MORPHEUS til tjeneste

[Deleted]

POLYJUICE ELIKSIR BRUGT

Edinburgh, MORPHEUS-hovedkvarter (kontor).
Klokken 10:00.
Yulansquin Faa

Morpheus Baxter brugte aldrig sit efternavn i sin forretning. Han gik kun under navnet MORPHEUS, som hans enemands detektivbureau også hed. Han ville ikke have at nogen af hans kunder kendte hans rigtige identitet, for der fulgte kun problemer med hvis kunder eller kriminelle kom til at kende til den. Han havde opsamlet nok førstehåndserfaring til at kunne udtale sig om dette.

Derudover, så drak han også altid polyjuice eliksir, når han skulle udføre sit arbejde, så det blev endnu mere anonymt. Denne gang var han blevet mindre og bare en anelse mere blød at se på, end hvad han normalt var.

Hans kontor bestod ad to rum.
Et kontor med en pejs, hvis formål var at varme lokalet op og at blive brugt som transportmiddel.
Der var et bord med en stol på den ene side og to på den anden, for nogen gange kom der alligevel mere end én kunde, selvom det typisk var den mistroiske ægtefælle der dukkede op.

Det andet rum var småt og ligegyldigt for kunderne. Det var bare et arkiv og opbevaringsrum til hans mange eliksirer, som han brugte til sit arbejde. Det lokale var aflåst.

Han sad allerede klar foran pejsen, med hænderne foldede i sit skød og med varm kaffe klar på bordet, klar til at tage imod dagens kunder. De kom normalt dumpende, uanmeldt. Han havde ingen anelse om hvem han skulle mødes med, eller om der overhovedet kom nogen, for det var ikke fordi de kunne ringe ham op, for Morpheus var ikke ejeren af en telefon – han var derimod ejeren af forbindelser. Folk hørte om MORPHEUS i byen og så måske reklamerne i aviserne, og så vidste de hvor de skulle tage hen, når de var i nød.

[Yulansquin Faa]

Tanken om at blive gift lå langt fra Yulansquin. Hun havde ikke tænkt sig at blive gift allerede. Hun var stadig ung og havde livet foran sig. Godt nok var hun 27 og hun ville da gerne have børn, men at hendes liv blev planlagt var langt fra hendes egen ide. Hendes indre ur tikkede da også, men hun var jo ikke forelske i matthew.
Der var gået uger siden hun havde mødt Matthew og han virkede da sød og rar, men hun ville gerne ud af dette arrangeret ægteskab. Det virkede så gammeldags at man skulle føre familie livet videre. Ja de var begge fuldblods magikere men det betød ikke hun ville giftes. Hun ville giftes af kærlighed og ikke noget andet. Selvom hun var voldsomt genert brød hun sig ikke om tanken.

Ved et rent tilfælde opdaget MORPHEUS i avisen og hun havde besluttet at tage kontakt til ham. Hun ville ud på den ene ene eller den anden måde. Hvis hun kunne sætte familien Price i et dårligt lys, måske ville hendes far afbryde det arrangeret ægteskab. Hun håbede inderligt at det ville ske. Hun var bare langt fra sikker at det ville ske.

Noget nervøs og meget genert havde hun bevæget sig til Edinburgh hvor denne MORPHEUS skulle ligge. Så var det bare at mande sig lidt op og tage chancen og få taget kontakt. Kunne hendes generthed gå over ved dette møde, eller ville hun ikke kunne sige et pip?
Som hun bevægede sig mod kontoret kunne hun mærke hvordan hjertede bankede der ud af. Hun begyndte at få svedige håndflader, måske var det ikke en så god ide alligevel. Hun kunne ikke sætte hendes familie i vanære. Hun vendte om og bevægede sig den anden vej. Dog gik der ikke så lang tid før hun vendte om igen, med tunge skridt bevægede hun sig over til døren og bankede på.
Gad vide om der var nogen. "Mr detektiv... Sekretær ehm.. En eller anden?" hendes stemme blev laver og lavere som hun snakkede. Det var tydeligt at høre hun var nervøs. Hun var slet ikke vant til sådan en situation som denne. Dog beholdte hun den rolige tone. Hun tog fat i håndtaget og skulle til at åbne men tog sig i det. Hun var ikke blevet bedt om at komme ind, måske var der andre kunder. Nej hun måtte hellere lade vær. Hun slap håndtaget og ventede på der blev svaret. Hvis der overhovedet var nogen inde på kontoret.

[Deleted]

Morpheus sad fortsat i sin stol og ventede på at nogen skulle dukke op. Han havde overvejet at finde noget papirarbejde frem, da han syntes at høre en sær lyd, der kom fra døren? Han kiggede overvejende over mod døren, med rynkede bryn i forvirring, og kunne ikke helt beslutte sig for om han rent faktisk havde hørt nogen banke på den. Besynderligt, for folk plejede at komme brasende ind gennem pejsen.

Men hans teori blev bekræftet, da han hørte en kvindes stemme, og hendes stemme blev mere og mere dæmpet, som hun talte. Morpheus rejste sig hastigt op, for at se hvem der var kommet for at besøge ham. Han trak sin stav og kastede en besværgelse mod pejsen, der nægtede folk adgang gennem den, mens han nu tog sig af det han gik ud fra måtte være en mulig klient.

Han åbnede døren, vidt åben, og så hende stå der. Hun virkede som om hun var nervøs og han sendte hende derfor et imødekommende smil, i håbet om at det kunne berolige hendes nerver.
”Morpheus til tjeneste, værsgo at komme indenfor,” han lavede en gestus med sin hånd imod sit skrivebord, hvor hun kunne sidde på en af de stole der var præsenteret.

[Yulansquin Faa]

Den noget nervøse Yulansquin stod og trippede lidt, måske skulle hun gå sin vej. Der var ingen grund til at få hjælp af denne mand eller var der. Hun kunne sagtens klare sagerne selv det havde hun altid gjort, så hvorfor ikke også nu? Hun kiggede på den lukkede dør og drejede om på hælene. Hun skulle lige til at bevæge sig da døren gik op. Åh nej så var det altså nu. Hun skule bede om hjælp, og der var ikke nogen vej uden om. Hun rettede lidt på tasken hun havde om skulderen og kiggede lidt op. Det imødekommende smil fik hende til at slappe af. ”Morpheus” mumlede hun og trådte indenfor på kontoret. Hun kiggede på stolene der blev henvist til og tog mod til sig. Der var ingen grund til at være nervøs eller genert. Dette var hans arbejde og hun havde selv opsøgt ham.

som hun satte sig på stolen satte hun tasken på gulvet ved siden af sig. ”Mit... mit navn er Yulansquin Faa og jeg har brug for hjælp” hendes stemme bar præg af at hun var nervøs og slet ikke sig selv. Hun var nervøs og genert. En tot af hendes pandehår faldt ne dover øjet på hende, dog fjernede hun ikke hårtotten, hun var vant til at gemme sig bag sit hår, måske kunne det hjælpe hende lidt at hun kunne gemme sig. ”Jeg går ud fra at jeg er kommet det rigtige sted hen altså” hun var langt fra sikker på det var det rigtige sted. Egentlig var hun slet ikke sikker på noget i øjeblikket.

[Deleted]

Da hun havde sat sig ned, begav Morpheus sig igen over til skrivebordet og satte sig ned på sin egen stol, så de kunne sidde over for hinanden. Han havde allerede en blok liggende på bordet, men han ventede med at gøre brug af den, da han fornemmede at kvinden var temmelig nervøs. Det var i hvert fald hvad han havde observeret.

”Rart at møde dig ms. Faa…” svarede han på hendes hilsen, mens han satte sig til rette og lyttede til kvinden, der stammede sig vej til en forklaring.
Hun gik ud fra at hun var kommet det rigtige sted hen, og det gjorde at Morpheus klukkede en varm og lav latter, ”Jeg er i hvert fald kendt for at hjælpe folk. Jeg går ud fra at du har set en reklame om MORPHEUS? For hvis det forholder sig sådan, så er du kommet det rigtig sted hen...” han prøvede at få øjenkontakt med kvinden, så han kunne sende den yndige dame et varmt smil, "men hvis du har ondt i tænderne, så er tandlægen lige ved siden af..." det var en dårlig joke, han vidste det.

”Er det manden, der har taget lidt for meget overarbejde på det sidste? Eller hvilke bekymringer er det der fylder i dit hoved?” spurgte han hende i en rolig og professionel tone.

[Yulansquin Faa]

Det var rart at møde hende... ja det var det vel egentlig lidt. Godt nok var hun et specielt tilfælde i nogle situationer, men dette var jo helt nyt for hende. Hun havde aldrig bedt om at blive gift bort, og slet ikke med en hun ikke kendte. At smide en bombe på den måde stod ikke på hendes liste. Måske var Morpheus den rigtige vej st gå når alt kom til alt.
Ms Faa det lød så formelt, ikke noget hun normalt blev omtalt, men han skulle vel være på god fod med alle når han nu var detektiv. Hun smilte forsigtigt til ham og fjernede endelig hårtotten fra ansigtet.

”Tandlæge? Nej nej slet ikke” et mindre grin formede sig på hendes læber og hun kiggede væk fra ham. Han prøvede da at muntre hende op g det var kun en god ting. Så var hun da sikker på at genertheden ville grovere. Samtidig skulle han også være seriøs, men det skulle vel nok komme. ”Jeg så en reklame i avisen og har desperat brug for hjælp. Jeg var bare ikke sikker på jeg var gået det rigtige sted hen.” hun startede usikkert med at tale, men hendes stemme blev mere og mere normal så meget den nu kunne. Hun var stadig usikker på hele situationen, men det skulle vel nok gå alt sammen.

Hun var usikker på hvad hun skulle svare. Hun vendte blikket ned mod sin hånd hvor hun vidste der ville komme en ring på. Hun vendte blikket op på ham og rystede på hovedet. Med selvsikker stemme sagde hun ”Det er slet ikke sådan noget...” hun holdet en lille pause og kiggede ned på sin hånd igen. ”Jeg skal desværre giftes bort, hvilket jeg ikke ønsker. Jeg vil gerne have dig til at opspore noget om denne mand som ikke falder i god jord hos mine forældre..” hun åbnede tasken hun havde på skødet og roede lidt i den. Hun fandt et billed frem af matthew oh lagde på bordet foran Morpheus. ”Denne mand skal jeg giftes bort med, og min familie er helt vilde med det. Jeg finder det dog ikke passende st man ikke kan gifte sig væk af kærlighed.” hun var langt fra den der havde fundet kærligheden, og hun var heller ikke sikker på at hun ville falde for Matthew, men hvis hun kunne stoppe ægteskabet så ville hun prøve.

[Deleted]

Han grinte lydløst, mens han fortsat observerede hende. Hun virkede en anelse mindre nervøs nu, og han takkede sin egen tandlæge joke for dette udfald.
”Desperat hjælp er hvad jeg er bedst til, så du er kommet til den rette,” han lænede sig lidt frem, så han nu hvilede sine hænder på sit skrivebord, klar til at skrive en masse noter ned, hvis han nu fik brug for dette.

Morpheus kiggede opmærksomt på hende, som hun forklarede sin sag, som ikke handlede om en utro mand eller noget lignende, men nærmere at hun ville have ham til at opspore noget om hendes kommende mand, så hun kunne undgå at indgå i et ægteskab med ham.
”Så du siger at du for alt i verden ønsker, at jeg finder noget snavs om denne mand? Koste hvad det vil?” For det kunne han sikkert sagtens arrangere…. Ingen var helt uskyldige, når alt kom til alt, og Morpheus skulle nok finde ud af hvad denne mand havde af beskidte hemmeligheder, hvis det var det hun ønskede.

[Yulansquin Faa]

Hun var mere og mere rolig, det var en god ting at han havde humor det hjalp lidt på hende. Det fik hende til at slappe af, især når det var en mand hun ikke kendte.
Hun nikkede lidt til ham som for at vise hun forstod. Så var hun virkelig kommet det rigtige sted hen det satte hun virkelig pris på. Hun satte pris på at der var en der kunne forstå hendes situation, en der kunne hjælpe hende hvor hun havde det værst.

Et smil kom frem på hendes læber og hun kiggede væk fra ham. Var det virkelig det hun ønskede, var det virkelig koste hvad det ville? Var det virkelig den måde hun ville have tingene skulle ske? "Jeg ønsker du finder noget der kan sætte ham i et dårligt lys for mine forældre..." kom det roligt fra hende. Hun havde kigget væk fra ham i alt den tid hun havde snakket, og hun vendte til sidst blikket hen imod ham. "Jeg betaler gerne hvad det koster" sagde hun forsigtigt. Egentlig ville hun betale mere end rigeligt for at lade denne mand gøre hvad han fandt passende. Så længe hun ikke fik af vide hvad det var.

[Deleted]

Han skrev hendes ord ned, så han ikke ville komme til at glemme det, når han nu skulle i gang med at undersøge sagen nærmere.
”Lige nu tager jeg 250 Galleoner for en sag… Der kommer ikke ekstra gebyrer, med mindre jeg føler at sagen pludselig bliver livstruende,” det blev sagt en anelse tørt, mens han skriblede løs på papiret uden at kigge på hende.
Da han endelig så op på hende, smilede han dog venligt ”Dog har jeg aldrig hørt om en sag som din, som er gået hen og er blevet livsfarlig… Så hvis du er okay med det beløb, så vil jeg med det samme gå i gang. Depositum er på 50 Galleoner – resten får jeg, når du føler jeg har givet dig de beviser du har brug for, for at sætte din kommende mand i dårligt lys.”

Morpheus lagde pennen fra sig og rettede sig op i sin stol. Han kunne mærke at polyjuicens effekt snart ville aftage, så han skyndte sig at finde sin lille lommelærke frem, som han tog en hurtigt og diskret tår af.

[Yulansquin Faa]

250 Galleoner... Det var ikke ret meget, egentlig kunne hun betale meget mere. "Jeg er villig til at betale dette beløb...." hun åbnede tasken og fandt et stykke papir frem. Hun kiggede på den studerede den lidt og nikkede så. Han lagde papiret på bordet som tydeligt viste det var en chek på 1500 Galleoner. "Dette beløb er jeg villig til at betale dig, hvis du er diskret og holder det hemmeligt. Det er nødvendigt at være fuldstændigt tys tys. Jeg vil ikke sætte skam over familien, eller Matthew's familie fordi jeg ikke vil giftes, med en jeg ikke elsker." hun holdte stadig på chekken og fjernede hånden fra den så han kunne se beløbet. Hun var lige glad med hvad det kostede hende, så længe det var hemmeligt og intet gik galt. Hun ville nødig vanære sin familie, men det gjorde hun egentlig allerede lidt ved at sætte en detektiv på en sag som denne. Men hivs han kunne opspore noget der ville sætte en stopper for ægteskabet så var det vel egentlig meget godt ikke?
Hun kiggede lidt på lommelærken og så at han tog en tår af den. Så han drak på arbejdet? Hvor god var han så. "Hvis du drikker i arbejdstiden vil jeg ikke betale det beløb der står på chekken..." hun var noget alvorlig og kiggede blot på lommelærken der blev sænket. Drikke i arbejdes tiden.. Sådan en alkoholiker kunne umuligt være særlig god. Men nu havde hun sagt sit problem, og hun kunne ikke bakke ud nu. Der var ingen grund til at for mange vidste hvad der foregik rundt omkring hende.

[Deleted]

Han var nær blevet kvalt i polyjuice eliksiren, da han så beløbet... 1500 galleoner?! Så måtte hun virkelig ikke have lyst til at gifte sig med den fyr.
Aldrig havde han set nogen skrive et lignende beløb ned.

”Jeg vil gøre alt hvad jeg kan og mere til...”
Morpheus hostede kort, og da han blev gjort opmærksom på at han ikke måtte drikke i arbejdstiden, hvis han ville have checken, gemte han den igen af vejen med et bredt smil.

”Undskyld... jeg burde måske have forklaret at jeg gør brug af polyjuice eliksir under mit arbejde. Det gør det mere anonymt for alle, hvis ingen kender min rigtige identitet. han sendte hende et undskyldende smil og håbede på at det ikke lød som en stor fed løgn.

[Yulansquin Faa]

Det var måske et lidt stort beløb at smide efter en. Men hun var lige glad. Hun havde arvet en del penge, som hun ikke gjorde brug af. Hun levede så simpelt som hun kunne og mere til. At hun skulle ind i en rig mands familie gjorde ikke sagen meget bedre.
Som han mere eller mindre hostede for at komme til sig selv løftede hun det ene øjenbryn og nikkede så til ham. "Jeg forventer en ugle når du har fundet ud af noget, så kommer jeg forbi igen." hun rejste sig op og bevægede sig hen imod døren da hans sætning stoppede hende.
"Så kan jeg bedre forstå det. Jeg vil sætte pris på at bliver ved med den slags, og dermed er så anonym som muligt." hun tog fat i dørhåndtaget og vendte sig om imod døren. Inden hun trykkede håndtaget ned vendte hun sig om igen og sagde. "Jeg takker for din venlighed, og at du vil tage jobbet. Jeg vender tilbage når du har fundet ud af noget. Lige meget hvor lang tid det tager." hun var egentlig lige glad med hvor lang tid det tog, bare arbejdet blev gjort ordentligt. Hun kunne selvfølgelig ikke lide at gå om bag ryggen på sin familie, men hun måtte da stå fast på nogle punkter her i livet.

[Deleted]

Han observerede hende opmærksomt og lod hende tale ud. Da hun gjorde det klart at hun var på vej ud ad døren, rejste han sig op for at følge hende ud.

Morpheus nikkede. Han ville bestemt gøre alt hvad der var i hans magt for at få gravet noget skidt op om denne kommende mand... om han så selv skulle plante beviserne. Der var ikke den ting, Morpheus ikke ville gøre, for at gøre sine klienter glade.

”Jeg takker, Ms. Faa... du må have en god tur hjem og en fortsat god dag. Jeg skal nok skrive til dig, hvis jeg laver fremskridt.” Han fulgte hende ud ad døren og var overbevist om at dette nok skulle blive en spændende sag at bore fingrene ned i.

//out

[Yulansquin Faa]

Uden så meget som at blinke nikkede hun lidt til ham. "Jeg takker endnu en gang" hun vendte blikket ned i gulvet og tog tasken op på skulderen. Hun bevægede sig ud af døren og ned ad gangen hun var kommet fra. Så var der virkelig ikke måske håb for at hun ikke skulle ind i denne familie. Det måtte tiden vide, men hvis Morpheus kunne klare opgaven så var hun glad.
Ude på gaden drejede hun til venstre så skulle hun bare hjem, dog kunne hun ikke lade vær med at sætte et smil på læben.

//Out