sig, så det trods alt lige nu en husbond. ”Far, vil du ikke nok høre på mig?” Bad hun nu. – Dette, samtidig med at hun sendte ham et af de blikke hun vidste at han altid havde haft svært ved at stå for. – Og dog, var der denne gang tydeligvis en hvis alvor under det.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Påklædning

Richard løftede et øjenbryn, og udstødte en gøende latter. Han troede ikke på hende over en dørtærskel. Mest af alt fordi han ikke troede på, at hun ville flytte. Hun havde et godt og mageligt liv, og hun havde adgang til familiens formue, så hvorfor skulle hun?

Formuen ville i hvert fald ryge udenfor hendes rækkevide, hvis hun flyttede. Det skulle Richard nok sørge for.

"Så lukker jeg kassen i, Lorelai," meddelte han koldt, og vendte væk fra hende, så han kunne skrive videre.

Han skrev videre, men stoppede kort, da hun bad ham lytte til ham. Men han var hård. Han havde taget sin beslutning. Han havde valgt den løsning han ønskede.

"Hvad skal jeg lytte på, Lorelai? Du er jo ude af stand til at finde en passende mand!" brølede han irritabelt, og satte den sidste prik, så han kunne begynde at rulle pergamentet sammen til Jocky.

♡

[Deleted]

”Fint!” Tonen der kom fra Lorelai var lige så spydig og kold som hendes faders nu. Et stramt blik gled henover ham, før hun rejste sig, på trods af den stadig småvåde neglelak og bevægede sig imod stuens dør. – Ville han ikke høre på hende, skulle hun fandeme nok vise ham, at hun godt kunne klare sig selv. – Om hun så skulle tigge husly hos en veninde til hun fandt sit eget. ”Så pakker jeg mine ting!” Bjæffede hun tilbage, før hun samlede sin cardigan op fra sofaens armlæn på vejen væk.

[Deleted]

Påklædning

Richard overgav rullen til Jocky, og uglen fløj ud af det første og bedste vindue. Han ignorerede slet og ret sin datter, indtil hun begyndte at snakke om at pakke. Han var travlt optaget af at tænke over hvilken ung mand, som ville være perfekt til hans datter og øjesten.

Han vendte sig mod hende og sagde nærmest diplomatisk, eller i hvert fald så diplomatisk, som han nu kunne: "Hvis du går nu så vid, at du ikke kan komme tilbage. Jeg slår hånden af dig hvis du gør, og du vil ikke længere have adgang til mine penge."

I slutningen af sætningen slog han opgivende ud med armene, og begyndte at gå ind i køkkenet. Så måtte hun jo kommer der, ville hun ham noget. Han sagde også 'mine penge' og ikke 'familiens penge', fordi det var sådan han så på det. Det var hans penge og familien levede på hans nåde.

♡

[Deleted]

”I så fald håber jeg for dig, at det er en beslutning du kan leve med resten af livet.” Erklærede hun, før hun bevægede sig op imod sit værelse for atter at pakke sine ting sammen. Åh jo…Hun havde ment hvad hun sagde…..Og ønskede hendes fader at gifte hende væk, havde hun ikke tænkt sig at blive.

En time senere forlod Lorelai således faderens store hus for at søge tilflugt på et af Londons dyrere hoteller.

//Out.