This Is My Last Hurrah.. PLOT - SMITTEN

[Deleted]

@alecander
Hjemme hos Alecander.
Marts 2056.

---

Alexander var ved at være utålmodig. Han havde regnet med, at oldstaven ville være i hans besiddelse for længst, men nej. Han havde efterhånden fået smittet halvdelen af det magiske samfund. Ingen havde fattet mistanke om, at det var ham som stod bag det hele. Han gik med meget målrettet skridt mod Ministerens hjem. Han havde arbejdet i ministeriet, nærmest siden han var blevet færdig uddannet auror i sine unge dage, så han kendte stedet som sin egen baglomme. Det var dog ikke der han var på vej hen. Han vidste jo godt, at Alecander var smittet og havde været en af de første, da det var ham selv der havde forpestet ham. Rent professionelt havde han det egentlig fint med Alecander. Han var en mand med gode tale gaver, godt overblik og hovedet nogenlunde skruet ordentlig på. Hvis man altså spurgte Alexander. Men personligt? Nej, det var straks en helt anden sag. Han trykkede let på ringklokken og afventede så, at blive lukket ind, nærmest med en forventning, om at Alecander efterhånden ville ligge på dødens rend. Der var allerede en del magikere, som var døde af smitten. Selvfølgelig huede det ham ikke, at slå sine egne ihjel, men nogengange måtte man ofre gode mennesker for et større formål. 

[Deleted]

Alecander havde valgt at være hjemme, hvis han skulle dø - så ville han dø i sit eget hjem. Han havde ikke tænkt sig at ligge til offentlig skue på Skt. Mungos eller noget i den til, desuden var der folk omkring ham her, som han faktisk gad at se på. Han kunne typisk ikke holde folk ud særligt længe af gangen. Denne aften havde Alecander brugt ved sit skrivebord, han kunne ikke sidde særligt længe af gangen, men han havde brug for at arbejde hvis han ikke skulle ende med at blive fuldkommen skrup skør. Som det ringede på reagerede han ikke først, mest fordi at det plejede at være pressen der ville have en udtalelse. alligevel så gik han ud i mod gangen og kiggede på kameraet, som han kunne se en skikkelse ude foran. Han åbnede langsomt døren. Alecander var nogenlunde fordi han havde været på Mungos og få den eliskir der holde det nede, men han var stadig bleg og koldtsvedende, langt fra så meget i hopla som han plejede at være det.

♛

[Deleted]

Alexander afventede roligt, at enten Alecander selv eller en af de mange tjenestefolk som Alexander kun kunne forestille sig, Alecander havde rendede rundt derinde, ville lukke ham ind. Selvfølgelig ville han kunne lukke sig selv, men der var jo ingen grund til, at være uhøflig. Med mindre Alecander valgte ikke at samarbejde selvfølgelig.
Som døren lagt om længe gik op, rettede Alexander ryggen og så på Alecander med et roligt blik. "Godaften Mr. Moore," hilste han formelt, før han trak sit auror skilt med billed og ID nummer, så han kunne bevise han kom fra ministeriet, selvom han da måtte indrømme, hvis Alecander ikke havde den ringeste idé om, hvem han var, eftersom han havde arbejdet i ministeriet flere år end Alecander selv havde.
"Som De kan se, så kommer jeg fra ministeriet, Hr. Minister. Jeg har vigtigt nyt omkring smitten," forklarede han sin tilstedeværelse og lagde sit ID skilt væk igen. Lige nu stod han i sit eget medfødte udseende. Alecander skulle vide, at alt dette var sket lige under hans næse. "Tillader De?" spurgte han for at få tilladelse til, at træde indenfor.

[Deleted]

Alecander følte sig da nogenlunde i live, om ikke andet gjord han et forsøg på at føle sig i live. Han arbejdede endnu med kontor arbejde, bare fordi han ikke kunne lade være, hvis han bare skulle ligge i sin seng og stirre op i loftet, så kunne han jo lige så godt bare dø. "Godaften Mr.. McKenzie?" sagde han en smule undrende og kiggede knapt i mod hans skilt, han kunne godt svagt huske ham, og alligevel var det som om hans tilstedeværelse fik ham til at gyse. "Er alt som det skal være?" spurgte han. Alecander kunne slet ikke overskue hvis der skulle være mere ballade på Ministeriet nu, han havde brug for ro og fred, han kunne ikke håndterer mere hverken fysisk eller psykisk. Han gjorde tegn til at han godt kunne gå indenfor, heldigvis var Olivia taget til Mungos lige nu, det var fint, det hele var alligevel så sløret for ham at han følte det var fint han bare lige brugte tiden alene.

♛

[Deleted]

Alexander nikkede anerkendende til, Alecander da han sagde hans efternavn rigtigt. Han havde en god fornemmelse af, at det her nok skulle gå ham godt. Han vidste godt, at Alecander var en utrolig dygtigt magiker, ligesom han selv var. Forskellen på dem lige nu, var blot, at Alexander ikke selv var smittet, så hans kræfter var ved sine fulde fem.
"Det er som man ser det, Mr. Moore," svarede han roligt og trådte indenfor. For ham var alt jo som det skulle være, men om andre delte hans mening, var han ikke så sikker på. Folk var så blinde. De kunne ikke se, at han rent faktisk gjorde dem en tjeneste. Gjorde det som ingen andre turde gøre. Folk var svage.
Han trådte længere ind i huset og rettede lidt på sit slips, mens han lod sit blik glide observerende rundt og lyttede efter, for at sikre sig, at de var alene. Han vendte så blikket tilbage mod Alecander. "Sid ned," sagde han og gjorde en gestus med den ene hånd, på trods af at det ikke var hans hjem. "Mr. Moore, jeg har kuren og den kan blive din, for en ganske fair pris," indformerede han, mens hans øjne blev mørkere og dyster.

[Deleted]

Der var noget mystisk over hele situationen og Alecander var ikke helt sikker på om han skulle sige noget, som altid valgte han dog den lette vej og var bare afventende, nu var Alecander jo ikke ligefrem den store taler når det kom til sådan noget sociale situationer, så han afventede for at se hvad der skete. Mandne virkede jo som sådan ikke som nogen trussel, men det var heller ikke fordi at han virkede helt chill. Han kendte ham godt, det var da ikke fordi de var gode venner eller noget i den stil. Alecander kendte do ude fleste som var på Ministeriet. Det var vel nærmest en del af hans job beskrivelse. "Kuren?" spurgte han først og forstod ikke helt hvad det var han snakkede om. "Kuren til hvad?" spurgte han først med en helt rolig og sikker stemme, han var ikke helt sikker på om han talte om det som Alecander troede, men han ville helst ikke give et gæt om sådan nogen ting her. Alligevel var han ikke helt klar til bare at tie stille: "Og tør jeg spørge hvorfor du har den?" tiøfjede ham.

♛