Going through the motions

[Nikki Elicia Adams]

Samuel Roden

Nikki gik op ad de velkendte trapper på Hogwarts. Det var efterhånden ved at være længe siden hunhavde gået her. Ja faktisk flere år. Hun savnede at gå der, selvom hun nu elskede sin hverdag som den var. Hun havde bare nogle fantastiske minder derfra, men selvfølgelig også nogle hun helst ikke ville tænke på. Hun havde fået sit første kys på Hogwarts, men hun havde også mistet nogle venner der og en kæreste. Hun slog tanken fra sig og kiggede rundt på de forskellige malerier, der var på vej op til lærerværelset. Hun havde aldrig sat fod på lærerværelset, men hun var sikker på at hun nu fik lov til at komme ind, da hun ikke var elev og skulle besøge en ven. Sam var blevet professor og hun synes det var helt fantastisk. Sidst de havde set hinanden, havde de hygget sig rigtig meget og siden da var han blevet single. Det gav et sug i maven på hende at vide at hun måske havde en lille bitte chance for at få ham. Noget hun havde ville i lang tid nu. Hun vidste ikke hvordan han havde det, men hun håbede at han havde det på samme måde som hende. 

Hun nåede til lærerværelset og bankede på. Hun turde ikke bare gå ind og desuden så vidste hun heller ikke om Sam ville være derinde. Hun havde ingen idé hvor han kunne være, men hun tænkte at dette ville være et godt sted at starte. Hun vidste at undervisningen var færdig for idag og den sluttede vidst for kort tid siden, så måske han var gået derind. 

[Samuel Roden]

Sam bevægede sig mod lærerværelset. Hans første dag som professor var slut og han følte sig virkelig underlig til mode. Det var gået rigtig godt og eleverne havde virket ret interesseret, hvilket på sin vis nok havde været en smule skræmmende eftersom han havde været overbevist om at han ville skræmme dem alle væk med sine nørdede referencer.
Skønt Sam "kun" var muggler vidste han virkelig meget om det magiske samfund. Faktisk nok mere end Scott gjorde og det var endda ham der var magikeren. Sam elskede bare at læse om historien for det var helt ufattelig spændende, han kunne sidde og læse i bøger om magiens historie i timevis.

Derudover var der sket så mange spændende ting i hans liv, han havde jo mødt Serena og Nikki havde endelig fået åbnet sit Daycare Center som Sam havde besluttet sig for at han skulle ud og se indenfor den nærmeste fremtid. Det eneste der for alvor bekymrede ham på stående fod var nok Scott og hans opførelse efter bruddet med hans kæreste. Selvom han prøvede at være hård, kunne Sam godt se at han led. Derudover var han også begyndt at blive lidt for glad for flasken, igen en ganske bekymrende udvikling.
Sam blev afbrudt i sine tanker idet han fik øje på et velkendt ansigt. Hvad pokker lavede Nikki dog her? Et smil sneg sig op på hans læber og hans satte tempoet lidt i vejret for at nå hende inden hun smuttede ind på lærerværelset. "Nikki?" Kaldte han og skyndte sig det sidste stykke hen til hende.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki nåede lige akkurat at banke på, da hun hørte en velkendt stemme et lille stykke væk. Hun vendte sig om og så Sam komme hen mod hende. Hun begyndte med det samme at rødme og hele hendes krop sitrede. Hun hadede at hun var blevet forelsket i ham, for det kunne ødelægge hele deres venskab hvis han ikke følte det samme for hende. Hun håbede dog så inderligt at han gjorde, men han havde ikke vist nogen tegn for det.
"Sam!" Sagde hun glad og gik ham i møde og ignorerede at en lærer lige havde åbnet døren som hun gik derfra. Hun gav Sam et stort knus og hele hendes mave slog knuder om sig selv. Hvorfor var han så fandens dejlig? Det var bare slet ikke fair. "Jeg kom egentligt bare for at ønske dig tillykke med jobbet. Det er så fedt at du arbejder her." Sagde hun begejstret. Det var det perfekte job for ham og hun misundte ærligt talt eleverne for at have fået ham som lærer. Hun huskede tilbage på den lærer hun havde haft i Magiens Historie. Det var noget af en gammel tørvetriller og det fag havde kedet hende helt utroligt meget. Med Sam var det nok helt anderledes. "Har du tid til at få en kop kaffe med mig eller et eller andet?" Spurgte hun og hun håbede virkeligt at han ville sige ja. Om det var på Hogwarts eller et andet sted, gjorde hende ikke så meget. Bare hun kunne få lov til at være sammen med ham. Og var de alene, ville det bare være en bonus. Hun overvejede så kraftigt, at fortælle ham om sine følelser, selvom det var meget risikabelt. 

[Samuel Roden]

Sam var komplet uvidende om Nikkis voksende følelser for ham. Han huskede godt sit første kys, der jo havde været med hende, det havde uden tvivl føltes rart og en smule skræmmende, men det var jo evigheder siden nu. Før han fandt sammen med Syrena. Dengang var hun jo næsten blevet sur over han havde kysset hende tilbage. Nu var tingene helt anderledes. Han havde mødt Serena og var virklig ved at blive forelsket i hende, så de signaler Nikki måske sendte, opfangede han slet slet ikke.
Han elskede virkelig Nikki, men det var som en veninde eftersom han alligevel aldrig havde troede at det kunne blive til mere. Dengang havde han nok været ret lun på hende hvis sandheden skulle frem.

"Hvor er det bare sødt af dig!" Sagde han ærligt og gengældte det varme kram. Nikki var en af de få personer som Sam aldrig var bekymret for. Hun var virkelig en knag, hun var der jo altid for ham. "Jamen selvfølgelig!" Han havde faktisk pause nu så det passede jo perfekt. "Skal vi gå ned på mit kontor? Så kan du også se det!" Sagde han med stolthed i stemmen.
Det lod bare til at alting kørte for ham lige for tiden om ikke andet på de fleste punkter. At Scott så var en lurendrejer for tiden måtte han jo bare tage hånd om når han fik chancen, men først blev han lige nødt til at falde rigtigt på plads i alt dette her undervisningshalløj. -Som stadigvæk skræmte ham.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki ville så gerne fortælle Sam om sine følelser, men hun var så bange for at hun ville ødelægge deres venskab. De havde jo kysset før og der havde det været akavet imellem dem bagefter. De var dog forblevet bedste venner, så det havde ikke været et problem, bortset fra at hun dengang var forelsket i Aiden, men det var alligevel gået galt. Sam havde fået hende til at glemme alt om Darius, selvom hun havde været dybt forelsket i ham. Dog var hende og Darius bare venner nu, da de ikke helt kunne komme til rette som mere end det.

Da han spurgte hende om de skulle gå ned på hans kontor, blev hun rigtig glad. Så kunne hun få ham alene og måske sige de ting hun frygtede han skulle høre. Hun var dog ikke sikker på at hun kunne holde det for sig selv mere.
"Lad os det." Sagde hun med et stort smil og betragtede gangene, som de gik på dem. Det var så lang tid siden hun havde været der og hun havde sådan savnet det.
"Hvordan går det så med dit job?" Spurgte hun nysgerrigt imens de gik.

[Samuel Roden]

Sam smilede stort tilbage til hende og guidede hende ned af en af gangene, han havde så mange ting han gerne ville fortælle hende om, bl.a. om Serena som han var ret sikker på Nikki nok skulle kunne lide! Hun havde jo ikke brudt sig særlig meget om Syrena og det havde været gengældt. Ikke at nogen af dem havde sagt noget om det, men det hele blev bare altid lidt anspændt de få gange de havde set hinanden.
Serena var dog meget anderledes. Hvor Syrena havde været meget ligefrem og bare sagt sin mening, var Serena meget mere rolig og smilende. Hun var blid og varm, og mindede måske faktisk lidt efter Chrissandra. Var det underligt? Han slog tanken en smule ud af hovedet for i stedet at koncentrerer sig om at Nikki faktisk var her.

Han elskede Nikki meget højt, hun var uden tvivl hans bedste og mest betroede veninde. Han havde også været forelsket i hende på et tidspunkt, før han fandt sammen med Syrena, men der havde hun haft en kæreste og han havde været for stor en kylling til at gøre noget videre ved det. "Jobbet går godt," annoncerede han med et smil og tænkte sig så lidt om inden han forsatte. "Eller faktisk er jeg ved at dø af skræk hver gang eleverne kommer ind, men jeg går ud fra at det er noget jeg vender mig til." Han smilede en kende usikkert og stoppede op foran en dør som han åbnede via en nøgle han fremdrog fra sin bukselomme.
"Hvad med dig? Hvordan får det med dit center? Er det ved at komme op og stå?" Han så på hende med nysgerrige øjne.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki var så glad for at se ham og de havde det så godt sammen. Det var ikke svært at tale med ham og det faldt hende bare så naturligt. Hun havde aldrig haft det sådan med nogen før. Ikke engang Scarlett, dengang de var søstre og ikke ærkefjender. Det gjorde lidt ondt at tænke på Scarlett, for selvom Nikki og hende ikke kunne sammen, så savnede Nikki hende hver eneste dag.
Hun fulgte efter Sam og smilede til ham som de gik der side om side. Hun vidste ikke hvordan hun skulle fortælle ham det, men hun blev nødt til det. Hun havde aldrig turde sige til en fyr at hun elskede ham, men hun havde gjort det med Aiden og hun kunne gøre det med Sam. Hun blev nødt til det.

"Det lyder dejligt." Sagde hun så. Det var det helt rigtige job for Sam og det var så godt at han var glad for det. Hun begyndte at grine ad hans kommentar. "Det kommer ikke bag på mig, Sammy, men det skal nok blive bedre. Jeg er sikker på at de er glade for dig. Hvis ikke, så er de ikke ret skarpe og så kan ingen lære dem noget." Sagde hun så med et smil og et glimt i øjet.
Nikki kunne ikke helt lade vær med at smile, da han spurgte ind til hendes center.
"Ih det går så godt! Det hele er snart på plads og så kan jeg endelig få dyr derind. Jeg glæder mig så meget!" Sagde hun og glæden strålede ud ad hende.

[Samuel Roden]

Han satte sig i sofaen og så på hende som forventede han at hun ville sætte sig ned sammen med ham, "det er det også..jeg skal bare lige...du ved...ind i det," han smilede og førte en hånd gennem det mørke hår, "jeg forventer bare næsten hele tiden at en eller ”rigtigt” professor kommer ind og overtager undervisningen," sagde han og rystede lidt på hovedet af sig selv, velvidende om at det var lidt tosset.
Hendes ord varmede som altid, det var som om at når folk tæt på sagde det, så varmede det bare lidt mere. "Tak Nikki, du er så sød," sagde han varmt. Han anede slet ikke hvad han skulle gøre uden hende og han håbede også på at de ville kunne se hinanden lidt oftere fra nu af.

Syrena og Nikki var ikke kommet så godt ud af det med hinanden, ingen af dem sagde det højt, men stemningen havde altid været underlig når han snakkede med den ene om den anden, forhåbentlig ville hun bedre kunne lide Serena, der var en meget mere blid pige frem for Syrena der måske altid havde virket lidt hårdført.
Ingen tvivl om at Sam havde elsket hende, og det gjorde han nok også stadigvæk, men på et venskabeligt plan og intet andet. Til gengæld var det lille crush på Serena nok ved at udvikle sig til en rigtig forelskelse.
"Hvor er det bare fedt!" Udbrød han og tvang sig selv ud af dagdrømmene. "Jeg vil helt vildt gerne se det på et tidspunkt! Og hvis jeg kan gøre noget for at hjælpe på den ene eller den anden måde, så må du sige til." Han smilede stort.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki kunne ikke lade vær med at grine ad ham. Det var typisk ham ikke rigtigt at tro på sig selv, men det var på en sød måde og ikke en måde hvor han virkede usikker i alt hvad han gjorde. Han var genert og meget beskeden. Det kunne Nikki godt lide.
"Åh du er nu så sød, Sam. Jeg ville også ønske at jeg kunne følge din udvikling som underviser, men jeg tror dog ikke at jeg kan gå for at være elev længere." Sagde hun med et smil og kastede med håret og prøvet at se ung ud, imens hun begyndte at grine.
Hun begyndte at rødme, da han kaldte hende sød og hun kiggede straks væk fra ham. Hun kunne ikke holde ud at han ikke vidste hvad hun følte for ham, for hun synes han burde. Dog var hun bange for hvad der ville ske med deres venskab.

Hun sendte ham et stort smil. "Du skal være velkommen. Og hvis du på nogen måder kan få Magiens Historie til at passe med dyr, så skal I være velkommen til at komme forbi." Sagde hun så og håbede det lidt, så hun kunne se ham noget mere og se ham som professor.
"Sker der ellers noget i dit liv?" Spurgte hun nysgerrigt.

[Samuel Roden]

Sam smilede til hende som hun lo. Hun ville nok være en af de få personer han kendte som altid kunne få hans humør op. Han fugtede sine læber og rettede lidt på sig. Hun var en helt fantastisk pige, eller nu var hun vel rettere en ung kvinde? Og Sam ønskede hende alt godt i livet. Han var bare så glad og taknemmelig for at være en del af det.
Han kunne ikke andet end at le ved hendes forsøg på at se yngre ud. "Jooh da, de opdager det aldrig," svarede han med et grin. Det var sjovt at tænke på hvordan deres venskab havde holdt gennem alle disse år, især når man tænkte på hun ikke ligefrem havde elsket ham i starten og han dårlig nok havde turde sige noget til hende. Nu forstod han slet ikke havd han havde været så bekymret for.

"Det vil jeg huske! Jeg ved ikke helt hvordan jeg skulle får flettet det ind, men jeg vil helt sikkert forsøge! " Garenterede han med endnu et strålende smil. "Ja altså der sker da en del," begybdte han "Aly og Scott gik jo fra hinanden for noget tid siden og Scott har ligesom ikke helt kunne hive sig selv op efter det, jeg synes han er begyndt at drikke lidt meget" et bekymret udtryk -som kun Sam kunne lave det - gled over ansigtet.
"Hvad med dig?" hab ville også fortælle om Serena, men han ville helst ikke blande det hele sammen på en gang.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki begyndte at grine. Hun elskede at bruge tid sammen med Sam og hun ville ønske hun kunne gøre det meget mere. Siden de var blevet venner, blev de bare tættere og tættere, også selvom de ikke snakkede sammen så tit. Hun følte dog at hun kom tættere på ham hele tiden og hun håbede han havde det på samme måde. Hun bed sig i læben og fik en pludselig trang til at tage fat i hans hoved og trække ham tættere på sig, så hun kunne kysse ham. Han var en utrolig flot fyr og hun var helt vild med ham. Hun var træt af at hun ikke bare altid kunne have elsket ham og så måske være fundet sammen med ham tidligere, hvis han da ville det. Hun var sikker på at han var den person hun skulle være sammen med, så måske hun skulle tage en chance?

Hun nåede ikke at gøre noget, før han svaret på hendes spørgsmål om hvordan det gik.
"Åh ja det er rigtigt." Hun vidste godt at de var gået fra hinanden, men ikke at Scott var begyndt at drikke. "Det er ikke så godt. Har du prøvet at tale med ham om det?" Spurgte hun, selvom hun godt vidste at der nok ikke var meget der ville hjælpe. Scott kunne være utroligt stædig og når han havde sat sig for noget så var det sådan. Sådan oplevede hun det ihvertfald og måske det var sådan her. Han var nok ikke den der lige lyttede allermest til folk når han var sur eller ked af det.

Nikki trak på skuldrene.
"Der sker ikke så meget. Kun med mit center." Sagde hun. Hun ville dog gerne have at der skulle ske mere. Meget mere. At kysse ham ville være mere. At han kyssede tilbage, ville være meget mere. Pludselig kunne hun ikke holde det tilbage. Hun lænede sig fremad og placerede sine læber på hans. Hun følte sig pludselig dum, for havde hun ikke allerede gjort dette før, hvor det havde været en fejltagelse?

[Samuel Roden]

Nikki var en helt fantastisk pige det havde Sam aldrig været i tvivl om. Hun var sød og betænksom, til tide måske en smule sortseende, men ikke så meget længere. Hun var blevet langt mere munter siden første gang de mødtes og det var så dejligt at se. Sam nikkede til hendes spørgsmål. "Jah..men du kender jo Scott, han mener ikke at han har et problem og kalder mig for pyldermor." Et svagt smil gled over hans læber.
Det var simpelthen så typisk Scott ikke at bede om hjælp selvom alle omkring ham så tydeligt kunne se at han havde brug for det. "Han håndterer tingene på sin egen måde, som dengang efter ham og Chriss gik fra hinanden, jeg håber bare at der er nogen der kan banke fornuft ind i knolden på ham," Sam trak let på skuldrene og bed sig i læben. "Men nok om det," han ville hellere bruge den sparsomme tid de havde sammen på at snakke om andet end hans problemfyldte bror.

"Det er altså så spændende!" Sagde han begejstret og glædede sig til at han kunne komme ud og e det rigtigt. Faktisk var han så opslugt af tanken og at han slet ikke så kysset komme før hendes læber var over hans. I sin overraskelse og komplette forvirring lod han hende kysse ham og måske han gengældte det for et kort øjeblik, men så vendte fornuften tilbage sammen med tanken om Serena og han trak sig. "Nikki?" Sagde han overrasket og så chokeret på hende, "hvad laver du?" Dumt spørgsmål, det var han jo godt klar over, men han var bare virkelig forvirret over den pludselige handling.
Der kunne ikke forgå noget mellem dem, de var jo venner, det mindede uhyggelig meget om deres første kys dengang, men der var hun jo blevet sur over at han havde gengældt kysset, og de var begge kommet videre. Eller det var han da gået ud fra frem til nu. Han var jo ikke interesseret i hende på den måde, men fik næsten dårlig samvittighed over at måtte afvise hende.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki lagde sin hånd på hans arm.
"Det er du måske også lidt, men det er okay." Sagde hun med et opmuntrende smil. Sam var en som gerne ville have at alle skulle have det godt og han ville så gerne hjælpe dem. Nikki synes nu bestemt ikke at det var en dårlig kvalitet, men derfor kunne hun vel godt drille ham lidt med det?
"Han skal nok blive okay igen. Det blev han jo sidst." Sagde hun med et smil. Scott var stædig, men hun vidste at han ville komme på benene igen, for det gjorde han altid. Det var ihvertfald sådan som hun kendte ham.

Nikki kunne ikke lade vær med at smile over Sam's begejstring. Hun var selv meget begejstret over at hun havde fået sit eget sted og hun glædede sig som et lille barn til at få det helt op at køre. Det skulle nok blive helt fantastisk.

Nikki kunne mærke at han i et kort øjeblik kyssede hende igen og hun kunne mærke lykken sprede sig i kroppen på hende. Dog endte det hurtigt, da han trak sig selv væk fra hende og så meget forvirret ud. Nikki bed sig i læben og lykken i maven, ændrede sig til smerte. Han havde ikke de samme følelser for hende, for hvis han havde, ville han ikke bare være stoppet. Nej så ville han have fortsat med glæde. Hun kunne mærke tårerne presse sig på og og turde ikke kigge på ham. Hun prøvede at blinke tårerne væk, men det gik ikke ret godt.
"Undskyld." Sagde hun og lagde begge hænder på sin mave som nu gjorde rigtig ondt. Det med fyre gik aldrig hendes vej. Når hun var forelslet i de, skred de bare eller også var de ikke forelskede i hende. Hun vidste snart ikke om hun gad prøve. Kærlighed var en skrøne eller også bare noget der aldrig rigtigt ville ske for hende. Én gang havde hun oplevede det, men det havde været meget kort. Aiden smuttede bare. Hun glippede med øjnene og kiggede så op på Sam.
"Jeg ville ikke ødelægge noget... Jeg har bare fø.... Jeg troede.. Jeg...Jeg bliver nødt til at gå." Sagde hun med voldsomt røde kinder og tårer trillende ned ad kinderne. Hun skyndte sig at rejse sig op og løb så ud ad hans kontor og hele vejen ned ad trapperne og ud på græsarealet hvor hun standsede for at få vejret. Kort tid efter løb hun mod Hogsmeade så hun kunne gemme sig på sit værelse og aldrig komme ud igen.

//Out