Catching up with a beer

[Aurelius Leon Blythe]

Vinteren 56 - @ollivander

De sidste dage havde været lidt af en rutchetur for Aurelius, der havde været voldsomt syg for første gang i mange år. Normalt var det bare lidt snottet næse, men denne gang havde det været hele bogen af forskellige sygdomme. Både hovedpine, kvalme, svimmelhed, træthed, ondt i kroppen. Ja, hvad der snart ikke havde været, men nu var han heldigvis ved at være oppe igen. Fortsat var han træt og tung i hoved, men nu kunne han i det mindste bevæge sig rundt uden konstant at skulle sidde ned. Han holdte sig dog fra at transferere. Det var simpelthen for risikabelt. Det endte med at han ville brække sig alle steder han kom, derfor havde han, meget ulig normalt, brugt sine to ben til at komme til Diagonalstrædet og hen til ollivanders populære biks.
På vejen derhen overvejede han, om han ikke ville komme til at møde sin bror. Eros havde han ikke set i meget lang tid, der var altid noget andet lige at tage sig af. Selvom de på mange punkter var meget forskellige var de dog begge meget arbejdsomme. Han mødte dog ikke sin bror da han kom hen til butikken, hvor en anden medarbejder var ved at lukke. Inden det skete helt brød Aurelius ind og forklarede, at han skulle besøge Grayson. Han blev derfor lige lukket ind inden medarbejderen lukkede helt af. 
Fra selve butikken fulgte Aurelius en dør ovenpå, hvor han kom op til Graysons 'hoveddør', hvor han med et par solide slag bankede på og derefter ventede på at der blev åbnet op.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Grayson havde været i gang det meste af dagen. Det var langsomt ved at blive mørkt udenfor og den midaldrende herre havde langsomt trukket sig tilbage til sit gemak ovenpå tryllestavsforretningen. Som sædvanligt, havde han brugt det meste af dagen på at lave nye tryllestave og fingrene var godt ømme, på trods af at de med årene var blevet hærdede og ru af at have arbejdet meget med træ. Gevandterne bestod helt enkelt af en mørkeblå skjorte og et par sorte bukser og som han rendte rundt i sit eget køkken, var han til aften på strømpefødder. Han havde netop smidt sin tallerken fra aftensmaden ned i håndvasken, da det bankede på og med en lille rynke i panden, bevægede han sig overfor at åbne. Normalt, var han ikke vant til at få gæster, så at det var Aurelius, der stod derude overraskede ham noget. – Ikke desto mindre, fremtvang det et svagt smil på den bryske herres læber. ”Aurelius….Gamle dreng....Nå, så kommer du endelig og besøger mig.” Brummede han, som en mild latter lå bagved i struben på ham. Han nikkede anerkendende til den anden herre og gav ham et kort mandigt ’kram’, som han gav ham hånden og han gjorde så ellers en let gestus ind imod spisebordet i køkkenet. ”Nå, men kom da ind...Kan jeg byde på en øl?”

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Godt nok erkendte Aurelius, at han var oppe i årene, men sammenlignet med Grayson kunne han nogle gange føle sig helt ung trods deres samme alder. Manden havde i hvert fald helt efterladt sin ungdom, ikke bare på trappen op til lejligheden, men smidt den helt udenfor hoveddøren, måske endda sparket den længere væk. Han forstod dog heldigvis værdien af en øl, hvilket Aurelius takkede ja til mens han trådte ind i lejligheden. Et hjem, hvor der stadig boede børn. Det var ikke noget han normalt tænkte over, for de steder han plejede at være, ud over med Garry, var der jo ingen børn. Det betød også, at man skulle passe lidt på med, hvad man sagde. Dog var Graysons unger ikke helt små længere, hvilket da altid var noget. Aurelius havde svært ved at tage uskyldighed alvorligt, men han forsøgte i de fleste tilfælde - eller egentligt kun med børn - at respektere det. De skulle have deres gode barndom uden bekymringer fra den ældre generation, i hvert fald ikke før de for alvor var klar.
"Jeg tænkte det var på tide, at besøge dig." Lød det fra Aurelius, mens han bevægede sig længere ind i lejligheden. Køkkenet var et godt sted at slå sig ned, ikke altid lige så behageligt som en stues bløde møbler, men så sank man heller ikke helt sammen. Noget man, i følge de sunde mennesker, jo så vidt muligt skulle undgå. Det var ikke godt for kroppen. "Men du ser ud til endnu at være i live. Hvordan går det med biksen? Den virker da også til at køre endnu." Det ville også komme som en stor overraskelse, hvis Ollivanders skulle lukke. Han havde jo selv fået sin tryllestav derfra, sammen med mange tusinde andre hekse og troldmænd. 

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Grayson bevægede sig stille og roligt over til køleskabet, som Aurelius takkede ja tak til en øl. Han fandt to styk frem, sammen med to ølkrus og han bevægede sig så ellers over til spisebordet, hvor han ligeledes slog sig ned, før han knappede de to flasker op og gav sig til at hælde op til dem begge. Han smilede lidt halvhjertet til den anden herre og han skubbede så ellers kruset i hans retning, før han selv nippede til sin egen. ”Tjoo, det går fint.” Kommenterede han, som han med hånden, tørrede lidt skum ud af skægget. Det, selvom han ærligt indrømmet ikke helt vidste, hvordan det gik. Cornelius var besværlig og var lige blevet syg, alt imens han var begyndt at se en eller anden ung dame, Corinne var næsten ikke hjemme og medarbejderne gjorde heller ikke ligefrem hans liv nemmere. – I hvert fald ikke Eros, som han den anden dag havde slæbt en gammel ven med. ”Eller…Det vil sige både og….Til tider føler jeg lidt at jeg er den eneste, der tager mit arbejde seriøst. – Alene her den anden dag, viste det sig åbenbart at din bror går og foreære mine ydelser væk gratis.” Kommenterede han tørt. ”Prøvede at imponere en dame, tror jeg….At det så lige var Madam Blackwood, må jeg dog ærligt indrømme, kommer noget bag på mig.” Fnøs han tørt, som han rettede lidt på sig selv i stolen og tydeligvis blev ubekvemt til mode.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Trods Graysons første svar virkede det ikke helt oprigtigt. Han virkede ikke til at det gik tjo-fint, ikke det mindste. Heldigvis kom der lidt efter en forklaring, en forklaring der dog kom en del bag på Aurelius, som hævede et bryn, spørgende. "Eros jagter damer? Hold da op, hvad har du gjort ved staklen." Lød det en anelse underholdt ved tanken. Indeni kunne han dog ikke undgå at undre sig over, hvordan dé to kendte hinanden. Nok fra kroen, men hvorfor skulle han så slæbe Athena med til værkstedet? "Det ligner ellers ikke ham, hverken at forære andres ting væk - eller finde damer." Slet ikke Aurelius' dame! Måske han lige skulle snakke med Eros ved lejlighed, det var tydeligvis nødvendigt. "Hvor kender du egentligt Blackwood fra, siden du kender hendes navn?" Spurgte han nysgerrigt og tog en tår fra ølkruset. At Grayson og Athena skulle have været sammen tvivlede Aurelius alvorligt på. Athena virkede frygtelig meget single - og det gjorde Grayson for den sags skyld også. Han havde jo også børn. Eros havde da også alle dage været mere eller mindre single. Aurelius mindes kun et par enkelte damer, men det havde vist aldrig helt fungeret for manden. Det lå sikkert i familien. Amaniel virkede heller ikke til at være i stand til at holde sig til én, men hvorfor også gøre det? Det virkede så kedeligt.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Grayson kom med en lille halvbrummende lyd, som manden overfor ham spurgte, havde han havde gjort ved broderen. Han kløede sig selv lidt i skægget og gjorde så en lille gestus med hånden ud i luften. ”Jeg ved det sgu ikke….Eros, kan være lidt spøjs til tider…” Brummede han tænksomt, før han skar en lille grimasse ved Aurelius’ spørgsmål om, hvor han kendte Athena fra. Han tog en god slurk af sin øl og han skævede så ellers lidt ned i bordpladen, som han pillede en løs træsplint af og sukkede lidt. Han så så sin gode ven i øjnene atter endnu en gang. ”Madam Blackw..Athena og jeg var ungdomskærester.” Erklærede han, som han rynkede panden lidt ved tanken. "Vi var kærester i nogle år, da vi gik på Hogwarts og…Og da jeg fyldte 20, var jeg dum nok til at være hende utro, fordi jeg var for….Fordi jeg var for ivrig efter at få noget på den dumme, til at vente på hende.” Forklarede han. ”Min far pressede mig umådeligt i forhold til at overtage familie foretagenet og Athena…Athena var god for mig, på måder jeg ikke forstod, før jeg havde mistet hende. – Hun opdagede affæren og droppede mig, selvom jeg forsøgte at overtale hende til at gifte sig med mig.” Han vrængede lidt på næsen som han tydeligvis var flov over historien. Om ikke andet, havde han dog brændt inde med det i mange år nu og han stolede på Aurelius, som en af de få mennesker i sit liv. ”Kvindemennesket var stædig som bare pokker…” Forklarede han, som han fumlede lidt med hanken på sit ølkrus. ”Apropos…Jeg gad sgu nok vide, om den kvinde, stadig er jomfru i dag…Det betød en del for hende i sin tid.” Kommenterede han tænksomt, før han atter tog en tår af sin øl, men så atter skævede skeptisk til Aurelius. ”Hvor kender du hende fra?” Som han spurgte, lå der tydeligvis mere bag ordene.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Spøjs til tider var en underdrivelse. Aurelius havde aldrig helt forstået sin bror, han gik rundt i en helt anden verden end resten af verdenen, i følge Aurelius selv. Han nøjes dog blot med at nikke. Han kunne snakke i lang tid om sin mærkelige bror, men det var ikke grunden til at han var kommet. Tvært imod handlede det jo om dem selv, hvordan det gik i deres eget liv - og fortid i følge Grayson, der pludselig begyndte at snakke meget omkring sin fortid, hvor Athena åbenbart havde været en stor del. Overrasket, men interesseret lyttede Aurelius til fortællingen indtil den nåede sin ende og Grayson spurgte ind til hans egen relation til kvinden. Puha, der var jo mange svar.
Han følte dog ikke, at han sådan rigtig kunne sige, at han var sprunget på kvinden. Nej, han måtte gå lidt mere elegant til værks. "Vi har bare mødtes nogle gange ..." Han trak på skuldrene som om det intet betød. "Bekendte kan man vel kalde os, venner?" Egentligt vidste Aurelius ikke selv, hvad han skulle kalde forholdet, heller ikke, hvis han skulle være ærlig overfor sig selv. Der var noget specielt og unikt over Athena, ikke bare på grund af hendes uskyldighed. Det kunne han godt lide. Hendes fokus og værdier lå et helt andet sted, men det var også udfordrende. Hvis hun kendte til Aurelius gøren og laden i det helt private, blandt andet sammen med Judas, ville hun sikkert halshugge ham eller det der var værre.
Med vilje havde han ikke besvaret samleje-spørgsmålet. Det var ikke noget han havde lyst til at svare på og heller ikke noget han mente ville vedrøre ham, uanset om han havde et forhold til hende eller ej. At han kendte svaret var han heller ikke interesseret i at afsløre. Det vedkom jo egentligt heller ikke Grayson, selvom han virkede til at være meget interesseret i den del. Ud fra hans ord forstod Aurelius det egentligt også. Hvis det havde betødet meget for Athena dengang.
"Men har du ikke fundet en anden køn dame at bruge tid på?" Forsøgte Aurelius at skifte emne med. Det kunne hurtigt ende galt og i noget værre gøjemøje, hvis de kom for langt ind på det. Aurelius ville nødigt skulle lyve overfor Grayson, men han havde heller ikke ligefrem lyst til at fortælle om sin historie med Athena. Det ville sikkert ende galt.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Havde Grayson ikke været nær så tæt som han var med Aurelius, havde han med allerhøjeste sandsynlighed ikke fortalt ham om hans fortid med Athena. Nej…Tværtimod. Han ville nok nærmere have holdt det for sig selv, som han ellers havde holdt det fra resten af omverdenen tidligere. Han rynkede lidt på næsen ved Aurelius’ ord, som han ikke følte at den gråhårede mand nævnte alt hvad der var at sige om sagen, men han valgte at smide det ud til højre og han gav sig så ellers bare til at spekulere. Dum var Grayson trods alt ikke og efterhånden var han blevet god nok til at gennemskue folk, til at kunne se, når de løj eller når der var noget de ikke ville dele. En ting var dog i hvert fald helt sikkert..Havde nogen tænkt sig at gøre Athena fortræd, skulle han nok komme efter dem, måtte det blive nødvendigt. Det om end, han ikke havde set hende længe. Han tog en god tår af sin øl i et forsøg på at dulme nerverne og han rystede så ellers på hovedet, som svar til Aurelius’ spørgsmål. ”Kvinder….Du om nogen burde du vide, hvor meget besvær de kan være….- Selv skal jeg bare kigge på Corinne, for at få det bekræftet. – Fandeme, om jeg har mit hyr med hende…” Beklagede han sig, som han skævede lidt imod døren ind til datterens værelse. ”Desuden er det nok de færreste kvinder kigger efter en enkemand med hjemmeboende børn, der arbejder lige så meget som jeg.” Kommenterede han.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Aurelius kunne ikke være andet end enig ved Graysons udtalelse. Der var jo en grund til, at han aldrig sådan for alvor havde slået sig ned. Bevars, der var da nogle stykker han kunne holde ud i længere tid, men sådan at slå sig ned fast med én? Puha. Han fik det næsten helt dårligt bare ved tanken. Derfor var han bestemt også glad for ikke at have nogle datter, som skulle passes. Slet ikke en der var i teenagerårene - eller, hvor gammel var det nu lige frøken Ollivander var? Det var lang tid siden han havde set hende. Det var jo ikke ligefrem fordi han kom for at babysitte hende, mere hendes far, hvis det endelig var nogle.
"Det ved jeg nu ikke. Måske det ville hjælpe at smide børene ud, men ellers, så ser jeg ingen udfordringer, med mindre du er ude efter noget ungt frisk kød." Grinede han kort og rakte ud efter sin øl, som han fik taget en solid tår af. "Du skal måske bare komme lidt ud fra det her hul." Der var nok ikke mange mulige kandidater der lige kom forbi butikken. De fleste kvinder der sikkert kom, var enten interesseret i en ny stav selv, eller en til deres allerede i forvejen eksisterende barn, som de nok havde med en mand derhjemme. Med andre ord, mente Aurelius ikke, at der var mange gode odds for Mr. Ollivander, hvis han bare blev hængende. "Vi må tage ud en aften." Selv bare på den lokale pub ville der være større chancer for at få en fisk på krogen.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

En lettere utilfreds Grayson rynkede brynene ved Aurelius’ ord. At smide Corinne ud, ville han som far trods alt finde lidt for drastisk, blot for at få chancen for at få sig en ny kvinde i sit liv. Næh….Corinne var skam en sød og flittig ung dame og så længe, som hun også arbejdede lidt for føden, havde Grayson ærligtalt ikke det mindste problem med at hun stadig boede hjemme. – Dette, så man bort fra at hun til tider kunne opføre sig lidt for dominant, når det kom til trylllestavsarbejdet. Én ting var dog sikkert. Corinne var mere interesseret i forretningen end Cornelius. – At han så ikke kunne lade en kvinde overtage efter sig, måtte være en anden sag. ”Nah….Corinne er trods alt 22 efterhånden….Det er jo ikke fordi hun har brug for en babysitter.” Konstaterede Grayson og han nippede så ellers til sin øl, som en utilfreds rynke tegnede sig i hans pande, da Aurelius kaldte hans hjertebarn af en forretning for et hul. – Dette valgte han dog ikke at kommentere på. Alligevel kunne han dog ikke lade være med at smile for sig selv over kommentaren om ungt og friskt kød. ”For fanden Aurelius…..Du har da heller ingen skam i livet…” Han rystede lidt på hovedet og eftertænksomt, kløede han så ellers sig selv lidt i skægget.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

"Netop! Så kan hun også sagtens flytte ud og stå på egne ben." Pointerede Aurelius. "Hun kan sagtens klare sig selv og havde hun ikke været i lære hos dig, var hun sikkert over alle bjerge." De fleste unge mennesker han kendte, var hurtigt ude af klappen når de kom hjem fra deres skoleophold. Når man ikke havde boet med sine forældre i så mange år, var det ikke altid let bare at komme hjem til at andre bestemte. Aurelius havde heller ikke selv været boende hjemme i lang tid før han var smuttet, men der havde været flere årsager til det. Det handlede ikke kun om en flugt fra familien, men også en lyst til at stå på egne ben, at komme op til overfladen og kunne trække vejret som en fri mand.
"Næ, hvorfor have det? Du kan helt sikkert godt få et par damer med dig. Bare pust støvet af de gamle scoretricks. Der skal nok være noget for dig." Lød det grinende, halvt ned i hans øl, før han tog en tår. "Ellers må du jo spørge dine børn, hvordan man kan få scoret noget. Jeg er sikker på, at de har erfaring, måske mere end gammelfar." Begge ungerne havde fået gode gener, så de fik sikkert et tilbud eller ti. De vidste vel mere om, hvordan man skulle håndtere det hele. Måske de kunne forbarme sig over deres gamle nisse af en far, som da heller ikke var helt til kattene endnu. Hvis nu Grayson tog sig lidt sammen, hang lidt mindre, så kunne han blive en flot mand at se på.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Grayson skar en lille grimasse ved Aurelius’ ord. – Meget kunne man sige om den hårde mand, men sende sin yngste ud i verdenen, for at stå på egne ben, turde han ikke. Han fornemmede til tider at Corinne gik bag om ryggen på ham og gjorde i ting og sager hun ikke burde og dette bekymrede ham. Han fnøs lidt omkring Aurelius’ tip og han himlede så blot lidt med øjnene, før han ligeledes tog en god tår af sin øl. ”Gammelfar…Må jeg være fri. - Jeg er da ikke lige så gråhåret som du..” Grayson mumlede klukkende ned i sin øl og han rykkede så ellers en smule på sig i stolen, før han tog øjemål af sin ven. – Godt nok var Aurelius også ved at være grå i toppen….Men det skulle da alligevel ikke undre ham, hvis manden alligevel fandt nogen at dele en seng med til tider. Næh….Aurelius lod til tider til at være lidt for ukritisk, hvis man spurgte Grayson. Vidste han ikke bedre, ville han nok snart ende med at tro at manden kunne springe på hvad som helst med en puls. ”Erfaring…Phff…Du skulle have set det pigebarn der kom forbi her den anden dag. – Gud fader bevares siger jeg bare….Hun lignede en af de der spådoms-freaks…” Mumlede han irritabelt. ”Cornelius og jeg kom op og skændtes og han lader til at være faldet lettere pladask for hende…- Fandeme om ikke den knægt mon ville kunne finde bedre.” Tænkte han højt.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Aurelius Leon Blythe]

Nå, var det nu sådan en leg de skulle i gang med? Aurelius rystede opgivende på hoved. "Nu er jeg slet ikke far." Ville han lige pointere, men dog med antydningen af smil og humor. Han tog ikke sin vens ord så personligt. Desuden havde Grayson ret. Aurelius var ikke helt ung som han tidligere havde været, men det var ikke noget der generede ham normalt. Han kunne stadig, hvad han gerne ville. Først den dag han ikke kunne tilfredstille sig selv seksuelt ville det blive kritisk.
Et bryn skød undrende op da Grayson begyndte at forklare om et pigebarn han bestemt ikke var tilfreds med, en sønnen højest sandsynligt havde trukket med hjem. "Fuldblod?" Spurgte Aurelius nysgerrigt. Det var nok det vigtigste i hans bog. Måske følte han sig ikke som en af de værste fanatikere, men han kunne godt lide, at man kom med en god baggrund. "Men så må du hjælpe ham lidt." Det kunne være sønnike bare skulle have et puf i den rigtige retning? Det var ikke altid nemt at navigere rundt i alle mulighederne og slet ikke, hvis det skulle være en respektable heks at gifte sig med. Det var nogle krav, det ville Aurelius i hvert fald have. Man kunne ikke bare støve noget op fra randestenen. 

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

”Nej..Det er naturligvis sandt..” Aurelius rynkede lidt på næsen, ved tanken om Aurelius som værende far. – Stakkels børn….Ærligt, så tvivlede han lidt på, hvorledes hans ven ville klare sig godt, hvis han nogensinde skulle bevæge sig ud i netop det felt. Han nikkede, som Aurelius spurgte om pigen var fuldblods, men lidt frustreret kløede han sig atter lidt i skægget. ”Roxanne Cochran, hed hun vist..- Hun var kun et lille nips, da jeg solgte hende en stav for mange år siden….Ganske køn…- Men finurlig personlighed…Faderen avler vist drager. – Speciel familie…” Mumlede han, som han tydeligvis ikke var helt tilfreds med den ’fangst’ hans søn var ved at hale ind. Den mørkhårede mand åndede atter tung ud og han lod øjnene glide over Aurelius. ”Nogle gange, kan jeg sgu ikke finde ud af, om jeg bare gør alting forkert… - Nogle gange misunder jeg dig næsten dit evige ungkarle liv….” Tænkte han højt, som han sendte vennen et lille smil.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0