Hard Work

[Christopher Antoney Halliewell]

Callisto Cotes

Det var midt på eftermiddagen og kl var ved at være 14, vejret var pænt, solen skinnende selvom ser lå lidt sne udenfor. Man kunne mærke hvordan foråret var på vej, lige noget der passede Christopher. Han åbnede døren til sit kontor og ud drønede en Kneazle og ham selv. Den hvide kneazle spænede afsted over gangen og stoppede op for at finde ud af hvor han blev af. Med en enkelt besværgelse låste han døren til kontoret. Han rettede lidt på sin skulder taske og bevægede sig ned af gangen. Han kiggede en enkelt gang tilbage for at kigge på katten. Den luskede efter ham med hastige skridt. I favnen havde han en bunke pergamenter fra elever der skulle rettes. Han var begyndt at blive sulten, og kunne egentlig godt bruge et æble inden den stod på dagens træning. Træning var noget han gik meget op i, det havde han altid gjort. Også derfor han så træne ud. Det pæne tøj sad perfekt på ham, skjorten var pænt strøget og bukserne også. Han havde intet slips på da han aldrig gik med det. 

[Callisto Cotes]

Der var sket så meget siden Callisto havde forladt Hogwarts og Slytherin for snart 9 år siden, vist nok hun havde ikke rigtig tal på det mere, men hun viste det var deromkring, hun var stadig sammen med Angie, men tingene var stadig kompliceret, hvilket deres forhold næsten altid havde været, men de havde også været sammen i mange år, Callisto var blevet så god til mørkt Magi, at hun havde fået en stilling som lære på det magiske universitet, Callisto havde dog aldrig troet hun skulle være lære, men det var hun altså blevet og hun kunne faktisk godt lide det, da mørkt magi havde interesseret hende meget, så længe hun kunne huske, i dag var hun endnu en gang på arbejde, hun synes faktisk st de fleste af hendes kollegaer var flinke, selvom hun sjældent tænkte over det, det var blevet frokost tid og hun bevægede sig mod spise salen, hun gik ned af gangen og pludselig kom en kat løbene, forbi hende hun havde ikke lige forventet det så hun, ude at ville indrømme det, fik et lille chok, Da hun havde gået i sine egne tanker, Callisto kiggede sog omkring og fik øje på en af hendes kollegaer, “ hey styr lige din kat” vressede Callisto og kiggede på kollegaen, letter irreteret over, st katten var kommet spændene ind foran hende

[Christopher Antoney Halliewell]

Hvis der var noget der kunne gøre Christopher glad så var det hans kneazle. Den havde altid et godt humør, den var ligesom ham speciel. Han havde altid haft en ide om at have noget med magiske dyr st gøre, men han havd aldrig været den bedste til faget. I stedet lå spådom mere til ham, også derfor @amaniel havde ansat ham. En stemme lød, og den var da ikke særlig speciel flink. Han vendte sig om for at kigge på sin kneazle og stemmen. Det var Cotes, hvad var hun så sur over? ”Nu er det ikke mig der styre hende. Hun styre sig selv” kom det en anelse køligt fra ham. Hvordan kunne man forvente at man kunne styre et dyr. Det var jo ikke fordi man kunne dressere en kat. Katten stoppede op og satte sig ved siden af Christopher og begyndte at slikke sin pote. Han satte et køligt ansigt op og kiggede på Cotes. ”Måske du skulle lære at se dig for?” hans kølige attitude var ikke langt for ham, det var meget naturligt når nogen skulle belære ham, eller skulle sætte en vrede op når han ikke havde gjort noget galt.

[Callisto Cotes]

Hendes kollega der så ud til at være ældre end hende snakkede om, at han ikke kunne styre sin kat, “hvis man har dyr må man kunne styre dem ellers skal man vel ikke have dyr” sagde hun letter irreteret og kiggede på manden, callisto havde selv en Ravn hun selv mente hun styrede udemærket, hvilket ikke altid var tilfældet, “det kan vel ikke være så svært” sagde hun lidt efter stadig irreteret” og stillede sig foran ham, “ en anden gang så prøv lige ikke, at lade den spæne sådan afsted” sagde hun da hun engenligt ikke gad diskutere det, “jeg er på vej til spisesalen, så har ikke tid til st stå her og diskutere om du skal have styr på din kat eller ej” forsatte Callisto og skulle til at gå videre

[Christopher Antoney Halliewell]

Et irriteret udtryk kom frem på ham. Hvad bildte hun sig lige ind?! De var kollegaer og her troede hun at hu. Ejede det hele eller hvad? Hvad underviste hun i at være en idiot? For det gjorde hun da meget godt. Han rystede på hovedet af hende. ”Dyr skal have lov til at være dyr. Alt skal ikke handle om at holde styr på dem. De lever deres eget liv og sådan vil det altid være. Du kan jo ikke træne en basilisk!” han var lettere irriteret og han skulede til hende med små øjne.
Bare fordi katten var i godt humør var der ikke nogen grund til den skulle holdes i kort snor! Et fnys kom fra ham og han vendte sig om for st bevæge sig videre ned af gangen. ”Næh hvor herligt at du skal der ned...” kommet køligt fra ham. Hvis hun skulle være sådan hele vejen orkede han næsten ikke at spise noget. Nok var han ikke særlig glad til dagligt men der var ingen grund til hans humør skulle blive være. ”Kom så Snowey” kom det lidt mere roligt fra ham og kiggede på sin kneazle. Katten stirrede på Cotes og derefter på Christopher. Den rejste sig op og bevægede sig med ham gående lige ved siden af sig.

[Callisto Cotes]

“Så siger vi det og man kan hvad man vil” svarede hun kort og koldt, selvom hun engenligt ikke gad diskutere det mere, det kunne jo engenligt være ligegyldigt, manden havde ikke styr på sin kat og det kunne hun ikke gøre noget ved,ø alligevel og hun gad heller ikke prøve, for måske kunne hun godt gøre noget ved det, men han var jo en kollega så hun måtte heller lade være, tænkte hun og begyndte st gå videre ned sf gangen, uden rigtig at sige mere til ham og skævede bare til katten, da den stirrede på hende, mens hun forsatte med st gå ned af gangen til spise salen, i spise salen var der en del folk hvilket der logisk nok var på denne tid og til alle andre måltider, Callisto gik op får at tage mad, hun var stadig lidt irreteret over situationen, men prøvede st koncentrere sig om andre ting i stedet

[Christopher Antoney Halliewell]

KVINDER! Det var det eneste der løb igennem hans hovede. Der var ikke andet at gøre end at være irriteret over dem. Godt han aldrig havde en kvinde i sit liv, specielt ikke hvis de var lige som hende her. Sådan at skulle bestemme over ens dyr. Næh de havde deres eget syn på livet. En kimære var jo også vilde dyr og kunne ikke trænes, hvad ville hun gøre med dem? Ud over st dø selvfølgelig.
Som han bevægede sig ned af gangen og ind i spisesalen kiggede han lidt hen på bordet hvor han plejede at sidde. Der var stadig ledigt, men han skulle jo bare have et æble. Så kunne han også komme hurtigt tilbage til arbejdet. Hvis hende der Cotes ikke skulle blande sig i hans kneazle. Han overvejede muligheden for om han skulle sætte sig eller gå videre. Han bevægede sig over for at tage et æble og satte sig på den nærmeste stol. Han lagde pergamenterne på bordet og tog en bid af æblet. Hans kneazle hoppede op på skødet af ham og satte sig ned.

[Callisto Cotes]

Callisto havde taget mad op på sin tallerken og skulle nu finde et sted at sidde, hun kiggede rundt og fandt en ledig stol, hun stillede tallerkenen på bordet og satte sig på stolen og kiggede op og opdagede først nu, at hun ikke sad så langt fra manden fra før, Callisto sukkede letter irreteret, men tog sig selv i det og begyndte at spise, hun kiggede igen på manden, hvad var det nu han hed, hun kunne ikke huske hvad han hed, hun var faktisk slet ikke sikker på hun havde fået det af vide, nå det var også lige meget for hun var engenligt lidt ligeglad med hvad hans navn var, men på den anden side de var jo kollegaer og måske var det alligevel en god ide at finde ud af hvad manden hed og starte forfra, og hvis de alligevel skulle sidde her sammen, kunne de vel godt snakke sammen, callisto tog sig sammen selvom hun stadig var lidt irreteret over tingene fra før, men hun skubbede dem til side, “hey jeg fik ikke dit navn” sagde hun i en rolig men bestemt tone og kiggede på manden fra før

[Christopher Antoney Halliewell]

Som han sad med sin kneazle på skødet lod han en hånd køre over ryggen på den. Han holdte æblet i den anden hånd og tog en bid af det. Han lod blikket gå ned på sine pergamenter og begyndte at læse dem. Som en stemme snakkede til ham kiggede han op. Åh det var hende igen. Hvad ville hun nu?! Han kiggede ned på sin kneazle og så op på Cotes igen. "Halliewell for dit vedkommende." kom det fra ham i et lettere køligt tonefald. Der var ingen grund til at hun fik fornavnet, slet ikke sådan som hun snakkede til ham, eller opførte sig for den sags skyld. Han kiggede ned på sine pergamenter igen og tog en bid af æblet. Han var egentlig lige glad med om hun sagde sit navn, hvad skulle han bruge det til. Så han kunne bide hovedet af hende næste gang de ses?

[Callisto Cotes]

Callisto rullede med øjenen til hans svar, hvad bildte han sig og snakke så flabet til hende, hvem troede han engtligt han var, han var bare en kollega og hun gad ikke finde sig i sådan noget hverken fra kollegaer eller nogen andre, hun gad hellere ikke fortælle hvad hun hed når han var sådan, hvis de nogen side skulle snakke sammen igen, skulle han snakke pænt til hende ellers gad hun ikke, hun kiggede på han og rullede igen med øjenen og gik i gang med at spise sin mad, uden st sige et ord til ham

SLUT