Hjemmebesøget

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Inderst inde vidste Naomi godt, at hun måske ikke var helt rimelig. – Hun tog et valg, som hun ikke lod ham få meget indflydelse på og tanken om at hun pressede ham, gav hende ondt i maven, så kvalmen atter voksede. Hun nikkede forstående, som hun anerkendte hvad han sagde og efter lidt tøven, trak hun atter sin hånd til sig. At holde i hånd, virkede måske trods alt lidt malplaceret, når hun følte det åndssvagt at trøste ham over noget hun bestemte. – Et bevidst valg, der i sidste ende faktisk var årsagen til at hun opstillede en konflikt. Hænderne gled op over ansigtet igen og et dybt suk forlod kvindens læber, som hun lænedes sig tilbage i sofaen. Hun nikkede forsigtigt, som han bad hende om tid og hun lænede sig så atter op af armlænet, som hun trak tæppet over og knugede det lidt ind til sig. ”Undskyld..” Mumlede hun så. – Uvidende om, hvad hun ellers skulle sige…..For hvad kunne hun sige?

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Naomi slap hans hånd, og Alec havde nær været ved at gribe ud efter den igen, men fangede sig selv i det. Den klare grænse de havde fået sat op mellem dem helt siden deres affære var begyndt, var blevet fuldstændig nedbrudt, og lige nu havde han ikke den mindste anelse om hvor de stod henne. Var de stadig elskere? Vordende forældre? Assistent og overordnede?
Deres arbejdsforhold var allerede blevet gjort kompliceret nok af deres affære. Hvordan ville det ikke blive nu, hvor de skulle have et barn sammen? Hvad ville det betyde for Naomis karriere? For hans?
”Du… behøver ikke undskylde.” mumlede han en smule fraværende, mens en hånd lagde sig over hendes skulder. ”Normalt burde det have været mig som skulle undskylde, men det virker ikke til at du ligefrem har noget imod det… Jeg må hellere begynde at forberede mig på at du kommer til at tage fri fra arbejde igen omkring slutningen af året, hm?” Han trak i et smalt, forsigtigt smil, som mest af alt virkede som et forsøg på at muntre hende op. Måske var det lige så meget for hans egen skyld. Hånden strøg forsigtigt fra hendes skulder og om hendes nakke.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Naomi havde altid kæmpet for nå til tops. Hun havde måtte kæmpe siden hun var helt ung for at bryde sine forældres sociale arv og for at kunne klare sig selv. – For at kunne opbygge sig sin egen tilværelse og til sidst være endt op med alt det hun havde nu. Hun havde hvad hun havde brug for…Hvis ikke mere til. – Hun havde et tre etagers hus…En husalf…Penge….En fed karriere. Det eneste hun ikke havde, var den familie, hun altid havde drømt om. End ikke som barn havde hun haft noget og i virkeligheden, var det nok også en af årsagerne til at hun ønskede sig det barn så brændende. Hun ønskede sådan at mærke den kærlighed, der bandt sammen og som hun så inderligt ønskede at give ud af. Hun halvt fnøs, halvt kluklo lidt af Alecs kommentar og forsigtigt, lænede hun sig så alligevel ind imod ham, som han gjorde mine til at lægge armene om hende. Hun puttede hovedet lidt ind imod hans brystkasse og forsigtigt, rykkede hun så lidt tættere på igen. Hans ord fik hende dog alligevel til at tænke på en samtale hun havde haft med Alecander. En samtale om at Alecander havde formodet at Alec ville blive afskediget, så snart han var frisk igen og Naomi gik tilbage til sine egne gøremål. ”Mhmm.” Brummede hun lavt. Velvidende om, at Alec dog måske slet ikke ville arbejde for hende til den tid. Noget der fik hende til at føle at hun svigtede ham umådeligt. – Igen. Endnu en gang. ”Jeg er opvokset i et…I et ondt hjem.” Forsøgte hun. ”Et hus præget af vold med forældre der aldrig skulle have været forældre.” Forsøgte hun, i et forsøg på at dele ud af en mere skrøbelig side af sig selv. ”Min far gennembankede min mor….Og de var misbrugere begge to..” Hviskede hun, velvidende om at hun aldrig havde fortalt sin historie til nogen før. ”Alt hvad jeg har, har jeg selv kæmpet for…Og i virkeligheden…Så kan jeg nok ikke være bekendt at bede om mere. – Men…Men jeg har aldrig haft en familie Alec.”

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Som Naomi rykkede tættere på ham, lod Alec sin arm lægge sig helt om hende, så han kunne holde hende ind til sig. Han var stadig ikke sikker på hvor de stod med hinanden, men han var sikker på at han i dette øjeblik ikke havde lyst til at tage afstand til hende. Han kunne stadig lide at have Naomi i sine arme. At mærke hende tæt op af sig. Og sådan som hun lå med ansigtet mod hans brystkasse, var det nemt for ham at læne ansigtet ned, og plante et blødt kys mod hendes hovedbund. Det gav ham en smule ro, og i den nuværende situation var ro noget han havde brug for.
”Hm?” lød det spørgende fra ham, da hun begyndte at fortælle. Han rettede sig en smule mere op, i takt med at fortællingen om hendes barndom skred frem, og han endte med nok en gang at stirre ned på hende, chokeret. Det gik op for ham hvor lidt han faktisk kendte til Naomis baggrund, udover at hun havde gjort en bemærkelsesværdig karriere på aurorkontoret og i Ministeriets højere ledelse, og at hun var en usædvanlig stærk kvinde. Al den styrke måtte have kommet med en pris.
”Naomi… jeg anede ikke…” startede han dæmpet. Han vidste slet ikke hvordan han skulle fuldføre sætningen, og endte i stedet med forsigtigt at lægge den anden arm en smule om hende. Sådan som hun sad op af ham, betød det at hans hånd ikke nåede længere end til hendes mave, og det var dermed dér, han lod den placere. Han tøvede en smule, før hans hånd forsigtigt strøg over natkjolens glatte stof. ”Jeg… er så ked af, hvad du gik igennem, Naomi. Men du vil gøre det bedre end dine forældre gjorde. Det er jeg sikker på. Du kommer til at få den familie du har ønsket dig.” Med eller uden ham, tilføjede han i sit stille sind. Om det så blot blev Naomi og barnet, eller om han ville have en mere betydningsfuld rolle i billedet, ville Naomi i det mindste få den familie hun fortjente.
Han bed sig en smule i tungen. Han var klar over hvor svært det måtte have været for Naomi at åbne sig op for ham på den måde, og han havde ikke lyst til at hun skulle føle at han ikke forstod det. Han tøvede en smule, før han rettede sig en smule mere op i sofaen. Hånden flyttede sig, så hans fingre blidt kunne stryge gennem hendes lokker. ”Min familie… var rigtig tætte. Mine forældre holdt meget af mig og mine søstre. Min lillesøster og jeg snakker stadig aktivt sammen…” Endnu en tøven. Han tog en dyb indånding. ”Min… min storesøster, Ophelia… hun døde i en ulykke, da jeg var 17. Der gik ild i huset, og hun…” Han sank den klump som havde samlet sig i hans hals, og rettede blikket stift frem mod pejsen, og ilden som knitrede i den. Han spændte en smule i kæben. ”Der går ikke én dag, uden at jeg ville ønske at jeg kunne have reddet hende. Der har været et hul i familien siden hun døde… Så jeg forstår, hvorfor du så gerne vil have en familie. En komplet familie…”

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

At blive holdt tæt af Alec var næsten alt hvad Naomi kunne ønske sig på nuværende tidspunkt. Hun følte sig tryg og sikker i hans arme, selvom hun på bunden vidste at de havde nogle udfordringer at kæmpe med. Udfordringer, som hun dog for nu valgte at slå hen, blot for i stedet at give sig hen til manden hun sad hos. Hun lod et par fingre stryge ganske kærligt og forsigtigt henover Alecs underarm og de fine hår, som han holdt om hende og hun rystede blot lidt på hovedet, før hun gav hans arm et lille klem. ”Et…Et eller andet sted, føler jeg bare at det er lidt fantastisk..At…At der vokser noget inden i min mave.” Smilte hun lidt, som hun følte at han overbeviste hende om, at hun ville blive en god mor. Som han satte sig op fulgte hun ham dog og hun flyttede per automatik også lidt på sig, før hun skævede op imod ham og lod ham kærtegne hende, som hun holdt så meget af. Hun nikkede stille, som hans fortælling uddybede sig og forsigtigt, rykkede hun atter tættere på ham igen. ”Det er jeg ked af.” Svarede hun oprigtigt, som hun lod sine brune øjne fange hans. ”Hvad med din anden søster?” Spurgte hun forsigtigt. ”Er i tætte?”

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Naomi rykkede sig en smule i hans favn, men det så ud som om hun faldt til rette tæt op af ham. Han havde intet imod det. Snarere tvært imod gjorde han hvad han kunne, for at holde hende tæt til sig. Han nød kontakten, ligesom han nød følelsen af hendes fingre som havde strøget og klemt hans arm.
”Meget. Lige siden vi var børn… Vi var hinandens bedste venner dengang. Hun var utrøstelig, da jeg tog til Hogwarts uden hende.” Han kunne ikke holde et lille smil fra at glide over sine læber. ”Hun er eliksirmester på Skt. Mungos, så hun er ofte begravet i sit arbejde. Men det er jeg også selv, så jeg bebrejder hende ikke for det. Men vi ses så ofte vi kan.” Hans blik flyttede sig en smule, for igen at falde på Naomi. Det var så behageligt at sidde her med hende, og lade som om alt var som det skulle være, men han kunne ikke ryste den enorme beslutning han ville blive nødt til at tage, af sig. Hånden på hendes mave strøg nok en gang forsigtigt over natkjolens stof, som om det unge foster i hende ville kunne mærke hans kærtegn. Han sukkede dæmpet.
”Naomi… Uden at dit svar kommer til at påvirke beslutningen… vil du have, at jeg bliver i billedet? Sammen med dig og… og vores barn?”

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Naomi havde altid selv ønsket sig søskende. – At have nogen man sådan kunne læne sig op af, var hun overbevist om var vigtigt. Hun troede på at det styrkede og at det bidragede med noget til ens personlige udvikling, selvom hun aldrig selv havde haft fornøjelsen. Hun smilede lidt ved tanken om, hvilken type Alec’s søster mon var og hun nikkede en smule, som hun så ellers bare sad og nussede lidt omkring Alec imens de snakkede stille og roligt. Hånden på hendes mave sendte et sug igennem hende og forsigtigt lagde hun sin hånd ovenpå hans, blot for at flette sine fingre ind i hans, som han stillede hende et kompliceret spørgsmål. Hun fugtede læberne lidt, som hun havde for vane, når hun spekulerede og hun flyttede så på en lok af sit blonde hår. ”Kun hvis du vil engagere dig…” Endte hun så med at svare. ”Jeg..Jeg siger ikke at vi skal lege kernefamilie eller at vi skal leve sammen, men…Men jeg vil ikke have alverdens bøvl og ballade indover.” Forsøgte hun og håbede på at hendes svar var tilfredsstillende for ham. ”Hvis du vælger at ville det her…Skal vi være to om det…To om det at opdrage et barn sammen og ikke hver for sig. Kan du følge hvad jeg siger?” Spurgte hun forsigtigt.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Langsomt nikkede han, i takt med at hun uddybede sit svar. Det var et kompliceret svar, men så havde han også stillet hende et kompliceret spørgsmål. Og han satte pris på at hun ikke stillede urimelige forventninger til ham. Ingen af dem havde trods alt planlagt at det her skulle ske.
”Det virker rimeligt.” svarede han dæmpet. Hånden, som hun havde flettet sine fingre ind imellem, lukkede sig forsigtigt, så hans tommel kunne stryge over hendes ene finger. ”Jeg har stadig brug for tid til at tænke over det… Men jeg tænker stadig.” lovede han hende, og lod det dermed stå klart at han ikke havde tænkt sig bare at gå sin vej. Hvordan kunne han det med god samvittighed? Han havde været lige så meget med på at skabe barnet som hun havde.
Blikket faldt kortvarigt på mappen med papirer som han havde lagt bag sig, og som lige nu virkede dybt ligegyldige. Han kendte sig selv nok til at vide at han ikke ville kunne fokusere på arbejde foreløbig. Specielt når han sad som han gjorde her sammen med Naomi. ”Hey… Jeg ved du stadig er syg, så… måske ville du sætte pris på lidt selskab i nat, udover din husalf? Jeg lover at jeg holder fingrene for mig selv!” indskød han med et forsigtigt træk på smilebåndet, som hans pande lagde sig en smule mod hendes.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Alt Naomi bad om var i og for sig klare linjer. – Hun ønskede en tryg opvækst for sit barn. Hun ønskede af hele sit hjerte at lade det føle sig ønsket…At lade det få alt hvad hun ikke havde haft og inderst inde, var hun egentlig også overbevist om at Alec kunne gøre det godt. – Han var sådan en type man hun så opnå succes, hvis han virkelig brændte for noget og derfor beundrede hun ham også. – På sin egen måde, var hun trods alt blevet lidt glad for ham, om end hun ikke var meget for at ville indrømme det. Han var ikke bare god i sengen… Men også sød…Charmerende…Fræk….Flabet og til at stole på. Hun fulgte hans blik til mappen et øjeblik, før hun søgte hans øjne og forsigtigt rakte hun så op for at kærtegne hans kind, som hun overvejede hans tilbud. ”Mhmm..Det er i hvert fald overvejelsen værd… - Hvis du ikke har noget imod et vilddyr i sengen.” Drillede hun, før hun forsigtigt kærtegnede det sted hun under deres sidste sted havde mærket, men som nu var væk og hun forsigtigt plantede et lille kys på Alec’s hage. ”Desuden….Så kan det jo også bare være mine hormoner, der løber af med mig.”

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Han kunne ikke holde smilet fra at brede sig ud i et dæmpet grin af hendes drillende kommentar, og han fik selv et drilagtig glimt i øjet.
”Mon ikke jeg kan håndtere det… Du har endnu ikke vist mig den side af vilddyret som jeg ikke kan klare.” Han smilede sigende af dobbeltbetydningen, og strakte halsen en smule som hun kyssede det samme punkt på halsen, hun havde sat sit mærke på sidst de havde været sammen. Mærket havde været umuligt at skjule de første par dage, og Alec havde været nødt til at finde på en historie om at han var taget hjem med en kvinde han havde mødt i byen. Ingen så ud til at have forbundet hans historie med Naomi endnu, og han regnede ikke med at nogen ville gøre det. Ikke desto mindre… Han var stadig sikker på at han stadig kunne se et svagt spor, hvor hendes læber havde mærket hans hud.
Han så ned på hende med et hævet øjenbryn og et lille smil på læberne. ”Virkelig? I så fald løber du snart tør for undskyldninger for at sende mig ud i de kedelige møder i dit sted. Medmindre du vil bruge graviditetsundskyldningen i stedet.” Det kom en smule nemmere at snakke om graviditeten nu. Det måtte være et godt tegn, håbede han. Han trak hånden fra hendes skuldre og strøg kælent fingrene op af hendes kind. ”Men hvis det selvfølgelig er din måde at sige at du måske ikke er syg, og slet ikke har brug for mit selskab, er det jo en anden sag. Så hvad med at jeg bare spørger direkte… har du lyst til at jeg bliver i nat?”

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

”Rauwrr..” Naomi brummede lidt, som Alec lo og lidt drillende plantede hun en masse små hurtige kys omkring på hans hals, før hun flyttede lidt på sig og rykkede en smule op på skødet af ham. Hun lod en hånd finde vej op over hans kind og blidt kærtegnede hun ham op imod tindingen, for så at lade hånden vandre hele vejen op i hans hår. Hun rystede lidt på hovedet, som Alec snakkede arbejde og hun lukkede så ellers bare øjnene, som han kærtegnede hende og nussede om hende. ”Mhmmm…Men altså…Du kunne da også bare sige at du gerne vil.” flirtede hun, før hun lænede en og plantede et lille ømt kys på sin elskers læber. ”Bærer du mig op i seng på anden sal så?” Spurgte hun udfordrende, som hun hævede et bryn og betragtede ham med nysgerrighed i de glimtende brune bambiøjne.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

For hvert lille kys hun plantede på hans hals, mærkede Alec huden sitre mere og mere, og det lokkede smilet til at brede sig en smule mere.
”Mmh…” mumlede han dæmpet, inden hendes læber mødte hans i det ømme kys, han flygtigt gengældte. ”Det er dit hjem og din seng… Synes det virkede passende at du inviterede mig end at jeg sagde hvad jeg ville.” svarede han med den samme flirtende kant i tonefaldet. For selvfølgelig havde han lyst. Sidst han og Naomi havde sovet i samme seng, havde givet ham den bedste søvn han havde haft i årevis. Og nu var han i det mindste forberedt på at skulle vågne op med en tiger den følgende morgen. Han lod læberne strejfe hendes i et fjerlet kys, før han flyttede sine hænder, så den ene arm snoede sig ind under hendes ben, og den anden om hendes ryg.
”Hold fast.” sagde han smilende, inden han løftede hende op fra sit skød, og rejste sig fra sofaen. Mappen med dokumenterne blev fuldstændig glemt, som han bar hende med sig ud af dagligstuen. Nips ville forhåbentligvis kunne tage sig af det fornødne hernede, mens han bar hende ovenpå.
Alec var heldigvis en veltrænet mand, som ikke havde problemer med at bære Naomi med sig op af trapperne til husets anden etage. Undervejs havde han ikke helt kunnet holde sig fra at plante yderligere et par kys langs med hendes kæbe, kun afbrudt da han skubbede til dørene de passerede med hoften, indtil han fandt frem til hendes soveværelse.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

”Mhmmm…Det er sandt….Men derfor ville jeg stadig gerne have hørt dig sige det.” Det var rart at kunne kysse lidt løst med Alec her og der, selvom de ikke helt vidste hvor de stod. – På sin vis følte hun det som et tegn på dyb respekt og dette gengældte hun gerne. For nu, lod de til begge at være enige om, hvor de var…..At Alec havde brug for betænkningstid og at Naomi for nu ikke behøvede at bekymre sig. – Desuden…At sove med Alec havde udover deres sidste akt sammen været det bedste der var sket for Naomi i årevis. Hun havde sovet som en baby i hans arme og skulle han have lyst til at ligge og putte med hende igen, sagde hun så bestemt ikke nej. En arm fandt således også vej op omkring Alec’s nakke, som hun lod sig løfte op og hun betragtede ham så ellers bare, som han førte hende igennem det store hus og op af de snoede trapper. Et par små suk forlod hendes læber, som han plantede et par kys omkring hendes læber og som de nåede soveværelset, lod hun sig så ellers dumpe ned i sengen, før hun flyttede på sig og lagde sig lidt til rette, så der også var plads til Alec ved siden af. Natkjolen beholdt hun på for nu, som hun var bevidst om ikke at ville lokke Alec for meget, som hun kun havde trusser på under. Næh…I stedet krøb hun lidt op og ligge op af ham, efter at have hevet dynen lidt over sig. ”Mhmmm…Vil du ikke ligge og nusse mig lidt?” Bad hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Alec lagde sig mageligt til rette i sengen ved siden af Naomi, og som hun krøb op at ligge af ham, smøg han roligt sin arm om hende, og lod fingrene stryge over hendes hofte. Stadig var der den lille del af ham, som var fristet til at hive op i natkjolen og nok en gang udforske den velskabte krop under den, men han tvang dén stemme til tavshed. Han havde ikke lyst til at ødelægge øjeblikket.
”Huh… jeg troede du var nødt til at være i din forvoksede katteform før du blev kælen.” kommenterede han drillende, men vendte sig alligevel en smule om på siden med fronten mod hende, så han kunne lægge armen tættere om hende, og trække hende tættere ind til sig. ”Men heldigt for dig, er der intet jeg hellere vil lige nu.” mumlede han varmt. Okay, så var det måske en enkelt, lille hvid løgn, men det lykkedes ham nok en gang at fortrænge det. Men kunne man virkelig bebrejde ham, når han ikke kunne lade være med at tænke på sidste gang han og Naomi lå i en seng sammen?
Han hev dynen en smule op over sig selv med sin frie hånd, selvom at han nok snart ville mærke varmen, eftersom han stadig havde sit tøj på, og desuden lå tæt op af hendes varme krop. Den tid, den sorg.
Fingrene strøg kærligt op og ned af Naomis ryg og nakke, mens han lagde sin pande en smule mod hendes igen. Det var så behageligt her sammen med hende. Så behageligt at han næsten kunne lade sig friste til at glemme den komplicerede situation de havde sat sig i.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

”Mhmm..Nej.” Naomi klukkede lidt, som Alec drillede hende med hendes animagus-form. Hun puttede sig trygt ind til ham og hun lod så ellers de brune øjne glide lidt henover Alec’s fine og markerede ansigtstræk, som han lå der ved siden af hende. Lod et par fingre stryge ham forsigtigt ned over kæben – som om han næsten ville gå i stykker ved hendes mindste berøring – og hun nød så ellers bare at ligge der og putte, som det var længe siden at hun sidst havde prøvet noget lignende. – Ikke nok med at det var beroligende, så føltes det også bare rart….Trygt og sikkert. ”Kælen bliver jeg hver gang du rør mig.” Hun virrede en smule med hovedet som svar og hun lukkede så ellers øjnene, som Alec så dejligt strøg og kærtegnede hende, så hun blev helt varm i kroppen og atter kunne slappe af. ”Hvorfor søgte du EGENTLIG stillingen som min assistent?” Spurgte hun så.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0