Shit happens

[Charlie Ian Callahan]

@narcissavixen

Kings Cross Station

Omkring middag

---

Charlie sukkede opgivende som han driv våd sjoskede ind på den store togstation i det centrale London. Udenfor øsede det ned - for at sige det mildt og han var blevet fanget i regnbyen. Man kunne måske undre sig over hvorfor han ikke bare havde transfereret sig væk, men der var simpelthen så mange mugglere på denne tid så det havde ikke været særlig ansvarligt af ham. Han orkede i hvert fald ikke en reprimande fra ministeriet af. 
Udover det havde hans ellers så afslappede morgen endt ud i at blive en ret stresset en af slagsen. Han havde fundet ud af at han havde glemt en aftale som han endte med at måtte aflyse eftersom han havde troet at han havde uendelig med tid i morges. 
Herefter havde han planlagt at han ville bruge dagen fornuftigt så det ikke ville være spild at aflyse aftalen med søsteren, men så på vej ned at handle gik det op for ham at han ikke havde fået taget hverken nøgler eller tryllestav med sig - og her kom så den egentlige grund til at han ikke havde brugt magi til at komme hjem. Han havde glemt sin tryllestav. Flot. Rigtig flot. 
De våde gevandter efterlod næsten en lille pyt af vand som han blev stående dit og overveje sine muligheder. Måske skulle han gå ind på en af caféerne vil den genstridige bye var drevet over og så finde ud af hvad han så skulle få de næste timer til at gå med frem til hans bror Austin kom hjem og kunne lukke ham ind. Grunden til at han var endt på stationen her var ganske simpelt at der var tørvejr og han havde brug for at komme væk fra regnen. At dømme efter folk der strømmede ind var han vidst ikke den eneste der havde fået den ide at søge læ her. 

[Deleted]

Something's changing
I don't know why

Regndråberne mod ruderne blev tilnærmelsesvis overdøvet af den summen af snak, der foregik inde i muggler caféen. Narcissa stod og trak maven ind for at kunne stå og afvente sin kop kaffe oppe ved disken... ligesom tredive andre personer. Mugglere, gik hun dog ud fra. Ingen af dem virkede bekendte. Det var altid uhyre travlt på Kings Cross på denne tid af døgnet. Derfor befandt hun sig ganske sjældent andre steder end i den magiske verden. Hver gang hun tog turen til London blev hun husket på hvorfor.

,, Cissa!", blev der kaldt og Narcissa slog øjnene op fra den søvndyssende tilstand, denne ventetid havde bragt hende i.
,, That'd be me.", mumlede hun, sikkert ikke højt nok til at nogle kunne høre det, men hun fik alligevel øjenkontakt med baristaen og rakt sin to-go kop. På siden af den stod der rigtig nok hendes muggler-undercover; Cissa.

Dernæst banede hun sig vejen hen til indgangen og trådte ud fra caféen. Ud på stationen, hvor menneskemængderne gik lige på irritationsnerven hos hende. Narcissa satte i gang mod udgangen for at få frisk luft. Det var tiltrængt. Dog satte hun i en så hurtig og uopmærksom fart, at hun bragede ind i mand (Charlie) med albuen og i forsøg på at undgå at spilde kaffen, kom hun til at hælde den ud over sin venstre hånd i en sammenklemt ømmen. ,, Merlins!", udbrød hun og bed læberne sammen. Folk ville tro at hun var skør, at udbryde sådan et ord, som mugglere ikke forstod.

Fluks efter kiggede hun op på manden, som hun havde ramlet ind i. ,, I'm.. I'm so sorry. Oh my.. are you alright?", spurgte hun bekymret og satte kaffekoppen fra sig på jorden for at ryste resterne af kaffen af egne hænder. Hjertet hamrede hårdt i den lille brystkasse.

Charlie Ian Callahan

template by punki of adoxography

[Charlie Ian Callahan]

Charlie havde nok stået stillel lidt for længe og overvejet sin situation. Noget han var ekspert til. Overveje situationer i alt for lang tid. Han var typen der kunne ligge i sin seng om morgenen og mentalt debaterer frem og tilbage i en halv time om hvor vidt han skulle stå op og få noget ud af dagen eller blive ligende og sove en time længere. Han vidste at det var dumt, men det eneste tidspunkt han kunne finde ud af at tænke hurtigt var når han var på arbejde, men man kunne så også sige at det at kunne få bidt armen af eller blive flamberet var en temmelig stor motivationsfaktor.
Han blev trukket ud af sin indre debat da en albue ramte ham hårdt i siden, han gav højlydt gisp af smerte fra sig og så på den blonde kvinde der uheldigvis også endte med at spilde kaffe ud over sin hånd, den så temmelig varm ud taget i betragtning af at resten af indholdet fra kappen staaigvæk dampede.
En smule øm tog han sig til siden hvor hendes albue have ramt ham, men sendte hende et afslappet smil. "No no, it's okay, I'm fine." Han så igen på hendes hånd, "Your hand," som havde hun ikke selv bemærket den skoldende væske der dækkede det meste af hendes hånd, "wait I think I can help." Han havde hørt hendes udbrud "Merlin," klassisk for en magiker. Dog ville han ikke drage forhastede konklusioner for han skulle ikke ende i problemer med Ministeriet.
Fra sin bukselomme fremdrog han, hvad der for den normale hverdagsperson, ville ligne et lommetørklæde, dog sad dette en magisk afkølende besværgelse. Når man arbejdede med drager til hverdag var det næsten et uundværligt værktøj for der endte man til tilder med et brandsår eller to. Denne klud kølede forbrændingen ned og var med til at fremskride healingsprocessen. "May I?" han tog forsigtigt hendes hånd og lagde det tynde blåternede stof over hende udsatte hånd. "It should be fine in a moment." Forklarede han og smilede forsigtigt til hende. Var hun mod al forventning mugglere kunne han sikkert stadigvæk bortforklare det ved bare at spille dum. "I'm sorry I didn't see you there." Han sendte hende et undskyldende blik for det kunne godt være at han havde stået stille, men han kune måske have valgt at stille sig et sted der ikke var midt i det hele.

[Deleted]

Something's changing
I don't know why

Narcissa havde en tendens til at være hurtigt i at overføre tanke til konklusion til plan og så til handling. Det lå helt naturligt til hende efter hun var begyndt i lære som healer og lærte vigtigheden af at kunne handle hurtigt i livstruende situationer. Det var den den af hendes arbejde, som hun havde ‘adopteret’ til sin personlighed. Normalt var hun ikke fortaler for det der med at tage arbejdet med hjem, men her havde hun ikke haft noget valg. Det sad simpelthen i hende.

Gispet fra manden var gået lige i maven på hende, som slog en knude. Hun rystede fortsat på hovedet af sig selv, da han italesatte hendes, nu ret skoldede, hånd. ,, I guess, I'll figure something out..", forsøgte hun at slå det hen med. Hun kunne jo for søren ikke stå her og udføre en besværgelse, som hun ofte brugte på hospitalet. Og hvordan mugglere håndterede sådan noget havde de kun haft ganske begrænset om på det magiske universitet.
'Wait, I think I can help', hans kommentar fik hende atter til at se op. Op på hans øjne. Hans stemme i sig selv, hjalp lidt på smerten. Hun tog et par dybe indåndinger og kiggede ned imod det lommetørklæde, som han placerede mod hendes hånd. Den kølende fornemmelse, der nu bredte sig på hendes hud, fik Narcissa til at smile mildt. Så kiggede hun atter op med sit sigende blik i øjnene.
,, You heard my 'Merlins'.", hvislede hun helt dæmpet ud med hovedet tippet let på skrå og lettethed printet i de smilende gråblå øjne.

Sådan passerede nogle lange sekunder, hvor hun egentlig bare stod og svandt lidt ind i hans afslappede smil. Lige indtil han begyndte at tale.
,, Don't be sorry.", lagde hun ud med at forsikre ham om
,, Really. I tend to .. to rush things when I end up at Kings Cross at these hours. So many muggles. ", det sidste hviskede hun ud og kom med et lille lyst grin. ,, How is your back, sir?", spurgte hun hurtigt ud efter, uden egentlig at være helt sikker på, hvor hun havde ramt ham med albuen.

Charlie Ian Callahan

template by punki of adoxography

[Charlie Ian Callahan]

Charlies ellers ret så formålsløse formiddag havde pludselig fået en del mere handling end hvad han lige havde regnet med. Ikke at der skulle så meget til når hans planer ikke var store til at begynde med andet end at komme igennem formiddagen til han kunne komme hjem.
Han smilede imod den blonde kvinde som deres blikke mødtes og på trods af at han havde haft en ide om at hun var magiker, så var det alligevel en lettelse at høre hendes diskrete bekræftigelse. "Yeah. I did." Bekræftede han med et lille skævt smil.
Han lyttede til det hun sagde og kunne mærke en lettelse skylle ind over ham. Han var selv fuldbblod, men høret ikke til sterotypen der hadede mugglere og så dem som værende mindreværdige. Han vidste da en del ting om dem, nok mere de fleste fuldblodstroldmænd og hekse, men der var også nogle områder hvor han var helt blank. De havde så mange særheder som han slet ikke kunne gøre sig klog på. Blandt andet denne her "mobiletelefon" som skulle være end af deres mest elskede ejendele til hans store forundring.
Hans blik var på nuværende tidspunkt rettet imod hendes lommetørklædesbeklædte hånd. "Dosen't we all?" Spurgte han med et lille suk og løftede atter blikket for at møde hendes. "But you're right. Muggles can be a challange to be around sometimes. Not that I mean any harm-" det sidste følte han at han hurtigt lige måtte tilføje, "it's just. They always seems to be in such a hurry you know, rushing through life more interested in what to post on their weird devices than actually see what's right in front of them." Det gik op for ham at han måske havde delt lidt for meget af sine tanker taget i betragtning af at hun var en helt fremmede. "Sorry...it's just...they can be a bit strange those muggles." Han skar en lille grimasse.
Han slog let ud med den frie hånd som hun spurgte ind til hans ryg, "no worries, I'll live. Probably with at heavy back injury for the rest of my life but it's fine." Han grinede kort over sin egen morsomhed for at understrge at det selvfølelig var en joke, "no really, it's okay." Han løftede hendes hånd en smule op for lige at danne sig et overblik over hvor langt healingen var nået inde under stoffet. "Your hand should also be fine in a moment by the way."