Kidnapping "Angels"

[Deleted]

Sted: Off-road, et hus ude i ingenting
Tid: Kl 22:15, d. 03.03.2056
Vejr: Regn og blæst, dog ikke vildt koldt
Deltager: Angela Dupuis Blake
Påklædning (og udseende): Annika er i form af en mand, midt 30'erne, kort kornblondt hår og et let lag af skæbstubbe. Hendes tøj består af et pænt jakkesæt, dog ikke for fint.

Det havde taget noget tid at overbevise kvinden Angela om at de kunne bringe deres samtale videre hjem. Flere timer faktisk, men var der noget, som Annika var god til, så var det at manipulere med andre. Og hun havde manipuleret Angela godt og grundigt, kommet godt ind på følelser og udvist en høflighed og respekt der havde gjort sådan at hun havde på fornemmelsen, at Angela nu stolede på hende.

Annika var blevet til manden Shaun Temple i aftenens anledning. En respekteret mand, der arbejdede med børn og unge i et fritidscenter som sidejob og som var fitness-instruktør. Hun havde mødt Angela til en fest hvor alle var klædt relativt fint på og nu sad de så i hans (hendes) bil. De havde kørt et godt stykke, ud mod Off-Road hvor Shaun havde fortalt livligt om sit arbejde og sine interesser, men samtidig også havde udvist stor interesse i hvad Angela lavede i sin hverdag. Hun holdt sig dog fra at være alt for nysgerrig for att undgå at virke creepy og indtil videre var dette blot et one-night stand, der var blevet sat i gang ved at "Shaun Temple" virkede som en troværdig mand at bruge tid sammen med.

Men så snart de var nået til "Shaun Temples" hus, var der alvor at læse i "hans" ansigt, da han åbnede for midterrummet i bilen, lige bag gear-stangen. I et hurtigt snuptag fik "han" fisket sin pistol frem og pegede den mod Angelas hoved. Der var intet klamt at se i mandens ansigt. Man kunne måske tro at han havde i sinde at gøre forfærdelige ting ved Angela, men hans blik var egentlig blot distanceret og køligt, som han fokusere på den mindste bevægelse fra Angelas side. "Jeg ved at dette ikke var hvad du forventede. Hvis du venligst vil tømme inder-og yderlommer langsomt, så sker der dig intet," forklarede han i et roligt toneleje, der dog stadig havde en hvis autoritet over sig.

Shaun Temple:

[Angela Dupuis Blake]

outfit

Det havde været en god fest, som Angela havde nydt. Særligt var hun kommet rigtig godt ud af det med en ung mand ved navn Ben. Ham havde hun egentlig flirtet med det meste af aftenen og nu hvor det var ved at være tid til at tage hjem, blev det da også hurtigt aftalt at hun kunne tage med ham. Selvfølgelig håbede hun på mere end bare et one night stand, da hun faktisk følte det var gået ret godt mellem dem, men som det tyngede ud i husene begyndte hun at få en underlig fornemmelse i maven. Hun slog det dog hen med at det nok var træthed blandet med at hun var spændt.

Sandheden blev dog hurtigt en anden da de stoppede uden for et hus og manden bad hende tømme sine lommer. og truede hende samtidig med. "Men... Hvad sker der?" Spurgte hun chokkeret og nervøst. Problemet var lidt hun ikke havde så mange lommer i kjolen, men hun fiskede da en rød læbestift op af en lille lomme, resten havde hun i sin taske.

[Deleted]

Det havde et været udelukkende et sekunds overseelse af, at kvinden jo også havde sin taske ved sig. I et snuptag flåede hun tasken fra hende, i en lidt voldsom bevægelse, før hun, stadig med blikket rettet mod Angela, åbnede for den. Hun følte efter med hånden, om der var en nogle genstande der var farlige og kunne skade hende og jo, minsandten om der ikke var en damning stav dernede! Hun ville til enhver tid kunne mærke sådan én og hun tog den skam også op fra tasken af, kiggende mod den i et splitsekund, før blikket rettede sig tilbage mod Angela, hadet lysende ud af de ellers så flinke øjne. "Det kunne jeg have sagt mig selv," mumlede hun med den mandlige stemme der tilhørte den mand, hvis hår der havde været i poly-juice eliksiren.

Og så rettede hun ellers pistolen direkte mod kvindens hoved. Lysten til at tage hendes liv var stor, men hun havde ikke i sinde at gøre det. Poly-juice havde jo det krav, at mennesket man brugte til det var levende. "Det der sker nu, er at jeg først går ud af bilen. Du rører dig ikke ud af stedet, før jeg beder dig om det. Forstået?" tonen var blevet meget mere kold og hård på nuværende tidspunkt.

[Angela Dupuis Blake]

Angela var efterhånden meget bange og i dette øjeblik følte hun sig enormt ensom. Hun var i et forhodlsvis fremmet land og var ved at blive overfaldet. Hun havde brug for sin familie, eller en eller anden der kunne hjælpe hende, men hun kunne bare se til mens manden tog hendes tryllestav og så sigtede på hende med en pistol. Tårerne løb hende led over kinderne. Pistolen var få cm fra hendes ansigt og hun var bange for hvad han kunne finde på. Derfor nikkede hun også bare og gjorde som han sagde, hun turde ikke rigtig andet. end ikke at sige noget. 

Skulle hun dø nu? og hvorfor? hvad havde hun gjort?

[Deleted]

Det lod til at hun forstod, hun nikkede i hvert fald mens tårerne løb frit fra hendes øjne. Det kunne godt være, at Annika var i gang med noget forfærdeligt, at kidnappe hende, men hun var ikke helt foruden sympati, og selvom kvinden var en forbandet heks, så var Annika stadig et empatisk menneske. Hun kiggede kort på Angela i tavshed, før hun åbnede bildøren og, stadig pegende pistolen mod Angela, gik rundt om og åbnede hendes bildør. Med et fast, men ikke voldsomt hårdt greb i kvindens arm, førte hun hende afsted ind i huset. Og ned mod kældertrapperne. Der var flere rum dernede. Uden et ord førte hun Angela ned til et rum og åbnede døren. Der var en rimelig rar seng derinde, rendt op med dyne og det hele. Endda et par bøger. Hun var ikke helt sjæleforladt trods alt.

"Her. Gå ind og vent, så kommer jeg senere," lød mandestemmen. Med et let puf til Angela, så hun kom ind i rummet, lukkede og låste Annika døren bag sig og lænede sig kort op af den. Hver gang. Hver gang kom sympatien og stod i vejen for hendes gøremål. Alt hvad hun ville, var at udradere al magi. Hvorfor kidnappe folk for dette? Hvad havde hun gang i? Med sammenbidte tænder gik hun tilbage op af trappen i sin mandeskikkelse.
Hun kom først ned ad trapperne to timer senere, denne gang i sin egen skikkelse, men med en hætte trukket ned over ansigtet. Hun havde stadig sin pistol i hånden og hun skubbede en luge væk. Det var næsten lige som en slags fangekælder, bortset fra at klimaet hernede var fint og at rummet ikke var helt mørkt og skræmmende at være i.
"Er du klar til at snakke?" spurgte hun, denne gang var det hendes normale, kvindestemme der lød. Ikke lige så skræmmende som manden. Hun skulle blot have nok DNA fra Angela, og så ville hun sådan set bare lade kvinden gå. Men ikke før hun havde gjort sit værste. Obliviatus-forbandelsen. Hun hadede det, men hvis kvinden bare så lidt af hendes rigtige form, så måtte hun bare ikke huske det!

[Angela Dupuis Blake]

Angela var meget bange og turde ikke andet end at gøre som manden sagde. Hun kunne ikke lide dette her og det var som om hun blev tvunget til noget hun havde virkelig dårlig erfaringer med. Angela forsøgte at stritte imod som hun blev bedt om at gå, men det hjalp intet og snart var hun i en klam kælder. Sådan føltes det hvert fald. Virkeligheden blandede sig med fantasi, eller var det minder? Hun vidste det faktisk ikke. "Nej, lad mig være. Jeg har ikke gjort noget." hulkede hun, bange for hvad der skulle ske. 

Som hun blev lukket inde i det lille værelse sank hun sammen på gulvet og forsøgte halvhjertet at banke på døren. "Lad mig komme ud. Vil du ikke nok. Du har fået fat i den forkerte." men lige lidt hjalp det. Der var intet at komme efter og hun måtte blive siddende i lang tid endnu. Det endte med at hun sank helt ned i fosterstilling og bare holdt om sig selv. Hun ønskede sig tilbage til Frankrig, tilbage til vinmarkerne og alt det gode dernede. "Maintenant laisse moi sortir" lød det som hun en hvisken. 
Kort efter hørte hun en kvindestemme udenfor døren det fik hende til at rette sig op. "Hvem er du?"

[Deleted]

En idé poppede op i Annikas hoved. Hun kunne både berolige kvinden og have lidt bedre samvittighed og hun kunne snyde hende. Ved at lade som om hun var på hendes side. Kun indtil forbandelsen var kastet. "Han siger, at jeg ikke må sige mit navn. Men hvis ikke jeg gør som han siger... Så.. Så.. Jeg har en søster og.." det krævede kun én tanke at få tårerne frem og det var tanken om hvad hun kunne være blevet, havde det ikke været for at hendes virkelig sjældne tryllestav var blevet knækket. Alle hendes barnlige tanker. Hun hadede dem, men det var effektive tanker hvis man skulle lade som om at man var brudt sammen. Snøftende og smågrædende åbnede hun døren på klem.

"Han har min søster og hvis jeg ikke gør som han siger... Så slår han hende ihjel..." hendes stemme knækkede og med en hånd klar til at kaste en besværgelse, just in case, trådte hun ind i rummet. I den anden hånd havde hun en saks. "Han vil have et par lokker af.. af... Af dit hår.. Jeg er så ked af at han tog dig herud.. Undskyld. Han er sindssyg.. Men jeg vil ikke l-lade ham gøre dig noget, okay?"

[Angela Dupuis Blake]

Angela forstod ikke noget som helst af hvad der skete. Hvem var denne mand? og pigen også. Hun var forvirret, hvad skulle de overhovedet bruge hende til? Kvinden fortalte hurtigt at han havde hendes søster, og hun derfor var nødt til at gøre nogle ting. Det var modbydeligt. Stakkels pige! Angela havde aldrig selv haft søskende, men tænk sig at frygte at miste dem. Det måtte være svært. "Hmm jeg ved det. Klip noget af mit hår, så prøver jeg at stikke af og henter nogen i ministeret, jeg skal nok hjælpe dig og din søster." Hun kunne ikke bare lade dem i stikken. Selvom hun ikke kendte dem, så ønskede hun ikke noget ondt ske dem. Hun så sig fra side til side og sænkede stemmen lidt."Ved du hvordan man kommer ud?"

[Deleted]

Annika lod et par krokodilletårer falde som hun stod over for Angela og afventede hendes reaktion. Hun havde stadig håb, så det ud til. Uden at sige noget, til at begynde med, tog hun fat i en lok inderst inde ved nakken. Stadig nok til at have et mindre bundt, men ikke nok til at det var vildt mærkbart. Man ville ikke kunne se det i hvert fald. Og så røg bundtet af, da hun klippede det af med saksen. "Jeg... Jeg kender hans vaner.. Han vil snart komme tilbage, så vi når ikke ud endnu.. Men om et par timer.. Så.. Så tager han ind til byen og så kommer jeg h-herned og henter dig.. Okay? Så lukker jeg dig ud, men lov mig at du får fat i hjælp.. For.. For jeg tror ikke kun han lader det gå ud over min søster d-den her gang," hun snøftede et par gange og kiggede bedende på Angela, med det lille bundt hår i sin hånd.

[Angela Dupuis Blake]

Hvad var det her for noget? Manden var jo syg i hovedet. Angela var bange og følte sig så pokkers alene. Der var ingen hun kendte godt nok til rigtigt at de ville bemærke hun var væk. Hun ville bare virkelig gerne hjem nu.  snart! Hun var klar til at gøre alt for det, bare hun ikke skulle være her alt for længe mere. Måske hun kunne finde ham @themadhatterwasher14? han kunne måske hjælpe hende. Han havde da vidst også haft noget at gøre i ministeriet. "Jeg gør hvad jeg kan. Det lover jeg.. " Hun turde ikke blive, men hun turde heller ikke løbe lidt nu. Hun var bange og ked af det. Skæmt endda! men hun måtte vente.