Hvad har du der Tudeprinsesse!

[Deleted]

Påklædning

Beatrix grinede af Stella, som hun accepterede aftalen. Ikke at hun havde regnet med andet, for Stella var svag, og det havde hun altid været. Selvom de gik på samme årgang, så var det tydeligt, at Stella var bange for hende. Og det var Beatrix godt tilfreds med.

Da hun var færdig med Stella, vendte hun sig igen mod Timorthy. Hun grinede blot af ham.

"Du tør måske ikke?" lød det udfordrende fra hende, og måske også en smule nedværdigende. Hun lagde armene over kors, men stadigvæk med tryllestaven i hånden. Den blev bevæget i dovne cirkler.

♡

[Stella Todd]

Aftalen var lukket og selvom Timmy havde ret, så var det sådan Stella klarede sine kampe. Nok kæmpede hun ikke igen, men hun havde efterhånden styr på at leve med dem og holde sig i sikkerhed. Latter ville fortage sig og skolen ville stoppe en dag, det var det lyspunkt Stella brugte for at komme igennem det.

Men i dag fik Beatrix ændret spillereglerne, hvilket rørte noget i Stella. Hende kunne Beatrix kalde hvad hun vil, men når aftalen var sluttet, så var den slut! Det generede derfor Stella at Beatrix valgte at tale så nedværdigende til Timmy. Stella trådte derfor et skridt frem og rømmede sig ”Ved nærmere eftertanke, nej. Jeg synes du skal lave dine lektier selv.” hun trak vejret tungt og koncentrerede sig om at stemmen ikke skulle dirre for meget ”Du kan gøre hvad du vil med mig. Kalde mig grimme ting, tale nedladende. Selv...selv holde mig i 4… 4 meters højde, men du skal ikke lade det gå ud over andre, når vi er blevet enige om en løsning” Stellas hjerte hamrede hårdt i brystet på hende og hun turde ikke se på hverken Beatrix eller på Timmy. Hvor var det mod kommet fra? Og hvor forsvandt det hen?

[Timorthy Lavoie]

Han sendte den blonde pige et giftigt blik og skulle til at kommenterer yderligere på at han bestemt ikke var bange for hende, men til hans overraskelse brød Stella ind. Brynene blev skudt i vejret og et tydeligt imponeret udtryk meldte sig i hans ansigt som han så på hende.
Han havde virkelig ikke regnet med at hun ville sætte sig imod Beatrix, hun havde ikke virket som om at hun turde, men det gjorde også kun hendes handling så meget federe og overraskende. Et trumferende smil fandt vej på hans læber og han kiggede atter imod Beatrix. "Du hørte hende, lav dine lektier selv." tilføjede han som var havde Beatrix brug for lige ta få den ind en ekstra gang.
"Vent hvad?" Som hun forsatte med at snakke og sige at Beatrix måtte gøre hvad hun ville med Stella selv, blev han nødt til lige at sætte hælen i, skønt han faktisk blev lidt rørt over at hun tog ham i forsvar. "Altså du skal ikke gøre hvad du vil ved hende, du skal faktisk bare holde dig væk." Rettede han Stella henvendt til Beatrix. Han ønskede kun at Beatrix lod Stella være i fred, hun fortjente bedre end at blive trådt på af en som tydeligvis troede at dette var den eneste måde at ophøje sig selv på.
Han ville dog gerne vise Stella at han var der for hende og at han havde hendes ryg i dette her så som de nærmest stod side om side lod han meget forsigtig sin hånd strejfe hendes. Det kunne måske virke som et tilfælde, men det blev gjort med fuldt overlæg fra hans side.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix så overrasket på Stella, som hun pludselig brød ind i en samtale, som bestemt ikke angik hende - sådan overhoved. Hendes læber krølledes i en snerren, som hun løftede sin stav, og pegede Stella lige mellem øjnene, dog uden at røre den.

"Aftale, skinny mouse," sagde hun i en snerren, og snuppede historien fra Stella "Jeg vil læse den her op i storsalen til aftensmaden."

"Så siger vi det, grønært," grinede hun til Timorthy, og med de ord prikkede hun Stella på næsen med sin tryllestav, og begyndte at gå sin vej med Stellas historie under armen.

Var det kamp hun ville have, så var det kamp hun skulle få. Beatrix glædede sig sådan til at ydmyge hende foran hele skulderen.

♡

[Stella Todd]

Hvad der skete med Stella var overraskende, selv for hende, men Beatrix spillede ikke efter reglerne længere og det generede hende. Igennem de sidste to år hvad tingene fungere på samme måde, Beatirx drillede og Stella tilbød hende en løsning, men nu var løsningen ikke længere nok. Det blide strejf fra Timmy hjalp kun Stella til at bibeholde sit mod oppe. 
Da Beatrix snuppede historien og proklamerede at hun ville læse den op for hele skolen, skete der noget voldsomt. Som lyn fra en klar himmel stod Stella nu med sin stav i hånden og da Beatrix vendte ryggen til, kastede Stella en forbandelse for første gang imod sin plageånd gennem så mange år. "Flipendo" Besværgelsen ville få Beatrix til at flyve et godt stykke væk og landehårdt på gulvet. Stella nåede dog ikke at se om den ramte for i samme nu at hun havde kastet den, vendte hun ryggen til og løb ned ad gangen. Hun skulle væk inden BEatrix nåede at komme på benene igen!

[Timorthy Lavoie]

Timmy havde faktisk i et kort sekund troet at de havde vundet denne debat, men i samme nu skete en masse ting så hurtigt at han ikke nåede at sige noget og endte i stedte bare med at stå passivt og se til som Beatrix snuppede historien ud af armene på Stella og det der så efterfølgende skete var nok det mest overraksnede af det hele for i samme nu fløj en forbandelse gennem luften og den kom fra ingen andre end Stella.
Hans mund gled op i et perfekt "o" som han vendte sig for at kigge på Stella, men hun havde allerede taget flugten ned af gangen, hvilket nok var et ret fornuftigt move for han havde en ide om at dette ikke ville gå ustraffet hen fra Beatrix side. Ikke at han havde ondt af den blonde pige, i hans optik fik hun havd hun havde fortjent.
I nogle sekunder blev han stående og så til som scenariet udfoldede sig foran ham imens han overvejede sine muligheder. Han havde nok mest lyst til at løbe efter Stella, men han ville samtidig også lige blive og se hvad Beatrix havde at sige til udfaldet, udelukkende så han kunne highfive Stella over det senere.
Deres lille optrin lod til at have fanget opmærksomheden fra omkringstående elever, dog lod ingen til at være dumme nok til at glo direkte på de, det turde de nok ikke for Beatrix, Timmy havde en ret god ide om at hun havde fået skabt sig lidt af et ry her på skolen.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix så forskrækket til, som Stella nossede sig sammen og mandede sig op til at kaste en besværgelse efter hende. damn! Nåede hun lige at tænke, før hun fløj baglæns og landede hårdt på stengulvet.

"Av!" brølede hun vredt.

Hun havde tadigvæk fingrene knuget om Stellas historie.  Den havde hun i det mindste endnu, så hun kunne udøve sin hævn. Og det havde hun så sandelig tænkt sig at gøre! Hun rejste sig langsomt op, og så vredt efter Stella.

"Steeella! Det skal du få betalt!" brølede hun endnu en gang, og sendte øjendolke efter Stella, som nu var ude af syne.

Så vendte hun blikket mod Timorthy, som stadigvæk stod der. Det fik hende til vredt at kaste en besværgelse i hans retning, da hun havde samlet sin tryllestav op også.

"Lammer!" råbte hun, selvom det ikke var nødvendigt at tale så højt, og svang staven mod ham. Nu håbede hun bare den ramte, for ellers vidste hun, at hun ville få igen. Det var hun ikke et sekund i tvivl om!

♡

[Stella Todd]

Stella hørte Beatrix råbe efter hende, men hun løb bare videre, hun ville helt sikkert være i problemer hvis ikke hun kom væk. Hun hørte dog også Beatrix gå efter Timmy, eller det regnede hun hvert fald med. Bare han ikke blev ramt. Det ville være hendes skyld så. 
Hun løb om et hjørne og blev så der, så hun kunne holde øje med om Timmy også snart kom væk. Hun havde lidt dårlig samvittighed over bare at være stukket af fra ham.

- Out

[Timorthy Lavoie]

Timmy så Beatrix flyve baglæns. Åh Merlin, dette her ville ikke ende godt. Stella havde dog hurtigt valgt at tage flugten hvilket set med Timmys øjne nok ikke var et helt dårligt valgt taget i betragtning af den ravage hun lige havde skabt.
Han så efter hende som hun forsvandt ned af gangen, men Beatrix råben efter Stella fik ham atter til at rette sin opmærksomhed imod hende og da også kun lige akkurat i tide til atter at hæve sin stav og beskytte sig imod den lammer hun kort efter sendte i hans retning. Det var også kun med nød og næppe at det lykkedes for ham, desværre var hun en del stærkere end han havde håbet på.
Han tog sig lige et kort sekund til at samle tankerne. "Melofors!" Råbte han tilbage. Han burde ikke deltage i en duel, kom der en professor forbi ville han havne i problemer, man han skulle bare lige have tid nok til at komme væk. Et orange lys skød ud af staven imod Beatrix. Hvis det lykkedes skulle hendes hovede gerne blive omsluttet af et græskar. Hvem i alverden der havde fundet på så dum en besværgelse anede han ikke, men det var den første besværgelse der poppede op i hans hoved. Besværgelsen ville ikke holde længe og hun ville nemt kunne slår græskaret i stykker uden at komme til skade, men selvom hun virkede på Timmy til at være ganske forfærdelig så var han ikke interessere i at skade hende, bare at få nok tid til at stikke af. Nu var det så bare spændende at se om hans lille flugtforsøg ville lykkedes eller falde til jorden.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix råbte vredt, så vredt at hun ikke engang vidste, hvad hun selv råbte, af Timorthy, da han undveg og blokerede hendes besværgelse.

Snart efter blev en besværgelse kastet mod hende, og før hun så sig om havde hun et græskar om hovedet. Hvad sker der lige her? Tænkte hun, og så rundt i orange snask. Hvad fanden sker der?

Hun forsøgte at slå mod det orange hvad-end-det-nu-var, og ramte noget hårdt. Hun forsøgte at råbe 'av', men fik græskarsnask i munden i stedet for. For helvede da også! Bandede hun, indvendigt den her gang, og slog hårdt mod græskaret igen. Der skete stadigvæk ikke noget.

♡

[Timorthy Lavoie]

Timmy så overrasket til som hans besværgelse ramte hende. Et græskar voksede sig ud over hendes hovede, desværre var han godt klar over at det ikke ville holde særlig længe, han havde været heldig at det lykkedes for ham at blokerer hende, det var ikke sikkert at han ville være lige så heldig næste gang.
Han havde faktisk ikke helt forventet at hans modangreb ville lykkes og sket ikke at det ville være så effektivt, men det gav ham en god chance for at tage flugten inden Beatrix fik løst sit problem.
Hurtigt sneg han sig forbi hende og halvvejs løb ned af gangen Stella kort forinden var forsvundet ned af.
Desværre ville han nok ende på hendes "bad-standing" liste nu og det kunne hurigt gå hen at blive et par trættende år hvis han konstant skulle kigge sig over skulderen, men på den anden side syntes han nu selv at den blonde heks havde fortjent havd der tilkom hende.
Han satte i løb og kiggede en sidste gang tilbage før han strøg rundt om hjørnet og næsten løb ind i Stella.

// out

[Deleted]

//Afsluttet