It's gonna be alright

[Alexa O'Neill]

Sted: Hulkende Hulda's badeværelse
Tid: Den 9. Februar, kl 17:15
Deltager: Stella Todd

Endnu en af de der mere hårde dage. Det var altid at koncentrationen var der og det var bestemt heller ikke altid at man havde sine favorittimer eller lærere. I Alexas tilfælde var det magiens historie der trak al energi ud af hende, for hun skulle bare sidde og lytte for det meste og når hun så begyndte at kede sig, så endte hun bare med at komme til at trække alle andres kedsomhed ind i sig selv, hvilket bare gjorde det hele så meget mere kedeligt. Efter en hel dags lektioner var hun også efterhånden så propfyldt med informationer at hun bare slet ikke gad til at tage til Slytherins opholdsstue. Det ville bare ende med at hun gik ind i hovedet på klikerne, der havde en tendens til at bagtale de andre kollegiers elever og så ville hun blive irriteret på dem og få endnu mere hovedpine end hun allerede havde i forvejen.

Nej, i stedet havde hun valgt at tage tidligt mod spisesalen for at få noget aftensmad lidt tid før der også ville blive proppet derinde. Og det var på hendes gåtur derhen for sig selv at hun bemærkede en vild panik strømme ind i sit hoved, ikke fra sig selv, men fra noget udefrakommende. Det var mega ubehageligt og hun var kort nødt til at stoppe brat for at undgå at hoppe på stedet over det. I stedet tog hun en dyb indånding og forsøgte at skubbe den udefrakommende følelse væk. Men den var ret så insisterende! Det endte med at hun kiggede sig omkring og opdagede at hun var ved pigetoilettet. Eller hvad hendes med-elever kaldte for Det Katastrofale Hulkende Hulda's Toilet. Der var åbenbart ingen der brugte det, fordi der var et rasende, grædende spøgelse derinde. Men Alexa havde ingen problemer med Hulda. Hun havde snakket mange gange med hende, fordi hun mente spøgelset blot var ensomt og det var derfor hun græd.

Og nu var der en rumsteren derinde fra, og jo tættere på hun gik, des stærkere emmede følelsen af panik igennem hende. Hun valgte uden tøven at gå helt ind på toilettet og lukkede derefter døren efter sig, for at lede rundt. Alle båse var åbne på nær én, hvor hun stadig kunne høre at der var nogen. Hun gik forsigtigt hen mod båsen, for hun ville jo ikke skræmmende vedkommende. "Hey.. Øhm.. Er alt okay?" det var vel vildt underligt at stille sådan et spørgsmål, for hun havde indtil videre ikke hørt noget. Hun reagerede blot instinktivt på sin medfødte legilimensi, der åbenbart havde en rigtig dårlig hår-dag!

[Stella Todd]

Hvad der var sket mellem hende og Ben var stadig ikke gået op for hende, men hun følte sig enormt flov og beskidt. Hun havde kun lige fået det vigtigste af sit tøj på, så hun kunne gå på gangene uden at blive lagt mærke til, men gangen var hurtigt blevet til løb og hun var styrtet mod pigetoilettet ligeglad med om Hulda ville grine og spørge ind. Hun valgte den fjerneste bås og låste sig inde der. Hvad gjorde hun nu? Hvad hvis han var gravid? Hvad gjorde hun hvis hun skulle være mor?
En let rystende hånd fejede tårerne væk fra kinderne før hun trak benene op. 
Så hørte hun en stemme komme ind. "Jeg har det fint." Lød det med grødet stemme, kun fordi hun var bange for om stemmens ejermand ville grine af hende eller håne hende for hvad der netop var sket.

[Alexa O'Neill]

Pigens stemme lød grødet. Hun havde tydeligvis grædt og det var lige så tydeligt at hun var ked af det på den følelse der strømmede ud fra hende. Det fik Alexa til at stirre lidt trist på døren, før hun besluttede sig for, at selvom pigen nok havde været lidt afvisende - sikkert fordi hun var bange for andres reaktion og måske gerne ville være stærk - så ville hun stadig virkelig gerne hjælpe. Hun kunne slet ikke bære at gå sin vej når der tydeligvis var et problem der skulle håndteres. "Så vil du vel ikke have noget imod hvis jeg bliver og snakker lidt?" hun satte sig ned op ad væggen uden for døren og placerede sin let-læsnings bog ved siden af sig med et lille suk. Af en eller anden grund kom der ingen lyde fra Hulkende Hulda, selvom Alexa godt vidste at spøgelset var her, et eller andet sted. "Undskyld, men jeg havde også lige lidt brug for.. Stilhed, du ved? Lang dag," hun havde sat sig i skrædderstilling og sad nu og pillede lidt rundt med sin bog, ude af stand til at sidde stille i længere tid ad gangen.

[Stella Todd]

Stella ville aller helst være alene og hun anede ikke hvem stemmen tilhørte, så hun var faktisk ikke super glad for at skulle snakke med hende. Hun tørrede dog øjnene lidt med håndryggen og og forsøgte at synke, for at blive mere klar i halsen. "Hvad vil du snakke om?" Spurgte hun nervøst. Hvad hvis denne pige faktisk allerede vidste hvad der var galt og hvorfor Stella sad hvor hun gjorde. Båsen Stella sad i forblev låst. Hun var ikke rigtig klar til at møde verden endnu. "Hvem er du?" Spurgte hun dog alligevel ud af døren.

[Alexa O'Neill]

Alexa tøvede lidt da pigen spurgte, hvad hun ville snakke om. Derfor nåede hun heller ikke at svare på spørgsmålet, før pigen derinde spurgte hvem hun var. Yay, så skulle hun til at sige sit navn til én der tydeligt var oprørt, hvis stemme hun på ingen måder genkendte som værende én fra Slytherin. Og hun vidste udmærket at næsten alle på skolen kendte til hende og hvilket kollegie hun kom fra. Hun var både "berømt" for at hun kun havde gået her et enkelt år, og så fordi hun havde en tendens til hele tiden at komme med kvikke bemærkninger i timen. Aldrig mobning dog. Kun let dril. Og kun ved dem der kunne tåle det. For eksempel professorerne. Hun sukkede lavt og lænede sig op af væggen bag sig.
"Alexa O'Neill," forklarede hun sig dog alligevel, ærligt og redeligt. "Hør... Jeg kan høre på dig, at noget går dig mega meget på. Og jeg ved godt at det ikke er passende at spørge ind til det eller.. Du ved.. Men alligevel så.. Så bliver jeg her altså lige lidt længere, for jeg synes ikke at nogen skal være alene når de har det sådan, fremmed eller ej," hendes stemme var omsorgsfuld på en helt anden måde end man forventede fra sådan en lille djævel som Alexa, men hun havde jo sine måder at tackle sine egne situationer på. Og nu ønskede hun altså at hjælpe den her pige med at tackle sin situation.

[Stella Todd]

Stella rynkede brynene og tørrede øjnene i sit bluseærme, ikke at andre end hende kunne se det, der i båsen, men hun kiggede overrasket mod døren ud til den anden. “Stella Todd.. er du her for at gøre nar?” Der var ingen dårlige forventninger i hendes stemme. Hun ville bare vide det. Måske vidste skolen allerede hvad der var sket. Måske gik der allerede rygter om at hun var gravid. Tanken fik hende til at græde på ny. Hun prøvede at få sit tøj på, men det drillede det hele. 
Alligevel anede hun et lille håb i hvad pigen sagde og det endte med at hun låste døren op, dog uden at åbne den. “Så du er ikke kommet fordi der allerede er rygter om at jeg... at jeg...” mere fik hun ikke sagt før gråden tog over. 

[Alexa O'Neill]

Hun havde godt hørt navnet Stella Todd før og der skulle ikke meget tænken igennem før det gik op for hende, hvem pigen egentlig var, dog mest set fra et andet perspektiv. Beatrix. Urgh.
Derfor vidste hun også udmærket hvorfor Stella sandsynligvis var noget agtpågiven omkring andre. Hun var lidt set som Beatrix' mobbeoffer i Slytherin kollegiet og snakken havde endda ofte været på hende som det primære samtaleemne. Forfærdeligt. Alexa forstod virkelig ikke hvad de fik ud af det og hun havde al sympati for Stella når alt kom til alt.
"Nej, Stella, jeg er ikke kommet for at gøre nar," fortalte hun i et roligt og omsorgsfuldt toneleje. Hun ville ikke drømme om det. For hvad havde Stella overhovedet gjort? Sikkert ingenting. Det var nok fordi hun var fra Gryffindor, at Beatrix var efter hende.

Et klik fra døren lød, men Alexa ventede med at åbne den og lod det være mere i Stellas tempo, indtil Stella nævnte det med rygterne og meget hurtigt braste helt sammen i gråd igen. Der skulle ingen legilimensi til, for snart huskede Alexa på det og hendes øjne spærrede let op. Var det Stella? Ja.. Ja, nu huskede hun det, en pige der hed Todd der angiveligt havde haft samleje med en dreng og nu var det ude over hele skolen, især hos Slytherin-eleverne. Var det Ben han hed? Hun ville skrive det sig bag øret i hvert fald, som en grim smag dukkede op i hendes mund over tanken om at de kunne være så modbydelige. Hun rejste sig stille og roligt og åbnede meget forsigtigt døren, for at gå på hug ved siden af Stella.
"Nej, jeg er ikke kommet herind på grund af rygterne.. Jeg kunne.. Høre nogen der græd herinde," hun lagde forsigtigt en hånd på pigens arm og gav den et blidt klem. "De... De er modbydelige.. Jeg går på kollegie med hende Beatrix og hun er sådan en... En... En dum prut!" hun kunne slet ikke udstå den tøs...

[Stella Todd]

Stella var så flov over sig selv. Hvordan kunne hun på nogen måde have tilladt sig selv det hun netop havde gjort. Hvorfor havde hun ikke sagt stop? Det skræmte hende næsten at hun ikke havde sagt noget, ikke andet end at han skulle fortsætte, at det var rart. Det var bestemt ikke rart nu. Hun var øm og hun frøs, var ked af det og havde næsten kvalme, men hun kunne ikke sige det til nogen.

Da pigen på den anden side af døren bekræftede, at hun ikke var der for at gøre nar, løftede Stella hovedet lidt. Måske var det rigtigt. Måske var hun der faktisk fordi Stella var ked af det? Hun tørrede øjnene og kom vaklende på benene og gik ud til pigen. "Jeg... Jeg..." Hun snøftede og anede ikke hvad hun skulle sige. "Han snød mig. Det var slet ikke min mening. Og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre..." Hun var bange. Virkelig bange. Kunne hun blive smidt ud af skolen, eller hvad ville der mon ske? 
SÅ nævnte pigen Beatrix? Åh nej, hun havde vel ikke hørt om hvad der var sket? Stella havde mest af alt lyst til at grave sig dybt ned i et hul og blive der. "Hv...Hvad har hun sagt?"

[Alexa O'Neill]

Mest af alt havde Alexa bare lyst til at lægge sine arme om Stella og give hende et varmt kram, men igen, så var det måske også lidt at gå over gevind? De kendte jo kun hinanden ved navn. I stedet lagde hun sin hånd på pigens overarm, for at skabe lidt tryghed hos hende. Lige gyldigt hvad det hele handlede om, så vidste Alexa godt, hvordan Stella kom ud af det uden at miste ansigt fuldstændigt. Altså skaden var jo sådan set allerede sket, men Stella var ikke helt ude på dybt vand endnu. "Hør, hvad end Beatrix siger, så er hendes mening overhovedet ikke vigtig. Hun er irriterende, snakker altid grimt om alle og ingen burde lytte til hende.. Heller ikke dig, okay?"

Alexa forsøgte roligt at skabe øjenkontakt.
"Det bedste du kan gøre er, at tale med en professor om det. Har du én af dem, som du føler dig mest tryg ved? For du er nødt til at tale med en voksen ansvarlig person.. Selvfølgelig i dit eget tempo.. Jeg kan godt gå med hvis du er utryg ved det?"

[Stella Todd]

Stella panikkede lidt over Alexis ord. ”jeg kan da ikke sige det til en professor er du fuldstændig fra den?! Jeg finder ud af det” det lød ikke spor overbevisende. Men det var hvert fald helt sikkert at hun ikke ville fortælle det til professorerne. ”jeg vil bare glemme det og komme videre”

[Alexa O'Neill]

Stellas panik sivede over i Alexa der hurtigt måtte lukke af for sin legilimensi for at undgå at begyndte at trippe over det selv mens hun lyttede til hvad Stella sagde i stedet. Hun vidste godt at det ikke ville være godt, hvis Stella sagde noget til en professor og egentlig gik det også op for hende, at måske var hun rent faktisk fra den. Med et undskyldende blik, lagde hun en beroligende hånd på Stellas arm. ".. Du har ret. Det vil bare blive misforstået eller sådan noget," forklarede hun roligt.
"Kender du nogen på dit kollegie, der er gode til eliksirbrygning? Måske kan en eliksir hjælpe med.. Øhm.. Hvis du er blevet.. Du ved," det var faktisk ikke helt rart at tale om det, mest af alt fordi Stella tydeligvis var i panik over netop det emne. Men der var jo nødt til at blive gjort noget. Ellers kunne Stella risikere at hun rent faktisk var gravid og at hun ville få et barn i en alt ALT for ung alder.

[Stella Todd]

Stella prøvede virkelig at slappe af og tænke fornuftigt, men det var virkelig svært. Det blev dog lidt lettere som hun ikke længere følte sig helt alene med det. Det var faktisk ganske rart. På den måde fik hun en føling af ikke at være helt ligegyldigt og hun mærkede en smule glæde mellem alt det triste. 
Men hvem kunne hun få til at hjælpe? “Jeg har en veninde på Ravenclaw. Måske hun kan hjælpe”

[Alexa O'Neill]

//Lukket grundet oprydning af tråde