Døtre og hjertesorg

[Deleted]

Ca. 12:00 om middagen.
@gretchen


Butikken havde været åben i et par timer, men det var som ofte ikke specielt travlt, og der var derfor nok tid til at gå og nusse og gøre rent i butikken, samt rydde op, mens Rachel ventede på at flere skulle komme ind.
Hendes humør havde ikke været specielt godt, siden hendes yngste havde fundet ud af at hun havde en anden far. Derfor var hun nu i gang med at farve-koordinere nogle sektioner af butikken, så alt der var rødt kunne findes på en hylde og alt der var grønt på en anden, osv.
Det var ikke specielt optimalt at opdele det på denne måde, men Rachel havde brug for at holde sit hoved beskæftiget, så hun ikke begyndte at hyle som et eller andet barn.

”Tag dig sammen, Rachel” mumlede hun for sig selv, mens hun lagde den gule bluse over til alle de andre gule bluser og kjoler.

[Deleted]

Klasen af klokker over døren bimlede, da Gretchen trådte ind i butikken. Hun kiggede lidt rundt og fik så øje på både sin mor og det store arbejde hun havde haft gang i. Det fremtvang et lille uhørligt suk fra hende, før hun så nedlagde afstanden mellem hende selv og sin mor. Hun elskede sig mor virkelig højt, og derfor var det også svært satse hende være ked af det, ligesom det havde været svært at se Georgie trist.
som hun kom hen til sin mor lagde hun armene om hende i et kram. “Det skal nok læse sig mor, giv det lidt tid.” Gretchen havde altid været tættest med sin mor, og hvis ikke det var for hendes spontanitet og impulsivitet, søhavne hun måske tilbudt at hjælpe mere til i butikken, men hun ville så gerne nå at se en masse, nå at leve, før hun slog sig ned med et 8-16 job.

[Deleted]

Klokken over døren gav sin velkendte klang og hendes blik blev derfor automatisk rettet over mod den, for at se hvem kunden skulle være. Det var dog ingen kunde, men hendes egen datter, Gretchen. Det var tydeligt for hende at se, at Gretchen havde regnet ud, at hun ikke var i godt humør, for før hun vidste af det, havde hendes datter lagt armene omkring hende, og de stod nu og krammede.

Hun havde omfavnet datteren og sukkede tungt og trist.
”Har Georgie snakket med dig?” hun anede ikke om Georgie havde fortalt, at hun havde en anden far, eller om hun blot havde fortalt at de lige nu ikke var på talefod. Det lod i hvert fald til at Gretchen, vidste at noget var galt. Rachel vidste ikke om hun kunne holde til at snakke om sin fortid med en anden mand lige nu.

[Deleted]

Et knus skulle der til, Gretchen ønskede ikke at se sin mor ked af det. Faktisk ønskede hun helst at se familien samlet, men det vidste hun godt ikke kom til at ske lige nu. Det var familien nok for oprørte til. Selv forsøgte hun at holde sig neutralt i det hele og bare forsøge at lytte til dem alle. Hun nikkede lidt til sin mor. "Ja hun nævnte det for mig. Men det ændre jo ikke på, at vi er familie" Forsøgte hun fredsommeligt. Hun ville ikke se til at familien gik i opløsning over noget så latterligt som lidt bøvl i paradis. "Hvordan har du det med det?"

[Deleted]

”Nej, det ændrer bestemt ikke på noget…. Men jeg burde have været ærlig og jeg burde have fortalt jer alle det for lang tid siden.” Hun havde jo trods alt haft en affære, og det var ikke bare noget man burde skubbe fra sig, som støv under et gulvtæppe.
Hun tog sin ene hånd op til sin og lod den bekymret glide ned over pande og kind, for hun anede virkelig ikke om det her ville have store konsekvenser for forholdet mellem hende og Georgie.

”Mig?” svarede hun lavt og i en overvejende tone.
”Jeg tror mest af alt at jeg føler en stor skyld lige nu,” hun overvejede med det samme hvad en konfliktløsning kunne være, ”Måske burde jeg sammenflette en familiemiddag… Så vi alle kan tale sammen.” hun kiggede ikke på Gretchen, mens hun overvejede denne plan. Det var typisk Rachel at gå ind i sit eget hoved, når der var noget hun overvejede dybt.

[Deleted]

Gretchen så lidt på sin mor og sendte hende så et lille smil. Det måtte være en svær situation at stå i, ligesom det var for Georgina "Georgie" Carlisle. Hvordan man lige skulle løse det bedst, vidste hun ikke, men hun havde da nogle ideer. Hun så roligt over på sin mor. "Mor.. Medmindre du har fået anskaffet dig en tidsvender uden at have fortalt om det, så nytter det ikke noget at stå og fortælle om, hvad du burde have gjort. Du bør snare tænke over, hvad du kan gøre nu." Hun smilede og tog trøstende sin mors hånd. Det kunne bestemt ikke være let for hende. "Jeg ved at du elsker Georgie på højde med os andre, og også at du elskede far. Hvad der skete den gang ved jeg ikke og det er ikke noget vi har krav på at vide. Jeg forstår godt du ikke nævnte noget om den affære, men... Jeg tror Georgie har brug for at møde sin rigtige far, se hvor hun kommer fra." Gretchen blev stille lidt og så på sin mor for at prøve at aflæse hendes følelser. Det var ret vigtigt ikke at gå for langt, hvis ikke hun kunne magte det. At være mægleren blandt en flok piger, var ikke altid helt nemt, og Gretchen havde med tiden sat det over sine egne behov fordi hun elskede familien så højt. 

Uden at tænke over det, havde Gretchen da også taget noget at det tøj hendes mor var ved at lægge sammen og begyndte at hjælpe hende. Det kunne hun trods alt lige så godt nu hun alligevel var der. "Jeg tror Georgie har brug for at møde hendes rigtige far, og jeg tror særligt hun har brug for at du siger det er okay. Måske hjælper hende." Så lagde hun en hånd på sin mors skulder. "Du skal ikke føle skyld. Du gjorde hvad du mente var bedst, og vi ved ikke om alternativet havde været værre." Gretchen lagde en bluse på plads og gav så sin mor et kram igen, hvori hun kyssede hende på kinden. "En familiemiddag lyder lækkert, bare vær forsigtig med ikke at rive op i noget."

[Deleted]

Rachel stod og lyttede til Gretchens ord og trykkede kærligt sin datters hånd, da hun mærkede Gretchen tage sin. Så slap hun dog igen sin datters hånd og fortsatte med at lægge tøj sammen, for at holde sine hænder beskæftiget med et eller andet.

Hun kæmpede for ikke at lade tårerne trille. Ikke fordi hun nu var trist, men nærmere fordi hun var stolt af den datter hun havde opdraget.
”Gretchen... du er blevet så vis og jeg håber du ved hvor stolt jeg er af dig.” hun holdte blikket op Gretchen, mens hun hang en kjole op på et stativ og hun smilede kærligt mod sin datter.

”jeg tror du har helt ret. Georgie har brug for at møde sin far, eller i hvert fald vide at hun kan møde sin far, hvis det er det hun ønsker.” hun sukkede tungt af den angst der fulgte med den tanke, for det betød også at hun blev nødt til at hive fat i Georgies far.

[Deleted]

Gretchen havde altid lært meget af at være midterbarnet og samtidig være den der mest fulgte med strømmen og lod de andre om at vise klør og tænder. Hun var den der mest observerede og det havde lært hende en del om hvordan hun skulle håndter familien. Sådan føltes det hvert fald, det kunne dog også nogen gange næsten føles lidt ensomt, fordi hun aldrig havde skændtes med sin mor, hun havde aldrig været den der kom for sent hjem eller glemte at hjælpe til. Hun gjorde bare tingene og dermed blev lidt usynlig. Derfor betød det faktisk en hel del at hun lige nu følte sig set af sin mor. Hun lagde på ny armene om sin mor og gav hende et varmt kram. "Tak mor. Det hele skal nok løse sig. Bare rolig." 

Hun slap igen og fortsatte med tøjet, det var så naturligt for hende at hjælpe, at hun end ikke spurgte ind til hvad hun skulle gøre eller hvordan, men bare fulgte sin mors eksempel og hjalp uden instruktioner. "Han ved godt han har en datter ikke?" Spurgte hun så lidt forsigtigt uden at se på sin mor.

[Deleted]

Hun tog taknemmeligt imod omfavnelsen fra sin datter. Det var rart at mærke en bekræftigelse af at jorden ikke var gået under, selvom der var en datter, der var vred på hende lige nu.
”Tak, Gretchen... det havde jeg brug for.” sukkede hun med et svagt smil.

Rachel blev stille i det øjeblik, hendes datter spurgte om faderen kendte til barnet. Hun bed sig i kinden, før hun sendte sin datter et bekymret blik. Det måtte næsten være svar nok.

”Jeg skrev et brev til ham...” der kom en kort pause, før hun fortsatte ”...Men jeg fik det aldrig sendt.”

[Deleted]

Som de stod der i et kram, støg Gretchen sin mor tørstende over armen. Det havde været hårdt for familien siden deres far var død, og det havde helt sikkert været sværest for deres mor, som måtte være så frygtelig ensom. Nu havde hun så også næsten mistet en datter. Det kunne ikke være let, men Gretchen vidste at hendes mor var stærk. Det var derfra hun selv havde sin styrke.

Rachel fortalte så dog nok der gjorde det hele lidt svære. Georgies far vidste ikke hun eksisterede. “Mor du er nødt til at tale med ham før Georgie hør det. Tiden for at sende et brev er vidst overskredet nu.” Gretchen blev stille lidt og tog så det tøj hendes mor var ved at lægge sammen. Så kiggede hun over på sin mor med et lille smil. “Lad mig om at passe butikken resten af dagen, og så tager du afsted og får snakket med ham. Jeg siger til de andre at du er ude og klare noget forretning. Vi er nødt til at få styr på det her nu.”

[Deleted]

Rachel lod sin datter tage tøjet fra hende uden nogen indvendinger. Hun stod blot og fyldte hovedet med sine egne tanker, tanker om de valg hun havde gjort sig. Hun så pludselig hele sit liv for sig som én lang tidslinje, hvor hun overvejede hvad hun kunne have gjort for at ende hvor hun var nu, men uden de sørgelige punkter af livet.

Hun fik igen øjenkontakt med sin datter, som havde tilbudt at tage sig af butikken. Rachel sendte hende et varmt smil og lod kort en hånd hvile på datterens skulder, ”Tak... er du sikker?” hun så sin datter i øjnene.

[Deleted]

"Selvfølgelig mor. Du ved da jeg gør alt for familien." Det var både en styrke og en svaghed, men Gretchen ville gøre alt for sin familie også selvom det holdt hende fra selv at leve livet. Lige nu var det vigtige at få Georgie trøstet og give hende ro og også deres mor. Der skulle styr på kaosset og hvis det kunne gøres ved at Gretchen overtog butikken for den eftermiddag, så var der slet ikke noget at indvende. Det var den eneste måde. Rachel havde været der op gennem barndommen, nu var det på tide at Gretchen også var der for hende mor. Hun smilede derfor venligt til sin mor og gav hende endnu et kram. "Få det løst jeg klare det her,"

[Deleted]

Rachel gengældte krammet og nikkede til sin datters ord, før hun gik over til døren, for at få noget overtøj på. Hun havde ikke så mange ord at sige til Gretchen, men hun sendte hende alligevel et kærligt smil, ”Du er en god datter - og et godt menneske... aldrig lad nogen overbevise dig om noget andet.”

Det var det sidste hun fik sagt, før hun smuttede ud ad døren. Hun var ikke sikker på at hun kunne få sig selv til at tage kontakt til faderen, men hun ville i hvert fald gøre et forsøg. Prøve at tage sig sammen.
Hvordan gjorde man det bedst?

//Out