First Date Night

[Deleted]

@madeleine

Kl. 19.00

Den Utætte Kedel

---

Den Utætte Kedel var muligvis et lidt mystisk sted at vælge til en date, men det var et sted som Spencer kendte godt, og for tiden havde han virkeligt brug for at være i vante rammer. Efter at 4Two's første single havde ramt gaden, så var det lidt som om at alle var gået lidt amok, og Spencer var ikke helt sikker på at han brød sig om det. Ham og hans bror havde lavet musik siden de var unge, og han havde da altid drømt om at kunne leve af det, men Spencer havde nok aldrig rigtigt drømt om at være kendt. Han havde en fin sort bluse på og et par mørke bukser, som han ventede på Madeleine. Han havde mødt hende for et par dage siden og inviteret hende ud. Han var ikke super god til at date fordi at han faktisk var en smule genert af sig, det var ikke som hans bror Ronald der bare altid var "på" og som kunne alt det der med tøser. Han sad ved et af de mange borde og havde bestilt en kop kaffe, bare lige i et forsøg på at slappe en smule af.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var køligt udenfor, som Madeleine havde bevæget sig imod London. Dit havde være ten lang dag og for tiden var alting kaotisk, som hun først lige var flyttet til med sin bror @morpheus og således stadig skulle finde sig til rette i nye omgivelser. London var en enorm by og havde Maddie ikke kunnet bruge susenetværket, var hun nok aldrig nået helt frem til Den Utætte Kedel. Hun havde valgt en kamin et stykke derfra og som hun gik, børstede hun ganske let sine gevandter af for sod. Det mørke hår hang løst og udover sin sorte frakke, bar hun et mørkeblåt tørklæde og et par høje støvletter. En let klokken lød, som hun bevægede sig ind i krostuen og som hun fik øje på den rødhårede mand, hun havde lavet en aftale med et par dage forinden, bevægede hun sig stille og roligt derover, i takt med at hun knappede sin jakke op. Høfligt, rakte hun ham hånden ind over bordet. “Hej igen…” Smilede hun venlig, om end ikke lidt genert.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Spencer var faktisk en smule nervøs, han var bare ikke altid så god til sådan nogen ting her. Faktisk følte han sig nærmest mere genert efter at 4Two var kommet med deres første store hit der hed "Miss Perfect". De havde en let country/pop stil og spillede selv, Spencer på guitar og Ronald på bas. De to brødre havde altid spillet sammen og af de to var det helt klart Ronald der var den udadvente. som hun hilste på ham, smilede han: "Hey! Hyggeligt at se dig igen" sagde han og rejste sig op, tog i mod hendes hånd men gav hende et halvt kram: "Og hyggeligt at du ville komme" fik han sagt i et roligt smil. Han hadede at han nogengange var så akavet, men på den anden side så prøvede han også at se det som en kvalitet: "Kan jeg byde på noget?" spurgte han i et lille smil.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Madeleine var langt fra type til normalt bare sådan her at gå ud på dates. Det var ikke noget hun gjorde ofte, men som hun havde været ude og kigge efter nogle gode bøger den anden dag, var hun altså stødt ind i Spencer. Spencer der virkede ikke bare blink, men også til at have gode intentioner, som han havde inviteret hende ud, hvortil hun lidt forfjamsket og smigret havde sagt ja. – Ærligt, mest for at komme ud og møde nogle nye mennesker og se noget andet tapet, end det hun var ved at sætte op hjemme i det nye hus, hvor hun boede med sin storebror. ”Åh, jo naturligvis…Tak for invitationen.” Madeleine rettede lidt forsigtigt på det mørke hår efter at have givet den rødhårede fyr et let klem og hun tog så ellers plads på stolen overfor ham, efter at have hængt jakken over ryglænet. ”Måske en cappuchino? Hvis man kan få det her?” Prøvede Maddie lidt spørgende.
Trods alt, var hun jo amerikaner.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Spencer smilede til hende, han var glad for at hun havde sagt ja. Han havde ikke engang fortalt sin bror at de skulle mødes, fordi at han viste at han bare ville drille ham. Spencer var ikke så god til piger som Ronald var, og han orkede ikke helt at de skulle til at snakke om den slags. "Jamen selv tak.. Jeg burde virkeligt komme noget mere ud frem for bare at sidde hjemme og spille guitar" sagde han ærligt og smilede let til hende, han var nok typen der bare nød at sidde hjemme i stilhed og spille musik. "Det tror jeg bestemt du kan, jeg er også på kaffe vognen... Bare lige for at holde modet oppe, har ikke sovet så meget som jeg burde" sagde han i et smil. Det var ikke altid helt nemt at leve af musik.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Madeleine smilede lidt, som Spencer erklærede at han spillede guitar. Hænderne blev forsigtigt foldet og som hun sad overfor ham, lod hun forsigtigt albuerne hvile på bordet, imens hænderne blev foldet under hagen. ”Åh…Kan du godt lide at spille musik? Jeg elsker musik.” Hovedet blev lagt lidt på skrå og lidt forlegent ved tanken, rettede Madeleine lidt på håret. Selv kunne hun trods alt godt lide at både spille og synge, men hun holdt det helst for sig selv. Som hun fik øje på tjeneren, løftede hun hånden kort, for at signalere, at de gerne ville bestille, men hun vente sig så atter imod den rødhårede mand overfor sig.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Det var virkeligt mærkeligt at være ude på denne her måde, bestemt ikke noget som han var vant til. Men det var hyggeligt, hun så venlig ud og hun virkede hyggelig at være omkring. Han var bare akavet og mærkelig på mange punkter. Især efter han havde forsøgt at blive sanger, det var mærkeligt. Han havde drømt om det i så lang tid, og nu hvor de endeligt havde fået et hit ud, så var det uden tvivl Ron der virkede til at nyde det mest, imens Spencer bare følt sig en smule akavet omkring det. "bestemt, jeg spiller guitar. Hvad med dig?" spurgte han i et smil. Det kunne da godt være hun havde noget med musik at gøre, også selvom hun måske ikke spillede selv.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Maddie tilsmilede den rødhårede mand der sad overfor hende, som han fortalte at han nød at spille guitar. Hun nikkede anerkendende og som han spurgte ind til hende selv, rettede hun lidt på en mørk lok hår, som hun lagde hovedet lidt på skrå. ”Øh, Jo altså…Jeg har spillet violin siden jeg var helt lille…Og så synger jeg..” Prøvede hun forsigtigt. ”Men mest bare i badet for mig selv…Det…Det der med at stå foran folk er jeg ikke så god til.” Forsøgte hun at forklare. Hun blev dog afbrudt af tjeneren, som så kom og spurgte dem om de havde besluttet sig for noget og hun smilte lidt. ”Jeg vil gerne bede om en kop ingefærste med citron. – Hvad med…dig?” Hun skævede lidt over imod Spencer, for at afvente hans bestilling.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

En del af Spencer var virkeligt glad for at være ude og spise med en, det var afslappende og forfriskende: "Det er da fantastisk" sagde han og smilede til hende. Han havde selv spillet alt muligt men violin var ikke en af dem, det var virkeligt et svært instrument at spille på, så han havde stor respekt for at hun kunne finde ud af det, han havde givet op for mange år siden. "Du burde da prøve at gå efter det... Hvad arbejder du så med nu?" spurgte han og kunne jo så gætte det ikke var musikken. "Ehm jeg tror bare gerne jeg vil have et glas vin" sagde han i et smil. Han nød faktisk virkeligt at drikke vin: "Sååh, går ud ofte på dates?" spurgte han i en rolig stemme og afventede hende.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Madeleinelod tjeneren forsvinde, som bestillingen blev afgivet og atter endnu engang lod hun sit fokus glide over på sin date. Han virkede nu ganske flink. – Forhåbentlig, ville @morpheus dog ikke begynde at holde øje med hende igen. – Hendes bror kunne trods alt være lidt for overbeskyttende til tider, hvis man spurgte Maddie. ”Jeg arbejder som kropige på ’De tre Koste’ i Hogsmeade – Jeg…Jeg ser min musik som en lidt mere privat ting”. Erklærede hun stille. ”-Min bror og jeg er lige flyttet til fra Colorado..” Forklarede hun roligt. – Det med at komme ud over stepperne, var trods alt ikke det nemmeste for Maddie. Tværtimod.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Dates var altid bare akavede og mærkelige, men underligt nok så følte han sig egentligt okay tilpas i det her selskab. Spencer var bare langt fra så udadvent og smilende som sin bror og det havde han det faktisk fint med, han havde ikke lyst til at være festens midtpunkt eller typen som altid kunne blinke til pigerne. Han havde det fint med at være mere afslappe og bare passe sin musik, som uden tvivl var hans største passion. "korpige? Nice... Det må være et krævende job nogengange?" spurgte han, han kunne slet ikke overskue at tænke på at skulle holde styr på fulde mennesker ihverfald. Selv drak han ikke alkohol speciel ofte selvom Mitch prøvede at lokke ham: "Colorado? Skøn stat! Denver?" spurgte han nysgerrigt, ham og Ronald havde jo trods alt rejst en del, mest med deres musik.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Madeleine virrede lidt med hovedet, som Spencer erklærede at hendes job måtte være hårdt til tider. Hun smilede venligt, men nippede så ellers lidt forsigtigt til sin te. ”Jeg er nu ganske glad for det…Jeg kan godt lide at observere andre mennesker og lade mig selv fortælle at alle har deres historier…At….” Hun stoppede sig selv og gjorde en affejende gestus med hånden. – ”Det lød forkert…Det var ikke ment på den måde..” Forsøgte hun at redde den, som hun håbede at hendes date ikke ville se hende som en creep. Hun fugtede læberne lidt usikkert og hun sukkede lidt, da Spencer så ellers spurgte til Colorado. – Hun savnede allerede USA til tider. – Og dog havde Morpheus insisteret på at han mente, at en ny start kunne være god for dem begge. ”Nej, vi boede mere ude på landet. – Min bror kan godt lide at vi holder os lidt afsides og privat. – Han har…Han har et ret stærkt beskyttergen.” Forklarede hun, som minen blev lidt mere alvorlig. – Trods alt forstod hun godt sin bror, med den fortid de bar på, men til tider syntes han også at kunne være lige til den gode side.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Han lyttede og nikkede så blot: "Nej nej jeg forstår hvad du mener tror jeg" sagde han i en rolig stemme og var ikke helt sikker på hvordan han skulle prøve at genfortælle hvad hun lige havde sagt. "Folk har jo alle en historie, og vi har vel alle vores egne ting at slås med" sagde han og trak på skuldrene. Spencer ville nok bare ønske han var mere udadvent, for han vidste godt at han ikke altid var så god til at være omkring andre mennesker og det var han egentligt ganske ked af. "Åh... På den gode måde?" spurgte han en smule forsigtigt. Han ville jo ikke bare sidde og blande sig en masse i hendes liv hvis hun ikke ønskede. Han vidste jo godt at hun sikkert havde meget i livet ligesom han havde: "Min bror er ikke ligefrem overbeskyttende, han er bare... Ja, anderledes" sagde han i et smil. Ikke sikker på hvordan han bedst kunne forklare hvordan Ron var.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Maddie nikkede anerkendende. Joo…ting og sager havde de vel alle at bøvle med. Selv havde Maddie jo også lidt sine laster. Hun virrede lidt med hovedet, som Spencer spurgte om det var på den gode måde og stille og roligt lod hun teen i koppen skvulpe lidt omkring imod kanterne. ”Det ved jeg ikke om man kan sige…Både og vel….Han har været værge for mig, siden jeg var 9.” Fortalte hun, men gjorde dog ikke mine til mine til at uddybe yderligere. – Trods alt, ønskede hun ikke ligefrem endnu engang at se tilbage på den aften hun mistede sine forældre. ”Men du skal nok ikke være overrasket, hvis han småstalker dig, hvis han finder ud af at vi har været ude sammen, nu her..” Klukkede hun. – var der et ord hun skulle beskrive Morpheus med, var det trods alt ’overbeskyttende’.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Spencer nikkede og ville egentligt gerne spørge ind til det, men på den anden side så ville han jo heller ikke sidde og invaderer hendes privat liv, de kendte jo trods alt knapt nok hinanden endnu. "Det lyder hårdt" sagde han og smilede i mod hende. Han var glad for Ron ikke var hans værge, så ville det da først gå helt galt. Han holde virkeligt af sin bror og de var gode sammen, men der var nok ikke nogen der kendte dem, som var uenige i at de var som nat og dag. "Han er måske en talker?" spurgte han bare i et grin. Han havd ikke noget i mod at snakke med folk, bare at møde dem, se dem i øjnene og finde ud af hvem de var. Folk var så forskellige og Spencer nød det. Det var også altid det hans musik handlede om. "Det er dejligt at have nogen i familien man er tæt med" sagde han som en konstatering.

♛