I would never have guessed...

[Deleted]

@hunt

Kat kendte jo huset som sin egen bukselomme. Hun var kommet der, da Kieran og Abigail stadig var sammen, og selvom det desværre havde ændret sig, så lå huset jo hvor det altid havde ligget. Hun havde set lidt til Kieran, helt venskabeligt, efter hun var rendt ind i ham i en park. Hun boede jo selv i nærheden også. Kat havde desværre bare glemt sin cardigan sidst hun var her, og Kieran havde sagt hun bare kunne tage ekstranøglen og lukke sig selv ind. Så det havde hun gjort. 

Kat fandt ekstranøglen og lukkede sig ind. Hun havde været på arbejde, så det kunne næppe vare længe før Kieran selv fik fri fra arbejde. Men hvis han kom hjem inden hun var gået, så kunne de da drikke en kop kaffe. Hun lukkede sig ind, hvilket egentlig var lidt mærkeligt, når hverken Kieran eller Abigail var der, men sådan var det jo bare. Hun hørte nogle skramle rundt, og antog det var husalfen. Det var nok meget god stil lige at sige hej, så hun ikke blev taget for en indbrudstyv og forhekset. Hun fulgte lyden og skubbede lidt til den åbne dør. "Hej," sagde hun bare til alfen. "Jeg skulle finde min... cardigan..." sagde hun, men fik først kigget sig omkring halvvejs igennem sætningen. 

Rummet lignede noget fra en pornofilm, og nok en rimelig grotesk en af slagsen. Og det rum var husalfen igang med at gøre rent. "Jeg... finder den selv," sagde hun bare efter hun havde kigget rundt endnu en gang. Folk skulle da have sine friheder. Men havde Kieran... med Abigail..? Det havde hun svært ved at forestille sig. Hun vendte sig for selv at finde den forbandede cardigan og så stikke halen mellem benene før Kieran kom hjem.

[Deleted]

Kieran havde taget sig den frihed at tage lidt tidligere fri denne eftermiddag. Han havde nogen papirer der skulle ordnes og den slags, men det kunne han sagtens gøre derhjemmefra så hvorfor dog bruge mere tid på jobbet en højest nødvendigt. Han smilede svagt for sig selv ved den tanke. Han elskede sit arbejde, men alle havde vel engang imellem en af de dage hvor de havde mest lyst til at være derhjemme, som han nu havde i dag.
Via susenetværket var han hurtigt hjemme i sin stue. an trådte ud fra pejsen og børstede det mørkegrå jakkesæt af for støv. Han så op og kunne høre en stemme i rummet ved siden af, kontotet.

Eftersom han forventede at Katarina ville komme forbi efter sin cardigan, gik han automatisk ud fra at det var hende der var der. Hvad hun lavede på kontoret havde han dog ikke nogen anelse om.
Han forlod stuen og drejede ind på kontoret hvor han næsten stødte ind i hende. Blikket gled ned på hende og han smilede frem til han blev opmærksom på at døren ind til legerummet stod på hvis gab. Han mærkede vreden stige indeni. Hvorfor havde Daisy ikke ventet med at gøre rent derinde til efter Kat havde været der som han havde bedt om?!
Døren til rummet var sådan set en reol bag skrivebordet, ikke noget man ville finde, medmindre man vidste den var der, eller en eller anden infam husalf havde glemt at lukke døren! Alligevel valgte han at forholde sig rolig. "Godeftermiddag Katarina." Hilste han uanfægtet.

[Deleted]

Katarina lavede et uelegant spjæt, da Kieran talte til hende. Hun vendte sig mod ham og havde stadig et ret overrasket ansigtsudtryk. Hun havde ingen anelse om hvordan hun skulle forholde sig. Hun kunne slet ikke forestille sig ham... Med Abigail.. Det var alt for meget af det gode. Det var for ekstremt. Det lignede noget fra 50 Shades of Grey og hun kunne slet ikke få det billede til at passe med sin venindes mand. "Jeg... Ville ikke... Jeg ville bare... Så alfen ikke forheksede mig eller noget!" prøvede hun febrilsk at forklare. Hun kørte en hånd gennem håret.

"Jeg... finder min trøje... Og så skal jeg nok smutte," sagde hun, nok mere for sin egen skyld end for hans. Hun havde ingen ide om hvordan man reagerede på at finde den slags. Hun vidste bare at det var alt, alt for privat til at hun burde vide det. Og selv hvis det var noget Abigail havde været med til, havde hun nu billeder på nethinanden af sin gode veninde og hendes mand igang med alt for private ting med alt for meget legetøj. Hun gjorde mine til at gå forbi Kieran (uden øjenkontakt, naturligvis) og komme videre i dagens proces.

[Deleted]

Kieran kunne godt se at det var en lidt uheldig situation. Han havde på ingen måde planlagt at hun skulle få noget at vide om dette rum, det var jo en del af ham som kun ganske få kendte til, på den anden side så vidste hun det nu, så han kunne vel lige så godt forklare sig lidt? Nu var han ikke typen man kunne se på om han var nervøs, men det var han faktisk lige i dette tilfælde, udelukkende fordi at det kom så "ud af det blå" han elskede kontrol og når an viste en kvinde dette rum var det fordi at det var meningen der skulle ske noget, ikke at en veninde skulle finde det ved et tilfælde.

Det lykkedes ham at opretholde facaden skønt han fandt denne situation mindst lige så akavet som hun måtte gøre. "Vent lidt", sagde han i en rolig og dog bestemt tone. Normalt var han ligeglad med hvad folk mente om ham, men lige hende ville han ikke have skulle tænke noget forkert uden at kende baggrunden.
Mange kom ind i denne branche for at få afløb for deres agressioner efter flere år med mishandling, men ikke Kieran. Han havde faktisk haft en ganske lykkelig barndom. Hans var først kommet efter han mistede Abigail fordi han følte at han aldrig ville være i stand til at elske nogen igen efter det. "Jeg er ked af hvis rummet freakede dig ud, men det er ikke helt som du nok går og tror." Hans stemme var rolig, og alligevel skælvede den næsten uhørtbart. Han skulle bare lige genvinde fatningen.

[Deleted]

Uheldig var næppe det bedste ord til at beskrive situationen, og Kat havde mest lyst til at løbe skrigende bort. Uheldigvis havde han en rimelig autoritær stemme, så hun stoppede, da han bad hende vente. Eller også var det fordi hun lige havde set rummet, at hun forestillede sig det. Hun troede dog ikke helt sine egne ører. Så det var ikke hvad hun troede? Hun løftede afventende øjenbrynene og håbede lidt på en forklaring.
"Okay... For sådan som jeg ser det, så har du et heftigt SM-rum bag en bogreol. Og når jeg lægger det sammen med, at du var gift med min veninde, så får jeg billeder på nethinden, jeg ikke vil have!" sagde hun bare. Hun kunne ikke helt forestille sig hvad han skulle sige, der kunne gøre situationen bedre. "Og fred være med seksuelle præferencer, jeg er bare... Overrasket. Jeg troede ikke Abigail var til den slags," sagde hun bare, denne gang lidt mere kontrolleret.

"Så nu finder jeg min trøje, går min vej, og næste gang vi ses, så lades vi bare som om, jeg ikke har set noget. Okay?" prøvede hun. Hun dømte virkelig ikke folk, for deres seksuelle præferencer, men det her kunne hun ikke få til at gå op med hendes veninde. Abigail ville da have fortalt sådan noget! Piger snakkede jo altså om den slags.

[Deleted]

Kieran lod hovedet glide let på skrå og sukkede så let. Det var svært at forklare hvordan tingene foregik når ikke hun var inde i det miljø og kendte til baghistorien. Hendes brug af ord stødte ham måske en smile og han rankede ryggen lidt for at virke lidt mere autoritær. Ikke noget han gjorde bevidst, det var blot en del af den han var, ingen kvinde skulle snakke til ham på den måde, skønt hun nok nærmere var overrasket frem for flabet.
Dette var også hvad han påmindede sig selv om for at bevare roen en smule. "Abigail var aldrig en del af det." Sagde han ligeud. "Rummet er først kommet efter." Det gjorde stadigvæk ondt at snakke om og han vidste godt at han ikke behøvede at forklare sig, men derfor kunne han alligevel ikke lade være. "Jeg tror du har et lidt forkert billede af hvad det drejer sig om." Annoncerede han og så lidt afmålt på hende.

Han havde nok en forestilling om at hun nærmest tænkte lak og læder når hun kiggede på ham nu, men sådan hang tingene jo slet slet ikke sammen. "Der er ingen grund til at flygte, rummet vil også være der næsten gang du kommer og det vil du ikke kunne ignorerer." Sagde han blot og stillede sig foran hende. "Så hvad med at vi i stedet sætter os ned, får en kop kaffe og så kan vi snakke?" Han var ellers meget privat omkring sit samlejeliv, men nu havde hun ligesom set det og skaden var sket så de kunne vel lige så godt får renset luften mellem dem.
Han sendte hende et blik der sagde at dette ikke stod til diskussion, han kunne godt lide at bestemme og nu trådte den side nok lidt frem hos ham. "Kom," han gjorde en gestus med hånden mod sofagruppen.

[Deleted]

Kat var ikke helt sikker på hvorfor han begyndte at forklare sig. Hun havde lige tilbudt at gå og altid nævne det igen, og alligevel var han frisk på at gå i detaljer? Kat fik nok et lidt sjovt ansigtsudtryk, da Kieran nævnte at Abigail aldrig havde været en del af det. Hun var både lettet, men samtidig betød det jo at Kieran havde haft andre damer i sit hus. Hun vidste godt, at han måtte være kommet videre, men det var underligt. Det var jo det hus, hendes veninde havde boet i, og han havde indrettet et SM-rum i det. "Jeg vil virkelig ikke have nogle billeder af hvad det drejer sig om," Hun havde nok på nethinden og hun havde ikke brug for at han tegnede og forklarede.

Kat havde netop lak og læder på hjernen efter hun så det rum, og bare tanken om piske intime steder, var mere end hun havde lyst til at forholde sig til. "Ja, men jeg behøver virkelig ikke høre mere om det, okay?" sagde hun, da han halvkommanderede hende til at drikke te. Han var svær at sige nej til, og hun kunne jo ikke bare storme ud. Hun dumpede ned i den ene ende af sofaen og kørte en hånd gennem håret. Hvad han tændte på, var hans ting, men hun havde virkelig ikke behøvet at vide det.

[Deleted]

Han kunne godt se at denne situation var ret..uheldig. Han havde slet ikke på noget tidspunkt tænkt at hun skulle vide noget om det, hun var en veninde ikke en submissiv. Det var nu heller ikke fordi han havde tænkt sig at gøre hende til det. - Det var jo i sidste ende også frivilligt, men han ville nu alligevel gerne retfærdiggøre det en smule overfor hende.
Som hun satte sig i sofaen satte han sig i stolen ved siden af[, hun havde nok ikke brug for at sidde i sofa med ham lige nu, for det kunne godt virke til at hun havde et par ting at fordøje. b]”For det første drejer det sig om lidenskab og tillid.”[/b] Fortalte han kort, ”og uden at gå i for mange detaljer kan jeg informere om at det intet har med lak og læder at gøre,” et afslappet smil forlod hans læber og hans øjne fik en lidt særlig glød der ellers ikke sås så ofte hos ham.

Der gik ikke lang tid før den lille alf kom hastende ind med drikkelse til dem begge, den var komplet tomatrød i ansigtet tydeligvis fordi den godt vidste at den havde lavet en brøler. ”Jeg har en fornemmelse af at dit blik på mig er helt forvrænget nu Katarina.” Sagde han i en let bekymret tone og lod igen hovedet glide på skrå imens han betragtede hende med de varme brune øjne.
Han ønskede jo ikke at hun skulle se ham som en eller anden tosse. Kieran havde ikke mange venner, men han følte da at han og Kat var kommet ret godt ud af det sammen her de sidste par måneder og det ønskede han ikke skulle blive ødelagt fordi hun havde fået et glimt af hvad der foregik bag hans facade.

[Deleted]

Det var alt i alt en alt for akavet situation til at Kat vidste hvordan hun skulle håndtere det. Måske skulle hun bare være lige så hudløst ærlig, som han virkede til at være. Normalt var hun ret god til at pakke tingene pænt ind, men måske ville det hjælpe med at få klaret luften. Hun kunne ikke lade være med at komme med et lille grin, da han sagde det ikke havde med lak og læder at gøre. Lidenskab og tillid lød jo fint nok, men det virkede som en ret ekstrem måde at vise det på. Hun bed sig i læben, mens hun overvejede hvad hun skulle sige til det hele.
"Når du formulerer det sådan, lyder det jo ikke så slemt... Men jeg kan simpelthen ikke forstå det... For mig hænger smerte og samleje på ingen mulig måde sammen," sagde hun bare. Hun havde jo altid lært, at samleje skulle være rart og det kunne hun ikke forestille sig det var, hvis alle hans aggregater var involveret i legen.

Hun tog en tår af teen som alfen kom med før hun fortsatte. "Måske ikke forvrænget, men... Jeg har bare meget svært ved at koble det der sammen med Abigails mand," Hun kunne jo lige så godt være bundløst ærlig. Men i bund og grund havde hun vel aldrig rigtig forestillet sig hvordan Kieran fungerede uden Abigail. Hun havde ikke tænkt sig, at cutte al kontakten til Kieran på grund af hans seksuelle præferencer, men hun så ham da i et andet lys nu. Det kunne hun jo ikke lyve om.

[Deleted]

Han forstod godt at det måtte være mindst lige så akavet for hende som det var for ham, men han accepterede jo den han var nu. Efter Abigail havde han ikke haft lyst til at finde kærligheden på ny, han mente måske at der kun fandes en person i verden man var perfekt sammen med. Det var nok usandsynligt, men deres forhold havde bare været, ja perfekt, og hvordan skulle man kunne finde perfektion to gange i livet.
Desværre var det en af de få ting han ikke kunne have kontrol over, så dette var nok hans forsøg på at vinde kontrollen over det. Hvis bare han kunne kontrollerer de kvinder der kom ind for hans døre, og hvis han valgte at følelser ikke hang sammen med nydelse så var han allerede langt bedre stillet og det hjalp ham med samvittigheden over at være sammen med kvinder der ikke bar Abi. "Der er intet slemt i det," konstaterede han og smilede svagt til hende.

Til hendes ord kunne han intet andet gøre end at nikke forstående. Det var jo også meget langt væk fra den person han havde været dengang han var sammen med Abigail. Dengang han havde alting været som i et hvert andet forhold. De havde tilmed snakket om at få børn hvilket for Kierans vedkommende nu var total udelukket. "Jeg er ikke helt den samme som jeg var dengang." Svarede han blot i en rolig tone. Det var vel nok bare hans måde at håndterer tingene på. På den anden side havde Katarina og han jo ikke kendt hinanden særlig godt dengang heller, hun var jo Abis veninde. Han tog selv en tår af sin te imens ansigtet lå i tænksomme folder. Han håbede nare ikke at dette ville ødelægge det voksende venskab der var ved at gro mellem dem.

[Deleted]

Kat besvarede hans smil pr. automatik, men havde stadig svært ved at se sammenkoblingen i det hele. Hun vidste godt samleje ikke nødvendigvis hang sammen med dybe følelser, men at koble det til at påføre andre smerte eller selv blive påført smerte. Det havde hun altså svært ved at forstå. Man skulle nok prøve det for at forstå det, og det var hun ikke sikker på hun havde lyst til. Så kunne hun nok godt leve i uvidenhed (selvom hun i bund og grund hadede når hun ikke forstod ting).

"Nej, selvfølgelig ikke," sagde hun bare. Han havde mistet sin kone, så selvfølgelig var han ikke den samme som han havde været. Abi havde været hendes veninde, og det havde virkelig gjort ondt at miste hende, men at miste en ægtefælle måtte jo være endnu værre. Han skulle jo videre i sit liv på en eller anden måde, og måske var det egentlig lidt noget rod hvis hende og Kieran rent faktisk var venner. De var jo bare en konstant påmindelse om at Abigail ikke var der mere. Også selvom hende og Kieran vel egentlig var blevet meget fine venner, hvis hun selv skulle sige det. "Men altså, hvad du laver skal jeg jo ikke blande mig i... Jeg var bare lidt uforberedt," indrømmede hun. Han kunne jo sådan set knalde hvem han ville hvordan han ville, og hun kunne jo ikke rigtig tillade sig at dømme ham for det.

[Deleted]

Det havde ikke været meningen at alting skulle til at blive akavet mellem dem, han var jo lige begyndt at synes godt om hendes selvskab og det skete faktisk ikke så tit når det kom til ham og kvinder. Han var langt bedre til bare at have dem som submassive og ikke ligge andet i det end det. Han havde ikke brug for at føre lange dybe samtaler med dem, måske fordi at ingen nogensinde ville kunne leve op til Abigail set med hans øjne.
På den ene side ville han så gerne forklare hende om hvordan tingene foregik, udelukkende for at bevise overfor hende at hendes fordomme var ubegrundede, men på den anden side ville det nok ikke ligefrem være smart. Det ville måske ende ud i nogen dumme situationer fordi det var svært at have et venskab samt sådan et forhold på samme tid, I hvert fald hvis man skulle undgå at der skulle komme følelser ind i det hele og dét skulle Kieran slet ikke nyde noget af.

”Jeg er ked af hvis det skræmte dig,” svarede han med hovedet en smule på skrå. ”Men altså, det er ikke så slemt som det nok ser ud,” han vidste godt at han ikke behøvede at stå til regnskab overfor hende, men det var alligevel lidt svært at lade være, især når det slet ikke havde været meningen at han ville vise den side af sig selv til hende. Han var ret privat omkring det, men det var der vel heller ikke så meget at sige til?
Det var jo heller ikke fordi at han bare trak hvem som helst med ned i rummet, han havde ret klare retningslinjer omkring det, netop for ikke at ende ud i at ramme sig selv. Det var noget blevet et lidt twisted syn på tilværelsen han var endt med at have, men han kunne ikke rigtigt komme ud af det mere og han var egentlig heller ikke helt sikker på om han ønskede det hvis han skulle være helt ærlig.

[Deleted]

Kat nikkede bare og smilede. "Jeg er ikke skræmt," sagde hun en anelse i protest. Okay, lidt skræmt var hun nok. "Jeg er bare meget overrasket," sagde hun. De var jo blevet fine venner på det sidste, og hun ville da hade at det skulle gå i stykker bare fordi hun var lidt snæversynet. Han kunne jo gøre hvad han ville, men det var altid en overraskelse når man lærte noget om en ven, man slt ikke havde forestillet sig. Især når den ven, havde været gift med ens veninde. Det hjalp jo heller ikke, at den slags friheder han tog sig lå så langt fra Kats fantasi og lyster, som hun overhovedet kunne forestille sig.

"Hør, jeg er virkelig nødt til at løbe, okay? Jeg får gæster om en times tid, og jeg skal lige nå hjem og i bad først," sagde hun og rejste sig. Egentlig var det bare ét vennepar, men derfor ville hun da gerne lige komme ud af arbejdstøjet. Hun rejste sig fra sofaen. "Tak for te... Vi ses lige pludselig," sagde hun med et stort smil og gik ud for at få sko og jakke på. Hun blev dog stoppet af husalfen, der kom ilende med hendes cardigan - den hun jo var kommet for. "Jeg lægger ekstranøglen, hvor jeg tog den," sagde hun som det sidste. Hun gik ud, låste efter sig og så transferede hun sig ellers hjem igen.

//out