Post by Deleted on Mar 16, 2019 20:09:14 GMT
Landsby i Frankrig
Omkring klokken 7:00.
@lucifer
Evelyn prøvede altid at holde sig anonym, hvor end hun befandt sig. Det havde ikke hjulpet meget at hun havde skiftet sit efternavn til ”Barker” efter at have forladt flokken, for det var som om at hendes varulve-del kunne lugtes på lang afstand. Hun havde følt sig forfulgt de sidste par uger, og hun frygtede at det havde noget at gøre med den berygtede varulv, Zain.
Derfor befandt hun sig i en lille fransk landsby lige nu, for hendes oplevelse var at små landsbytosser var bedre til at komme en til undsætning, end folk var i storbyer. I storbyer kunne man være ved at blive berøvet og ingen ville komme og hjælpe en… Men her var alle flinke og overbehjælpsomme, og selvom Evelyn ikke ønskede at snakke med mange af de folk der boede her, så føltes det betryggende. Desuden var det nemmere at holde et overblik over hvem der plejede at være her og hvem der ikke plejede at være her.
Kvinden, der mest af alt lignede en ung og tilfreds enke, sad altid og røg på sin trappe om morgenen.
Den ældre og rynkede mand var altid ude for at hente sin daglige morgenavis.
Bageren åbnede sin bagerbutik og stillede skiltet ud hver morgen, lige før hun begyndte at sælge sine lækre croissanter, som Evelyn havde købt hver morgen siden hun var kommet her til for en uges tid siden.
Men der var ét nyt ansigt i dag, som Evelyn havde opdaget på sin tur gennem gaderne om morgenen… Og det bekymrede Evelyn. En mand med mørkt, næsten sort hår, som skilte sig ud fra mængden og bestemt ikke lignede en af landsbytosserne… Måske en tosse, men ikke en landsbytosse. Hele morgenen sørgede hun for at være et skridt foran ham og følge efter ham, før han kunne følge efter hende… Det føltes næsten som en eller anden dans, som hun ikke anede om han var en del af.
Omkring klokken 7:00.
@lucifer
Evelyn prøvede altid at holde sig anonym, hvor end hun befandt sig. Det havde ikke hjulpet meget at hun havde skiftet sit efternavn til ”Barker” efter at have forladt flokken, for det var som om at hendes varulve-del kunne lugtes på lang afstand. Hun havde følt sig forfulgt de sidste par uger, og hun frygtede at det havde noget at gøre med den berygtede varulv, Zain.
Derfor befandt hun sig i en lille fransk landsby lige nu, for hendes oplevelse var at små landsbytosser var bedre til at komme en til undsætning, end folk var i storbyer. I storbyer kunne man være ved at blive berøvet og ingen ville komme og hjælpe en… Men her var alle flinke og overbehjælpsomme, og selvom Evelyn ikke ønskede at snakke med mange af de folk der boede her, så føltes det betryggende. Desuden var det nemmere at holde et overblik over hvem der plejede at være her og hvem der ikke plejede at være her.
Kvinden, der mest af alt lignede en ung og tilfreds enke, sad altid og røg på sin trappe om morgenen.
Den ældre og rynkede mand var altid ude for at hente sin daglige morgenavis.
Bageren åbnede sin bagerbutik og stillede skiltet ud hver morgen, lige før hun begyndte at sælge sine lækre croissanter, som Evelyn havde købt hver morgen siden hun var kommet her til for en uges tid siden.
Men der var ét nyt ansigt i dag, som Evelyn havde opdaget på sin tur gennem gaderne om morgenen… Og det bekymrede Evelyn. En mand med mørkt, næsten sort hår, som skilte sig ud fra mængden og bestemt ikke lignede en af landsbytosserne… Måske en tosse, men ikke en landsbytosse. Hele morgenen sørgede hun for at være et skridt foran ham og følge efter ham, før han kunne følge efter hende… Det føltes næsten som en eller anden dans, som hun ikke anede om han var en del af.
