Hvad har du der Tudeprinsesse!

[Stella Todd]

Tråd til @themadhatterwasher12 & Timorthy Lavoie (når det giver mening han blander sig)

Stella var begyndt at skrive på et nyt eventyr, som hun havde fået ideen til over de sidste par dage. Hun elskede at sidde rundt omkring på skolens gange, når hun skrev fordi der gik folk forbi, hvilket gav hende ny inspiration. Eventyret skulle foregå i en landsby og hovedpersonen skulle være en pige, som ikke rigtig passede ind, en pige der ikke rigtig turde at være sig selv og som alle syntes var mærkelig. Der skulle så ske alt muligt og det skulle ende ud i, at hun mødte denne her særlige mand, en ung prins, som viste hele sin personlighed, han var spændende sjov og så skulle han vise pigen at det var okay at være anderledes, selv lå der en forbandelse over prinsen, så hans hår til evig tid ville være græsgrønt. Men hvor alle andre ville blive kede af det, havde han lært at elske det.

Stella var så dybt nede i sin historie at hun slet ikke opdagede hvad der skete omkring hende, eller hvem der gik forbi. Derfor opdagede hun i første omgang heller ikke Beatix stå med det vanlige hånene smil og sige noget. Det dæmrede dog lidt at nogen havde talt og Stella kiggede op. "Undskyld, sagde du noget?" Spurgte hun forsigtigt. Hun vidste godt det kunne være farligt at tale med Beatrix og var hende meget underdanig.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix kom gående hen ad gangen, og så sig lidt fra side til side. Lidt ligesom en haj, som forsøgte at spotte et bytte, som var dens tid værdig. Og hendes blik faldt selvfølgelig på Stella.

Den nævenyttige tøs, som havde kostet hende to eftersidninger og minus 15 points for to år siden. En pige som hun havde skånselsløst drillet lige siden. Som for at sige, at hun lige kunne våge at sladre. Det havde hun jo ikke gjort endnu heller, men hvem vidste hvad der ville ske i fremtiden?

"Jeg spurgte; hvad sidder du her for?" gentog Beatrix langsomt, men smilede som en fed hankat der lige havde fundet en mus med et brækket ben. Det her ville blive let!

♡

[Stella Todd]

Stella klarede halsen lidt og så forsigtigt på Beatrix, uden helt at se hende i øjnene. Skuldrene var lidt trukket op og hovedet bukket. "Jeg.. Jeg sidder bare og skriver." Hun forsøgte at dække teksten lidt til, så man ikke kunne se hvad der stod. Hun skulle nødigt læse det og opdage, at det faktisk lidt handlede om Stella selv og om Timorthy Lavoie. 
Men så igen, en prins med grøn hår, det var ikke et tilfælde på et sted, hvor der netop var startet en ny elev, netop med grøn hår. 

I håb om at kunne slippe lidt, hoppede hun ned af vinduet og så på Beatrix og sendte hende et lille smil. "Men.. Jeg skulle nok også til at gå nu. Jeg øhm... har en aftale." Forsøgte hun, men det var svært at lyve når man var bange. En frygt, der tydelig kunne ses i øjnene. Stella havde ikke glemt, hvordan hun for to år siden havde hængt i den frie luft ud fra et af tårnene på quidditchbanen.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix rystede på hovedet af Stella. Hvad gjorde hun dog det for? Det var trods alt ikke særlig magisk, og fik kun Beatrix' foragt for Stella til at vokse. Hun hadede alle ting, som ikke var magiske. Eller hadede var nok et stærkt ord, men hun brød sig ikke om det. Hun følte sig renest, når hun brugte sine magiske evner.

"Jamen, så lad mig se!" sagde hun og rakte ud efter teksten, som Stella holdt beskyttende væk fra hende.

Hun forsøgte at hive det ud af Stellas favn, men om det lykkedes ville tiden kun vise.

♡

[Stella Todd]

Da Beatrix rakte ud efter pergamentet vred Stella sig i kroppen, så hun ikke kunne få fat i papirerne. Hun skulle ikke se dem, det var helt sikkert! "Nej. Det er ikke færdig endnu og... Du må ikke læse det." Prøvede hun, men frygtede lidt om det allerede nu var en tabt kamp. Hun måtte bare prøve at være stærk. Det gik ikke at hun blev ved med at være bange for Beatrix og hvad kunne hun også gøre her på en åben gang. "Det vedkommer ikke dig, hvad jeg skriver!" Råbte hun så uden at det rigtig var kraftigt nok til at være et råb. Det var også lige før hun slap, men så greb Beatrix ud efter pergamentet så der næsten blev en lille tovtrækning ud af det. "Nej Beatrix. Du må ikke læse det! SLIP! Vil du ikke nok?" Den først meget kommenderende stemme blev langsomt mere bedende, som papirerne røg ud af hænderne på Stella, det ikke var så stærk som Beatrux. Stella kunne ikke andet end stå med bankende hjerte og håbe på Beatrix ikke læste det, og slet ikke læste det højt. "GIV MIG DET!" Råbte Stella og greb ud efter papirerne igen, men var denne gang så uheldig, at hun i stedet ramte Beatrix over kinden. Ikke fordi det ville gøre ondt på Beatrix overhovedet, men det mindede da lidt om en lille halv lussing. Stella stivnede og fik hurtigt trukket armen til sig og så skrækslagende på hende. "Undskyld! Det var ikke med... Undskyld! Du må bare virkelig ikke læse det. Det er.. hemmeligt!" Forsøgte hun.

[Timorthy Lavoie]

Timmy kom gående ned af gangen med tasken over skuldren. Som hans jeans og sko var den ret slidt, men stadigvæk brugbar. Dog var han iført skoleuniform nu hvilket fik den slidte farverige rygsæk til at skille sig ekstra meget ud. Dette gik ham dog ikke på, hvis han var bange for at skille sig ud havde han aldrig farvet sit hår grønt i først omgang.
Han havde været på biblioteket tidligere, faktisk var det derfra han kom nu, det havde taget ham over 30 minutter at finde frem til, slottet var jo enormt. Hans blik fladt på optrinnet der var ved at spille sig foran ham. Først havde han kun set Stella, tempoet var blevet sat lidt op for at nå at fange hende og lige sige hej, de havde jo ikke rigtigt snakket sammen siden han var startet på skolen for en lille uges tid siden.
Dog var det hurtigt gået op for ham at hun var ret ophængt lige pt og som sædvanlig uden at tænke videre over det stod han næsten omgående ved hendes side, "Hey! Du hørte hende! Aflever hendes ting!" Sagde han i en hård tone rettet imod den blonde pige. Han anede ikke hvem hun var, men han havde vidst haft et par lektioner sammen med hende på et tidspunkt. Her på skolen blev kollegierne mixet godt rundt i undervisningen havde han erfaret.
Det var meget ulig hans ellers glade og imødekommende udstråling at lyde hård, men han tolererede ikke mobning. Han havde godt set at Stella havde ramt pigen i ansigtet, men set med hans øjne havde de været et uheld.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix grinede bare, og halede i dokumentet. Til sidst fik hun dog fat i dokumentet. Hun grinede kun hårdere, som Stella blev mere kommanderende og vred, men det faldt også sammen igen, helt af sig selv.

Hun tog sig pludselig forskrækket til kinden. Havde Stella lige givet hende en lussing? Den var ikke hård eller noget, og det gjorde egentlig heller ikke ondt, som sådan, det gjorde hende bare mere vred.

Med det samme slaget var faldet, hævede Beatrix sin tryllestav, og pegede arrigt på Stella med den på en meget truende måde. Med et djævelsk grin, begyndte hun at læse op fra teksten:

"Hun turde ikke se ham i øjnene, for hvad nu hvis han også så, hvor mærkelig hun var. Desuden var han kongelig, hvilket betød, at hun slet ikke var fin nok til ham. Alligevel skævede hun dog lidt til den grønne prins. Hun havde aldrig mødt en som ham, han var spændende og virkelig smuk. Hahahaah!" Hun sluttede oplæsningen af med at grine Stella lige ind i ansigtet.

"Du bliver bare stående, Karl-Smart!" snerrede hun af den grønhårede dreng, og pegede på ham med sin tryllestav på en truende måde.

♡

[Stella Todd]

Stella hørte en velkendt stemme i nærheden og stivnede yderligere. Det var simpelthen løgn! Det skete bare ikke. Timmy var selvfølgelig kommet hen til dem og selvom det overraskede hende positivt, at han forsøgte at hjælpe hende, så ønskede hun ham lige nu væk. Eventyret handlede om en grøn prins og her stod Timmy nu med sit grønne hår og forsvarede hende. Hvis Beatrix fangede den reference var Stella færdig. "Timmy jeg har sty...." Mere nåede hun ikke at sige før Beatrix valgte at læse op af teksten.
Stella kunne være krøbet i et musehul, så flovt var det. Hun turde slet ikke kigge på Timmy nu. Hun kunne da håbe på han ikke fange det med Den grønne Prins, men han var blevet fordelt til Ravenclaw, hvilket betød han var klog.

Hun så bedende på Beatrix igen. "Scch!... Vil du ikke nok lade være?" Tiggede hun. Der skulle ikke læses mere op nu. Det var det værste der kunne ske. "Jeg vil gøre hvad som helt, bare du giver mig mine ting tilbage." Fortsatte hun ligeglad med at Timmy lige havde bedt Beatrix om at aflevere dem. Så let var det ikke når det var Beatrix der var tale om. Det vidste hun godt.

[Timorthy Lavoie]

Alt vendte sig i Timmy som han så på Beatrix. Hele hendes fremtoning og hånlige måde at gribe tingene an på frastødte ham ud i hver en lille del af hans krop. Dog faldt maske en smule idet hun gav sig til at læse højt af eventyret. Han var rasende over den manglende respekt hun lod til at have, men samtidig kunne han ikke helt undgå at lytte til det hun læste op. Sætningen "Den Grønne Prins" fangende ham, han skævede kort til Stella, men fokuserede så atter på Beatrix som hun hævede sin stav imod ham.
Dette fik ham absolut ikke til at bakke ud, i stedet havde hans selv med en elegant bevægelse fisket sin egen stav frem fra inderlommen og rettet den imod hende. Han var en ganske god magiker mente han selv så hun kunne bare komme an.
"Jeg prøver lige én gang til, giv hende sine ting tilbage." Sagde han spydigt og tog et skridt frem imod hende som for at ligge op til at hun kunne afleverer papireren til ham. Han var ikke typen som altid gik ind og blande sig i alt, som han før havde sagt til Stella så valgte han sine kampe med omhu, dette her var bare end af dem han ikke havde tænkt sig at give op på.
Han havde virkelig ondt af Stella. "Hvor er det dog trist at nogen folk er så sørgelige at de kun kan få det bedre ved at hakke andre ned." Sagde han koldt til hende, uden helt at tænke over det selv havde han taget et skridt halvt ind foran Stella som afskærmede han hende ubevidst.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix grinede bare af Stella, og læstede videre op af teksten, som hun havde i den ene hånd. I den anden hånd havde hun sin stav, som pegede på Timmy, som hun ignorerede full time.

"Nå så det gør du?" stormede hun af Timmy, og viftede arrigt med sin stav "Og hvem er du så som-"

Og så pludselig var det som om, at hun fattede et eller andet. Nogle puslespilsbrikker som bare klikkede sammen.

"-Du er den Grønne Prins," grinede hun af ham, og pegede fast på ham med sin stav "Så si' mig, Grønne Prins, hvad hedder du?"

Hun smilede drevent og katteagtigt, som hun så ham direkte i øjnene. 

♡

[Stella Todd]

Stella gjorde store øjne da Timmy næsten stillede sig ind foran hende. Det var ikke lige hvad hun havde regnet med ville ske. Hun følte sig et øjeblik glad, men så fortsatte Beatrix. 

Der gik dage, hvor prinsen ikke kunne få pigen ved floden ud af hovedet, hun havde set på ham på en hel ny måde, en måde han ikke havde oplevet andre kigge på ham. Han havde en fornemmelse af at hun ligesom han kunne lide det grønne hår, han var blevet forbandet med fra fødslen.

Netop fordi pigen havde vist denne form for interesse, ønskede prinsen at se hende igen.


Lød det fra hende, alt imens Stellas øjne blev blanke. Hun var så frygtelig flov over det hele. Det hele var blevet noget rod, og hun slet ikke klar til at lade verden kende til hendes eventyr. Værre blev det så da Beatrix understregede, at Timmy var Den grønne Prins. Hun bed ned i læberne, hvordan skulle hun få dette her til at stoppe? Hun så fra Beatrix til Timmy og tilbage igen. "Stop! Bare... Beatrix vil du ikke nok lade værre? Jeg har ikke gjort dig noget. Bare giv mig mine ting tilbage så lover jeg at du ikke ser mig den næste måned. Eller... eller.. jeg laver dine lektier i en uge. Et eller andet bare du stopper. Vil du ikke nok?" Bønfaldt hun. Herefter så hun på Timmy. Det skulle ikke gå ud over ham heller. Derfor lagde hun en hånd på hans arm hvori han havde sin stav, han skulle ikke gøre alt muligt. Det ville kun gøre det værre. "Timmy du gør det kun være. Det er fint nok. Du får bare ballade også." Hun ønskede tydeligt ikke at trække ham med ned i dette her, selvom han var taknemmelig over at han stod der ved hende. 

[Timorthy Lavoie]

Timmy kunne mærke hvordan vrede boblede i ham. Det var meget få mennesker som han ikke kunne fordrage, men Beatrix havde formået at snige sig ind på den uskrevne liste på rekordtid. Han hævede staven en smule, men blev lidt slået ud af fatning som Beatrix fangede forbindelsen mellem ham og prinsen fra eventyret. Okay han måtte erkende at ligheden var ret stor og med Stellas desperate stemme i baggrunden kunne han godt fornemme at der nok var noget om det.
Heldigvis skræmte det ham ikke væk, faktisk blev en lille del af ham lidt stolt over at vide at han havde gjort så stort et indtryk på ham, selvfølgelig var det bare ikke den fedeste måde at finde ud af det på.
Hans enigt havde trukket sig sammen i en grimasse som havde han smagt på noget virkelig surt hendes hånlige ord gav ham mest lyst til at give hende et par på hatten, men han var trods alt opdragen til at man ikke slog på piger. "Det er Lavoie for dig." Snerrede han tilbage. Normalt opfordrede han folk til at kalde ham Timmy eller Tim, men den blonde pige skulle ikke engang have lov til at kalde ham Timorthy.
Øjenkontakten blev først brudt som Stella greb hans arm. Hen ville ikke skabe flere problemer for hende, men han kunne heller ikke bare se til at tøsen der troede at hun var bedre end Stella. Som han mødte Stellas blik blev hans eget omgående mere lidt og venligstillet "Du skal da ikke finde dig i det og da slet ikke lave hendes lektier," han sendte atter Beatrix et giftigt blik, "skønt jeg godt kan fornemme at det er den eneste måde hun kan klare sig igennem skolen på med det lave intelligensniveau, hun fatter tilsyneladende ikke engang en simpel sætning." Her hentydede han selvfølgelig til at hun endnu ikke havde givet Stella hendes ting tilbage. Han vidste godt at han var provokernede, men han havde bare svært ved at stoppe sig selv.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix ignorerede helt Stella. Hendes opmærksomhed var rettet mod denne såkaldte grønne prins. Hvad han hed var da et godt spørgsmål, og hun fik tilsyneladende ikke andet end hans efternavn. Ikke at det gjorde hende noget.

"Javel, Mr. Lavoie," sagde hun langsomt, nærmest nøjeregnende, og tydeligt. "Du kan kalde mig Beatrix, og du gør klog i at huske det navn og huske at jeg bestemmer," snerrede hun hånligt af ham.

Hun tog sig ikke af hans selvtillid. Det skræmte hende ikke tvært imod. Så vendte hun sig kortvarigt mod Stella, og kastede notesbogen i favnen på hende.

"Mine lektier. I en måned. Husk det! Jeg kommer forbi med dem senere," sagde hun og øjnede den anden pige nærmest muntert, men også bestemt.

Så vendte hun sig imod drengen igen.

"Du vil måske slås?" Hun blottede tænderne i et grin, og bed ud i luften på en legesyg måde.

♡

[Stella Todd]

Det var rart at mærke Timmy støtte op om sig, men han forstod bare ikke, at hvis ikke Stella klarede Beatrix' lektier, så ville hun bare fortsætte med at være efter hende. Det var det bedste måde hun kendte til at få ro fra drillerierne en tid. At Beatrix så mente det skulle være en måned og ikke kun en uge, det kunne Stella ikke sige så meget til. Omvendt ville de selvfølgelig også være en måned i sikkerhed. 

Stella sukkede lidt. "Dine lektier i en måned." Hun var besejret og så endda foran Timmy! Hun bed sig i kinden for at kæmpe imod at lade tårerne falde. De skulle de ikke se, ingen af dem. Heldigvis fik hun nu endeligt sit eventyr igen som hun knugede ind til maven i sin favn. "Tak Beatrix." Lød det så. Hun vidste at hun havde tabt og dermed også at Beatrix skulle behandles som vinderen, jo længere tid hun var glad og tilfreds jo bedre.

[Timorthy Lavoie]

Timmy fnøs af hendes ord. "Jeg er ikke bange for dig." Sagde han ligeud, "og du skal ikke tro at jeg vil være med til at fodre dit i forvejen alt for store ego." Han kendte hendes type, eller den type han om ikke andet regnede med hun tilhørte. Typen der ophøjede sig selv ved at holde andre nede. Det var simpelthen det værste.
Også Timmy lod blikket glide til Stella som Beatrix kommanderede hende til at lave lektierne. Han forstod slet ikke at Stella ikke sagde fra, men på den anden side så var det svært hvis man følte man var alene. Inderst inde var han allerede igang med at gøre det til hans personlige opgave at få Stella til at indse at hun fortjente bedre end havd Beatrix bød hende.
Han vendte atter blikket imod Beatrix, "beklager, du er simpelthen ikke en eftersidning værd." Svarede han og trak let på skuldrene.
Han ville helst ikke ende med at Darcel fik besked om at han havde været oppe og slås indenfor den først måned han var ankommet til skolen, desuden ville han aldrig slå på en pige. Duellering ja, men ikke direkte slåskamp. Han følte da også at han havde rigeligt vrede indeni efter at have mistet sin mor, men han nægtede at lade det styre ham.
Igen lod han sin opmærksomhed vendes mod Stella og de lettere krøllede papirer i hendes favn, "du skal ikke lade dig styre af hende," sagde han i en langt mere venlig tone. Nu kendte han ikke deres lange fortid, men han hadede at se Stella bare ligge sig om på ryggen og accepterer at Beatrix brugte hende til dørmåtte.