The tale of the lost friendship

[Deleted]

@felipe

De Tre Koste - Hogsmeade
Festivallen

Marts - 2056

---

Elaina rettede en smule på den lyse grå buksedragt hun var iført. Hendes røde hår han løst ned over ryggen i bløde bølger og de brune øjne var fæstet mod festligeherderne der fandt sted lige ude på den anden side af vinduet hun sad ved. 
Lige nu befandt hun sig på De Tre Koste hvor hun havde aftalt at mødes med en gammel ven. Felipe havde hun kendt siden starten af sin skolegang. Efter hendes kidnapning havde hun desværre nok skubbet ham lidt væk som hun havde gjort med alle andre. Hun havde ikke kunne være i at folk var for tæt på hende fordi hun følte sig frastødende. 
Det meste af det var dog i fortiden. Hun gik stadigvæk i terapi sommetider når hun havde nogle triste perioder, men overall havde hun det faktisk okay. Især fordi hun nu var på mission for at fælde det svin der gjorde alt dette imod hende. Judas O'Conall. Han skulle ned med nakken! 
Faktisk var hun undercover og havde været det i nogle måneder efterhånden. Det var om at holde tungen lige i munden da et fejltrin kunne få fatale følger, derfor havde hun også sikret sig at ingen havde fulgt efter hende og derfor havde hun spurgt Felipe om de ikke kunne mødes her i Hogsmeade - langt væk fra den britisk mafia - da han til hendes store overraskelse havde sendt hende en ugle om at mødes.

[Deleted]

Imens han rettede på sit slips, der var blevet en smule rodet, gik Felipe mod De Tre Koste. Normalt besøgte han ikke det sted særligt ofte, hvis overhovedet, men det fungerede udmærket som et mødested, siden de fleste kendte det. Man kunne sige at Felipe's smag var mere 'fin' i det. Han var typen, der foretrak de lidt mere dyre cafeer eller restauranter, også selvom han ikke ligefrem havde pengene til det.
Felipe trådte ind i baren og så sig omkring, for at lede efter hans gamle rødhårede ven. Det havde været en smule ud af det blå, at han sådan havde kontaktet hende, men efter han først havde tænkt på hende, kunne han ikke slippe af med hende igen. De havde været fine venner først, men efter hun havde været væk i et stykke tid, var hun blevet et mysterie. Et mysterie, han rigtig gerne ville løse.
Efter at have spottet hende, eller i hvert fald en person som lignede hende, gik han derhen med et skævt smil. "Elaina Creviér?" Spurgte han undrende med sin rimelig tykke spanske accent.

[Deleted]

Elaina var for et øjeblik lidt tabt i at studerer en yngre fyr der havde travlt med at gøre kur til en ung heks, ved at erklære sin kærlighed foran en mindre gruppe folk der lod til at finde det uhyre morsomt. Han var sikkert offer for den kærlighedseliksir der gik rygter om skulle være i omløb.
Det fik et ganske svagt smil frem på hendes læber skønt hun på ingen måde var typen der satsede på at finde den eneste ene så var det hyggeligt nok når andre gjorde. Dog så pigen mere skræmt end fornøjet ud som hun stod med sine fnisende veninder.
Tankerne blev først fokuseret tilbage til hendes egen gøren da hun høret en stemme sige hendes navn. Stemmen var dybere end hun huskede den, men det gav vel også mening. Hun vendte sit hovede mod lyden.
De brune øjne søgte allerede hans, studerede ham og den mand han var blevet til. Han var en flot fyr, det herskede der ingen tvivl om. Denne gang var smilet en del større end før som genkendelens glæde skyllede ind over hende.
Hun rejste sig fra sin stol "Felipe Sánchez," konstaterede hun med en fransk accent der var lige så tydelig som hans spanske. "Hvor er det længe siden." Hun hævede sig på tær for at give ham et næsten umærkeligt kys på hver kind, i bedste franske stil. "Det er godt at se sig, sid ned," hun gjorde en gestus med hånden imod bordet hun havde booket. Udenfor var pigen flygtet ned af gaden med veninderne og drengen i hælene.

[Deleted]

Kysset var halvt forventet og halvt uventet. Han kyssede ikke hendes kind, mest fordi han var blevet lidt forvirret over det. Ikke desto mindre smilede han lidt mere til hende og satte sig ned. Hun havde ændret sig en del siden sidst. Det var vel også forventet - Han havde også ændret sig. Gerne til det bedre var hans forhåbninger.
Han fik øjenkontakt med en tjener og vinket dem derhen, inden han rettede sin opmærksomhed mod Elaina. Det var mærkeligt at se hende igen. Det havde han ikke lige regnet med at han ville. Især fordi han ikke havde troet hun ville mødes.
"Jeg skal bare have en sort kaffe." Sagde han til tjeneren, da de kom derhen. "Det er også godt at se dig igen, Elaina. Hvordan har du det?" Allerførst skulle man klare smalltalken. Dernæst kunne han spørge mere ind til hvad der var sket dengang.

[Deleted]

Som Felipe fik fat i tjenere bestilte hun selv en Cafe au Lait. Hendes personlige favorit. Som tredjeparten forsvandt ud efter deres drikkevare vendte den rødhårede kvinde atter sin opmærksomhed imod den gamle barndomsven.
Et lille smil spejlede sig på de røde læber. Hun rettede lidt på bukserne og trak så lidt på skuldrene. "Jeg har det fint. Der er en del at se til med arbejdet, men altså udover det." sagde hun så og lod tungespidsen glide over læberne. Det havde været et lige så ligegyldigt svar som havde han spurgt indtil vejret.
Hun bemærkede det godt selv og besluttede sig for at uddybe en smule, hun havde bare været vandt til de overfladiske svar med sin tid i mafiaen. "Jeg arbejder jo i det Britiske ministerium lige nu," uddybede hun lidt. "Jeg flyttede til England her for et lille halvt års tid siden." Et ny smil, dog stadigvæk en anelse afmålt.
"Hvad med dig? Hvor er du henne af i livet disse dage?" Det var en underlig fornemmelse at sidde med en man plejede at kende så godt, men som pludselig var som en fremmed. Af en eller anden årsag følte hun stadigvæk at hun kunne stole på ham, det var sådan set ret irrelevant for så godt kendte hun ham jo ikke længere.
Tjeneren kommer atter ned til deres bord og placerede dere lune drikke foran dem. Elaina fangede sin kop og slog de slanke fingre omkring den for at varme dem en smule skønt hun ikke frøs.

[Deleted]

Selvfølgelig svarede hun som forventet. Når man spurgte folk, hvordan de havde det, svarede de altid ligesom Elaina lige havde. Det dækkede blot sandheden om, at de ikke havde det godt. Troede folk virkelig at andre faldt for det? Indrømmet, Felipe svarede selv sådan, men i hans tilfælde var det sandheden. Der skete virkelig intet i hans liv udover arbejde. I det mindste uddybede hun sit svar lidt mere, men kun som forventet, siden de ikke havde set hinanden længe. Vidste hun ikke, at han søgte efter svar til et bestemt spørgsmål? Et spørgsmål, som flere måtte have spurgt hende lige siden det skete? Måske vidste hun det godt, men undgik det, fordi hun ikke ville svare?

"Jeg arbejder også for Ministeriet, men som træner i duellering for aurorstuderende." Han smilede svagt. "Og så er der ikke rigtigt mere til mit liv." Burde han spørge nu? Var det for tidligt? Skulle han hellere fortsætte med noget smalltalk? "Elaina." Hans stemme blev pludselig alvorlig og ligeså vel blev hans ansigtsudtryk. "Jeg har et vigtigt spørgsmål til dig." Den som ikke vovede, vandt intet. "Hvorfor forsvandt du dengang?" Han prøvede at fastholde hendes blik, skulle hun prøve at undgå øjenkontakt.

[Deleted]

Hun smilede til ham, men var egentlig ikke overrasket over at de ikke var løbet ind i hinanden skønt de tydeligvis begge arbejdede på aurorkontorerne. Hun havde kun været i det bristiske ministerium ganske kort før hun blev sat undercover. Dette skyldtes selvfølgelig også at det have været hele årsagen til at hun flyttede fra Frankrig og dermed flyttede fra det franske ministerium. At hun skulle undercover.
Selvfølgelig meldte hun ind fra tid til anden, men aldrig på ministeriet, man vidste ikke hvor Judas havde øjne og øre henne. "Hvor spændende," et afmålt smil hvilede atter på det røde læber som efterlod et let rødt aftegn på koppen som hun forsigtigt tog en tår.
Hun rettede opmærksomt de gyldenbrune øjne imod ham som hans ansigt faldt i alvorlige folder. "Okaaay..." Sagde hun lidt tøvende uden helt at vide hvad hun kunne forvente. De havde ikke snakket sammen i mange år så det alarmerede tonefald gjorde hende lidt mere oppe på dupperne.
Var der sket et eller andet? Og så kom spørgsmålet. Hendes ansigt blev en smule blegt og udtryksløst hvortil hun blinkede et par gange og så lod blikket glide imod vinduet hvortil hun gjorde alt for meget ud af at studerer folkemængden udenfor, "hvorfor vil du gerne snakke om det?" Spurgte hun. Hendes tonefald en smule hårdere end hvad hun havde ment.

[Deleted]

Hvorfor ville han gerne snakke om det? Var det hendes eneste respons udover den hårde tone? Hvis man skulle dømme ud fra hendes måde at reagere på, var det ikke noget, hun bare ville svare på bare sådan uden videre. Desværre. Han havde lidt håbet på, at færdiggøre dette møde hurtigt, så han kunne komme videre med sit liv igen. Dog var dette ikke tilfældet. Han måtte tydeligvis kæmpe lidt for svarene i stedet. Han rettede sig derfor betydeligt mere op og gjorde sig mentalt klar til en længere samtale.

"Fordi du bare forsvandt uden nogen forklaring." Svarede han med et tomt ansigtsudtryk. "Vi var venner, du forsvandt og da du kom tilbage, var der ingen forklaring. Er det ikke naturligt, at undre sig, selv efter så mange år?" Det burde være forklaring nok.

[Deleted]

Elaina var en smule usikker på hvorfor Felipe skulle have nogen interesse i at snakke om det der skete for alle de år siden. Dengang havde hun mistet et stykke af sig selv som hun aldrig ville få tilbage, nogensinde. Tanken alene om de ting hun havde været udsat for skræmte livet af hende.
Hun betragtede han med et næsten udtryksløst ansigt. ”Jeg forstår godt at det må have frustreret dig,” sagde hun i en lidt mere spids tone og satte koppen fra sig på bordet med en kliren. ”Men det er da en underlig ting at spørge ind til efter så mange år? Eller da i hvert fald når det er det fu ligger ud med.” Hun hævede et slankt bryn af ham, ”du får det til at lyde som om at det er den eneste grund til at du ville mødes.” Hun havde håbet på at snakke og genoptage et gammelt venskab, ikke stå til ansvar for noget der var sket for over 10 år siden.