Devil's Dont Fly...

[Deleted]

Sapphira forstod det ikke. Hvor var Andrews situationsfornemmelse? Hans hoved? Skulle han ikke forestille sig at være en del af mugglernes politi? Burde han ikke kunne se, hvor grænserne gik? Åbenbart ikke. Alt mostred i hvert fald dette for nu og der gik således nogle minutter, før Sapphira atter kunne tage sig sammen og rejse sig. Hun tørrede øjnene, der var blevet en smule klare og hun bevægede sig så atter ud i stuen igen, før hun greb sin taske fra stolen, hvor hun havde hængt den op og hun gav sig til at fumle efter noget deri. ”Jeg…Jeg tror det er bedst, hvis jeg takker af for i aften, Andrew.” Beklagede hun.

[Deleted]

Andrew nikkede i mod hende, han syntes hun var sød - han vidste da ikke ligefrem om hun var "the one" eller noget i den stil, men han havde haft en rigtig hyggelig aften sammen med hende.
"Saph... Bliv... Lad os bare sidde og tale lidt" sagde han roligt og kunne mærke han fik dårlig samvittighed. Hendes mixede signaler forvirrede ham lidt, men det var ikke det samme som at han havde tænkt sig at være et røvhul overfor hende.
Faktisk så var Andrew ikke et røvhul overfor nogen hvis han selv skulle sige det, han gjorde et godt forsøg på at være glad og positiv overfor alle mennesker han mødte.
Han kendte ikke hendes grænser, men sådan var det jo når man var i nærheden af nye mennesker, tilgengæld kunne han da bestemt godt trække følehornene til sig når han skulle.

Saphira var en meget anderledes kvinde end dem han normalt var omkring, dem han sås med var som oftest nede på jorden og snakkede bare med ham om tingene, hvor hun virkede lidt mere som en der var i den høje ende af skalaen.
Mon hun havde rige forældre eller noget i den stil? Ikke at det havde den store betydning, hun måtte jo være lige præcist som hun ville, og selv hvis de aldrig skulle ses igen, så ville han gerne slutte af på en god note.
Han var ikke så god til drama og uvenskaber.

[Deleted]

Sapphira sank en klump i samme nu, som hun trak sin taske til sig. De blå øjne flakkede en smule nervøst, som han bad hende om at blive og en smule uroligt, trak hun sin bluse lidt tættere omkring sig ved skulderen, som hun lod blikket dale en smule imod gulvet. ”Jeg…Jeg er bare ikke sikker på, hvorvidt det her faktisk er en god ide…Om jeg er klar til noget nyt efter….” Hun rystede lidt på hovedet, som endnu et flashback til aftenen med Judas indfandt sig hos hende og hun så ellers lagde armene beskyttende over kors omkring sin egen krop. ”Det…Det gør mig utryg, at du sådan skal være..Ham den dominerende..” Mumlede hun.

[Deleted]

Andrew trak vejret: "Sapphire, jeg er virkeligt ikke ude på at gøre dig ondt, det håber jeg du ved" sagde han i en blid stemme, som han kiggede på hende med de rolige, grønne øjne: "jeg er ked af at jeg gik over din grænse.." sagde han.
Han kunne mærke hvordan den dårlige samvittighed bare skyllede indover ham.
"Er der noget jeg lige kan gøre for dig? JEg har bare ikke lyst til du går sådan her" sagde han i en rolig stemme og vidste slet ikke hvordan han skulle udtrykke den dårlige samvittighed som han følte.

"Vil du have en kop kaffe inden du tager hjem? Så kan vi bare snakke lidt..." sagde han.
Andrew mente nu ikke selv at han var noget dårligt menneske, han var bare nogengange tvivl om sig selv og om livet, og åbenbart så havde han dårlig timing, men eftersom hun havde kedet sig ville han bare... Ja det var nok bare dumt.
"undskyld" sagde han igen.

[Deleted]

Sapphira rynkede lidt utilfredst på næsen, som Andrew stod der og betragtede hende. Et lille suk forlod hendes læber og lidt usikkert gned hun sig en smule i nakken, før hun atter slog lidt ud med armene og placerede sin taske en smule modvilligt på stolen. ”Jeg..Jeg føler mig bare så…Langt ude. – Jeg kan ikke finde hoved og hale i noget som helst. Den ene dag kan jeg ligge og knalde en Quidditch-spiller i fuldskab og den næste kan jeg ikke snuppe selv…Selv den mindste berøring fra dig. – Jeg føler mig så fandens ynkelig….Uselvstændig og….Som om jeg ikke er mig.” Klynkede hun.

[Deleted]

Han trak på skuldrene: "Jeg tror det er meget normalt med hvad du har været igennem" sagde han blot.
Han havde da heller ikke altid haft det nemmeste liv, godt nok var han ikke lige blevet voldtaget, men Andrew havde jo mistet sin kone i en brand, og i rigtigt mange år havde det ødelagt noget inde i hovedet på ham som han havde brugt lang tid på at holde styr på igen.
Han sukkede let, og smilede så til hende - han mente nu egentligt selv han var en god fyr.

"Har du overvejet om du burde søge en psykolog?" spurgte han i en rolig stemme og lagde let hovedet på skrå: "Jeg kender en rigtig dygtig en hvis det er" sagde han roligt, han havde selv fået nogen timer ved @justin2
Det havde han været rigtigt glad for.

[Deleted]

Sapphira følte sig umådeligt lille, som hun stod der og krængede både hjerte og følelser ud for Andrew. – Derudover syntes et stik af dårlig samvittighed næsten at sidde i hende efter at hun også havde knaldet @demyan , mens hun og Andrew havde datet. – For gad vide, om han mon ville dømme hende på det? Hun tog en dyb indånding, og hun rystede så ellers på hovedet. ”Glem det. – Jeg skal ikke have nogen til at blande sig i mit privatliv og rode i min barndom, hvor forskruet og damned mit liv end må være efterhånden.”

[Deleted]

Han nikkede blot.
"Det var bare et forsøg på at hjælpe, han er meget professionel. Overvej det hvis du engang får brug for det" sagde han.
Selv hvis det ikke var andet end det, så ville han jo gerne være hendes ven - hun var en smuk og klog kvinde som uden tvivl fortjente det bedste i livet, og han var ked af at livet ikke havde behandlet hende som hun måske fortjente.
"Du fortjener bedre... Jeg håber virkeligt at der er nogen der kan hjælpe dig, og hvis der er noget som helst jeg kan gøre, så må du altså ikke tøve med at spørge...” påpegede han.

Andrew hadede at se når folk havde det dårligt.
Det var jo også derfor han havde forsøgt at hjælpe hende.

[Deleted]

”Mhmm…” Sapphira brummede stille af Andrews kommentar. Hun fugtede læberne en smule og stille og roligt, sad hun så ellers bare og fumlede lidt med kanten af sin nederdel, som hun ikke helt vidste, hvad hun skulle sige. Blikket vandrede således blot en smule imod gulvet og hun åndede så ellers tungt ud. "Jeg ville bare ønske jeg kunne smadre og gøre Judas’ liv lige så hæsligt som mit..” Mumlede hun så.

[Deleted]

Han nikkede blot.
"Tror du ikke der er nogen i ministeriet der er med på den? Jeg har på fornemmelsen at der er flere mennesker der gerne vil have ramt på ham. vi vil også gerne, men jeg er ikke sikker på om vi er de rigtige" sagde han i et smil.
Han vidste måske godt at det ikke var så nemt at få Judas som man ønskede, men når de havde magi havde de i det mindste nok en fordel mod Andrew og de folk han gik på arbejde med.

Dem han arbejdede med vidste jo naturligvis slet ikke at Judas var magiker.
Det var jo ikke lige planlagt at Andrew skulle være en fuser og faktisk så måtte han indrømme at han skammede sig en smule Over det, desværre var det jo ikke ligefrem et valg han havd fået her i livet.