Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 13, 2019 9:48:51 GMT
Kl.22.00 Tagtop i New York @annika |
Duncan kom meget rundt i hans arbejde, han sørgede altid for at vække opsigt og han ønskede altid at få gode penge med hjem. Allerede som ung havde man vidst at der var noget galt med ham og for nogen år siden havde folk så endeligt fået konstateret at han nok var en mand med sociopatiske træk. Men hvordan kunne man dog se det som en ulempe? Det var da en fordel. Han kunne styre verden som han ønskede, give folk det de ønskede og mest af alt så kunne han få lige hvad han ønskede, helt uden folk opdagede det.
Duncan havde lavet meget lort i sit liv for at få penge og den slags og lige nu sad han på et rooftop i New York for at holde øje med et finansierings center, der skulle være ret gode, sorte penge derinde. Duncan kunne ikke helt finde ud af om han skulle flirte sig ind på mandens datter, om han bare skulle slå dem begge ihjel og få det overstået eller hvordan planen var smartest. Han sad lige nu helt alene deroppe og nød en smøg som han kiggede i mod bygningen og ud i natten.
| |
♛
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 8, 2019 1:24:13 GMT
Der var en plan bag alle de ting, Annika gjorde. Hun havde i sinde at bruge dette tag til at udspionere en person, som hun havde udset sig. En person der havde en smule at skulle have sagt i ministeriet, men som de dog ikke ville savne, hvis han forsvandt et døgns tid. Og det var netop grunden til at hun var nødt til at starte ud med lidt espionage. Normalt ville hun have drukket en gang polyjuice og gået med direkte infiltration, men denne case var lige lidt anderledes. Han var totalt arbejdshest og når han ikke arbejdede, så var han hjemme i sin lejlighed hvor han sikkert også arbejdede. Så det var ikke en mulighed. Til gengæld var en kikkert og en hoodie, med en læderjakke uden over en god mulighed. Hun ville ikke fryse for meget og hun ville kunne kigge ind i hans hjem fra taget. Hun havde allerede været her i går og for et par dage siden. Om hun indvaderede hans privatliv var irrelevant. Hun kunne ikke være mere ligeglad og så glædede hun sig også virkelig til at få ham fanget, gøre ham rædselslagen, og derefter få ham til at glemme alt om at det var sket.
Men da hun kom op til taget, sad en anden skikkelse der og med det samme ringede hendes indre alarmklokker. Godt hun havde en pistol med i inderlommen på sin jakke. Men hun vidste ikke hvem han var og den bedste måde at finde ud af det på ville ikke være ved at lure på ham som på hendes mål dernede i lejligheden på den anden side af vejen. Han sad jo bare selv og stirrede. I stedet gik hun frem mod ham uden at skjule at hun var her. "Huh.. Jeg kan se at jeg ikke er den eneste der kommer herop om natten? Er du nytilflyttet? Min gamle nabo er i hvert fald lige flyttet ud," løj hun, som var det hende fuldstændig naturligt. Hun boede her ikke engang. Men hvis han gjorde eller ikke gjorde, så ville det nok være svært at finde ud af om han kunne genkende hende, fordi hun havde hætten trukket op over det ellers ret genkendelige blå hår.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 8, 2019 18:46:22 GMT
|
Duncan fik et chok da der pludseligt var nogen der talte til ham. Han sad I sine egne tanker og var ganske klar på bare at få det hele overstået. Han måtte finde ud af den bedste metode til dette her. Han smilede let for sig selv som hun kom nærmere og et øjeblik var han ikke helt sikker på hvad han skulle sige. "Kæmpe chok man!" fik han dog sagt og smilede så til hende. Han var en ganske charmerende fyr og egentligt også ganske afslappet, desuden var han god til at holde en facade hvis det endeligt skulle være.
"Du kommer måske ofte heroppe?" spurgte han og kiggede i mod hende. Han kunne ike helt placerer hendes ansigt, men hun så da meget godt ud hvis det endeligt skulle være, om ikke andet bare for at have lidt selskab. "Det er bare et rart sted at slappe lidt af, når man har brug for at få tankerne en smule væk" sagde han og smilede i mod hende, som var han en eller anden halv deprimeret mand, han kunne jo spille hvad som helst.
| |
♛
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 0:16:53 GMT
Annika smilede blot skævt til manden over hans lille udbrud. Det skete lidt for ofte at hun forskrækkede folk, men ofte tog hun bare sin uskyldige facade på når det skete. "Åh.. Det er jeg ked af, det var slet ikke meningen," mumlede hun med et snert af dårlig samvittighed i tonelejet. Hun stak derefter hænderne i lommen og satte sig på en af ventilationsskakterne lidt ved siden af ham, som var det ganske normalt. Da han spurgte om hun ofte kom herop, dukkede en hurtigt sammensat løgn op i hendes hoved, og smilet kom tilbage igen, sammen med et lidt tøseagtigt fnis.
"Ja.. Men det er også fordi jeg har en veninde der er mega lun på ham derovre.. 5. etage, 4 vindue fra venstre af," hun udpegede sit eget mål med vilje og fnes igen lidt, indtil manden nævnte at han kom her for at få tankerne væk. I så fald havde hun afbrudt ham og inden i var hun ret ligeglad. Men uden på så hun igen ud som én der havde dårlig samvittighed. "Ej, undskyld.. Så kommer jeg bare brasende og ødelægger din afslapning og alt muligt og forskrækker dig.. Ej.. Jeg kan godt gå lidt væk hvis det er? Jeg vil ikke ødelægge det," før han nåede at svare, sendte hun ham dog et lidt nysgerrigt blik. "Hvilke tanker? Ej! Det.. Det behøver du ikke svare på!" forfjamsket rejste hun sig og tog sig til hovedet som en anden akavet idiot, der ikke havde forstået et socialt hint.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 18:18:24 GMT
|
Han grinede let som han kiggede i mod hende, hun var anderledes - det kunne han da se ved første øjekast. Håret, måske hun kunne lide at skille sig ud og få opmærksomhed? Sikkert typen der sked på hva andre mente om hende, ellers ville man vel ikke have sådan et hår? Måske fået for lidt opmærksomhed som barn, måske blevet mobbet i skolen? Duncan's tanker begyndte med det samme at bevæge sig som han kiggede i mod hende, fordi han netop ikke havde nogen følelser, så var det andre ting han bemærkede når han så fremmede folk. Han kiggede i mod manden som hun udpegede, og eftersom det også var ham som Duncan kiggede efter, var han automatisk en smule mere kritisk: "Virkeligt?" spurgte han en smule mere kritisk.
"Åh bare tanker omkring livet og den slags... Det kender du sikkert" løj han. Duncan havde overhovedet ikke nogen tanker om livet, faktisk så tænkte han ikke specielt meget omkring noget som helst andet end sine mål og det han ønskede for at nå dem. Han var ikke dum, tværtimod, så mente han selv at han var en af de klogeste folk. Når man ikke havde følelser, så blev man ikke forstyrret af alt muligt pjat.
| |
♛
|
|