Double the Hire

[Deleted]

Sted: Den Utætte Keddel - Et privatværelse
Tid: 04.03.2056, 18:45
Vejr:Køligt, støvregn
Deltager: Bryce Keefer
Påklædning: Sorte jeans, sneakers, en grå T-shirt og en grøn jakke

Annika havde kun få kontakter inden for den magiske verden og det var sådan hun bedst kunne lide det. Hvilke motiver hendes få kontakter derfra havde for at skulle ønske andre magikere døde, var hun pisseligeglad med. Det vigtige var, at de døde, så verden kunne blive til et bedre sted. Det var i hvert fald hvad hun fortalte sig selv hver nat når hun gik i seng og det havde fungeret helt fint indtil videre.
Mr. Brand, som han yndede at kalde sig selv, sad ved et bord ved vinduet, da hun kom ind af døren, allerede malplaceret fordi hun var den eneste iført mugglertøj. Han selv havde rober på, som en troldmand normalt havde det, hans ansigt pænt og ikke en eneste stump skæg at finde i ansigtet. De brune lokker var lige nøjagtigt lange nok til at de kunne reddes tilbage med et let krøl og hans hudfarve var let gylden. På bordet havde han to mapper, forseglet grundigt for at ingen uvedkommende kunne læse hvad der stod i og han fik med det samme øje på Annika da hun kom ind. Hun mistænkte ham selvfølgelig for allerede at have set hende uden for, da han jo som sagt sad ved vinduet. 

Uden at tage jakken af satte hun sig over for ham, afventende. Normalt talte de ikke særlig meget. Han plejede blot at skubbe kontrakten over til hende, samt halvdelen af beløbet for hendes ydelser, men i dag gjorde han det ikke. I stedet kiggede han igen ud af vinduet, efter at have nikket til hende som hilsen. "Der går nok ikke længe før din makker ankommer," konstaterede han i sit bløde, høflige, men distancerede tonefald. Dette fik Annika til at hæve et øjenbryn kort. "Jeg troede vi havde fået det gjort klart mellem hinanden at jeg kun arbejder solo," det var ikke et spørgsmål, men nærmere også en konstatering fra hendes side. Hun brød sig ikke om at arbejde med andre. Så skulle hun tage stilling til en ekstra faktor i arbejdet og planlægningen deri og faktoren kunne oven i købet være meget forstyrrende, især hvis denne var mindre kvalificeret til jobbet end hun var. Men det var tidsspilde at brokke sig over det. Brand sagde intet og hun forblev lige så tavs som han, mens de ventede på den tredje mand. Nu hvor det ikke var var en simpel hand-over, antog hun desuden stærkt, at de nok skulle diskutere jobbet andetsteds. Endnu mindre grund til at tage jakken af.

[Bryce Keefer]

Bryce kiggede på det dyre ur om hans håndled. 18.45, han havde stadigvæk lidt tid at løbe an på som han nærmede sig Den Utætte Kedel. Dagens mundring bestod af et sort dyrt jakkesæt hvilket ironisk nok fik ham til at fremstå en lille smule som de hitmænd man så i en god gammeldags actionfilm. Det var dog ikke derfor han bar det, han kunne bare godt lide den professionelle udstråling det gav ham, som var han en person af yderst vigtighed. Det mente han jo sådan set også selv at han var så på den måde hang det ligesom sammen.
Han gik indenfor i krostuen og uden at snakke med nogen forsvandt han ovenpå til det anviste værelse hvor han skulle mødes med sin kontaktperson. Det havde stået lidt sløvt til med jobs under modet her på det sidste, han havde været nødt til at holdet lidt lav profil. Efter Ministeren havde været forsvundet var sikkerheden i ministeriet blevet skærpet og han skulle ikke nyde noget af at blive busted. Ikke at han havde nogen indvirkning i det der var sket, men man kunne roligt sige at han havde andre lig i lasten.
Han skubbede døren op indtil det lille rum og blev ærligt en smule overrasket over at se en kvinde i rummet som han ikke havde set før. De brune øjne hvilede på hende i nogle lange sekunder hvorefter de fandt vej til Mr. Brand. "Hvad er det her?" Spurgte han ligeud. Hans tonefald var kontrolleret, men tydeligt irriteret. Han brød sig ikke om overraskelser og lige nu var han ligeglad med om dette fik ham til at fremstå ubehøvlet. Ikke overfor Mr. Brand, den mand havde trods alt tilegnet sig Bryces respekt igennem flere sager, men overfor hende.
Roligt gik han frem mod de to og satte sig på den sidst ledige stol hvorefter han rettede en smule op sin sorte jakke der var lidt utilstrækkelig på en kølig aften som denne, men det kunne han ignorerer.

[Deleted]

Ingen af de to der sad og var komplet stille følte at det var akavet. De havde begge to ting på dagsorden og stilhed forstyrrede ikke nogle af dem. Så der var også fuldstændig tavst i rummet idet den tredje person kom ind. En mand iført et pænt jakkesæt. Det hele føltes pludselig meget overklasse-agtigt for Annika, men det var ikke noget hun tog sig synderligt meget af. Mandens blik var på hende i et godt stykke tid og hun så blot tilbage på ham, fast og uden at skæve væk, som de fleste nok ville have gjort det. Hun fandt det næsten morsomt, at han var lige så frustreret som hun selv var over at det ikke bare var ham og Mr Brand. I stedet for at sige noget, kiggede hun blot spørgende tilbage mod Brand idet den fremmede herre havde sat sig.
"Godaften til jer begge. Jeg har en kontrakt, men den er et tomands-job. Det er den eneste måde målet kan tilendebringes. I to er de bedste kontakter jeg har og jeg mener at I kan gøre det sammen," konstaterede Mr Brand roligt, kiggende på både Annika og Bryce. Der var ikke brug for flere ord i hans optik.

"Og det siger du, selvom du ved at jeg arbejder bedst alene. Og det er sikkert det samme tilfælde for din anden kontakt," hun kiggede mod den fremmede mand som gestus og trak derefter på skuldrene. "Snakker vi om en kode 2?" hun vidste ikke om den fremmede mand var en muggler eller ej, men hvis manden kendte til Mr Brands kodesprog omkring magikere, så ville han vide, at kode 2 betød at målet var en magiker. Mr Brand nikkede blot og sendte derefter Bryce et velvidende smil. Det var ret tydeligt at den anden kontakt var involveret på den rigtige måde og det var både frustrerende og samtidig godt nok for Annika. At arbejde sammen med en magiker. Fantastisk. Hun skævede mod vinduet før hun besluttede sig. Hvad end den anden mand ville være med eller ej, ville hun stadig fuldføre denne kontrakt, om hun så skulle ende med at have en anden på slæb fordi denne mand ikke ville. Men det var ikke til at vide endnu. "Jeg tager jobbet.."

[Bryce Keefer]

Bryce var klog nok til ikke at sætte sig på tværs af Mr. Brand, han havde tit givet Bryce sager og Bryce respekterede ham skønt han på nuværende tidspunkt ikke kunne lade være me at tænke om manden måske havde mistet forstanden. Bryce arbejdede ikke sammen med andre. Jo når han var på arbejde, men han kendte også sit team fuldt ud. Han kendte ikke denne kvinde. Mr. Brand påpegede godt nok at hun var en af de bedste, men det havde Bryce lidt svært ved at se for sig, måske fordi han eget store ego skyggede for det.
Hendes professionalisme måtte han dog tage hatten af for. Det lod ikke til at hun var mere begejstret over situationen end han var. Imens hun snakkede brugte Bryce det lidt som undskyldning til at betragte hende en smule for lige at danne sig et overblik over hvem hun var. Hun så ung ud, men det kunne selvfølgelig godt snyde.
Blikket blev først fjernet fra hende som hun spurgte ind til om det var en "kode 2" -magiker. Det var faktisk en lettelse at vide at hun så også måtte være magiker, eller som minimum fuser, så skulle han ikke gå og holde noget hemmeligt.
Han havde forhadt sig tavs og bare observeret i noget tid, men til sidste mente han at det var på tide at bryde tavsheden. "Mr. Brand, jeg er ikke sikker på hvorfor De ikke mener at jeg er i stand til at varetage denne opgave alene," han skævede kort til kvinden og så tilbage til manden, "men jeg tager selvfølgelig imod opgaven." Det var gode penge, så måtte han jo bare give hende a piece of his mind, hvis hun trådte forkert.
Han lænede sig lidt tilbage i stolen og lod så på ny blikket hvile på hende og overvejede om han kortvarig skulle dykke ind i hendes sind, bare lige for at få en bedre ide om hvem hun var, men han besluttede sig for at lade være. For nu. Blev det opdaget havde folk det med at blive skide sure og det ville ikke være den fedeste måde at opstarte et parnerskab på, for var hun så dygtigt som der blev påstået, skulle Bryce ikke nyde noget af at ende med en kugle i ryggen. Lige nu kunne hun også være ligemeget han ville bare igang med sagen. "Så hvad har De til os?" Spurgte han ind og så interesseret på kontrakten foran Mr. Brand.

[Deleted]

Det så ud til at Brand måske snart mistede tålmodigheden, nu hvor begge hans kontakter ikke var sindssygt villige til at arbejde sammen. Men til sidst sagde de da i det mindste begge to ja, så han klappede kort på sine filer med et kontrolleret smil. "Et mål der er blevet forsøgt taget hånd om flere gange før. Målet har undsluppet mig to gange nu, men jeg er sikker på at det er fordi jeg ikke har sat nogle af jer to på opgaven. Til gengæld ved målet godt at der vil komme flere forsøg," han rakte en mappe til hver af de to kontakter og rejste sig så op, rettende på sit jakkesæt. "Jeg er sikker på at der er behov for planlægninger. Dette rum er afsikret til jer, netop til det formål. Happy hunting," og med de ord, forlod Brand lokalet, efterladende Annika og Bryce for dem selv. Blot de to i det lille lokale. Annika var ikke helt sikker på om hun syntes om det, men det betød ikke at hun ikke ville agere som en professionel. Sidst hun havde arbejdet sammen med én, havde hun ikke haft intel nok på ham og det havde gjort samarbejdet besværligt.

"Så.. Hvordan plejer du at tage hånd om kontrakterne?" der var intet small-talk forsøg i den måde hun spurgte ham. Intet akavet. Bare hendes følelses-distancerede stemme. Hun vidste hvordan hun foretrak det. Sikkert, nemt og struktureret. Et drab skulle altid være hurtigt efter hendes mening. Hurtigt, effektivt og uden efterfølgende problemer. Normalt brugte hun en snigskytteriffel, men hvis der var andre end bare målet involveret, foretrak hun at infiltrere stedet. Der var flere gange hvor hun havde været nødt til at tage hjem og få et ekstremt varmt bad for at vaske blodet af hænderne. Men det var en del af jobbet. Som hun spurgte, åbnede hun mappen og skimtede kort nogle af detaljerne. Mange livvagter. Et problem, men ikke et stort et.

[Bryce Keefer]

Bryce var langt fra tilfreds med situationen, men han forsøgte at ligge bånd på sig selv. Igen var der ingen grund til at stille en debat op mod manden, Bryce ville trods alt ikke ødelægge den relation de havde.
Han snuppede mappen som blev rakt frem imod ham og åbnede den for at kaste et blik i sagen imens manden forlod rummet. Herefter blev blikket hævet og flyttet til kvinden med en hvis skepsis bag. Dette her var ikke sådan han havde planlagt dagen, han orkede ikke hvis han endte med at skulle rende rundt og babysitte hende.
Den eneste kvinde han nok havde respekt for indenfor denne form for hård-kantet mission var Robin, hans kollega og det var udelukkende fordi hun var varulv og kunne give nogle seriøse slag fra sig. Hende her var jo intet andet end en lille splejs. Hans forventninger var ikke specielt høje til dette såkaldte samarbejde.
"Det kommer an på problemstillingen." Informerede han stadigvæk mere optaget af at forsøge at gætte hendes alder end selve sagen. Normalt kunne han sagtens forholde sig professionelt, men normalt arbejdede han jo også alene.
"Jeg fortrækker dog skydevåben over magi." Magikerer var efter hans mening bedre til at opspore kriminelle handlinger end mugglere. Han efterlod helst så lidt magiske spor som muligt så han ikke fangede ministeriets nysgerrighed. Mugglere kunne man altid obliviate. "Fortæl mig ærligt, er du her fordi du er et kønt ansigt eller fordi du er dygtigt. Jeg vil gerne vide havd jeg skal forvente hvis vi skal klare dette her i en eller anden form for samarbejde." Selv fortrak han at få lov til at få ind og dele øretæver ud, det kom selvfølgelig lidt an på humøret. Der var større chance for ikke at efterlade spor hvis man holdt sin afstand, men for ham var der bare noget intenst og spændnede i at gå ind.

[Deleted]

I starten virkede den fremmede mand nogenlunde fornuftig. Tænkte over problemstillingen, før han valgte at ty til noget specifikt, foretrak mugglervåben frem for magi. Dertil var Annika rimelig tilfreds, men så blev samtalen drejet til hendes kønne ansigt og den eneste reaktion der kom ud af hende, var et køligt blik og et skævt smil. Hvor var det dog morsomt. Hun havde oplevet det hundredvis af gange før og hver evig eneste gang nogen havde sået mistro omkring hendes effektivitet, havde hun bevist dem at deres mistro var totalt uden grundlag. Hun kunne næsten grine, for selvom det var sket så mange gange, så var det lige sjovt hver gang.

"Jeg er her fordi jeg har fået tilbud på en kontrakt," startede hun ud, direkte og kold i tonen, før smilet kom tilbage igen. "Om end jeg finder det smigrende at du finder mit ansigt kønt, så er det ikke derfra at jeg har mine kompetencer," hun havde ikke bare et ansigt. Hun havde flere, en hel baggage med op til flere skjulte ansigter. Tanken fik et lille grin til at undslippe hende. "Det gør mig tilfreds, at du ikke benytter magi til dine kontrakter. Det er også, hvad jeg selv foretrækker. Magi får aurors involveret, og dem har jeg ikke tid til i mit skema," hendes øjne var nu færdige med at skimme mappen, givet hende og hun lukkede den før hun gav manden hendes fulde opmærksomhed.

[Bryce Keefer]

Han betragtede hende som det lille smil meldte sig på hendes læber. Hun virkede selvsikker. Måske endda en smule kæphøj. Noget man måtte sige at han kunne relaterer til. Dog var han ikke helt sikker på at hendes selvsikre attitude var nok til at give ham ro i sindet. Måske han bare skulle tage et lille kig. Bare lige for at sikre sig at hun var så god som hun selv påstod.
Det var ikke ford i at Bryce bare normalt rendte rundt og scannede folks tanker. Det kunne helt sikkert være en gave til tider, men modsat kunne det også være en forbandelse andre gange.
Hans mørke øjne hvilede på hende. Det var ikke alle han kunne læse, han var trods alt ikke den bedste magiker der betrådte denne jord, men han var stadigvæk dygtig og legilimensi var en af hans spidskompetancer og selvom han kunne læse langt de fleste ville der altid være nogen som var dygtigtere til at blokerer end han var til at trænge ind.
Dette forhindrede ham dog ikke i at forsøge. Der var ingen tvivl om at hun selv syntes hun var så god som hun sagde, så meget kunne han i hvert fald opsnappe fra hende.
"Du er ikke glad for magikere? Hvorfor?" Hans stemme var næsten legesyg. Det kunne godt være at det ikke kom ham ved, men han ville gerne vide mere om hende hvis han skulle betro hende sit liv. Okay det var overdrevet for selvfølgelig ville han aldrig betro nogen som helst sit liv. Den eneste han stolede på var ham selv. Men derfor betød det stadigvæk noget at forsøge at finde ud af hvem der lurede under overfladen, var det en han kunne regne med, eller en der havde det hele i munden og hvor lå hendes loyalitet.
"Ingen har tid til aurorne i deres skema," erklærede han sig enig, "heldigvis er mugglernes politistyrke så utrolig inkompetent at vi nærmest selv skal søge om at blive arresteret før de er en reel trussel." Afgjorte han i en arrogant tone.

[Deleted]

Det øjeblik manden spurgte indtil hvorfor Annika ikke kunne lide magi, blev hendes øjne iskolde. Det var noget andet inde i hendes tanker, men rent fysisk distanceredes hendes ansigtsudtryk så meget, at hun så totalt følelseskold ud. "Jeg har mine grunde," svarede hun, totalt aflukket og reserveret, mens hun stirrede tilbage på manden. Men det var umuligt ikke at huske på hendes grund. Den skæbnesvangre dag.

Det var ikke med vilje, hun havde fået professoren til at skvatte ned ad trapperne og blive til en grøntsag resten af livet. Planen havde bare været at skræmme ham. At det så resulterede i en destrueret stav og flere år i Azkaban var heller ikke intentionen, men det var sket. De havde stået i høringssalen, knækket staven midt over for øjnene på hende og givet hende straffen. Hun kunne stadig høre lyden af træ, der blev flækket i stykker. Sjældent træ. Det vigtige var, at hun var blevet forrådt af magien, og der forhadede hun den. Der var ingen gråd. Ikke før Azkaban og ikke før flere uger var gået. Til sidst var der kun had til dem der havde gjort dette mod hende tilbage.

"Ikke desto mindre har jeg ingen intentioner om at undervurdere dem. Det øjeblik man lader sig overraske, er man på spanden," forklarede hun, stadig i en kølig tone. Hun rakte dog alligevel en hånd frem i hilsen, nu hvor de stadig ikke kendte hinandens navne. "Annika," han havde ikke behov for hendes efternavn, mente hun. Det var altid vigtigt at holde de fleste kort på hånden og ikke lægge dem alle sammen frem før man kendte den anden person.

[Bryce Keefer]

Han tippede hovedet på skrå. Den total kyniske måde hun lod til at tage hans spørgsmål på tændte kun op for hans nysgerrighed. Åh han skulle nok finde ud af det, nu var det en principsag. Tydeligvis var det dybt personligt ellers ville hun vel ikke lukke af på den måde, han kunne ikke se en eneste følelsesmæssig connection idet hun sagde at hun havde sine grunde. En metode han også selv brugte når han skulle distancerer sig fra noget. Luk komplet af for følelserne og hold dig udtryksløs så ingen kunne se man havde ramt et ømt punkt.
En hveranden havde nok ikke bemærket det og bare taget det som om at det ikke betød noget for hende, men Bryce havde en ide om at det løb dybere end det. Han levede jo sådan set også af at gennemskue folk ligesom hun gjorde så det var måske ikke så underligt at de ville have lettere ved at aflæse hinanden, se ting hos hinanden som ingen andre kunne fordi de var lidt samme type. Eller det lod det til.
Han holdt de brune øjne fæstnet på hende fast besluttet på at tage et lille kig i hendes sind og så håbe på at hun ikke var kvik nok til at fornemme ham rode rundt derinde. Igen var han en dygtigt magiker og hans stærkeste punkt var legilimensi så han havde for det meste heldet med sig når han dykkede ind i andres sind.
Indsigten kom kort herefter. Han så ned på papirerne og forgav at læse dem, men i virkeligheden var det hende han læste. Han mærkede ingen blokade han så for sig hvordan scenariet blev opsat som hun tænkte det igennem, det menneskelige sind var interessant, blot en benævnelse af noget og folk ville øjeblikkelig tænke på det. Hjernen forstod ikke nej. Følelsen af had og fortvivlelse skyllede ind over ham da staven knækkede og dommen blev kastet. Som synet af Azkaban trådte frem lod han sig atter glide tilbage til værelset.
Det gik op for ham at hun snakkede og han så på hende i nogle lange sekunder imens hans egen hjerne lige skulle samle sig om det hun havde sagt. "Sandt," erklærede han sig enig og tog så hendes hånd. "Bryce." Præsenterede han sig. "Sååh Azkaban. Interessant." Han betragtede hende en smule. Han havde altid været lidt et røvhul og han elskede at prøve grænser af og det var nok også det han gjorde nu. Testede hende for at se om der ville komme en reaktion.

[Deleted]

Der var noget, der ikke føltes helt rigtigt da Annika holdt øjenkontakt med manden foran sig. Som om at hendes instinkter fortalte hende, at hun burde stoppe med at se ham i øjnene, og muligvis komme ud herfra i en fart. Men det gjorde hun ikke. Hun gjorde meget ud af, at være unfaced af andres provokationer og lade sin stærke side vise, lige gyldigt hvad. Aldrig bakke tilbage, men bare gå problemerne direkte i møde i stedet. Men lige gyldigt hvor længe hun så end sad og holdt øjenkontakten, var der bare stadig et eller andet der var forkert. En vibe? Det var som om at noget kom under huden på hende og hun brød sig på ingen måder om det.

Det var først da han gav hende hånden og derefter nævnte Azkaban, at hun fandt frem til problemet. Han kendte til hende? Og hendes historie? Så vidste han også hvad der var sket ud over Azkaban og bare det faktum, at han nævnte stedet for hende lige nu af alle tidspunkter, pissede hende godt og grundigt af. Hun undertrykkede lysten til at slå ham i ansigtet og holdt den kølige facade. "Hvis du finder fugt og mørke rum interessante," svarede hun med et skuldertræk, før hun gav slip på hans hånd og lænede sig tilbage i stolen.
"Så du kender min historie. Så er jeg sikker på at du ved hvorfor jeg ikke bryder mig om magi," hun lavede et mindre symbol med højre hånd og magien strålede kort efter ud af hendes fingerspids, som var peget mod hans stol. Stolen rykkede sig hårdt. Forhåbentlig hårdt nok til at han ville falde af og skvatte på røven. "Men jeg tror også på ordsproget 'bekæmp ild med ild'," konstaterede hun i et næsten ligegyldigt toneleje. Han havde sgu selv bedt om dette.

[Bryce Keefer]

Det var faktisk svært for ham at læse om han havde ramt en nerve. Dette pirrede ham endnu mere. Af en eller anden årsag var der altid noget spændende i når han ikke kunne læse folk. Det gjorde ham mere nysgerrig og dermed mere opsat på at nedbryde deres facade. Han anede dog ikke om hendes var en facade. Han havde mærket hendes vrede fra før, men det var interessant som hun holdt sine følelser i ave. Lidt ala havd han selv gjorde.
Følelser var en svaghed. Jo mere man lukkede ned for den del af sig selv, jo svære var det for folk at ramme en. Bryce vidste at der var mange modbydelige mennesker i verden, hell, han var selv en af dem. Hvis han skulle have noget ud af folk og han vidste deres svage punkt var deres børn, jamen så var det børnene han truede. På trods af at han truede børn uden at blinke havde han dog aldrig skadet dem. Grebet hårdt fat i dem og i enkelte tilfælde trukket dem i håret for at holde dem på plads, men aldrig direkte slået eller såret dem rigtigt. Der var han nok en smule mere sentimental end han brød sig om at indrømme. Han kunne ikke lide børn at all, men han troede på deres uskyld modsat alle andre. Alle havde deres indre demoer.
"For himlens skyld nej, det virker ikke som det rigtige sted at udfolde sig, så der holder jeg mig helst fra." Erklærede han med et lidt for bredt smil. "Jeg finder det såmænd bare interessant at du har siddet inde." Smilet blev en smule mere smørret. Han håbede på en eller anden reaktion fra hende.
Han trak let på skulrene, "jeg kender i hvert flad brudstykker af den." Svarede han ærligt. Han anede ikke om det var gået op for hende at han havde rodet rundt i hendes hoved eller om hun regnede med at han havde opsnuset noget om hende under andre omstændigheder.
I det samme gav hans stol et voldsomt ryk fra sig og han var nær skattet ned, men nåede at redde den ved at sætte foden i. Dog reddede det ikke det smørrede smil der ellers havde huseret hans læber. Han så overraket på hende, måske endda en smule imponeret. "Magi uden tryllestav? Er der andre overraskelser jeg burde kende til?" Kommenterede han dog uden at virke den mindre smule sur over hendes forsøg på at smide ham ned fra stolen.

[Deleted]

Brudstykker af den. Af hendes historie. Det første der kom på hendes tanker var invasion af privatliv, men fordi hun gerne ville holde sin kølige facade, lod hun helt være med at kommentere på det og lod i stedet sin magiske handling tale for sig. "Jeg antager at du er intelligent, og regnede med at man ville benytte sig tid til at lære dette når man ingen tryllestav har," forklarede hun, stadig iskoldt, mens hun inden i ærgrede sig gevaldigt over at han ikke var faldet på røven. Det kunne da i det mindste have reddet dagen. Om hun havde andre overraskelser var jo sådan set ikke noget, hun havde lyst til at fortælle ham, men nu var de på et job sammen, og hvis hun skulle benytte sig af hele sit arsenal og samtidig være i stand til at arbejde sammen med ham, mens hun påtog sig et andet ansigt end sit eget, ville hun nok være nødt til det.

"Jeg er muligvis en af de bedste eliksir-bryggere du nogensinde kommer til at kende," erklærede hun. Arrogant? Ja. Sandhed? Åh ja. Hun kendte vitterligt ikke til nogen der var bedre end hende på dette punkt. "Jeg har mestret kunsten i at brygge poly juice og jeg har alle intentioner om at have et andet ansigt når vi går sætter vores planer til handling. Og hvad så med dig? Nogen overraskelser du føler for at dele? Såsom hvor du kender til mig fra?"

[Bryce Keefer]

Bryce kiggede imponeret på hende og nikkede så. "Klog pige." Roste han blot som om hans ord ville have den mindste betydning for hende. Det charmerende smil var malet på hans læber. Han havde nu en ret god fonemmelse i at han på ingen måde nåede ind til hende, men det var nu heller ikke helt meningen. Brugen af hans charme blev lige så ofte brugt i provokation, som det var at smigre sig ind på folk.
Endnu et morende smil, "så det du siger er at jeg skal checke mine drikkevare for gift hvis jeg pisser dig af?" Spurgte han drilsk og krydsede det ene ben over det andet hvorpå han folkene hænderne over sit knæ. Han virkede ikke skræmt af denne tanke, nærmere tvært imod.
Bryce havde altid være betaget af kvinder med ben i næsen, hvis altså det var badass på den rigtige måde. Der var de kvinder der troede at de var, uden egentlig at være det, og så var der dem der bare var det selv uden at prøve. Tydeligvis var denne unge frøken en af de sidstnævnte.
"Hvor spændende," svarede han sandfærdigt til den del med polyjuiceeliksiren. "Og hvilet ansigt har du så tænkt dig at gøre brug af?" Det var vel nemt nok at komme til fremmede folks hår, spørgsmålet var bare om hun allerede havde en ide.
Smilet voksede og han rettede sig op i stolen, svingede benet ned igen og lænede sig frem mod hende. Hans mørke øjne søgte hendes som han hvilede albuerne mod sine knæ. "Jeg kender dig skam ikke, jeg ved kun hvad du har vist mig." Sagde han kryptisk imens et næsten djævelsk glimt kom til syne i hans øjne.

[Deleted]

Annikas kolde ansigt fortrak sig i et smil, der ikke nåede hendes øjne, da Bryce spurgte om han skulle til at checke sine drikkevarer når han pissede hende af. "Åh... Nej, det behøver du slet ikke. Hvis jeg ville dræbe dig, så ville du vide det," forklarede hun roligt og nøgternt, som var det fakta. Det var ikke en trussel, ikke som hun så det.
"Sandsynligvis et kvindeansigt. De har en tendens til at virke mere uskyldige, og det er trods alt en mand vi skal likvidere. Ofte bliver mænd cocky når der er pæne tøser involveret," nogle gange ikke. Men det mål de havde fået var. Ud fra infoen hun havde skimtet i hvert fald.

Det tog et stykke tid for hende at lægge to og to sammen. Men da hun gjorde, slog det let gnister om hendes hånd. Hun gjorde dog intet ved det, andet end at se koldt på ham. "Det er bedst hvis jeg ikke... viser dig.. Mere end det. Resten er ikke relevant for dig alligevel.. Så jeg vil bede dig høfligt," forklarede hun, stadig overraskende roligt, men med en lille snert af vrede under facaden. ".. Om, ikke at rode rundt i mit sind igen.."