Sharp edges have consequences

[Deleted]

Denne tråd er tilegnet Theodore Wolfgang  
Foregår Februar, 2056, 13:03 
Koldt, men solrigt

---

Mila havde kontaktet Theo med henblik på, han skulle komme på besøg for at hjælpe hende med noget. Hun havde ikke sagt hvad helt specifikt, men blot hun havde brug for hjælp. Hun regnede ærlig talt ikke med, han ville komme hvis hun havde sagt helt præcis hvad. I forvejen ville det overraske hende, hvis han overhovedet havde tænkt sig at møde op - og i så tilfælde ville hun mistænke det for, at hun var Elios søster og han følte sig tvunget til det. Hun var lige kommet ud af sit bad og håret var stadig en smule vådt, men det var fuldt ud med vilje. Hun ville bruge det til billederne. Hun havde taget en tætsiddende sort slå om kjole på. Det var ikke så meget det der var udenpå der talte. Det handlede om det indeni og det var også det hun havde gjort mest ud af. Et par lange sorte, blonde nylonsokker, fastklemt til par sorte nylonstrømper. Derudover et par blonde sorte trusser, som matchede bh'en og resten af det tema, hun havde sig. Hendes hund Luigi sov, og hun satte musik på for at fordrive ventetiden i tilfælde af han rent faktisk ville komme til det aftalte tidspunkt. Hun havde ikke høje forventninger, men hun kunne lide at gøre noget ud af sig selv, så det gjorde hende heller ikke så meget, hvis ikke han dukkede op. Selv når hun var helt naturlig - uden make up og opsat hår, følte hun sig stadig smuk. Hun vidste godt, hun var det. 

[Theodore Wolfgang]

Theo havde brugt det meste af formiddagen på, at sove efter natten som havde været en fuldmåne. Han var altid utrolig træt dagen efter, det var noget af det han aldrig ville vænne sig til, men heller ikke ville være foruden. Han ville slet ikke vide, hvad han skulle stille op med sit liv, hvis han ikke var varulv. Det var en stor del af den han var. Han havde lovet Mila at komme og hjælpe hende med et-eller-andet og ja, han havde kun sagt ja, fordi hun var Elios lillesøster. Han følte ikke noget for nogen, så det var mere en loyalitets ting og en sikkerhed i selv, at være i sikkerhed, at han havde sagt ja. Han var - som altid - iført et jakkesæt, han ejede nærmest ikke andet, som han havde en smøg i mundvigen, mens han gik ned af gaden og stoppede op ved hendes opgang. Det skulle i hvert fald meget gerne være her. Han så op ad bygningen, før han smed det sidste af sin smøg og trådte indenfor. Hvis det var et eller andet åndssvagt så som drengeproblemer, så var han skredet igen. Der var intet der ville kunne få ham til, at blive for at høre på et trekantsdrama, med mindre det selvfølgelig var grafisk nok til, at han kunne bruge det til noget senere. Han gik roligt op af trapperne til hendes lejlighed, hvor han bankede roligt på døren, mens han tog i håndtaget, da han ikke havde tænkt sig at afvente et 'kom ind'. "Okay, så er jeg her. Hvad skal du have hjælp... til.." spurgte han men måtte gøre store øjne, da han fik øje på hende, "Finde dit tøj eller hvad?" spurgte han direkte med et hævet øjenbryn, før han gav sig til at nær studere hende en smule mere, "Er der nogen der har gjort dig noget?" spurgte han og mærkede allerede arrigskaben begynde at bygge sig op i hans indre, selvom der var langt ind.

[Deleted]

Mila var studerende og boede nu endelig i en to-værelses lejlighed. Hun var startet med at flytte til London og bo på mindre end 20 kvadratmeter. Hun havde fået råd til lidt luksus i sit liv, fordi hun havde fået et velbetalende job. Et job, hun ikke havde fortalt Elio om. Hun var dog ligeglad med om han vidste det eller ej. Det var ikke fordi det var en hemmelighed for hende, men hun kendte ham. Han vidste, han ville tilbyde hende dobbelt så meget for at lave ingenting, og hun kunne klare sig selv. Hun hørte hans banken, hvilket fik Luigi til at se op. Han lagde dog hovedet ned igen som Theo kom ind ad døren og Mila bevægede sig over til ham. ”Hey,” sagde hun med et kort smil. Hun vidste egentlig ikke om hun brød sig om Theo. Han var der vel egentlig bare. Hun betragtede ham gøre store øjne, inden hun lagde hovedet på skrå. ”Jeg har tøj på,” svarede hun. Hendes kjole var tætsiddende, ikke decideret kort. Ikke for hende, men det måtte han om. Hun var slet ikke i tvivl om, han kun kom fordi hun som sagt var Elios lillesøster og selv hvis han sagde det direkte, ville det ikke gøre hende noget. Hun mærkede hans øjne på hende, men ignorerede det. Hun løftede sit øjenbryn ved hendes spørgsmål. Som om hun ville spørge for ahns hjælp, hvis nogen havde gjort hende noget. Hun ville gå direkte til Elio eller løbe til Quinn. ”Nej,” svarede hun med en rolig stemme, og lagde en hånd på hans skulder og stillede sig tæt på ham. ”Jeg skal bruge din hjælp til…” begyndte hun, som hun elegant lod sig glide om bag ham og hendes arm fulgte lokkende med hende over hans skulder og ned over hans nakke, for at ramme hans anden skulder. ”At tage nogle amatør billeder til en opgave vi har på arbejdet,” forklarede hun mod hans øre i en hvisken.

[Theodore Wolfgang]

Det var meget få mennesker Theo egentlig brød sig om, og endnu færre han rent faktisk holdt af. Faktisk holdt han kun af sig selv. Måske lidt, dybt, langt inde, hvor han til hver en tid ville benægte det, også Jasper. Og det var det. Han brød sig om Elio og den mand var nok det tætteste, han var på at have en ven. Han havde ikke haft nogen kvaler ved, at slå Jaspers kone og børn ihjel og han havde også gerne slået Lawrence ihjel, men nu havde han i stedet for fundet ud af, at den unge mand også havde en svaghed. En ung kvinde, selvfølgelig. Sådan en kliché. Det var altid kvinderne, som var svaghederne, hvilket var en af grundene til, at Theo aldrig havde gidet at binde sig til nogen, som helst former for kvinder. Han havde kun samleje, fordi det var et menneskeligt behov, han stadig besad. Plus han ville elske tanken om, at have små mini-Theo'er til at manipulere som sine egne små dukker.
Han hævede let det ene øjenbryn. "Hvis du kalder dét der, for tøj, så fair nok.." svarede han en smule afcuttet. Den eneste grund til, at han var dukket op på hendes adresse, var for ikke at komme i problemer med Elio. Ikke fordi han var bange for Elio, overhovedet, frygt var ikke en følelse i hans register, men fordi respekten var gensidig og sådan ville han gerne bevare den.
Han mærkede hendes hånd mod sin skulder, hvilket fik det til, at løbe koldt igennem ham. Han hadede berøring, men han viste det ikke. Han lod hende gøre det. Han drejede dog hovedet væk fra hendes læber, da hun hviskede ham ind i hans øre. Det var utroligt ubehageligt, men han sagde ingenting til det og viste ligeså lidt. Han flyttede sig istedet for. "Vil du have mig til, at tage billeder? Af hvad?" spurgte han en smule irriteret over, at blive sat på sådanne en opgave. Han mindede nok om Jasper på mange punkter. Eller nok rettere omvendt, eftersom Theo var ældst, men han havde set mange grumme ting i sin barndom og ungdom, selv frem i hans voksenliv. Han lod sine kolde øjne hvile på hende, "Det mener du ikke seriøst, Mila," lød det fra ham i et nærmest opgivende suk. Han havde andet at bruge sin tid på, end at rende rundt og tage billeder sammen med hende.

[Deleted]

Mila var ikke tvivl om at Theo var en svær mand at nå ind til. Hun havde ikke et slående behov for at han skulle kunne lide hende eller have en respekt overfor hende, som han havde for Elio. Egentlig så brød hun sig ikke rigtigt om ham, men hun havde brug for en tjeneste og hun regnede med han var den rigtige til jobbet. Hun skulle stå kun iført sit undertøj og hun regnede med de andre mænd hun kendte, ville synes det var seksuelt. Det måtte de også gerne og det måtte Theo sådan set også. Hun regnede bare mere med at Theo ikke ville og det derfor ikke ville være akavet.
Hun så afmålt på ham, som han blev ved med at køre i hendes tøj. Hun lod blidt en finger tegne sig rundt omkring hendes hals og ned til hendes kraveben. Hun ville mangle mere tøj om lidt. “Hvis man har kroppen til det, hvorfor så ikke?” Spurgte hun ham efterfulgt af et enkelt seksuelt bid i læben for derefter at bryde bidet af et smil.
Hun smilede uden han kunne se det, da hun var bagover. Hun lod der kort være stilhed mellem dem. “Du ødelægger spændingen, Theo” hviskede hun videre. Hun havde aldrig rørt ham, hvis hun havde vidst han hadede det. Han viste det ikke, men generelt vidste hun jo godt han ikke viste nogen former for følelser. Hun læste psykologi, så det var svært for hende ikke at analysere hans adfærd. Hun gjorde det i det skjulte. Hun nikkede en enkelt gang inden hun gik ind foran ham igen. Hun rakte ham roligt et kamera inden hun fugtede sine læber med tungespidsen. “Jo” svarede hun inden hun løsnede båndet der holdt sammen på kjolen. “Jo hurtigere du går i gang, jo hurtigere er det overstået” forsatte hun med en lokkende stemmeføring. Hun regnede med han ville gøre det, men ikke af lyst. Hun regnede heller ikke med, hun som sådan kunne motivere ham. “Pigen med de bedste billeder får et ret eftertragtet job... og det ska bare være mit” forklarede hun inden hun lod de varme nøddebrune øjne søge hans kolde.

[Theodore Wolfgang]

Theo var ikke god til folk der havde høje tanker om sig selv, nok primært fordi han selv havde høje tanker om sig selv, ikke nødvendigvis på et plan, hvor han mente han var lækker, men på et plan, hvor han mente han var mere værd, fordi han var fuldblod og varulv. To ting han vægtede højt. Han var født varulv og det kunne mærkes på ham, til tider for meget endda. Han udnyttede sine skarpe sanser. Han tog stormhatte eliksir under fundmånen, da han hadede noget så inderligt at miste kontrol. Han havde ingen selvindsigt og det var altid alle andres skyld, hvis noget gik galt. Han kunne få hvem han ville, selv hvis de ikke ville, så havde han en forfærdelig god overtalelsesevne, og han manipulerede gerne med folk, for at få dem til at indrette sig under ham.
Han lod sig ikke påvirke af hendes kærtegnelse af hendes kraveben. Han havde set hende vokse op, så når han så på hende, så han stadig den lille pige hun havde været, dengang han havde mødt hende første gang. Han trak upåvirket let på den ene skulder, "Det ville ikke undre mig, hvis du en dag bliver voldtaget," sagde han blot, men sådan havde han det med langt de fleste kvinder. Hvis de rendte rundt i lårkorte kjoler, nedringet bluser eller tætsidende tøj, så mente han at de selv var uden om det, og hans manglende empati, gjorde det umuligt for ham, at have medlidenhed med dem.
Han sukkede endnu en gang, "Det ville kræve der var en spænding, Mila," svarede han tørt tilbage, hvis han ikke vidste bedre, ville han tro, at hun rent faktisk prøvede at flirte med ham. Hans adfærd var ulæselig, han viste ingen tegn på hvad han kunne lide eller ikke lide. Han frøs aldrig fast, han blev ikke handlingslammet eller flygtede. Han fulgte hende med blikket, meget nøje, som hun kom om foran ham igen og så på det kamera hun stak i hånden på ham, med et mistroisk blik, før han vendte blikket tilbage på hende, med et hævet øjenbryn, "Jeg har altså andet at bruge min tid på, end at lege din privatfotograf, Mila. Jeg blir en time og ikke et eneste sekund mere," sagde han, ikke af lyst men fordi nu var han her alligevel og han gad ikke komme i problemer med Elio. Han gav sig til at undersøge kameraet lidt og bemærkede derfor ikke lige med det samme, at hun begyndte at binde båndet på sin kjole op. Det var først da hun begyndte, at fortælle om opgaven, han vendte de følelsesløse, mørke øjne tilbage på hende, "Wow, hvad damn laver du?" spurgte han en anelse irriteret over, at hun begyndte, at smide tøjet. Lignede han en der ville noget som helst med hende? Ikke fordi hun ikke var en smuk ung kvinde, for jo det ville alle og enhver kunne se, men fordi han som sagt så hende som den lille pige, hun havde været dengang, selvom hans manglende empati gjorde, at han ikke ville have nogle skruper ved, at være sammen med hende, selvom hun var hans vens lillesøster.

[Deleted]

Mila havde høje tanker om sig selv. Hun vidste hun var smuk og hun vidste, at hun kunne lokke folk med skønhed. Hun vidste også, at alle andre synes hun var det og samtidig vidste hun også, at de fleste regnede hende som værende uintelligent, hvilket hun havde det fint med, folk troede. Hun kunne sagtens bevise overfor folk, at de tog fejl af hende. Hun fandt det oftest morsomt, når folk blev lamslået over, hun kunne tænke mere end én tanke. Hun gled hovedet på sned ved hans kommentar. Hun ville aldrig mene, det var ofrets skyld. ”Theo… Vi lever ikke i 1930’erne… Kvindefrigørelsen har fundet sted, hvis mænd ikke kan klare at se en kvindes krop uden at mene de ejer den, så er det dem der er noget i vejen med,” påpegede hun køligt, da hun ikke var videre imponeret over hans ord. Der var noget virkelig klamt ved ham. Hun forstod på ingen måde, hvorfor Elio gad at hænge ud med ham.

Hun lyttede til hans suk og lavede et utilfredst ansigt ved hans svar. ”Åh… Prøv at ha’ det sjovt for engangs skyld,” kommenterede hun, inden hun selv sukkede. Højlydt. Hun ville ikke flirte med ham, blot prøve at lokke ham eller bare få en eller anden reaktion ud af ham, som hun kunne læse. Hun hadede, at hun ikke kunne læse hans adfærd. Hun havde flere gange prøvet og det samme ved Elio, og aldrig, ikke så meget som en eneste gang, fik hun noget hun kunne bruge. Ikke andet end at de virkede følelseskolde, hvilket for hende indikerede at de enten var til den lukkede afdeling eller gemte på et eller andet, de ikke ville have resten af verden skulle vide. Måske endda begge. Hun så på hans hævede øjenbryn, som han påpegede hans manglende lyst til at gøre hende en tjeneste. ”Fint,” svarede hun med et bredt smil over sine læber. Hun lod ham betragte kameraet, mens hun tog sit tøj af. Hun lod et feminint fnis forlade sine læber, inden hun lagde kjolen pænt på en stol. ”Nåh… fik jeg ikke sagt det?” spurgte hun retorisk og lod de nøddebrune øjne hvile uskyldigt på ham, inden hun brød op i et stort smil. ”Jeg er undertøjsmodel,” påpegede hun og lod kort sit blik hvile ned af hendes slanke krop. ”Har du tænkt dig at stå der og ligne en idiot eller tage billeder?” spurgte hun, inden hun fugtede sine læber elegant med sin tungespids og stillede sig klar.