Forårets glæder

[Deleted]

FORÅRETS GLÆDER

Dan blev en smule forbavset over hendes pludselig ændring i hendes personlighed, før havde hun virket så indelukket og måske endda genert, og pludselig blomstrede hun op. Det klædte hende dog! Han smilede og rejste sig og lod sig trække med, eftersom hun nok ikke ville rykke ham 1 cm hvis han strittede imod. Han stod blandt de andre mennesker som dansede rundt, hvor han var den højeste af dem alle. Han holdte hendes hænder blidt som om han havde en fugleunge i hver hånd, mens han langsomt svejede til musikken. en rosa farve havde bredt sig på hans kinder. "Jeg er slet ikke god til det her." sagde han med et lille grin

[Angela Dupuis Blake]

"Hold op, du klare det fint" Nævnte Angela og smilede roligt. "Vous avez l'air bien" Det var ikke svært at være høflig og det lå meget let for hende. Det var hyggeligt at danse med ham, skønt hun ikke kendte meget til hvem han var. Måske der skulle laves om på det nu. Hun håbede det lidt, men tiden måtte vel vise det. "Så hvad laver du ellers? Sådan til dagligt mener jeg?"

[Deleted]

FORÅRETS GLÆDER

Dan svejede fortsat til musikken mens hans opmærksomhed var peget direkte mod Angela, han var pludselig meget usikker og vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre. "Jeg arbejder som sælger af magiske væsner." sagde han med et lille smil og kiggede væk. "Ikke drømmejobbet, men det får mad på bordet." sagde han og svingede hende rundt til musikken, så hun lavede en fin piruet

[Angela Dupuis Blake]

Det lød nu ellers meget spændende at arbejde med dyr. Ikke lige et job Angela ville synes om, men en mand som Dan, så ærligt talt lidt ud til at ville passe godt på det. Hun endte dog med at fnyse lidt muntert. “Tja det kan umuligt være værre end at arbejde på en iscafe” lød det så fra hende med et lille skævt smil. Mon han ville opfange at det netop var hendes job. “Hvad ville du gerne arbejde med?”

[Deleted]

FORÅRETS GLÆDER

Dan svajede videre og mærkede hendes bløde hænder i hans egne ru hænder. "Iscafe? Jeg vil spise så meget is at jeg vil falde om." sagde han med et stort grin. "Min drøm er at vende tilbage til Hogwarts og undervise der, men kan ikke rigtig få det til at passe ind som det er lige nu." sagde han med et lille suk og kiggede væk

[Angela Dupuis Blake]

Angela kunne ikke lade være med at smile som Dan fortalte at han bare ville spise en masse is. Tjo hun forstod da godt tanken bag det, men så spændende var det bare heller ikke, når man havde prøvet det for tit. Det var godt nok en gang imellem og hvis der kom en ny variant, blev den da også smagt til, men ellers var det ikke nogen grund til is. Hun grinede dog lidt til ham "Hvis du en dag kommer forbi, så mind mig om at jeg skylder dig en is på husets." Derpå drejede hun omkring som det passede til musikken og lidt efter var hun tilbage i hans hænder. "Hogwarts? Det er skolen her ikke?" Det mente hun hvert fald at det var.

[Deleted]

Dans mave begyndte nærmest at rumle over tanken ved is, det lød virkelig lækkert, og en is på husets regning lød bestemt ikke dårligt! "Det vil jeg helt sikkert huske på en dag hvis jeg kommer forbi!" sagde han med et lille smil og så hende dreje rundt til musikken. Hun var en god danser i forhold til ham, han følte sig utrolig malplaceret. "Jo det er skolen, den ligger heldigvis ikke så langt herfra, men det er vel bare drømme." sagde han kort og virkede som om han var i sine egne tanker en smule

- -

[Angela Dupuis Blake]

At få bekræftet at det var skolen der hed Hogwarts gjorde hende glad, men så lidt efter rynkede hun brynet og en skygge drev ind over hendes øjne. Det var den skole hun skulle have gået på, hvis ikke hun var blevet spillet væk i en omgang poker for alle de år siden. Det var sådan en mærkelig følelse lige nu. Hun slog det dog ud af hovedet igen. "Man kan vel altid drømme. Hvorfor vil du gerne arbejde der?" Selv var hun noget usikker på hvad hun gerne ville, men det var nok fordi hun ikke vidste hvem hun var.

[Deleted]

Kvinden havde jo fuldstændig ret. Drømme var ikke bare drømme, man kunne altid realisere dem i stedet for at bare gå og tænke på dem. Dog virkede det som en umulig opgave for ham lige nu. "Tjo. Jeg har altid haft en speciel virkning på unge mennesker, de ser op til mig. Så hvis jeg kunne undervise og samt hjælpe nogle unger på vej, så vil det gøre mig lykkelig. Jeg elsker børn, har dog ikke min egne endnu" sagde han med et skævt smil og fulgte hende hen til bænken efter at sangen de havde danset til var slut. "Hvad med dig, hvad drømmer du om?" spurgte han

- -

[Angela Dupuis Blake]

Angela dansede videre i takt til musikken. Det var virkelig hyggeligt at danse og det virkede også til at gå nemmere det hele. Da musikken så stoppede, stoppede hun op sammen med den, gav et lille buk til Dan og klappede så af musikken før hun fulgte ham med over til en bænk igen. "De minder mig om en stor varm bamsebjørn." Grinede hun så lidt og rystede på hovedet. Det var gode planer han havde. Drømme der ikke virkede så svære at føre ud i livet, så hun håbede bestemt på det bedste for ham. 

Da han så spurgte til hendes drømme, blev hun stille. Hvad drømte hun om? Det var rimelig svært. "Lige nu ved jeg det ikke. Sagen er at jeg til for ganske nyeligt troede jeg var af en fornem fransk familie. Det viser sig at være løgn. Jeg fandt ud af jeg har en bror. Så.... Så længe jeg ikke ved hvem jeg er, hvordan skal jeg så kunne drømme?"